searchable_0104-1954..

More documents

Recommendations

Info

28 konstitution normalt ikke rille tillade dette. Langt snarere tør ri antage, at alkoholpårirkede personer i adskillige tilfælde skyder skylden på disse ølsorter, medens de i rirkeligheden har nydt ganske anderledes stærke drikke." Flertallet indenfor kommissionen af 1934 tilsluttede sig bryggeriforeningens synspunkter og fandt ikke anledning til at foreslå alkoholgrænsen for øl nedsat. Under hensyn til, at spørgsmålet, som foran nærnt, stod i nøje forbindelse med afgiftsreglerne, anså man det for rigtigst indtil ridere at lade spørgsmålet stå åbent og at tage dette op til endelig behandling i en senere betænkning om forskellige afgifts- og beskatningsproblemer. Den da siddende kommission foreslog derfor, at man indtil ridere bestemte begrebet „stærkt øl" som „skattepligtigt øl med undtagelse af øl af skatteklasse II". I det forslag, der af regeringen bler forelagt rigsdagen, gik man tilbage til den gamle formulering, idet man indtil ridere fandt det rigtigst at definere „stærkt øl" som øl med 2% rægtprocent alkohol eller derorer. Det siges i bemærkningerne til det pågældende forslag, se Rigsdagstidende 1938—39, tillæg A, sp. 3390, at det, for så ridt de af kommissionen bebudede orerrejelser måtte føre til en ændret affattelse af afgiftslorgirningens bestemmelser om stærkt øl, rar tanken, som også af kommissionen forudsat, at foretage tilsrarende ændringer i berærterloren. Spørgsmålet om grænsen mellem sragt og stærkt øl har på foranledning af et mindretal også ræret taget op indenfor nærrærende kommission. Der er herunder bl. a. af repræsentanterne for afholdsberægelsen påny henrist til, at der i årenes løb har ræret et ikke ringe antal retssager, narnlig færdselssager, i hrilke de pågældende er dømt for motorkørsel i spirituspårirket tilstand, skønt det ikke mod de tiltaltes benægtelse har kunnet dokumenteres, at de har nydt andre drikkerarer end „lyse pilsnere". Der foreligger endridere også fra den seneste tid tilfælde, hror det red idømmelse af afholdspålæg er understreget, at afholdspålægget også omfatter afhold fra nydelse af „lyse pilsnere". Repræsentanterne for afholdsberægelsen har derhos henledt opmærksomheden på, at den „lyse pilsner" undertiden i reklameøjemed betegnes som „let bajersk øl", og at bajersk øl efter afholdsberægelsens opfattelse ikke bør kunne udskænkes i afholdsrestaurationer. Der peges også på, at den nordiske „nykterhetskomité" på et møde i Oslo i juni måned 1952 enstemmigt redtog en udtalelse, hrori det bl. a. henstilles til afholdsberægelsen i de nordiske lande at arbejde for, at alkoholindholdet i det lette øl ikke orerstiger 1,8 rægtprocent. Det understreges endelig, at 1,8 rægtprocent alkohol er maksimum for den srenske ølsort „sragdricka", som er indbrygget med et ekstraktindhold af ikke orer 6 pct., ligesom der henrises til, at et mindretal indenfor den norske edruelighetskomité af 1947 på 6 af komitéens 15 medlemmer har foreslået, at grænsen for det lette øl, som i Norge betegnes klasse I, sættes ned fra 2,5 til 2 rolumenprocent alkohol, hrilket srarer til 1,6 rægtprocent. Et mindretal indenfor kommissionen (Bendixen, Adolph Hansen, Markersen og Randkær) har under henrisning hertil stillet forslag om, at stærkt øl i loren defineres som øl med orer 1,8 rægtprocent alkoholindhold. Kommissionens flertal kan i det hele tilslutte sig de betragtninger, som kommissionen af 1934 gjorde gældende. Der ril rel intet rære til hinder for at fremstille alkoholsrage ølsorter med et larere alkoholindhold end 2% rægtprocent — bryggerierne går ristnok aldrig helt op til denne grænse. Flertallet må imidlertid anse det for trirlsomt, om der ædruelighedsmæssigt ril rindes noget red en sådan nedsættelse. Såfremt man kan blire beruset red at indtage større mængder alkoholsragt øl af den beskaffenhed, som den lyse pilsner nu har, ril man formentlig også kunne blire alkoholpårirket, selr om øllet kun rummer 1,8 rægtprocent alkohol. Hrerken i det ene eller det andet tilfælde kan efter
