searchable_0104-1954..

Berillingsnærnenes sammensætning.
I sin betænkning af 1918 — side 12 — gar kommissionen af 1914 udtryk for, at
enhrer personlig interesse fra de enkelte medlemmers side i berillingsnærnenes afgørelser
på forhånd burde rære udelukket, ligesom man med henrisning til det efter kommissionens
opfattelse bestående modsætningsforhold mellem på den ene side alkoholnæringens interesser
og på den anden side de indskrænkningsønsker, der rar herskende i stats- og kommunalpolitikken,
fremhærede det urimelige i at lade de indskrænkninger, stat og kommune måtte
beslutte, føre ud i liret af repræsentanter fra næringskredse, der måtte anses for fødte
modstandere af de nærnte indskrænkninger. I orerensstemmelse hermed stillede kommissionens
flertal forslag om, at den, der drer erhrerr red berærtning eller gæstgireri eller red
handel med stærke drikke, eller som i ræsentlig grad harde sin indtægt red sådan næring,
skulle rære udelukket fra at rære medlem af berillingsnærnene (forslagets § 14, stk. 4).
Et mindretal (3 af kommissionens 18 medlemmer) gar udtryk for den opfattelse,
at en hæderlig og dygtig berærter, der nød sine standsfællers tillid, rille kunne rære et
meget betydningsfuldt medlem af berillingsnærnet, hrad erfaringen allerede harde bekræftet.
Mindretallet mente derfor, at kommunalbestyrelserne ikke burde rære udelukket fra
at rælge berærtere til medlemmer af berillingsnærnet. Da kommunalbestyrelserne rar frit
stillet med hensyn til, hrem de rille rælge, turde det forudsættes, at man ikke rille rælge
en berærter, såfremt der rar nogensomhelst betænkelighed derred.
Den foreslåede bestemmelse rar genstand for indgående forhandling under folketingets
behandling af berærterlorsforslaget i rigsdagssamlingen 1918—19, i hrilken der bler
fremsat kritik af det omhandlede forslag, som fra flere sider karakteriseredes som et mistillidsrotum
til berærterstanden (RT 1918—19 F.F. sp. 4549, 4602, 4716—18, 4767, 4795
og 4802). Et flertal på 8 medlemmer af det af folketinget nedsatte 15-mandsudralg stillede
i sin under 12. december 1919 afgirne betænkning forslag om, at den omhandlede bestemmelse
udgik, idet flertallet udtalte sig som modstander af, at berærtere eller handlende
med stærke drikke ikke skulle kunne rære medlemmer af berillingsnærnet. Der sås efter
flertallets opfattelse ingen grund til at sætte disse i en sådan undtagelsesstilling; der rille
trærtimod ofte kunne tilføres berillingsnærnet en rærdifuld sagkundskab gennem dem,
og kommunalbestyrelserne burde rære frit stillet med hensyn til, hrem de rille rælge
(RT 1919—20, tillæg B, sp. 106 og sp. 113—114). Om den senere drøftelse af den omhandlede
bestemmelse kan henrises ti] RT 1919—20 F.F. sp. 2504—05,2515—16, 2530,2536—37,
2559, 2568, 2572 og 2581—82. Ved forslagets redtagelse red folketingets 3. behandling
den 20. januar 1920 rar bestemmelsen i orerensstemmelse med udralgets indstilling
udgået.
Under sagens behandling i sin tid i rigsdagen bler det mod den 'pågældende regel
anført, at det bler anset for rimeligt, at berillingsnærnene red ralg af berærtere kunne få
tilført en særlig sagkundskab, at det kunne betegnes som fornærmende mod en stand, om