searchable_0104-1954..

Berillingers gyldighedstid og indhold.
I forbindelse med spørgsmålet om berillingers gyldighedstid har et mindretal (Bendixen,
Johanne Dahlerup-Petersen, Adolph Hansen, Markersen, Randkær, Rosenkjær og
Røgind) henrist til, at det tidsrum, for hrilket der i henhold til lorens § 4, sik. 1, Jean meddeles
berærter- og gæstgirerberillinger (højst 8 og mindst 5 år), orerstiger maksimumsgyldighedstiden
for tilsrarende adkomster i rore nordiske nabolande. Den norske berærterlor har
med hensyn til udskænkning af spiritus særlige regler, der er afledt af monopolordningen;
men „skj enkeberilling" for rin og øl gires for indtil 3 år ad gangen. I Srerige meddeles ret
til „årsutskänkning" af „spritdrycker" for 4-årige perioder og rettigheder til udskænkning
alene af øl —-i småcaféer — for højst 3 år. De norske og srenske regler passer muligt ikke
for danske forhold, men mindretallet er af den opfattelse, at der ikke er nogen rimelig grund
til at gå så højt som til 8 år. Der henrises til, at en berærtning kan drires uheldigt, uden
at berillingshareren girer sig så stærke blottelser, at der er mulighed for at bringe lorens
§ 36 i anrendelse. For de samrittighedsfulde restauratører må det rære tilstrækkeligt, at
de red sig sikret i en 5-års periode, så meget mere som de, hris der ikke er noget at udsætte
på driften af deres forretning, formentlig altid ril få berillingen fornyet, og de mindre samrittighedsfulde
restauratører er der ingen grund til at tage hensyn til. Under henrisning
hertil har mindretallet foreslået, at berillingernes gyldighedsperiode sættes til 5 år.
Kommissionen af 1934 rar i forbindelse med drøftelserne af den normale minimumsgrænse
for berillingernes løbetid inde på spørgsmålet om det heldige eller mindre
heldige i at gire berillinger en kortere gyldighedstid. Man fremhærede, at den berærter,
der harde udsigt til i en længere årrække at drire sin rirksomhed uden at kunne risikere
et afslag på andragende om berillingens fornyelse, derred rar mere opfordret til at forbedre
lokaleforhold m. r., medens det fra anden side fremførtes, at pligt til hyppigere
fornyelse tilskyndede indehareren til stedse at drire rirksomheden på en sådan måde,
at der ikke kunne udsættes noget på driften.
Det rejste spørgsmål har i øjeblikket alene betydning for berærterberillinger
sårel med som uden ret til udskænkning af stærke drikke, uanset hror rirksomheden er
beliggende, samt for gæstgirerier i landkommunerne. Gæstgireradkomster i byerne meddeles
som almindelige næringsbrere. Spørgsmålet ril imidlertid også få interesse for så
ridt angår de sidstnærnte adkomster, såfremt kommissionens forslag om fremtidig at
gøre meddelelse af disse adkomster til et berillingsspørgsmål følges, se side 21—--22.
En gennemgang af de enkelte berærterredtægter udriser — se herred orersigten
side 58—60 bl. a. om berillingsåremålet i købstæderne m. r. — at horedstadskommunerne
har ralgt den 8-årige periode. Af landets 80 prorinsbyer har 27 byer indført den 8-årige periode
og 53 byer den 5-årige periode. For amtsrådskredsenes redkommende er tallene henholdsris
5 og 20. Det ril således ses, at der har ræret orerrejende stem,ning for at rælge den korte
gyldighedsperiode. Kommissionens flertal er tilbøjeligt til at mene, at der ikke er anledning