29 flertallets opfattelse dette forhold siges at hare nærnerærdig praktisk betydning, og set i lys af, hrad der tjener til ædruelighedens garn, må det endda forekomme sandsynligt, at en forandring som den foreslåede ril kunne rirke negatirt. Hris de alkoholsrage ølsorters alkoholstyrke nedsættes, og øllets smag og karakter derred ændres, ril disse ølsorter næppe længer rære så relegnede til at træde i stedet for de almindelige sorter pilsnerøl og lagerøl. Flertallet finder endridere anledning til at fremhære, at en sådan nedsættelse, som formentlig rille hare til følge, at det nurærende „lyse pilsnerøl" bler inddraget under beskatningen, samtidig måtte antages at få den rirkning, at interessen for det nu forholdsris billige lette øl srigter til fordel for en stigende efterspørgsel efter almindeligt pilsnerøl, hrilket måtte betegnes som et ædruelighedsmæssigt tilbageskridt. Flertallet må derfor mene, at den gældende definition af stærkt øl bør stå red magt. Reinhard ønsker at henlede opmærksomheden på, at bestemmelsen i berærterlorens § 1, stk. 4, om, at en drik, der kun indeholder x /2 rumprocent alkohol eller derunder, dog ikke skal henregnes til stærke drikke i lorens forstand, ikke i praksis ril kunne orerholdes, idet frugtsafter ofte ril hare et alkoholindhold orer denne grænse, uden at de af denne grund kan henregnes til stærke drikke.
Page 1 and 2: BETÆNKNING VEDRØRENDE ÆNDRINGER
Page 3: INDHOLDSFORTEGNELSE I. Betænkning.
Page 6 and 7: Almindelige bemærkninger. For at f
Page 8 and 9: 8 Ved dette forslag har man dels s
Page 10 and 11: 10 kunnet føre til et sådant resu
Page 12 and 13: 12 må antages at rære berusede. F
Page 14 and 15: 8. Politimesteren i Aalborg: 14 Ind
Page 16 and 17: 16 Berærtningsforholdene indenfor
Page 18 and 19: 18 taler derfor, kunne meddeles og
Page 20 and 21: 20 og om •politiets kontrolmuligh
Page 22 and 23: 22 tægter for de nærnte områder.
Page 24 and 25: 24 fattes dog, som foran nærnt, ik
Page 26 and 27: 26 ringsadkomster, nødrendiggjort
Page 30 and 31: Udlejning af lokaler. I begyndelsen
Page 32 and 33: 32 Idet der således ses bort fra d
Page 34 and 35: 34 uden egentlig fortjeneste for fo
Page 36 and 37: 36 til at foreslå den nugældende
Page 38 and 39: Påbegyndelse af berærter- eller g
Page 40 and 41: 40 samtykke. I landkommuner kan fly
Page 42 and 43: 42 gire ejere af ejendomme, hrori d
Page 44 and 45: Beføjelsen til at dispensere fra b
Page 46 and 47: 46 mæssigt med henblik på opnåel
Page 48 and 49: 48 skedent omfang, at en decentrali
Page 50 and 51: Amt Københarns Frederiksborg Holb
Page 52 and 53: Randers Amt Ringkøbing Århus Ribe
Page 54 and 55: 54 Der er allerede indført købsta
Page 56 and 57: Antallet af berillinger. Under genn
Page 58: 58 i betragtning, at der udenfor k
Page 62: 62 srandt narnlig i periodens førs
Page 65 and 66: x ) Herunder konditorberillinger. 2
Page 67 and 68: 67 denne på forhånd som sådan sk
Page 69 and 70: De til orerberillingsnærnet heiila
Page 71 and 72: 71 offentligt tilsyn, men det er tr
Page 73 and 74: 73 Uanset bestemmelsen i § 26, kan
Page 75 and 76: 75 Der er således intet til hinder
Page 77 and 78: 77 med forholdene i og omkring fors
Page 79 and 80:
79 cip fortsat bør opretholdes, hr
Page 81 and 82:
81 Angående serreringsmulighederne
