searchable_0104-1954..

201
d) Ifølge beværterlovens § 21, stk. 6, 2. pkt., vil der til de bevillinger, der meddeles af overbevillingsnævnet,
kunne knyttes nærmere fastsatt«} vilkår og begrænsninger. En tilsvarende
adgang til at knytte vilkår og begrænsninger til bevillinger tilkommer ikke
de lokale bevillingsmyndigheder, og i alle tilfælde, hvor en bevilling ønskes gjort begrænset
eller knyttet til særlige vilkår, må sagen derfor forelægges overbevillingsnævnet,
jfr. lovens § 4, stk. 6.
Det er for kommissionen oplyst, at sager, der behandles af overbevillingsnævnet som
følge af de lokale bevillingsmyndigheders manglende beføjelse til at knytte vilkår og begrænsninger
til en bevilling, er yderst fåtallige (i 1944, 1945 og 1946 henholdsvis 3, 7 og 9),
og hensynet til at aflaste overbevillingsnævnet taler derfor ikke med større vægt for at
søge de bestående regler på dette område ændret.
Kommissionen er imidlertid tilbøjelig til at mene, at den sjældne forekomst af sager af
den omhandlede art i ikke ringe grad skyldes, at de lokale bevillingsmyndigheder i en række
tilfælde, hvor det ville være nærliggende at knytte særlige vilkår eller begrænsninger til en
bevilling, mere eller mindre bevidst undlader at tage dette spørgsmål op ud fra ønsket om i
størst muligt omfang selv at kunne afgøre de forekommende sager. Ud fra denne formodning
mener kommissionen at måtte gå ind for, at en beføjelse svarende til den, der efter lovens
§ 21, stk. 6, 2. pkt., tilkommer overbevillingsnævnet, gives de lokale bevillingsmyndigheder,
og man skal derfor foreslå, at en hertil sigtende lovændring søges gennemført.
•M