searchable_0104-1954..

62
srandt narnlig i periodens første år, da forhøjelsen af spiritusbeskatningen slog forbruget
af brænderin og andre destillerede drikke ned til ca. 1/8 af det normale, en del småberærtninger
(„mælketoddyforretninger" og lign.), men der er siden kommet mange større restaurations-
og forlystelseslokaler til, og det samlede berærtningsareal er da næppe synderlig
mindre end tidligere. Denne udrikling, hrorred restauratørerne har ment at imødekomme
tidens smag, må antagelig set fra ordensmæssige og sociale synspunkter betegnes som ønskelig,
og den har således tjent den førte politik til støtte. Der ril da formentlig rære grund til at
søge at underbygge den red at bringe berærterlorens antalsbegrænsning i bedre orer ens stemmet&e
med de faktiske forhold. Som det ses af tabel 2, har en række byer ikke på langt nær udnyttet
redtægtens muligheder for at tildele berærterberillinger.
Den nugældende berærterlor adskiller sig på det omhandlede punkt fra den første
red, som orenfor pårist, at arbejde med to forholdstal. Man kunne gå ridere, eftersom
det kunne synes trirlsomt, om det er rimeligt at åbne adgang til at lade berærtningstallet
stige proportionalt med indbyggerantallet, så snart dette har passeret grænsen
10 000. Om de små byer kan det formentlig hærdes, at begrænsningen ikke må rære for
hårdhændet, da der skal forefindes et rist antal berærtninger af hrer type, og disse
byer ofte har et stort, opland at betjene, men omrendt skulle de større byer kunne
klare sig med forholdsris færre, hrorred det må tages i betragtning, at der her som regel
ril findes flere af de omtalte restaurations- og forlystelseslokaler af større format. For nogle
af kommissionens medlemmer har det stillet sig som trirlsomt, om det i rirkeligheden er
hensigtsmæssigt at lade berærtningsantallet rokse med folketallet. Man har i denne forbindelse
ræret inde på den løsning ligefrem at låse maksimumstallet fast red det antal af
udørede berærterberillinger, som forefandtes f. eks. den 1. januar 1955, eftersom det
ristnok må antages, at tallet har afpasset sig nogenlunde efter det faktiske behor. Det
burde ud fra den forudsætning rel ikke rære aldeles udelukket at orerskride det, men i
så fald måtte der tilrejebringes garantier for, at der rirkelig rar grund til at gøre det red
f. eks. at forlange kralificeret majoritet i berillingsnærn eller kommunalbestyrelse.
Kommissionen har dog ikke ment at kunne anbefale denne fremgangsmåde. Man
har derimod orerrejet at opdele byerne i flere end to grupper med hrer sit forholdstal, således
at forholdstallene fastsættes på den måde, at de aftager med byens rækst. Der kan her atter
rære tale om at benytte en art rateskala, hrorred forholdstallet sættes høj ere for det første
antal indbyggere end for det næste og atter højere for dette end for de følgende, f. eks.
1/400 for de første 6 000 indbyggere, 1/600 for de næste 6 000, 1/800 for de næste 8 000,
1/1 000 for de næste 20 000 og 1/1 200 for den del af folketallet, der orerstiger 40 000.
Det ril dog måske rære simplere at angire forholdstallet størrelsesklasse for størrelsesklasse,
og der kunne eksempelris arbejdes med følgende forholdstal:
Forslag A.
Byer med højst 10 000 indbyggere
Maksimumsberillingsantal
1 for hrer 450 indbyggere.
— — 10 001—25 000 indbyggere 1 - — 600
— — 25 001—50 000 indbyggere 1 - — 750
— — orer 50 000 indbyggere 1 - — 850 —
For at forebygge „fald" red orergangen fra den ene størrelsesklasse til den anden
måtte der, hris denne skala rælges, indsættes en bestemmelse om, at en by, som rykker op
i en højere størrelsesklasse end den, til hrilken den hidtil har hørt, altid kan meddele
et lige så stort antal berillinger, som det, den forinden har haft.