searchable_0104-1954..

searchable_0104-1954.. searchable_0104-1954..

statensnet.dk
from statensnet.dk More from this publisher
17.07.2013 Views

Udlejning af lokaler. I begyndelsen af året 1948 bler kommissionen gjort bekendt med, at et mindretal inden for det af folketinget nedsatte udralg til behandling af forslag til lor om forlængelse af gyldigheden af forskellige forbrugsafgifter i en den 15. december 1947 afgiren betænkning harde henrist til, at der i ret stor udstrækning afholdtes prirate fester med sfiritusudskænkning i lejede lokaler, såsom danseinstituter, loger, skoleaulaer og lign., uden at der bler sraret afgift af omsætningen af stærke drikke. Det bler oplyst, at mindretallet af hensyn til den ubillige konkurrence, som derred påførtes det beskattede erhrerr, ønskede, at en sådan spiritusudskænkning ikke bler unddraget afgiftsbestemmelserne. Kommissionen besrarede spørgsmålet om, hrorridt der udkræres adkomst efter berærterloren til udlejning af lokaler under de orenfor anførte omstændigheder, benægtende, idet man herred forudsatte, at der ikke tænktes på de tilfælde, hror udlejeren foretog serreringen for egen regning. Man henriste dog i denne forbindelse til bestemmelserne i berærterlorens § 26, hrorefter der i foreninger kun må finde udskænkning af stærke drikke for betaling sted, såfremt der hares næringsadkomst på berærternæring med ret til udskænkning af stærke drikke i det pågældende lokale, eller såfremt tilladelse i medfør af berærterlorens § 22 er erhrerret. Denne bestemmelse gjaldt også, hror udlejerens rirksomhed begrænsede sig til den rene udlejning. Kommissionen fandt på det pågældende tidspunkt ikke tilstrækkelig anledning til at foreslå foreskreret en pligt til erhrerrelse af adkomst efter berærterloren i et yderligere omfang end påbudt efter den gældende lor, og kommissionen rar af den opfattelse, at man, såfremt der måtte rære ønske om at skærpe de gældende regler, således at serrering, der ansås som faldende uden for berærterioren, bler inddraget under afgiftsloren, burde tilrejebringe den fornødne hjemmel i selre afgiftsloren. Kommissionens flertal rille ikke udtale sig imod, at der skulle srares omsætningsafgift af stærke drikke red sammenkomster, der alene harde til formål at samle en mere ubestemt kreds til underholdning, herunder dans, idet der herred rille blire udøret en rirksomhed, der rille kunne sidestilles med berærterrirksomhed, og hrorred der bl. a. påførtes restaurationserhrerret en stadig stigende konkurrence. Flertallet måtte endridere finde det ønskeligt, at der red en erentuel lorgirning, hrorred afgiftspligtens omfang bler udridet, toges hensyn til den udrikling, der især på landet har fundet sted i retning af, at større familiesammenkomster afholdes i lejede eller lånte lokaler, f. eks. i forsamlingshuse, udelukkende som følge af, at pladsforholdene hindrede sammenkomstens afholdelse i hjemmet, og man henledte i denne forbindelse opmærksomheden på, at der under drøftelserne i alkoholkommissionen af 1934 af forslaget til den nurærende berærterlors § 26, stk. 3, hrorefter der ikke kan knyttes berærterberilling med ret til udskænkning af stærke drikke til forsamlingsbygninger på landet, rar enighed om, at denne bestemmelse ikke hindrede eller tilsigtede at hindre afholdelsen af sammenkomster af prirat karakter med serrering af stærke drikke i forsamlingshuse.

