searchable_0104-1954..
searchable_0104-1954.. searchable_0104-1954..
32 Idet der således ses bort fra de foran nærnte tilfælde, bemærkes, at kommissionen, som nedenfor side 83 nærnt, i forbindelse med spørgsmålet angående forsamlingshusenes brug rettede forespørgsel til samtlige politikredse om, hror mange lokaler af den pågældende art der findes i politikredsen. Som det ril ses af orersigten side 83-84, er der optalt 127 lokaler. Kommissionen har det indtryk, at der kan rære knyttet en ris usikkerhed til dette tal. Der kan narnlig i større byer muligt findes lokaler af den omspurgte art, hris anrendelse endnu ikke er myndighederne bekendt, ligesom en række lokaler måske anrendes til udlejning i det omhandlede øjemed uden at rære medregnet i opgørelsen. Virksomhed med udlejning af lokaler er ikke reguleret red bestemmelserne i berærterloren, og det ril ikke rære muligt at anse udlej ningsindtægten for en maskeret berærterfortjeneste og på dette grundlag ramme udlejningsrirksomheden ria omgåelsessynspunktet. Hris forholdet ligger rent, kan udlejeren ikke siges at drire berærterrirksomhed. Han sætter nemlig alene gæsterne i stand til selr at arrangere festligheder. Såfremt udlejningsrirksomhederne skal undergires berærterloren, må en lorændring anses for nødrendig. Kommissionen har på den girne foranledning påny orerrejet, om der måtte rære tilstrækkelig anledning til at søge de her omhandlede rirksomheder inddraget under berærterlorens bestemmelser. Under disse orerrejelser er der henrist til, at grunden til, at udlejningsrirksomhederne er dukket op, er den opståede skærhed i afgifternes størrelse, der tilskynder til at undgå festligheders henlæggelse til de offentlige berærtningssteder, jfr. de foran side 6 gjorte bemærkninger. Selr om forholdet juridisk kan opstilles på en sådan måde, at en henrisning til, at lorgirningen ikke bør interessere sig for spørgsmålet, kan lyde besnærende, er forholdet efter kommissionens opfattelse dog dette, at man så hyppigt står orerfor sådanne arrangementer, at de samme hensyn, der begrunder berærterlorens kontrollerende bestemmelser for så ridt angår de egentlige berærtninger, også taler for, at der bør rære kontrol med de heromhandlede udlej ningsfo retagender. Der forefindes rirksomheder, der har som direkte formål at udnytte de muligheder, den nurærende lorgirning i så henseende frembyder. Kommisionen finder det naturligt, at sådanne inddrages under berærterlorens forskrifter om lokalernes indretning m. r., ligesom det må anses for rimeligt, at de umiddelbart anses for pligtige til at betale omsætningsafgift. Kommissionen har på grundlag af det således foreliggende og efter at hare forelagt spørgsmålet for Københarns magistrat og Foreningen af Politimestre i Danmark, der begge har tilsluttet sig kommissionens synspunkter, udarbejdet et forslag til nyt stk. 7 i § 1, hrorefter der til udlejning af lokaler til afholdelse af sammenkomster, herunder sluttede selskaber, hris indbyder eller deltagere selr drager omsorg for berærtningen, ril udkræres en tilladelse, såfremt den pågældende udlejningsrirksomhed drires erhrerrsmæssigt. Det ralgte kriterium: at kun den udlejningsrirksomhed, der drires erhrerrsmæssigt, er undergiret forslaget, ligger på linie med den nugældende afgiftsbestemmelse. Det afgørende er, om rirksomheden har karakter af erhrerrsmæssig udlejning. Hris dette er tilfældet, ril af kontrolmæssige grunde også festligheder, for hrilke lokaler rent konkret er stillet til rådighed uden egentlig fortjeneste for udlejeren, rære at anse som afgiftspligtige. Man har orerrejet, hrilken myndighed der bør træffe afgørelse af, hrorridt der foreligger erhrerrsmæssig udlejning. Det rille hare ræret ønskeligt, om disse afgørelser fortsat rille kunne henlægges til afgiftsnærnet. Da der imidlertid efter forslaget er tale om en konstatering af, om der foreligger en rirksomhed, til hrilken der udkræres adkomst efter berærterloren, hrilke afgørelser må træffes lokalt, og da det må skønnes upraktisk at henrise den lokale myndighed til i hrert enkelt tilfælde at træde i forbindelse med afgifts-
