searchable_0104-1954..

searchable_0104-1954.. searchable_0104-1954..

statensnet.dk
from statensnet.dk More from this publisher
17.07.2013 Views

218 København, den 29. maj 1952. Bilag 27. Til ministeriet for handel, industri og søfart, Slotsholmsgade 10, K. Under henvisning til det foretræde, repræsentanter for undertegnede organisationer havde den 5. maj d. å. med hr. kontorchef Axel Roelsen, og ved hvilken lejlighed man fremsatte en beklagelse over den overhåndtagende illoyale og ulovlige konkurrence, som fra marketenderiernes side finder sted overfor de interesserede erhverv, tillader man sig at resu mere vor henvendelse og udtalelser således: Reglerne for marketenderiers næringsret er fastsat i § 27 i beværterloven af 15. marts 1939, hvorefter et marketenderi — for så vidt beværteradkomst ikke er erhvervet— kan drives på basis af en tilladelse fra politiet, i København fra magistraten, hvilken tilladelse ikke medfører pligt til at svare omsætningsafgift. Formentlig som modstykke til denne fritagelse er marketenderier til gengæld underkastet særbestemmelser, hvorefter 1. Lokalet skal ligge indenfor en fabrik, et værksted, en kaserne, et kontor, en arbejdsplads eller lignende sted, 2. at alene personer, ansat i den pågældende virksomhed, der rummer marketenderiet, må beværtes i dette, og 3. hvilket kun må ske indenfor de fastsatte spisetider for så vidt angår stærke drikke. Endelig er det udtrykkeligt fastslået, 4. at marketenderibestyrere ikke må udøve handelsnæring, og at der fra marketenderier ikke må drives nogen næring, til hvis udøvelse næringsbrev kræves. Disse regler er i sig selv meget klare og kunne fra de interesserede erhvervs-, købmands- og restaurationsorganisationers side i og for sig accepteres, for så vidt myndighederne ville påse reglernes overholdelse og ikke trække videre grænser, end hvad der må påregnes at have været lovens hensigt. Forholdet er imidlertid det beklagelige, at en stor del af marketenderierne i stort omfang overskrider de i § 27 klart afstukne grænser, idet der til gene for restaurationernes lovlige næring afholdes fester af mere eller mindre privat karakter i marketenderilokalerne, og der til gene for de butikshandlendes lovlige næring gøres ulovlige indgreb i disses naturlige forretningsområde ved salg ud af marketenderiet af snart sagt alle slags varer, herunder navnlig af vin og spiritus, chokolade, tobak m. m. For så vidt angår den afgiftsfri udskænkning af stærke drikke under festligheder i marketenderierne, er det et faktum, at denne igennem længere tid har været og stadig er i stærk tiltagende. Da beværterloven i 1939 blev vedtaget, var problemet af betydeligt mindre omfang, ikke alene fordi antallet af marketenderier dengang var betydeligt mindre, men tillige — og navnlig — fordi restaurationsafgiften dengang kun androg 6 pct. Som bekendt er afgiften imidlertid nu steget til 25 pct., og tilskyndelsen til at afholde private fester og sammenkomster, der ellers normalt burde henlægges til restauranter og disses selskabslokaler, er derfor ganske iøjnefaldende, idet omsætningsafgiften derved spares. Efter foreliggende oplysninger synes også den efter § 27 iøvrigt lovlige udskænkning at have fået slagside visse steder, således at der tillige er opstået et socialt problem. Det vides nemlig, at arbejderne på visse marketenderier har endog betydelige ugeregninger, der reguleres ved lønudbetalingen, et forhold, der efter vor opfattelse må være ulovligt

efter en analogi af beværterlovens § 33, 1. stk., hvorefter udbetaling ar arbejdsløn ikke må finde sted i en restauration. De samme reale grunde, der ligger bag denne bestemmelse, gør sig med lige — måske endog større — vægt gældende overfor virksomheders honorering af marketenderiregninger til fradrag i arbejdernes lønudbetaling. Centralforeningen har tidligere henledt myndighedernes opmærksomhed på marketenderiproblemet, bl. a. i skrivelse af 7. juni 1951 til Alkoholkommissionen af 1947 og i skrivelse af 12. februar 1952 til finansministeriet, til hvilke skrivelser vi iøvrigt tillader os at henvise. De butikshandlende finder, at de med rette kan beklage sig over, at marketenderierne i strid med loven ud af huset sælger varer, der indgår som normale dele indenfor disse forretningers vareområde. Denne ulovlige handel finder i særlig grad sted for så vidt angår vin og spiritus samt tobaksvarer, og den herved uberettiget påførte konkurrence er utvivlsomt af betydeligt omfang, eftersom marketenderiernes antal er stadigt voksende, idet ikke alene de fastboende virksomheder med deres faste stab af arbejdere og funktionærer har marketenderier, men også snart sagt enhver byggeplads indretter et marketenderi. Når marketenderiers salg ud af huset kan finde sted med fordel for køberen, sammenlignet med køb i butik, må dette i første linie skyldes det faktum, at bryggerier og tobaksfabrikker leverer deres produkter til i hvert fald alle større marketenderier til en gros pris, hvorved salg ud af huset til en mellempris muliggøres, og da kontrollen med overholdelsen af lovens forbud mod sådant salg ifølge sagens natur er overordentlig vanskelig, forstår man tilfulde, at varerne i rigeligt mål tilflyder forbrugerne ad disse ikke lovlige kanaler. Vi må meget indtrængende henstille til det høje ministerium, at denne for vore brancher så vigtige sag snarest muligt tages op til behandling, idet vi ikke fortsat kan være passive tilskuere til et så alvorligt angreb på vore næringsrettigheder. Efter vort skøn vil den eneste radikale løsning være en beskatning af marketenderiernes udskænkning af stærke drikke efter regler svarende til de for restaurationsfaget gældende. Man vil derved ikke alene lægge en dæmper på urimelig stor nydelse af stærke drikke indenfor arbejdstiden, men staten vil også få sin afgift af de fester, der i afgiftsbesparende øjemed afholdes i marketenderier, og endelig vil også butikshandelens berettigede interesse være tilgodeset, idet det illegale salg ud af huset af vin og spiritus da med eet slag vil være standset. I erkendelse af dette spørgsmåls vidtrækkende betydning og de politiske interesser, der er knyttet dertil, forstår vi, at en ændring af reglerne, der gør dem mere tidssvarende, må tage nogen tid, hvorfor vi indstændigt anmoder om, at den høje handelsminister i hvert fald snarest muligt vil gøre brug af den ham ved beværterlovens § 27, 4. stk., tillagte beføjelse til at fastsætte nærmere forskrifter for marketenderivirksomhed og kontrollen hermed, idet sådanne efter det betydelige omfang, marketenderivirksomhed har taget i forhold til de forudsætninger, der lå til grund i 1939, i allerhøjeste grad har nødvendiggjort det. Med ærbødighed Centralforeningen af Hotelvært- og Restauratør- De samvirkende Købmandsforeninger i foreninger i Danmark Danmark. Knud Ernst. I. P. Jensen. Formand. Formand. De danske Handelsforeningers Fællesorganisation Max Lindskov. Formand.

