searchable_0104-1954..
searchable_0104-1954.. searchable_0104-1954..
34 uden egentlig fortjeneste for forsamlingshuset, må tilsrarende betragtninger gælde. Specielt forsåridt angår foreningers leje af lokaler, må dog bemærkes, at reglen i berærterlorens § 26, stk. 1, krydser de betragtninger, der er giret udtryk for foran, idet der som nærnt side 73 altid kræres adkomst (berilling eller § 22-tilladelse) til redkommende lokale, når talen er om udskænkning af stærke drikke red festligheder, herunder sammenskudsgilder, i foreninger, og dette må gælde, selrom forsamlingshuset ikke har beregnet sig udlejningsfortjeneste. At der fra tid til anden måtte blire giret redkommende forsamlingshus lejlighedstilladelse — der ses her bort fra stående lejlighedstilladelser med adgang til udskænkning af stærke drikke, hrilke tilladelser kommissionen, jfr. nedenfor side 86, foreslår afskaffet — medfører ikke, at afgiftsfrie fester blirer afgiftspligtige, ligesom man finder anledning til at fremhære, at den omstændighed, at der til forsamlingshuset måtte rære knyttet afholdsberilling eller stående lejlighedstilladelse til srage drikke, ikke er til hinder for afholdelsen af festligheder, hrortil stærke drikke måtte blire medbragt, jfr. herred princippet i højesteretsdom af 15. norember 1932 i U. f. R. 1933, side 30. Er forholdet derimod det, at forsamlingshuset udlejer lokaler til familiefester eller andre sammenkomster mod betaling af et sådant rederlag, at der må skønnes at foreligge en erhrerrsmæssigt dreret udlejningsrirksomhed, ril forholdet omfattes af lorforslaget. Såfremt et forsamlingshus' udlejningsrirksomhed som sådan herefter ril kunne betegnes som erhrerrsmæssig, ril også udlejning til de nærnte prirate festligheder, i tilfælde hror udlejningen rent konkret ikke kan betegnes som erhrerrsmæssig, blire omfattet af horedreglen og rære afgiftspligtig. Udenfor forslaget forudsættes endridere at rære boligkompleksers udlejning til husets beboere af gildeshaller og lign., der er indrettet til brug for sammenkomster for redkommende boligkompleks' lejere. De pågældende boligkompleksers lejligheder er normalt indrettet på, at udlejningslokalet betragtes som lejlighedens spisestue, og det for lokalernes benyttelse stipulerede rederlag må betragtes som en del af huslejen. Det rille efter kommissionens opfattelse heller ikke rære rimeligt at henføre sådan udlejningsrirksomhed under forslaget. Det ril derimod rære uberettiget at udleje lokalerne til andre end husets beboere. Som flere gange anført, er der i nærrærende afsnit alene tale om udlejning af lokaler til afholdelse af festligheder, hror serreringen arrangeres af de pågældende selr. Såfremt forsamlingshusrærten eller boligkompleksets bestyrer påtager sig serrering som en næringsrirksomhed, er man udenfor nærrærende spørgsmåls område, og der henrises herom til bemærkningerne nedenfor side 93 ff. Der kan derimod næppe rære noget til hinder for, at forsamlingshusrærten eller boligkompleksets bestyrer, erentuelt disses personale, hjælper indbyderen eller deltagerne, når denne hjælp indskrænker sig til en kun faktisk bistand red arrangementet, jfr. den foran citerede højesteretsdom. En gennemførelse af foranstående forslag ril bl. a. betyde, at det i henhold til omsætningsafgiftsloren nedsatte afgiftsnærn herefter ikke skal behandle de spørgsmål af den heromhandlede art, det hidtil har påhrilet nærnet at tage stilling til. De foranstående bemærkninger om udlej ningslokaler tager ikke sigte på marketenderilokaler, om hrilke der henrises til bemærkningerne nedenfor side 120 ff.
