searchable_0104-1954..

177
CENTRALFORENINGEN Büag 1.
AF HOTELVÆRTFORENINGER OG
RESTAURATØRFORENINGER
I DANMARK
København, den 7. Juni 1951.
Til kommissionen af 1947 angående alkoholsførgsmålet.
I de senere år er der landet over opstået en række selskabslokaler, der uden adkomst
i henhold til beværterloven mod betaling udlejer til private personer, foreninger og
andre for afholdelse af fester og sammenkomster under den form, at festens arrangør eller
deltagere selv medbringer mad- og drikkevarer, der nydes i lokalerne.
Disse lokaler findes almindeligvis i danseskoleetablissementer, loger, institutter
af forskellig art, i større boligkarréer, teaterbygninger m. m..
Lokalerne er almindeligvis fuldt monteret med inventar, porcelæn, bestik, etc. —
helt klar til afholdelse af spisninger og sammenkomster — og ofte på en sådan måde, at
de står på højde med selskabslokaler i førende hoteller og restauranter.
Lokaler —• som vi for nemheds skyld kalder „private selskabslokaler" —- kan frit
lejes af enhver til afholdelse af fester m. m., og lokalernes indehaver stiller lokaliteter
med lys, varme og rengøring, med den fornødne montage — herunder musikinstrumenter
(klaver, radiogrammofon) —- samt køkken til rådighed for lejeren; den eneste måde, disse
lokaler adskiller sig fra selskabslokaler i hoteller og restaurationer, er derved, at udlejeren
ikke forestår serveringen af madvarer eller udskænkningen af drikkevarer — herunder
øl, vin og spiritus — og således ikke opnår nogen økonomisk gevinst ved det konsum, der
finder sted i lokalerne. Det kan imidlertid forekomme, at udlejeren også giver lejeren
anvisning på koge- og serveringspersonale, på virksomheder, der leverer madvarer (dinér
transportable), vinhandler, musik o. s. v. Den leje, festens eller sammenkomstens arrangør
må betale til udlejeren, er ofte ret betydelig.
Spørgsmålet om, hvorvidt de private selskabslokaler skal have adkomst efter beværterloven,
har tidligere været behandlet i alkoholkommissionen — jfr. skrivelse fra kommissionen
til handelsministeriet, dateret 23. februar 1948, og kommissionen var da af den
opfattelse, at der til den beskrevne virksomhed ikke udkræves adkomst i henhold til beværterloven;
denne opfattelse blev lagt til grund ved den i foråret 1948 stedfundne tilføjelse
til § 1 i lov nr. 537 af 31. oktober 1946 om afgift på omsætningen af stærke drikke.
I denne lovs § 1, stk. 3, er herefter fastsat følgende:
„I tilfælde, hvor lokaler, hvortil der ikke er knyttet adkomst på beværternæring
m. v. med ret til udskænkning af stærke drikke som i §'.1, stk. 2, omhandlet, udlejes til brug
for sammenkomster, hvor udskænkning af stærke drikke finder sted, uden at der hertil
kræves tilladelse efter beværterlovens bestemmelser., kan det i § 9 omhandlede nævn bestemme,
at der skal svares afgift efter de i § 3, punkt 2, nævnte bestemmelser af den stedfundne
udskænkning, såfremt den pågældende udlejningsvirksomhed efter nævnets skøn
23