efter en analogi af beværterlovens § 33, 1. stk., hvorefter udbetaling ar arbejdsløn ikke må<br />

finde sted i en restauration. De samme reale grunde, der ligger bag denne bestemmelse, gør<br />

sig med lige — måske endog større — vægt gældende overfor virksomheders honorering af<br />

marketenderiregninger til fradrag i arbejdernes lønudbetaling. Centralforeningen har tidligere<br />

henledt myndighedernes opmærksomhed på marketenderiproblemet, bl. a. i skrivelse<br />

af 7. juni 1951 til Alkoholkommissionen af 1947 og i skrivelse af 12. februar 1952 til finansministeriet,<br />

til hvilke skrivelser vi iøvrigt tillader os at henvise.<br />

De butikshandlende finder, at de med rette kan beklage sig over, at marketenderierne<br />

i strid med loven ud af huset sælger varer, der indgår som normale dele indenfor disse<br />

forretningers vareområde. Denne ulovlige handel finder i særlig grad sted for så vidt angår<br />

vin og spiritus samt tobaksvarer, og den herved uberettiget påførte konkurrence er utvivlsomt<br />

af betydeligt omfang, eftersom marketenderiernes antal er stadigt voksende, idet ikke<br />

alene de fastboende virksomheder med deres faste stab af arbejdere og funktionærer har<br />

marketenderier, men også snart sagt enhver byggeplads indretter et marketenderi.<br />

Når marketenderiers salg ud af huset kan finde sted med fordel for køberen, sammenlignet<br />

med køb i butik, må dette i første linie skyldes det faktum, at bryggerier og tobaksfabrikker<br />

leverer deres produkter til i hvert fald alle større marketenderier til en gros<br />

pris, hvorved salg ud af huset til en mellempris muliggøres, og da kontrollen med overholdelsen<br />

af lovens forbud mod sådant salg ifølge sagens natur er overordentlig vanskelig, forstår<br />

man tilfulde, at varerne i rigeligt mål tilflyder forbrugerne ad disse ikke lovlige kanaler.<br />

Vi må meget indtrængende henstille til det høje ministerium, at denne for vore<br />

brancher så vigtige sag snarest muligt tages op til behandling, idet vi ikke fortsat kan være<br />

passive tilskuere til et så alvorligt angreb på vore næringsrettigheder. Efter vort skøn vil<br />

den eneste radikale løsning være en beskatning af marketenderiernes udskænkning af<br />

stærke drikke efter regler svarende til de for restaurationsfaget gældende.<br />

Man vil derved ikke alene lægge en dæmper på urimelig stor nydelse af stærke<br />

drikke indenfor arbejdstiden, men staten vil også få sin afgift af de fester, der i afgiftsbesparende<br />

øjemed afholdes i marketenderier, og endelig vil også butikshandelens berettigede<br />

interesse være tilgodeset, idet det illegale salg ud af huset af vin og spiritus da med eet slag<br />

vil være standset.<br />

I erkendelse af dette spørgsmåls vidtrækkende betydning og de politiske interesser,<br />

der er knyttet dertil, forstår vi, at en ændring af reglerne, der gør dem mere tidssvarende,<br />

må tage nogen tid, hvorfor vi indstændigt anmoder om, at den høje handelsminister i hvert<br />

fald snarest muligt vil gøre brug af den ham ved beværterlovens § 27, 4. stk., tillagte beføjelse<br />

til at fastsætte nærmere forskrifter for marketenderivirksomhed og kontrollen hermed,<br />

idet sådanne efter det betydelige omfang, marketenderivirksomhed har taget i forhold<br />

til de forudsætninger, der lå til grund i 1939, i allerhøjeste grad har nødvendiggjort det.<br />

Med ærbødighed<br />

Centralforeningen af Hotelvært- og Restauratør- De samvirkende Købmandsforeninger i<br />

foreninger i Danmark Danmark.<br />

Knud Ernst. I. P. Jensen.<br />

Formand. Formand.<br />

De danske Handelsforeningers Fællesorganisation<br />

Max Lindskov.<br />

Formand.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!