Berillingers gyldighedstid og indhold. I forbindelse med spørgsmålet om berillingers gyldighedstid har et mindretal (Bendixen, Johanne Dahlerup-Petersen, Adolph Hansen, Markersen, Randkær, Rosenkjær og Røgind) henrist til, at det tidsrum, for hrilket der i henhold til lorens § 4, sik. 1, Jean meddeles berærter- og gæstgirerberillinger (højst 8 og mindst 5 år), orerstiger maksimumsgyldighedstiden for tilsrarende adkomster i rore nordiske nabolande. Den norske berærterlor har med hensyn til udskænkning af spiritus særlige regler, der er afledt af monopolordningen; men „skj enkeberilling" for rin og øl gires for indtil 3 år ad gangen. I Srerige meddeles ret til „årsutskänkning" af „spritdrycker" for 4-årige perioder og rettigheder til udskænkning alene af øl —-i småcaféer — for højst 3 år. De norske og srenske regler passer muligt ikke for danske forhold, men mindretallet er af den opfattelse, at der ikke er nogen rimelig grund til at gå så højt som til 8 år. Der henrises til, at en berærtning kan drires uheldigt, uden at berillingshareren girer sig så stærke blottelser, at der er mulighed for at bringe lorens § 36 i anrendelse. For de samrittighedsfulde restauratører må det rære tilstrækkeligt, at de red sig sikret i en 5-års periode, så meget mere som de, hris der ikke er noget at udsætte på driften af deres forretning, formentlig altid ril få berillingen fornyet, og de mindre samrittighedsfulde restauratører er der ingen grund til at tage hensyn til. Under henrisning hertil har mindretallet foreslået, at berillingernes gyldighedsperiode sættes til 5 år. Kommissionen af 1934 rar i forbindelse med drøftelserne af den normale minimumsgrænse for berillingernes løbetid inde på spørgsmålet om det heldige eller mindre heldige i at gire berillinger en kortere gyldighedstid. Man fremhærede, at den berærter, der harde udsigt til i en længere årrække at drire sin rirksomhed uden at kunne risikere et afslag på andragende om berillingens fornyelse, derred rar mere opfordret til at forbedre lokaleforhold m. r., medens det fra anden side fremførtes, at pligt til hyppigere fornyelse tilskyndede indehareren til stedse at drire rirksomheden på en sådan måde, at der ikke kunne udsættes noget på driften. Det rejste spørgsmål har i øjeblikket alene betydning for berærterberillinger sårel med som uden ret til udskænkning af stærke drikke, uanset hror rirksomheden er beliggende, samt for gæstgirerier i landkommunerne. Gæstgireradkomster i byerne meddeles som almindelige næringsbrere. Spørgsmålet ril imidlertid også få interesse for så ridt angår de sidstnærnte adkomster, såfremt kommissionens forslag om fremtidig at gøre meddelelse af disse adkomster til et berillingsspørgsmål følges, se side 21—--22. En gennemgang af de enkelte berærterredtægter udriser — se herred orersigten side 58—60 bl. a. om berillingsåremålet i købstæderne m. r. — at horedstadskommunerne har ralgt den 8-årige periode. Af landets 80 prorinsbyer har 27 byer indført den 8-årige periode og 53 byer den 5-årige periode. For amtsrådskredsenes redkommende er tallene henholdsris 5 og 20. Det ril således ses, at der har ræret orerrejende stem,ning for at rælge den korte gyldighedsperiode. Kommissionens flertal er tilbøjeligt til at mene, at der ikke er anledning
- Page 1 and 2: BETÆNKNING VEDRØRENDE ÆNDRINGER
- Page 3: INDHOLDSFORTEGNELSE I. Betænkning.
- Page 6 and 7: Almindelige bemærkninger. For at f
- Page 8 and 9: 8 Ved dette forslag har man dels s
- Page 10 and 11: 10 kunnet føre til et sådant resu
- Page 12 and 13: 12 må antages at rære berusede. F
- Page 14 and 15: 8. Politimesteren i Aalborg: 14 Ind
- Page 16 and 17: 16 Berærtningsforholdene indenfor
- Page 18 and 19: 18 taler derfor, kunne meddeles og
- Page 20 and 21: 20 og om •politiets kontrolmuligh
- Page 22 and 23: 22 tægter for de nærnte områder.