31 Resultatet af de da stedfundne forhandlinger bler, at der red lor nr. 99 af 23. marts 1948 om forlængelse af gyldigheden af forskellige forbrugsafgifter m. m. som nyt 3. stk. i § 1 i lor nr. 537 af 31. oktober 1946 om afgift på omsætningen af stærke drikke bler optaget sålydende bestemmelse: „Sammenkomster, der afholdes i erhrerrsmæssigt udlejede selskabslokaler el. lign., til hrilke der ikke er knyttet adkomst på berærternæring m. r. med ret til udskænkning af stærke drikke som i § 1, stk. 2, omhandlet, og red hrilke der finder udskænkning sted af stærke drikke medbragt af deltagerne i sammenkomsten, kan kun finde sted efter forud indgiret anmeldelse til toldræsenet. Der ril red sådanne sammenkomster rære at srare afgift efter de i § 3, punkt 2, nærnte bestemmelser. For afgiftens erlæggelse hæfter sårel den, der stiller lokalerne til rådighed, som den, der står for sammenkomstens afholdelse. Toldbestyrelsen bemyndiges til at foreskrire nærmere regler til gennemførelse af disse bestemmelser, herunder regler for beregning af afgiften". Den pågældende bestemmelse riste sig at rære mindre hensigtsmæssig fra et administratirt synspunkt, og red lor nr. 113 af 31. marts 1949 bler bestemmelsen herefter ændret til at hare følgende ordlyd: „I tilfælde, hror lokaler, hrortil der ikke er knyttet adkomst på berærternæring m. r. med ret til udskænkning af stærke drikke som i § 1, stk. 2, omhandlet, udlejes til brug for sammenkomster, hror udskænkning af stærke drikke finder sted, uden at der hertil krares tilladelse efter berærterlorens bestemmelser, kan det i § 9 omhandlede nærn bestemme, at der skal srares afgift efter de i § 3, punkt 2, nærnte bestemmelser af den stedfundne udskænkning, såfremt den pågældende udlejningsrirksomhed efter nærnets skøn har karakter af en erhrerrsrirksomhed. Den af nærnet trufne afgørelse er endelig. For afgiftens erlæggelse hæfter sårel den, der stiller lokalerne til rådighed, som den, der står for sammenkomstens afholdelse. Toldbestyrelsen bemyndiges til at foreskrire nærmere regler til gennemførelse af disse bestemmelser, herunder regler for beregning af afgiften". Den tendens, der særlig efter krigen opstod til at afholde festligheder i lejede lokaler, bler yderligere forstærket i årene efter 1947, hror spørgsmålet, som foran nærnt, bler behandlet på rigsdagen. Centralforeningen af Hotelrærtforeninger og Restauratørforeninger i Danmark rettede på foranledning heraf en henrendelse til kommissionen, idet man henstillede, at der også i berærterloren bler fastsat nærmere bestemmelser redrørende denne form for udlejning. Centralforeningens skrirelse er optrykt side 177. Berærterfagets motirering for særlige i berærterloren indeholdte bestemmelser er denne, at der efter afgiftsloren først statueres afgiftspligt på tidspunktet for afgiftsnærnets kendelse, og at det må anses for heldigst, at afgiftspligten allerede foreligger i det øjeblik, rirksomheden 'påbegyndes, hrilket kun er muligt, såfremt det i berærterloren foreskrires, at der til den pågældende rirksomhed udkræres en adkomst efter berærterloren, hrorred der automatisk indtræder afgiftspligt, jfr. omsætningsafgiftslorens § 1, stk. 2, der foreskrirer, at enhrer, der drirer de omhandlede rirksomheder på en sådan måde, at der dertil udkræres næringsadkomst, berilling eller anden særlig adkomst, er pligtig at srare omsætningsafgift. Restauratørfaget har endridere som motirering for forslaget henrist til, at det må anses for rigtigt, at de omhandlede rirksomheders lokaler opfylder de krar, som politiet og sundhedsmyndighederne stiller til egentlige berærtningslokaler. Det her foreliggende problem må, som foran nærnt, ikke forreksles med de tilfælde, at en udlejer af lokaler til brug for sluttede selskaber selr drager omsorg for serreringen i eget narn og for egen regning. Efter kommissionens opfattelse er der i sådanne tilfælde, hror der drires næringsrirksomhed, jfr. nedenfor side 93 ff., tale om almindelig berærterrirksomhed.

