searchable_0104-1954..

221
MARKETENDERNES FÆLLESRAAD Bilag 29.
København, den 12. august 1952.
Til alkoholkommissionens medlemmer.
I anledning af, at der fra restauratør- og købmandsside er rettet stærke angreb
mod marketenderierne og deres ledere, skal vi fra fællesrådet herved forsøge at give den
ærede kommission en redegørelse for de os tilladte og anvendte handelsmetoder.
Vi skal endvidere henstille til kommissionen, at der i den til sin tid fremkomne
betænkning gives faste retningslinier for handel og servering i alle marketenderierne og
ikke som nu gøres forskel på kooperative og privat drevne.
Som rigtigt er, indeholder beværterlovens § 27 retningslinier for, hvorledes
en tilladelse til oprettelse af marketenderier skal erhverves, samt om hvilke særbestemmelser
der kræves for disses virksomhed. Men for at et marketenderi skal opfylde de krav,
som der stilles af en stor virksomheds ledelse og personale, hvilket vel er tiltænkt ved oprettelsen,
må det også sælge alle de fornødenheder, som kræves af kunderne, hvilket i det mindste
må være madvarer, øl, kaffe, the, chokolade, brød, mælk og tobak samt toiletartikler
til personlig hygiejne, især sidstnævnte er en nødvendighed, fordi der nu er indført badeanstalter
i alle større virksomheder.
At der ikke her kan træffes en ringere ordning, siger sig selv, idet man også på dette
felt må følge den udvikling, som tiden indebærer. Der forlanges mere arbejde udført på kortest
mulig tid, hvilket vil sige, at der ikke levnes arbejderne mange minutter af spisepausen
til at besøge butikker m. m., som måske end ikke findes i umiddelbar nærhed. Det viser sig
nemlig, at de store fabrikker nu søger udenbys og så langt fra alfarvej, at det vil være umuligt
for personalet at købe de til arbejdet og dermed også til personlig renholdelse nødvendige
artikler.
Vi må på dette område slå fast, at skal et marketenderi betyde en hjælp for det arbejdende
personale, må der ikke fra lovgivningsmagtens side tegges hindringer i vejen for
en naturlig udvikling af handelen til virksomhedens personale..
I de forhold, som der særligt fra restauratørside fremdrages, om en standsning af ølog
tobakssalg m. m., skal vi i ganske få ord henlede den ærede kommissions medlemmer
på, at det, der nydes til det arbejdende personales mad, i hvilken form det end måtte være,
aldrig nogen sinde vil blive købt på en restauration. Man vil aldrig med den form for beskatning,
som her fremdrages (kildebeskatning) nå andet end at blive upopulær og gør forholdet
til restaurationsbranchen endnu skarpere, end det for tiden er.
Vi må som vort principale standpunkt slå fast, at de fornødenheder som der forlanges
af den arbejdende klasse under udførelse af deres erhverv, må fremskaffes og serveres
til den billigst mulige pris og sælges fra det af virksomheden oprettede marketenderi uden
væsentlig merudgift.
Med hensyn til tobakssalget synes det at være en bjørnetjeneste, man'forsøger at
gøre sig selv, idet alle restauratører her er inde på et område, hvor selv deres bedste forsøg
ikke kan holde hvad angår at gå andre brancher i bedene.