searchable_0104-1954..

34
uden egentlig fortjeneste for forsamlingshuset, må tilsrarende betragtninger gælde. Specielt
forsåridt angår foreningers leje af lokaler, må dog bemærkes, at reglen i berærterlorens
§ 26, stk. 1, krydser de betragtninger, der er giret udtryk for foran, idet der som nærnt
side 73 altid kræres adkomst (berilling eller § 22-tilladelse) til redkommende lokale, når
talen er om udskænkning af stærke drikke red festligheder, herunder sammenskudsgilder, i
foreninger, og dette må gælde, selrom forsamlingshuset ikke har beregnet sig udlejningsfortjeneste.
At der fra tid til anden måtte blire giret redkommende forsamlingshus lejlighedstilladelse
— der ses her bort fra stående lejlighedstilladelser med adgang til udskænkning
af stærke drikke, hrilke tilladelser kommissionen, jfr. nedenfor side 86, foreslår afskaffet
— medfører ikke, at afgiftsfrie fester blirer afgiftspligtige, ligesom man finder anledning
til at fremhære, at den omstændighed, at der til forsamlingshuset måtte rære
knyttet afholdsberilling eller stående lejlighedstilladelse til srage drikke, ikke er til hinder
for afholdelsen af festligheder, hrortil stærke drikke måtte blire medbragt, jfr. herred
princippet i højesteretsdom af 15. norember 1932 i U. f. R. 1933, side 30.
Er forholdet derimod det, at forsamlingshuset udlejer lokaler til familiefester eller
andre sammenkomster mod betaling af et sådant rederlag, at der må skønnes at foreligge
en erhrerrsmæssigt dreret udlejningsrirksomhed, ril forholdet omfattes af lorforslaget.
Såfremt et forsamlingshus' udlejningsrirksomhed som sådan herefter ril kunne betegnes
som erhrerrsmæssig, ril også udlejning til de nærnte prirate festligheder, i tilfælde hror
udlejningen rent konkret ikke kan betegnes som erhrerrsmæssig, blire omfattet af horedreglen
og rære afgiftspligtig.
Udenfor forslaget forudsættes endridere at rære boligkompleksers udlejning til
husets beboere af gildeshaller og lign., der er indrettet til brug for sammenkomster for redkommende
boligkompleks' lejere. De pågældende boligkompleksers lejligheder er normalt
indrettet på, at udlejningslokalet betragtes som lejlighedens spisestue, og det for lokalernes
benyttelse stipulerede rederlag må betragtes som en del af huslejen. Det rille efter
kommissionens opfattelse heller ikke rære rimeligt at henføre sådan udlejningsrirksomhed
under forslaget. Det ril derimod rære uberettiget at udleje lokalerne til andre end
husets beboere.
Som flere gange anført, er der i nærrærende afsnit alene tale om udlejning af lokaler
til afholdelse af festligheder, hror serreringen arrangeres af de pågældende selr. Såfremt
forsamlingshusrærten eller boligkompleksets bestyrer påtager sig serrering som en næringsrirksomhed,
er man udenfor nærrærende spørgsmåls område, og der henrises herom til
bemærkningerne nedenfor side 93 ff. Der kan derimod næppe rære noget til hinder for,
at forsamlingshusrærten eller boligkompleksets bestyrer, erentuelt disses personale, hjælper
indbyderen eller deltagerne, når denne hjælp indskrænker sig til en kun faktisk bistand
red arrangementet, jfr. den foran citerede højesteretsdom.
En gennemførelse af foranstående forslag ril bl. a. betyde, at det i henhold til omsætningsafgiftsloren
nedsatte afgiftsnærn herefter ikke skal behandle de spørgsmål af den
heromhandlede art, det hidtil har påhrilet nærnet at tage stilling til.
De foranstående bemærkninger om udlej ningslokaler tager ikke sigte på marketenderilokaler,
om hrilke der henrises til bemærkningerne nedenfor side 120 ff.