31<br />

Resultatet af de da stedfundne forhandlinger bler, at der red lor nr. 99 af 23. marts<br />

1948 om forlængelse af gyldigheden af forskellige forbrugsafgifter m. m. som nyt 3. stk.<br />

i § 1 i lor nr. 537 af 31. oktober 1946 om afgift på omsætningen af stærke drikke bler optaget<br />

sålydende bestemmelse:<br />

„Sammenkomster, der afholdes i erhrerrsmæssigt udlejede selskabslokaler el. lign., til hrilke der<br />

ikke er knyttet adkomst på berærternæring m. r. med ret til udskænkning af stærke drikke som i § 1, stk. 2,<br />

omhandlet, og red hrilke der finder udskænkning sted af stærke drikke medbragt af deltagerne i sammenkomsten,<br />

kan kun finde sted efter forud indgiret anmeldelse til toldræsenet. Der ril red sådanne sammenkomster<br />

rære at srare afgift efter de i § 3, punkt 2, nærnte bestemmelser. For afgiftens erlæggelse hæfter<br />

sårel den, der stiller lokalerne til rådighed, som den, der står for sammenkomstens afholdelse. Toldbestyrelsen<br />

bemyndiges til at foreskrire nærmere regler til gennemførelse af disse bestemmelser, herunder<br />

regler for beregning af afgiften".<br />

Den pågældende bestemmelse riste sig at rære mindre hensigtsmæssig fra et administratirt<br />

synspunkt, og red lor nr. 113 af 31. marts 1949 bler bestemmelsen herefter<br />

ændret til at hare følgende ordlyd:<br />

„I tilfælde, hror lokaler, hrortil der ikke er knyttet adkomst på berærternæring m. r. med ret<br />

til udskænkning af stærke drikke som i § 1, stk. 2, omhandlet, udlejes til brug for sammenkomster, hror<br />

udskænkning af stærke drikke finder sted, uden at der hertil krares tilladelse efter berærterlorens bestemmelser,<br />

kan det i § 9 omhandlede nærn bestemme, at der skal srares afgift efter de i § 3, punkt 2,<br />

nærnte bestemmelser af den stedfundne udskænkning, såfremt den pågældende udlejningsrirksomhed<br />

efter nærnets skøn har karakter af en erhrerrsrirksomhed. Den af nærnet trufne afgørelse er endelig. For<br />

afgiftens erlæggelse hæfter sårel den, der stiller lokalerne til rådighed, som den, der står for sammenkomstens<br />

afholdelse. Toldbestyrelsen bemyndiges til at foreskrire nærmere regler til gennemførelse af disse<br />

bestemmelser, herunder regler for beregning af afgiften".<br />

Den tendens, der særlig efter krigen opstod til at afholde festligheder i lejede lokaler,<br />

bler yderligere forstærket i årene efter 1947, hror spørgsmålet, som foran nærnt,<br />

bler behandlet på rigsdagen. Centralforeningen af Hotelrærtforeninger og Restauratørforeninger<br />

i Danmark rettede på foranledning heraf en henrendelse til kommissionen, idet<br />

man henstillede, at der også i berærterloren bler fastsat nærmere bestemmelser redrørende<br />

denne form for udlejning. Centralforeningens skrirelse er optrykt side 177. Berærterfagets<br />

motirering for særlige i berærterloren indeholdte bestemmelser er denne, at der efter afgiftsloren<br />

først statueres afgiftspligt på tidspunktet for afgiftsnærnets kendelse, og at det<br />

må anses for heldigst, at afgiftspligten allerede foreligger i det øjeblik, rirksomheden 'påbegyndes,<br />

hrilket kun er muligt, såfremt det i berærterloren foreskrires, at der til den pågældende<br />

rirksomhed udkræres en adkomst efter berærterloren, hrorred der automatisk indtræder<br />

afgiftspligt, jfr. omsætningsafgiftslorens § 1, stk. 2, der foreskrirer, at enhrer, der drirer<br />

de omhandlede rirksomheder på en sådan måde, at der dertil udkræres næringsadkomst,<br />

berilling eller anden særlig adkomst, er pligtig at srare omsætningsafgift. Restauratørfaget<br />

har endridere som motirering for forslaget henrist til, at det må anses for rigtigt, at de omhandlede<br />

rirksomheders lokaler opfylder de krar, som politiet og sundhedsmyndighederne<br />

stiller til egentlige berærtningslokaler.<br />

Det her foreliggende problem må, som foran nærnt, ikke forreksles med de tilfælde,<br />

at en udlejer af lokaler til brug for sluttede selskaber selr drager omsorg for serreringen<br />

i eget narn og for egen regning. Efter kommissionens opfattelse er der i sådanne tilfælde,<br />

hror der drires næringsrirksomhed, jfr. nedenfor side 93 ff., tale om almindelig berærterrirksomhed.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!