33 nærnet, er man endt i at foreslå, at afgørelsen træffes alene af de lokale myndigheder. Man har anset det for nødrendigt, at der er adgang til en prørelse red højere instans af de trufne afgørelser. Da det spørgsmål, hrortil der skal tages stilling, er af juridisk karakter — altså ikke et berillingsspørgsmål — kan afgørelserne imidlertid indankes for domstolene, og derred sikres der mulighed for at tilrejebringe en ensartet praksis landet orer. Under hensyn til, at der for købstadkommunernes redkommende på en måde kan siges at rære tale om en udridelse af berillingsantallet, jfr. § 13, er det anset for naturligt at orerlade afgørelsen til de lokale berillingsmyndigheder, der forud for afgørelsen ril hare at indhente en erklæring fra kommunalbestyrelsen. Et mindretal (Nørregaard) kan ikke tiltræde forslaget om, at de lokale berillingsmyndigheder skal afgøre, om den pågældende udlejningsrirksomhed drires erhrerrsmæssigt. Det er efter mindretallets opfattelse påkræret, at der på dette område — narnlig under hensyn til spørgsmålets afgiftsmæssige betydning — skabes en ensartet praksis for hele landet, og dette ril efter mindretallets mening ikke kunne opnås red at henlægge afgørelserne til de lokale berillingsmyndigheder, selr om disses afgørelser som foran nærnt kan indankes for domstolene. Mindretallet må derfor holde for, at afgørelserne henlægges under en centralmyndighed for hele landet, som red behandlingen af disse sager, hror fiskale hensyn gør sig gældende, søger kontakt med finansministeriet. Der synes alene at blire tale om at krære, at de omhandlede lokaler tilfredsstiller politiredtægtens krar. De ørrige bestemmelser i bera^rterloren, f. eks. §§ 31, 32 og 33, ses ikke at kunne finde anrendelse. I denne forbindelse finder man dog anledning til at henlede opmærksomheden på, at der ril udkræres en § 22-tilladelse til sammenskudsgilder med stærke drikke i foreninger, også når sådanne finder sted i lejede lokaler, jfr. nærmere herom bemærkningerne nedenfor side 73, og at politiet således ifølge de almindelige regler i § 26 sammenholdt med § 22 ril kunne fastsætte en nærmere angiren lukketid for disse foreningssammenkomster, ligesom bestemmelserne i berærterlorens § 33 ril finde anrendelse på sådanne foreningssammenskudsgilder. Der henrises herred til bemærkningerne nedenfor side 75 om de pågældende bestemmelsers anrendelse på prirate foreningsfester i forsamlingshuse, samt til bemærkningerne nedenfor side 129—-30 redrørende anrendelsen af bestemmelsen i § 33, stk. 2, på foreningssammenkomster i almindelige restaurationslokaler eller i særlige selskabslokaler, jfr. § 32. Straffebestemmelsen ril formentlig allerede rære indeholdt i berærterlorens § 35, stk. 4, 2. pkt., hrorefter „andre orertrædelser" straffes med bøder. Ud fra den betragtning, at der normalt ikke findes selskabslokaler på landet, og at forsamlingshuse må karakteriseres som sognets storstue, jfr. herred de foran citerede bemærkninger, som kommissionen fremsatte i 1948 i anledning af de stedfundne drøftelser om ændring af afgiftsbestemmelserne, forudsættes udlejning af forsamlingshuslokaler til stedets faste beboere til afholdelse af prirate familiefester, jubilarer og lign., ikke at blire berørt af forslaget. Dette gælder i første række de tilfælde, hror der for leje af lokalerne alene afkræres et rederlag udgørende dækning af udgifter til rengøring, lys, rarme og slid. Men selrom betalingen måtte orerstige de nærnte udgifter og indeholde dækning for en ris henlæggelse til senere forbedring af lokalerne, må kommissionen også under hensyn til det fællesskab, der ligger bag forsamlingshusinstitutionen, anse sådan udlejning som faldende udenfor den erhrerrsmæssige sfære, som lorudkastet tager sigte på. Såfremt forsamlingshuslokaler udlejes til brug for andre sammenkomster end familiesammenkomster, jubilæer og lign.
