searchable_0104-1954..

215
formening om, at æblemosten må indtages på stedet, og derved bevirke en overtrædelse af
lukkelovens bestemmelser.
Under navn af Süssmost, Apfelsaft, apple juice og eplesaft er æblemost i Schweiz,
Tyskland, England, U. S. A. og tildels i Norge blevet et naturligt tilbehør ved nydelsen
af varme pølser, bl. a. under hensyn til mostens nationaløkonomiske betydning i disse
lande og på grund af æblemostens indhold af de særlige salte og syrer, der har den største
betydning som tilskud ved kødspiser, samt urider hensyn til den harmoniske smagssammenstilling
af pølser og most, der er blevet betegnet som et fund i smagsmæssig
sammensætning.
I dansk lov nr. 129 af 15. marts 1939 om beværtning og gæstgiveri samt om handel
med stærke drikke § 23 stk. 1, er der hjemmel til tilladelse til forhandling af varme pølser
med tilbehør til fortæring på stedet. Selv om „tilbehør" i § 23, stk. 1, iøvrigt i de senere år
på andre områder som følge af en naturlig udvikling har fået nyt indhold — f. eks. med
hensyn til indførelse af tomatketchup —, har æblemost i Danmark ikke hidtil af politimestrene
i alle politikredse været betragtet som et så naturligt tilbehør til varme pølser,
at man har ment, at æblemost kunne falde ind under nævnte bestemmelse i beværterlovens
§ 23, stk. 1, om „varme pølser med tilbehør". Det nasvnte æblemostforbrugende publikum,
der normalt ikke er værtshussøgende, har således heller ikke ad denne vej i almindelighed
haft mulighed for i butikslukketiden at kunne købe most.
Det tilføjes, at æblemost ved beværterlovens behandling og vedtagelse i 1939 endnu
var en ganske ukendt handelsvare, idet den på det tidspunkt kun var kendt i de særlig
frugtavlsinteresserede kredse. Det er derfor naturligt, at æblemost ikke udtrykkeligt er
nævnt i § 23, stk. 1, idet man på det daværende tidspunkt næppe har været orienteret på
rigsdagen om betegnelsen „æblemost".
I beværterlovens § 23, stk. 1, hjemles endvidere tilladelse til at servere mælk fra faste
stadepladser. Da handelsministeriets bekendtgørelse nr. 243 af 18. december 1939 imidlertid
udtaler, at tilladelse efter § 23 ikke kan gives for så vidt angår andre varer end de udtrykkeligt
nævnte, har man — selv om most som fysiologisk næringsmiddel står på højde
med mælk og på flere områder endog er mælken overlegen — heller ikke ment at kunne give
tilladelse til servering af most de pågældende steder i analogi med mælk.
„Sammenslutningen af Danmarks Æblemosterier" tillader sig derfor høfligst at anmode
den ærede kommission om i betænkningen at indstille, at der fremsættes lovforslag om
ændring i beværterlovens § 23, stk. 1, derhen, at paragraffen kommer til at omfatte hjemmel
til fra fast stadeplads på gader eller pladser til fortæring på stedet at forhandle varme pølser
med tilbehør, iscreme, smørrebrød i pakker samt servere kaffe, te, kakao, mælk og most, og
således at dette tillige giver tilladelse til samtidig forhandling af varme pølser og most.
Sammenslutningen er gerne i det omfang, det ønskes af den ærede kommission, til
tjeneste med alle yderligere oplysninger og tillader sig høfligst at anmode om velvillig behandling
af nærværende anmodning.
Ærbødigst
Sammenslutningen af Danmarks Æblemosterier.
Vald. Olsen.
Formand.