searchable_0104-1954..

200
København 1950. Bilag 14.
Ekstrakt-afskrift af 8. betænkning fra forvaltningskommissionen af 1946.
III. Betænkning vedrørende amtshontor ernes forretningsområde.
II. Ministeriet for handel, industri og søfart.
2. Beværterloven.
a) Ifølge beværterlovens § 6, stk. 5, påhviler det retlige ansvar for en forretnings tilbørlige
drift i tilfælde, hvor forretningen drives ved bestyrer, såvel bestyreren som adkomsthaveren,
medmindre den myndighed, der har meddelt adkomsten, med overbevillingsnævnets
tilslutning måtte træffe anden bestemmelse.
Det har været overvejet, om det ikke ville være naturligt at søge reglen ændret
således, at beføjelsen til at sanktionere afvigelser fra hovedreglen blev henlagt til amterne,
men da det overfor kommissionen er blevet oplyst, at sager af den pågældende art er ret
sjældne og arbejdsmæssigt kun spiller en uvæsentlig rolle for overbevillingsnævnet, har
man ikke fundet tilstrækkelig anledning til at stille forslag herom.
b) Fra reglen i beværterlovens § 8, stk. 1, om, at beværtere og gæstgivere ikke må have
mere end eet fast forretningssted i samme kommune, kan der i særlige tilfælde gøres
undtagelse af ministeren for handel, industri og søfart efter indstilling fra vedkommende
lokale bevillingsmyndighed og kommunalbestyrelse.
Da der i tidens løb har dannet sig en ret fast praksis for, i hvilke tilfælde den nævnte
regel kan fraviges, vil der efter kommissionens opfattelse ikke være forbundet nogen betænkelighed
ved, at det overlades til de lokale bevillingsmyndigheder selv — eventuelt efter
nærmere fra ministeriet for handel, industri og søfart givne retningslinier — at afgøre forekommende
dispensationssager, og man skal derfor foreslå, at en hertil sigtende lovændring
søges gennemført.
c) Ifølge beværterlovens § 11 kan ministeren for handel, industri og søfart i visse tilfælde
efter indstilling fra vedkommende lokale bevillingsmyndighed og kommunalbestyrelse
tillade, at beværter- og gæstgivernæring med ret til udskænkning af stærke drikke
drives i forening med anden næring, som det ellers ikke er de pågældende tilladt at
udøve.
Med samme begrundelse som anført foran under b) foreslår kommissionen, at den
nævnte lovbestemmelse søges ændret således, at det overlades til de lokale bevillingsmyndigheder
selv at træffe afgørelse i forekommende dispensationssager.