searchable_0104-1954..

208
er samtlige 7 forsamlingshuse anmeldt, i Stege tolddistrikt er 9 af distriktets 10 forsamlingshuse
anmeldt, og i Nykøbing F. tolddistrikt, hvor der findes 13 forsamlingshuse, er
12 anmeldt. Politimyndighederne i de nævnte egne synes i ret udstrakt grad at have praktiseret
beværterlovens § 22, stk. 3, således, at forsamlingshusene har fået en generel
3 måneders lejlighedstilladelse til udskænkning af stærke drikke, og at denne tilladelse
derefter er fornyet hver gang perioden er udløbet, jfr. herved de af østre landsret den
24. juni 1948 afsagte domme vedrørende forsamlingshusene på Møn, hvor dette netop
var tilfældet.
De over for toldvæsenet anmeldte forsamlingshuse sidestilles i afgiftsmæssig henseende
med almindelige restaurationsvirksomheder, hvoraf bl. a. følger, at der skal svares
afgift af enhver udskænkning af stærke drikke, der foregår i lokalerne, altså også af stærke
drikke, gæsterne selv medbringer, og af drikkevarer, der serveres uden vederlag. Ved afholdelse
af private fester i anmeldte forsamlingshuse vil der således være at svare afgift af
medbragte stærke drikke, uanset om lokalerne er stillet vederlagsfrit til rådighed eller ej.
I forsamlingshuse, der ikke er anmeldt over for toldvæsenet, skal der derimod kun
svares afgift, når der efter beværterloven udkræves en særlig tilladelse til afholdelse af den
pågældende sammenkomst (f. eks. foreningsfester, møder o. lign.). Sammenkomster, hvortil
der ikke kræves polifcitilladelse, er som følge heraf afgiftsfri, medmindre sammenkomsten
falder ind under den midlertidige bestemmelse i § 8 i lov nr. 99 af 23. marts 1948 om erhvervsmæssig
udlejning af selskabslokaler. Da bestemmelserne i loven af 23. marts 1948
bl. a. gør afgiftspligten betinget af, at der betales leje af lokalerne, vil der således ikke være
at svare afgift af medbragte drikkevarer ved en privat sammenkomst i et ikke-anmeldt
forsamlingshus, hvis dette — hvad der ofte er tilfældet — stilles vederlagsfrit til rådighed.
Idet man henleder ministeriets opmærksomhed på den forskelligartede praksis,
der af politimyndighederne følges ved udstedelse af tilladelser til udskænkning af stærke
drikke i forsamlingshuse, og som efter det ovenfor anførte bevirker en uensartet behandling
af forsamlingshusene i afgiftsmæssig henseende, skal man henstille, at spørgsmålet snarest
gøres til genstand for nærmere drøftelse mellem handelsministeriet og nærværende departement.
p. g. v.
Ulrich Mortensen.
B. Nørregaard.