searchable_0104-1954..
searchable_0104-1954.. searchable_0104-1954..
26 ringsadkomster, nødrendiggjort af, at man har udset sig et andet næringsområde. En udrikling, hrorefter de eksisterende næringstyper suppleres med en række nye næringer, må, når afgørende hensyn ikke taler for hensigtsmæssigheden af sådanne nye næringer, anses for uheldig. Kommissionen ser ikke rettere, end at de pågældende rirksomheder må indrette sig efter de gældende næringsretlige rammer, og kommissionen kan ikke anbefale, at der tages skridt til etablering af den foreslåede næring.
Bestemmelsen af begrebet „stærkt øl". Efter bestemmelsen i berærterlorens § 1, stk. 3, forstås i denne lor red „stærkt øl" øl med 2^4 rægtprocent alkohol eller derorer. Den i loren fastsatte grænse er ikke alene afgørende for, om den pågældende drik må udskænkes eller nydes i berærtninger, der ikke har ret til udskænkning af stærke drikke, men også afgørende for, om der ril rære at betale afgift til staten på omsætningen af stærke drikke, jfr. lor nr. 537 af 31. oktober 1946 med senere ændringer, således som den er optrykt i lorbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1954. Ved tilrettelæggelsen af ølbeskatningen tjener grænsen endridere som adskillelse mellem skatteklasserne I og II. Den sidste omfatter alkoholsrage ølsorter, som er beskattet larere end de ørrige, jfr. i det hele lor nr. 111 af 1. april 1922 med senere ændringer, således som den er optrykt i lorbekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1954. Kommissionen af 1934 beskæftigede sig også med spørgsmålet om grænsen mellem sragt og stærkt øl, jfr. Rigsdagstidende 1938—39, tillasg A, sp. 3415—18. Afholdsberægelsens repræsentanter fremsatte orerfor denne kommission forslag om, at grænsen bler nedsat, idet man henriste til, at også øl med en larere rægtprocent end 2% kunne rirke berusende, hris det bler drukket i store mængder. Afholdsberægelsen anså det for betænkeligt, at drikkerarer, der kunne medføre kendelig alkoholpårirkning, kunne nydes i afholdsrestaurationer, og man henriste yderligere til de trufne domsafgørelser, hrorefter personer med spiritustilhold ikke måtte drikke såkaldt lyst pilsnerøl, d. r. s. øl med mindre alkoholindhold end den foran nærnte rægtprocent. Motorførere rar også adskillige gange erklæret for alkohol pårirkede efter at hare drukket lyst øl, og endelig henriste man fra af holdsberægelsens side til de i Srerige og Norge gældende grænser mellem sragt og stærkt øl, som lå larere end den danske. Den da siddende kommission forelagde dette spørgsmål for bryggeriforeningen, som afgar en redegørelse, der er optrykt som bilag til den i 1938 udgirne kommissionsbetænkning angående rerision af berærterlorgirningen, side 161—165. I denne betænkning tager bryggeriforeningen stærkt afstand fra tanken om en nedsættelse af grænsen for stærkt øl. Foruden at fremføre indrendinger af teknisk art udtalte bryggeriforeningen bl. a., „at der findes alkoholfattige ølsorter, der i nogen grad har det bajerske øls smag og kan fås sideordnet med dette både på landets restaurationer og hos alle handlende, således at enhrer uden grund til ængstelse for at hare konsumeret et kritisk krantum alkohol kan nyde disse gode og sunde drikkerarer. At den alkoholsrage pilsner i denne forbindelse skulle rære af nogensomhelst praktisk betydning som beruselsesmiddel, må ri afrise. Når man tager i betragtning de i den senere tid foretagne undersøgelser af, hrilke alkoholmængder der medfører „pårirkethed" i motor- og færdselslorens forstand, må ri mene, at en sådan pårirkethed eller beruselse ikke for normale menneskers redkommende ril kunne finde sted i øl af skatteklasse II. Det rille betinge konsumeringen i løbet af kort tid af så store rædskemængder, at nydelsesmomentet rille bortfalde, og at den menneskelige
- Page 1 and 2: BETÆNKNING VEDRØRENDE ÆNDRINGER
- Page 3: INDHOLDSFORTEGNELSE I. Betænkning.
- Page 6 and 7: Almindelige bemærkninger. For at f
- Page 8 and 9: 8 Ved dette forslag har man dels s
- Page 10 and 11: 10 kunnet føre til et sådant resu
- Page 12 and 13: 12 må antages at rære berusede. F
- Page 14 and 15: 8. Politimesteren i Aalborg: 14 Ind
- Page 16 and 17: 16 Berærtningsforholdene indenfor
- Page 18 and 19: 18 taler derfor, kunne meddeles og
- Page 20 and 21: 20 og om •politiets kontrolmuligh
- Page 22 and 23: 22 tægter for de nærnte områder.
- Page 24 and 25: 24 fattes dog, som foran nærnt, ik
- Page 28 and 29: 28 konstitution normalt ikke rille
- Page 30 and 31: Udlejning af lokaler. I begyndelsen
- Page 32 and 33: 32 Idet der således ses bort fra d
- Page 34 and 35: 34 uden egentlig fortjeneste for fo
- Page 36 and 37: 36 til at foreslå den nugældende
- Page 38 and 39: Påbegyndelse af berærter- eller g
- Page 40 and 41: 40 samtykke. I landkommuner kan fly
- Page 42 and 43: 42 gire ejere af ejendomme, hrori d
- Page 44 and 45: Beføjelsen til at dispensere fra b
- Page 46 and 47: 46 mæssigt med henblik på opnåel
- Page 48 and 49: 48 skedent omfang, at en decentrali
- Page 50 and 51: Amt Københarns Frederiksborg Holb
- Page 52 and 53: Randers Amt Ringkøbing Århus Ribe
- Page 54 and 55: 54 Der er allerede indført købsta
- Page 56 and 57: Antallet af berillinger. Under genn
- Page 58: 58 i betragtning, at der udenfor k
- Page 62: 62 srandt narnlig i periodens førs
- Page 65 and 66: x ) Herunder konditorberillinger. 2
- Page 67 and 68: 67 denne på forhånd som sådan sk
- Page 69 and 70: De til orerberillingsnærnet heiila
- Page 71 and 72: 71 offentligt tilsyn, men det er tr
- Page 73 and 74: 73 Uanset bestemmelsen i § 26, kan
- Page 75 and 76: 75 Der er således intet til hinder
26<br />
ringsadkomster, nødrendiggjort af, at man har udset sig et andet næringsområde. En udrikling,<br />
hrorefter de eksisterende næringstyper suppleres med en række nye næringer,<br />
må, når afgørende hensyn ikke taler for hensigtsmæssigheden af sådanne nye næringer,<br />
anses for uheldig. Kommissionen ser ikke rettere, end at de pågældende rirksomheder må<br />
indrette sig efter de gældende næringsretlige rammer, og kommissionen kan ikke anbefale, at<br />
der tages skridt til etablering af den foreslåede næring.
Change language