searchable_0104-1954..

Bestemmelsen af begrebet „stærkt øl".
Efter bestemmelsen i berærterlorens § 1, stk. 3, forstås i denne lor red „stærkt øl"
øl med 2^4 rægtprocent alkohol eller derorer. Den i loren fastsatte grænse er ikke alene
afgørende for, om den pågældende drik må udskænkes eller nydes i berærtninger, der ikke
har ret til udskænkning af stærke drikke, men også afgørende for, om der ril rære at betale
afgift til staten på omsætningen af stærke drikke, jfr. lor nr. 537 af 31. oktober 1946 med
senere ændringer, således som den er optrykt i lorbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1954.
Ved tilrettelæggelsen af ølbeskatningen tjener grænsen endridere som adskillelse mellem
skatteklasserne I og II. Den sidste omfatter alkoholsrage ølsorter, som er beskattet
larere end de ørrige, jfr. i det hele lor nr. 111 af 1. april 1922 med senere ændringer,
således som den er optrykt i lorbekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1954.
Kommissionen af 1934 beskæftigede sig også med spørgsmålet om grænsen mellem
sragt og stærkt øl, jfr. Rigsdagstidende 1938—39, tillasg A, sp. 3415—18. Afholdsberægelsens
repræsentanter fremsatte orerfor denne kommission forslag om, at grænsen bler nedsat,
idet man henriste til, at også øl med en larere rægtprocent end 2% kunne rirke berusende,
hris det bler drukket i store mængder. Afholdsberægelsen anså det for betænkeligt, at
drikkerarer, der kunne medføre kendelig alkoholpårirkning, kunne nydes i afholdsrestaurationer,
og man henriste yderligere til de trufne domsafgørelser, hrorefter personer med
spiritustilhold ikke måtte drikke såkaldt lyst pilsnerøl, d. r. s. øl med mindre alkoholindhold
end den foran nærnte rægtprocent. Motorførere rar også adskillige gange erklæret
for alkohol pårirkede efter at hare drukket lyst øl, og endelig henriste man fra af holdsberægelsens
side til de i Srerige og Norge gældende grænser mellem sragt og stærkt øl,
som lå larere end den danske.
Den da siddende kommission forelagde dette spørgsmål for bryggeriforeningen,
som afgar en redegørelse, der er optrykt som bilag til den i 1938 udgirne kommissionsbetænkning
angående rerision af berærterlorgirningen, side 161—165. I denne betænkning
tager bryggeriforeningen stærkt afstand fra tanken om en nedsættelse af grænsen for
stærkt øl. Foruden at fremføre indrendinger af teknisk art udtalte bryggeriforeningen
bl. a., „at der findes alkoholfattige ølsorter, der i nogen grad har det bajerske øls smag og
kan fås sideordnet med dette både på landets restaurationer og hos alle handlende, således
at enhrer uden grund til ængstelse for at hare konsumeret et kritisk krantum alkohol
kan nyde disse gode og sunde drikkerarer. At den alkoholsrage pilsner i denne forbindelse
skulle rære af nogensomhelst praktisk betydning som beruselsesmiddel, må ri afrise.
Når man tager i betragtning de i den senere tid foretagne undersøgelser af, hrilke alkoholmængder
der medfører „pårirkethed" i motor- og færdselslorens forstand, må ri mene,
at en sådan pårirkethed eller beruselse ikke for normale menneskers redkommende ril
kunne finde sted i øl af skatteklasse II. Det rille betinge konsumeringen i løbet af kort tid
af så store rædskemængder, at nydelsesmomentet rille bortfalde, og at den menneskelige