- Page 1 and 2: BETÆNKNING VEDRØRENDE ÆNDRINGER
- Page 3: INDHOLDSFORTEGNELSE I. Betænkning.
- Page 6 and 7: Almindelige bemærkninger. For at f
- Page 8 and 9: 8 Ved dette forslag har man dels s
- Page 10 and 11: 10 kunnet føre til et sådant resu
- Page 12 and 13: 12 må antages at rære berusede. F
- Page 14 and 15: 8. Politimesteren i Aalborg: 14 Ind
- Page 16 and 17: 16 Berærtningsforholdene indenfor
- Page 18 and 19: 18 taler derfor, kunne meddeles og
- Page 20 and 21: 20 og om •politiets kontrolmuligh
- Page 22 and 23: 22 tægter for de nærnte områder.
- Page 24 and 25: 24 fattes dog, som foran nærnt, ik
- Page 26 and 27: 26 ringsadkomster, nødrendiggjort
- Page 28 and 29: 28 konstitution normalt ikke rille
- Page 30 and 31: Udlejning af lokaler. I begyndelsen
- Page 34 and 35: 34 uden egentlig fortjeneste for fo
- Page 36 and 37: 36 til at foreslå den nugældende
- Page 38 and 39: Påbegyndelse af berærter- eller g
- Page 40 and 41: 40 samtykke. I landkommuner kan fly
- Page 42 and 43: 42 gire ejere af ejendomme, hrori d
- Page 44 and 45: Beføjelsen til at dispensere fra b
- Page 46 and 47: 46 mæssigt med henblik på opnåel
- Page 48 and 49: 48 skedent omfang, at en decentrali
- Page 50 and 51: Amt Københarns Frederiksborg Holb
- Page 52 and 53: Randers Amt Ringkøbing Århus Ribe
- Page 54 and 55: 54 Der er allerede indført købsta
- Page 56 and 57: Antallet af berillinger. Under genn
- Page 58: 58 i betragtning, at der udenfor k
- Page 62: 62 srandt narnlig i periodens førs
- Page 65 and 66: x ) Herunder konditorberillinger. 2
- Page 67 and 68: 67 denne på forhånd som sådan sk
- Page 69 and 70: De til orerberillingsnærnet heiila
- Page 71 and 72: 71 offentligt tilsyn, men det er tr
- Page 73 and 74: 73 Uanset bestemmelsen i § 26, kan
- Page 75 and 76: 75 Der er således intet til hinder
- Page 77 and 78: 77 med forholdene i og omkring fors
- Page 79 and 80: 79 cip fortsat bør opretholdes, hr
- Page 81 and 82: 81 Angående serreringsmulighederne
33<br />
nærnet, er man endt i at foreslå, at afgørelsen træffes alene af de lokale myndigheder. Man<br />
har anset det for nødrendigt, at der er adgang til en prørelse red højere instans af de trufne<br />
afgørelser. Da det spørgsmål, hrortil der skal tages stilling, er af juridisk karakter — altså<br />
ikke et berillingsspørgsmål — kan afgørelserne imidlertid indankes for domstolene, og derred<br />
sikres der mulighed for at tilrejebringe en ensartet praksis landet orer. Under hensyn<br />
til, at der for købstadkommunernes redkommende på en måde kan siges at rære tale om<br />
en udridelse af berillingsantallet, jfr. § 13, er det anset for naturligt at orerlade afgørelsen<br />
til de lokale berillingsmyndigheder, der forud for afgørelsen ril hare at indhente en<br />
erklæring fra kommunalbestyrelsen.<br />
Et mindretal (Nørregaard) kan ikke tiltræde forslaget om, at de lokale berillingsmyndigheder<br />
skal afgøre, om den pågældende udlejningsrirksomhed drires erhrerrsmæssigt.<br />
Det er efter mindretallets opfattelse påkræret, at der på dette område — narnlig<br />
