searchable_0104-1954..

214
SAMMENSLUTNINGEN AF DANMARKS Bilag 25.
ÆBLEMOSTERIER
Tølløse, den 5. april 1952.
Til alkoholkommissionen af 1947.
De senere års store udvidelse af Danmarks erhvervsfrugtavl og de stigende kvalitetsmæssige
krav fra både eksport- og hjemmemarkedet har bragt spørgsmålet i forgrunden
om en nyttig anvendelse af de dermed stigende mængder af den såkaldte industrifrugt.
Denne industrifrugt fremkommer dels som nedfaldsfrugt ved efterårsstormene og
dels som sådan frugt, der som følge af at være undervægtig eller beskadiget af insekter,
skurv, hagl eller af andre klimatiske årsager ikke er holdbar og derfor ikke kurant handelsvare,
men som ligefuldt repræsenterer en ikke uvæsentlig del af frugthøstens økonomiske
sundheds- og næringsmæssige værdi, for så vidt den bliver oparbejdet umiddelbart efter
plukningen.
I samme forhold, som frugtavlen er udvidet, er der i de senere år i landets frugtdyrkende
egne derfor vokset en industri frem, der såvel i erhvervs- og nationaløkonomisk
som i sundheds- og ædruelighedsmæssig henseende har en ikke uvæsentlig betydning ved
om efteråret i frugtsæsonen at kunne aftage den danske frugtavls uholdbare industriæbler
og udpresse og holdbargøre saften heraf som en næringsmæssig værdifuld most.
Den danske most fra de fabrikker, som „Sammenslutningen af Danmarks Æblemosterier"
repræsenterer, fremstilles af sunde frugter i samarbejde med og under kontrol
af den tekniske videnskab og fremtræder som et rent, ugæret naturprodukt.
Medens der i henhold til næringsloven iøvrigt kan handles frit med andre danske
naturprodukter, har autoriteterne hidtil ikke ment at kunne give mosten denne stilling,
hvilket i høj grad har hæmmet udbredelsen af kendskabet til denne alkoholfri sundhedsdrik
og har besværliggjort distribueringen.
Restauranter nærer i almindelighed — uvist af hvilken grund — tilsyneladende en
uvilje mod at forhandle æblemost og serverer den ihvertfald oftest kun modstræbende.
Mosterierne har bl. a. derfor været henvist til at søge distribueringen i den almindelige
butikslukketid foretaget gennem iskiosker, kaffevogne, pølsevogne etc., men da der ikke
har været nogen klar hjemmel til at tillade dette, har det i mange tilfælde været vanskeligt
at foretage distribueringen ad disse kanaler.
Turister, vandrefugle og sportsfolk, der i særlig grad har behov for mostens naturligt
opkvikkende virkning, og som normalt ikke søger værtshusene, der iøvrigb som nævnt
i almindelighed har vist sig at være uinteresseret i at servere æblemost, har derfor i vidt
omfang været afskåret fra adgang til nydelsen af denne drik i den almindelige butikslukketid.
Med hjemmel i lukkeloven kan der af politimesteren gives tilladelse til forhandling
af æblemost fra kiosker, på sportspladser etc. udenfor den almindelige butiksåbningstid,
men da dette ikke hjemler adgang til nydelse af æblemosten på stedet, vægrer politimestrene
sig ved at give tilladelsen efter lukkeloven, idet man frygter, at det kan give anledning til