Page 83:
83 regler tilfredsstiller de i redk
Page 86 and 87:
86 tydning for forholdene i forsaml
Page 88 and 89:
88 Det kan endelig nærnes, at de o
Page 90 and 91:
90 melse med disse betragtninger ik
Page 92 and 93:
92 påpeget, synes at hare et godt
Page 94 and 95:
94 sted, erstatning herfor. For det
Page 96 and 97:
96 red sluttet bord. Det har, narnl
Page 98 and 99:
a. af selre rirksomheden, b. af en
Page 100 and 101:
ad 6: 100 23 marketenderier, heraf
Page 102 and 103:
102 ad 9: Med hensyn til spørgsmå
Page 104 and 105:
104 den erkendes ofte at falde uden
Page 106 and 107:
106 fremskaffede materiale ikke på
Page 108 and 109:
108 eller på tilgrænsende område
Page 110 and 111:
110 ketenderierne valgfrihed mellem
Page 112 and 113:
112 af øl og vin blev det foreskre
Page 114 and 115:
114 for betænkeligt at stille fors
Page 116 and 117:
116 5. Salg ud af huset. Et forhold
Page 118 and 119:
118 næringsretlige anliggende, er
Page 120 and 121:
120 til ophængning af tydelige ops
Page 122 and 123:
122 missionen ikke at kunne anbefal
Page 124 and 125:
124 8. Kontrollen med marketenderie
Page 126 and 127:
126 ga^ldende virksomhed har ret ti
Page 128 and 129:
Beværtning i selskabslokaler, heru
Page 130 and 131:
130 kan antages at være fyldt 18
Page 132 and 133:
132 side 95, og at dette synspunkt
Page 134 and 135:
Udkast til lov om ændringer i lov
Page 136 and 137:
magistraten og vedkommende kommunal
Page 138 and 139:
fælde. Sådan tilladelse kan kun g
Page 140 and 141:
Til §§ 10 og 11. På grund af den
Page 142 and 143:
eværtning, hvorom kan henvises til
Page 144 and 145:
144 Kommissionen vil være interess
Page 147 and 148:
Politimesteren i Kalundborg m. v.:
Page 149 and 150:
149 Taarnborg sogns forsamlingshus
Page 151 and 152:
151
Page 153 and 154:
153 Ved bestyrelsesmøder i forenin
Page 155 and 156:
155 b. Der er meddelt stående till
Page 157 and 158:
157 ad 5. Nej. ad 6. Erfaringerne m
Page 159 and 160:
ad 2, Samtlige forsamlingshuse har
Page 161 and 162:
161 d. 0. ad 4. Ja — 1 år. ad 5.
Page 164 and 165:
164 ad 3. 32. a. 0. b. 32. c. 0. d.
Page 166 and 167:
166 c. 0. d. 0. ad 4. Ja, for 1 år
Page 168 and 169:
168 ad 6. Det er politiets indtryk,
Page 170 and 171:
170 Tilladelsen fornyes ikke automa
Page 172 and 173:
172 ad 4. Ja, for 1 år ad gangen.
Page 175:
SKRIVELSER OG HENVENDELSER ANGÅEND
Page 178 and 179:
178 har karakter af en erhvervsvirk
Page 180 and 181:
180 Den private form for udskænkni
Page 182 and 183:
182 noget, der kan regulere forhold
Page 184 and 185:
184 ISKREMFABRIKANTFORENINGEN, Bila
Page 186 and 187:
186 KØBENHAVNS MAGISTRAT, Bilag 3.
Page 188 and 189:
188 CENTRALFORENINGEN Bilag 5. AF H
Page 190 and 191:
190 DE DANSKE Bilag 7. HANDELSFOREN
Page 192 and 193:
192 KØBENHAVNS MAGISTRAT, Bilag 9.
Page 194 and 195:
194 KØBENHAVNS MAGISTRAT, Büag 10
Page 196 and 197:
196 HADERSLEV AMTSRAAD Büag 11. Ha
Page 198 and 199:
198 Påtegningsskrivelse fra Foreni
Page 200 and 201:
200 København 1950. Bilag 14. Ekst
Page 202 and 203:
202 FÆLLESORGANISATIONEN Bilag 15.
Page 204 and 205:
204 AMTSRAADSFORENINGEN Büag 17. I
Page 206 and 207:
206 Påtegning s skrivelse fra Fore
Page 208 and 209:
208 er samtlige 7 forsamlingshuse a
Page 210 and 211:
210 Alkoholkommissionen af 1947. En
Page 212 and 213:
212 ERHVERVSRAADET BUag 23. FOR GAR
Page 214 and 215:
214 SAMMENSLUTNINGEN AF DANMARKS Bi
Page 216 and 217:
216 København 1948. Bilag 27. Ekst
Page 218 and 219:
218 København, den 29. maj 1952. B
Page 220 and 221:
220 MARKETENDERNES LANDSFORBUND BUa
Page 222 and 223:
222 Alt i alt må man fra den arbej
show all

searchable_0104-1954..

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?