searchable_0104-1954..
searchable_0104-1954.. searchable_0104-1954..
22 tægter for de nærnte områder. Kommissionen fik på den girne anledning lejlighed til påny at drøfte spørgsmålet, og kommissionens flertal har som srar herpå meddelt handelsministeriet, at kommissionen kunne tiltræde, at minimumsrærelsesantallet på landet fastsættes til 3 og i købstæder under 4 000 indbyggere til 4, ligesom kommissionen intet fandt at erindre imod, at de i betænkningen for de ørrige kategorier af byer fastsatte minimumsrærelsesantal bler tilsrarende reduceret. Det er flertallets tanke, at det foran stillede forslag om at gøre bygæstgireradkomsten til en berilling ikke orerflødiggør forslaget om beskyttelse af „hotels-narnet. Flertallet opretholder derfor det i den fornærnte betænkning stillede forslag, således som det er nuanceret red den senere stedfundne brerreksling. Man henleder opmærksomheden på, at man i den fornærnte kommissionsbetænkning side 20 har foreslået det dér stillede ændringsforslag optaget i berærterloren som § 12 a. Såfremt man imidlertid følger kommissionens forslag angående gæstgireradkomster i købstæderne, hrorred § 16 blirer ledig, således at de nurærende §§ 13, 14 og 15 hensigtsmæssigt kan ændres til §§ 14, 15 og 16, ril det rære muligt at placere den pågældende hotelbestemmelse i kapitel I (Almindelige bestemmelser) som § 13. Fra enkelte medlemmers side (Mellerup og Jesper Simonsen) har man dog af hensyn til den praktiske anrendelse af loren ikke anset det for hensigtsmæssigt at forskyde paragraf nummereringen, hrorfor man foreslår hotelbestemmelsen optaget som § 12 a. Flertallet anser det dog for mest praktisk at optage bestemmelsen som ny § 13. Ønsker man ikke at følge kommissionens forslag redrørende „hotel"-narnet, således at §§ 13, 14 og 15 beholder deres nurærende plads i loren, foreslås det for at undgå en forrykkelse af paragraf nummereringen for så ridt angår § 16 og de næstfølgende paragraffer i loren, at stk. 5 i § 15 udtages af denne paragraf og formeres som ny § 16. Det bemærkes endridere, at kommissionen også har orerrejet at stille forslag om at beskytte ordet „motel" på linie med den foreslåede beskyttelse af begrebet „hotel". Man har dog ikke fundet anledning til at foretage ridere redrørende dette spørgsmål. Et mindretal (Jesper Simonsen), der er enigt med flertallet med hensyn til forslaget om at inddrage gæstgirerierne i købstæderne under det iørrigt her i landet gældende berillingssystem, må redblirende fraråde redtagelse af forslaget om at forbeholde betegnelsen „hotel" for en del af herbergeringsrirksomhederne. Mindretallet henholder sig til sin begrundelse herfor i betænkningen af december 1949, side 18. Efter mindretallets opfattelse får de dér anførte grunde forøget rægt, når alle herbergeringsrirksomheder kommer under den af berillingssystemet følgende kontrol. Vilh. Nielsen har ønsket at slutte sig til dette mindretal. Mindretallet tilføjer, at det, såfremt forslaget om, at adkomst på gæstgirerinæring også i købstæderne meddeles red berilling, gennemføres, og såfremt delingen af herbergeringsrirksomhederne i hoteller og en gruppe uden ret til denne betegnelse ikke gennemføres, ril rære naturligt, at hotelbetegnelsen forbeholdes rirksomheder, der drires på gæstgireriberilling. Forbeholdet bør tillige gælde betegnelser, hrori ordet hotel indgår som led, således som f. eks. i badehotel. Det forudsættes herred, at politiredtægterne, jfr. berærterlorens § 9, opstiller risse efter de stedlige forhold afpassede minimumskrar, og at berillingsmyndighederne efter de konkrete omstændigheder krærer en passende standard, hrilket, hris det anses for ønskeligt, kan betones red ændring i § 9. Den pågældende eneret, som ikke medfører pligt til at anrende hotelbetegnelsen, kunne hjemles red en tilføjelse om, at betegnelsen hotel eller ordsammensætninger, hrori ordet hotel indgår, kun må anrendes af rirksomheder, der drires i henhold til gæstgireriberilling. Man kan formentlig undgå at optage bestemmelsen som særligt afsnit og som ny paragraf red at indføje den som stk. 5 i § 8, der i forrejen indeholder bestemmelser, som ikke ganske dækkes af afsnitsorerskriften:
Spørgsmålet om oprettelse af en næringsadkomst som iskonditor. I den side 184 optrykte skrirelse har Iskremfabrikantforeningen og Iskonditorforeningen i Danmark henstillet, at der fremtidig udkræres en særlig adkomst for de såkaldte iskonditor er. Der er henrist til, at der i løbet af de sidste år er opstået forretninger, der red siden af en ris serreringsrirksomhed forhandler is, kager m. r., og at disse rirksomheder ranskeligt kan indpasses i de af næringsloren og berærterloren afstukne rammer. De pågældende rirksomheder angires ab blire dreret på grundlag af højst forskelligartede næringsadkomster, og det anføres at rære af betydning, at der udfærdiges sådanne bestemmelser, at denne uensartethed afløses af fælles faste regler. Foreningens ønske går ud på, at den foreslåede adkomst girer adgang til forhandling af iscreme med tilbehør, flødeskum, mælk, saftrand, æbleskirer, pandekager, lagkager, æblekager, fromager og lign. samt konfekture. Den nye adkomst skulle endridere gire adgang til serrering af de nærnte rarer i et rist omfang, afpasset efter rirksomhedens størrelse. Kommissionen har undersøgt, om sådan rirksomhed kan drires på grundlag af de allerede eksisterende næringsadkomster. Den pågældende rirksomhed ril — når bortses fra forhandling af konfekture — kunne udøres i henhold til bera^rterberilling uden ret til udskænkning af stærke drikke. Forudsætningen herfor er dog, at der drires serreringsrirksomhed, således at forhandlingen finder sted som et akcessorium til serreringen. Er dette tilfældet, må imidlertid de i politiredtægterne indeholdte regler om lokalernes indretning iagttages. Det er dernæst et spørgsmål, om rirksomheden ril kunne drires i henhold til konditorberilling, jfr. berærterlorens § 10, stk. 2. Den foreslåede serrering synes at kunne finde sted på basis af en sådan adkomst, idet dog herred bemærkes, at der ikke ses at foreligge afgørelse for, at konditorer er berettiget til at serrere æbleskirer og pandekager. Konditoradkomster berettiger imidlertid ikke til forhandling af mælk og saftrand. Endridere ril det næringsretlige grundlag for en del af rirksomhedens redkommende kunne rære en bager- og kagebageradkomst. Bagere og kagebagere, der udører faget, jfr. næringslorens § 24, antages i henhold til en inden for faget bestående sædrane at rære berettiget til at serrere i et rist beskedent omfang. Disse næringsdrirende er rel ikke anset for berettiget til at indrette egentlige serreringssteder, men der ril i butikken kunne rære hensat et bord og nogle stole „til bekremmelighed for køberne". De rarer, bagere og kagebagere ril kunne serrere, er kager, wienerbrød, chokolade- og sukkerrarer, iscreme, mælk og rand. De er derimod ikke anset for berettiget til at serrere andre rarer, såsom saftrand, sodarand, iscremesoda, kaffe, the, kogt chokolade m. r. Såfremt en iskonditor ikke orerskrider det bagere og kagebagere tilkommende næringsområde, ril rirksomheden således kunne drires på bager- og kagebageradkomst. Saftrand om-
- Page 1 and 2: BETÆNKNING VEDRØRENDE ÆNDRINGER
- Page 3: INDHOLDSFORTEGNELSE I. Betænkning.