under hensyn til spørgsmålets afgiftsmæssige betydning — skabes en ensartet praksis for<br />
hele landet, og dette ril efter mindretallets mening ikke kunne opnås red at henlægge<br />
afgørelserne til de lokale berillingsmyndigheder, selr om disses afgørelser som foran<br />
nærnt kan indankes for domstolene. Mindretallet må derfor holde for, at afgørelserne<br />
henlægges under en centralmyndighed for hele landet, som red behandlingen af disse<br />
sager, hror fiskale hensyn gør sig gældende, søger kontakt med finansministeriet.<br />
Der synes alene at blire tale om at krære, at de omhandlede lokaler tilfredsstiller<br />
politiredtægtens krar. De ørrige bestemmelser i bera^rterloren, f. eks. §§ 31, 32 og 33, ses<br />
ikke at kunne finde anrendelse. I denne forbindelse finder man dog anledning til at henlede<br />
opmærksomheden på, at der ril udkræres en § 22-tilladelse til sammenskudsgilder med<br />
stærke drikke i foreninger, også når sådanne finder sted i lejede lokaler, jfr. nærmere herom<br />
bemærkningerne nedenfor side 73, og at politiet således ifølge de almindelige regler i § 26<br />
sammenholdt med § 22 ril kunne fastsætte en nærmere angiren lukketid for disse foreningssammenkomster,<br />
ligesom bestemmelserne i berærterlorens § 33 ril finde anrendelse<br />
på sådanne foreningssammenskudsgilder. Der henrises herred til bemærkningerne nedenfor<br />
side 75 om de pågældende bestemmelsers anrendelse på prirate foreningsfester i forsamlingshuse,<br />
samt til bemærkningerne nedenfor side 129—-30 redrørende anrendelsen af<br />
bestemmelsen i § 33, stk. 2, på foreningssammenkomster i almindelige restaurationslokaler<br />
eller i særlige selskabslokaler, jfr. § 32.<br />
Straffebestemmelsen ril formentlig allerede rære indeholdt i berærterlorens § 35,<br />
stk. 4, 2. pkt., hrorefter „andre orertrædelser" straffes med bøder.<br />
Ud fra den betragtning, at der normalt ikke findes selskabslokaler på landet, og at<br />
forsamlingshuse må karakteriseres som sognets storstue, jfr. herred de foran citerede<br />
bemærkninger, som kommissionen fremsatte i 1948 i anledning af de stedfundne drøftelser<br />
om ændring af afgiftsbestemmelserne, forudsættes udlejning af forsamlingshuslokaler til<br />
stedets faste beboere til afholdelse af prirate familiefester, jubilarer og lign., ikke at blire berørt<br />
af forslaget. Dette gælder i første række de tilfælde, hror der for leje af lokalerne alene<br />
afkræres et rederlag udgørende dækning af udgifter til rengøring, lys, rarme og slid. Men<br />
selrom betalingen måtte orerstige de nærnte udgifter og indeholde dækning for en ris henlæggelse<br />
til senere forbedring af lokalerne, må kommissionen også under hensyn til det fællesskab,<br />
der ligger bag forsamlingshusinstitutionen, anse sådan udlejning som faldende udenfor<br />
den erhrerrsmæssige sfære, som lorudkastet tager sigte på. Såfremt forsamlingshuslokaler<br />
udlejes til brug for andre sammenkomster end familiesammenkomster, jubilæer og lign.
Change language