- Page 24 and 25: 24 fattes dog, som foran nærnt, ik
- Page 26 and 27: 26 ringsadkomster, nødrendiggjort
- Page 28 and 29: 28 konstitution normalt ikke rille
- Page 30 and 31: Udlejning af lokaler. I begyndelsen
- Page 32 and 33: 32 Idet der således ses bort fra d
- Page 36 and 37: 36 til at foreslå den nugældende
- Page 38 and 39: Påbegyndelse af berærter- eller g
- Page 40 and 41: 40 samtykke. I landkommuner kan fly
- Page 42 and 43: 42 gire ejere af ejendomme, hrori d
- Page 44 and 45: Beføjelsen til at dispensere fra b
- Page 46 and 47: 46 mæssigt med henblik på opnåel
- Page 48 and 49: 48 skedent omfang, at en decentrali
- Page 50 and 51: Amt Københarns Frederiksborg Holb
- Page 52 and 53: Randers Amt Ringkøbing Århus Ribe
- Page 54 and 55: 54 Der er allerede indført købsta
- Page 56 and 57: Antallet af berillinger. Under genn
- Page 58: 58 i betragtning, at der udenfor k
- Page 62: 62 srandt narnlig i periodens førs
- Page 65 and 66: x ) Herunder konditorberillinger. 2
- Page 67 and 68: 67 denne på forhånd som sådan sk
- Page 69 and 70: De til orerberillingsnærnet heiila
- Page 71 and 72: 71 offentligt tilsyn, men det er tr
- Page 73 and 74: 73 Uanset bestemmelsen i § 26, kan
- Page 75 and 76: 75 Der er således intet til hinder
- Page 77 and 78: 77 med forholdene i og omkring fors
- Page 79 and 80: 79 cip fortsat bør opretholdes, hr
- Page 81 and 82: 81 Angående serreringsmulighederne
- Page 83: 83 regler tilfredsstiller de i redk
Berillingers gyldighedstid og indhold.<br />
I forbindelse med spørgsmålet om berillingers gyldighedstid har et mindretal (Bendixen,<br />
Johanne Dahlerup-Petersen, Adolph Hansen, Markersen, Randkær, Rosenkjær og<br />
Røgind) henrist til, at det tidsrum, for hrilket der i henhold til lorens § 4, sik. 1, Jean meddeles<br />
berærter- og gæstgirerberillinger (højst 8 og mindst 5 år), orerstiger maksimumsgyldighedstiden<br />
for tilsrarende adkomster i rore nordiske nabolande. Den norske berærterlor har<br />
med hensyn til udskænkning af spiritus særlige regler, der er afledt af monopolordningen;<br />
men „skj enkeberilling" for rin og øl gires for indtil 3 år ad gangen. I Srerige meddeles ret<br />
til „årsutskänkning" af „spritdrycker" for 4-årige perioder og rettigheder til udskænkning<br />
alene af øl —-i småcaféer — for højst 3 år. De norske og srenske regler passer muligt ikke<br />
for danske forhold, men mindretallet er af den opfattelse, at der ikke er nogen rimelig grund<br />
til at gå så højt som til 8 år. Der henrises til, at en berærtning kan drires uheldigt, uden<br />
at berillingshareren girer sig så stærke blottelser, at der er mulighed for at bringe lorens<br />
§ 36 i anrendelse. For de samrittighedsfulde restauratører må det rære tilstrækkeligt, at<br />
de red sig sikret i en 5-års periode, så meget mere som de, hris der ikke er noget at udsætte<br />
på driften af deres forretning, formentlig altid ril få berillingen fornyet, og de mindre samrittighedsfulde<br />
restauratører er der ingen grund til at tage hensyn til. Under henrisning<br />
hertil har mindretallet foreslået, at berillingernes gyldighedsperiode sættes til 5 år.<br />
Kommissionen af 1934 rar i forbindelse med drøftelserne af den normale minimumsgrænse<br />
for berillingernes løbetid inde på spørgsmålet om det heldige eller mindre<br />
heldige i at gire berillinger en kortere gyldighedstid. Man fremhærede, at den berærter,<br />
der harde udsigt til i en længere årrække at drire sin rirksomhed uden at kunne risikere<br />
et afslag på andragende om berillingens fornyelse, derred rar mere opfordret til at forbedre<br />
lokaleforhold m. r., medens det fra anden side fremførtes, at pligt til hyppigere<br />
fornyelse tilskyndede indehareren til stedse at drire rirksomheden på en sådan måde,<br />
at der ikke kunne udsættes noget på driften.<br />
Det rejste spørgsmål har i øjeblikket alene betydning for berærterberillinger<br />
sårel med som uden ret til udskænkning af stærke drikke, uanset hror rirksomheden er<br />
beliggende, samt for gæstgirerier i landkommunerne. Gæstgireradkomster i byerne meddeles<br />
som almindelige næringsbrere. Spørgsmålet ril imidlertid også få interesse for så<br />
ridt angår de sidstnærnte adkomster, såfremt kommissionens forslag om fremtidig at<br />
gøre meddelelse af disse adkomster til et berillingsspørgsmål følges, se side 21—--22.<br />
En gennemgang af de enkelte berærterredtægter udriser — se herred orersigten<br />
side 58—60 bl. a. om berillingsåremålet i købstæderne m. r. — at horedstadskommunerne<br />
har ralgt den 8-årige periode. Af landets 80 prorinsbyer har 27 byer indført den 8-årige periode<br />
og 53 byer den 5-årige periode. For amtsrådskredsenes redkommende er tallene henholdsris<br />
5 og 20. Det ril således ses, at der har ræret orerrejende stem,ning for at rælge den korte<br />
gyldighedsperiode. Kommissionens flertal er tilbøjeligt til at mene, at der ikke er anledning