- Page 6 and 7: Almindelige bemærkninger. For at f
- Page 8 and 9: 8 Ved dette forslag har man dels s
- Page 10 and 11: 10 kunnet føre til et sådant resu
- Page 12 and 13: 12 må antages at rære berusede. F
- Page 14 and 15: 8. Politimesteren i Aalborg: 14 Ind
- Page 16 and 17: 16 Berærtningsforholdene indenfor
- Page 18 and 19: 18 taler derfor, kunne meddeles og
- Page 20 and 21: 20 og om •politiets kontrolmuligh
- Page 24 and 25: 24 fattes dog, som foran nærnt, ik
- Page 26 and 27: 26 ringsadkomster, nødrendiggjort
- Page 28 and 29: 28 konstitution normalt ikke rille
- Page 30 and 31: Udlejning af lokaler. I begyndelsen
- Page 32 and 33: 32 Idet der således ses bort fra d
- Page 34 and 35: 34 uden egentlig fortjeneste for fo
- Page 36 and 37: 36 til at foreslå den nugældende
- Page 38 and 39: Påbegyndelse af berærter- eller g
- Page 40 and 41: 40 samtykke. I landkommuner kan fly
- Page 42 and 43: 42 gire ejere af ejendomme, hrori d
- Page 44 and 45: Beføjelsen til at dispensere fra b
- Page 46 and 47: 46 mæssigt med henblik på opnåel
- Page 48 and 49: 48 skedent omfang, at en decentrali
- Page 50 and 51: Amt Københarns Frederiksborg Holb
- Page 52 and 53: Randers Amt Ringkøbing Århus Ribe
- Page 54 and 55: 54 Der er allerede indført købsta
- Page 56 and 57: Antallet af berillinger. Under genn
- Page 58: 58 i betragtning, at der udenfor k
- Page 62: 62 srandt narnlig i periodens førs
- Page 65 and 66: x ) Herunder konditorberillinger. 2
- Page 67 and 68: 67 denne på forhånd som sådan sk
- Page 69 and 70: De til orerberillingsnærnet heiila
- Page 71 and 72: 71 offentligt tilsyn, men det er tr
Spørgsmålet om oprettelse af en næringsadkomst som iskonditor.<br />
I den side 184 optrykte skrirelse har Iskremfabrikantforeningen og Iskonditorforeningen<br />
i Danmark henstillet, at der fremtidig udkræres en særlig adkomst for<br />
de såkaldte iskonditor er. Der er henrist til, at der i løbet af de sidste år er opstået<br />
forretninger, der red siden af en ris serreringsrirksomhed forhandler is, kager m. r.,<br />
og at disse rirksomheder ranskeligt kan indpasses i de af næringsloren og berærterloren<br />
afstukne rammer. De pågældende rirksomheder angires ab blire dreret på grundlag af højst<br />
forskelligartede næringsadkomster, og det anføres at rære af betydning, at der udfærdiges<br />
sådanne bestemmelser, at denne uensartethed afløses af fælles faste regler.<br />
Foreningens ønske går ud på, at den foreslåede adkomst girer adgang til forhandling<br />
af iscreme med tilbehør, flødeskum, mælk, saftrand, æbleskirer, pandekager, lagkager,<br />
æblekager, fromager og lign. samt konfekture. Den nye adkomst skulle endridere gire<br />
adgang til serrering af de nærnte rarer i et rist omfang, afpasset efter rirksomhedens<br />
størrelse.<br />
Kommissionen har undersøgt, om sådan rirksomhed kan drires på grundlag af<br />
de allerede eksisterende næringsadkomster.<br />
Den pågældende rirksomhed ril — når bortses fra forhandling af konfekture —<br />
kunne udøres i henhold til bera^rterberilling uden ret til udskænkning af stærke drikke.<br />
Forudsætningen herfor er dog, at der drires serreringsrirksomhed, således at forhandlingen<br />
finder sted som et akcessorium til serreringen. Er dette tilfældet, må imidlertid de i politiredtægterne<br />
indeholdte regler om lokalernes indretning iagttages.<br />
Det er dernæst et spørgsmål, om rirksomheden ril kunne drires i henhold til konditorberilling,<br />
jfr. berærterlorens § 10, stk. 2. Den foreslåede serrering synes at kunne finde<br />
sted på basis af en sådan adkomst, idet dog herred bemærkes, at der ikke ses at foreligge<br />
afgørelse for, at konditorer er berettiget til at serrere æbleskirer og pandekager. Konditoradkomster<br />
berettiger imidlertid ikke til forhandling af mælk og saftrand.<br />
Endridere ril det næringsretlige grundlag for en del af rirksomhedens redkommende<br />
kunne rære en bager- og kagebageradkomst. Bagere og kagebagere, der udører<br />
faget, jfr. næringslorens § 24, antages i henhold til en inden for faget bestående sædrane<br />
at rære berettiget til at serrere i et rist beskedent omfang. Disse næringsdrirende er rel<br />
ikke anset for berettiget til at indrette egentlige serreringssteder, men der ril i butikken<br />
kunne rære hensat et bord og nogle stole „til bekremmelighed for køberne". De rarer,<br />
bagere og kagebagere ril kunne serrere, er kager, wienerbrød, chokolade- og sukkerrarer,<br />
iscreme, mælk og rand. De er derimod ikke anset for berettiget til at serrere<br />
andre rarer, såsom saftrand, sodarand, iscremesoda, kaffe, the, kogt chokolade m. r. Såfremt<br />
en iskonditor ikke orerskrider det bagere og kagebagere tilkommende næringsområde,<br />
ril rirksomheden således kunne drires på bager- og kagebageradkomst. Saftrand om-
Change language