searchable_0104-1954..
searchable_0104-1954..
searchable_0104-1954..
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
131<br />
sammenkomsten må anses som offentlig. Med udgangspunkt i de citerede domstolsafgørelser<br />
vedrørende spørgsmålet om foreningers forhold til bl. a. forlystelseslovgivningen henvises<br />
der i cirkulæret til, at den omstændighed, at der til en foreningsfest er åbnet adgang for<br />
andre foreninger eller for personer, der ikke er medlemmer, ikke i sig selv kan antages at<br />
være afgørende, idet hensyn må tages til de pågældende foreningers indbyrdes forbindelse<br />
og til, om vedkommende enkeltpersoner henhører til medlemmers husstand el. lign. I cirkulæret<br />
siges det endvidere, at en forenings medlemskreds i særlige tilfælde vil kunne være<br />
så omfattende, at dens sammenkomster, selvom kun medlemmer deltager i disse, må betegnes<br />
som offentlige, og at dette f. eks. kan være tilfældet med hensyn til sammenkomster i<br />
sygekasser og lign. Ved bedømmelsen af foreningens karakter bør der efter cirkulæret ligeledes<br />
efter omstændighederne lægges vægt på, om der føres en omhyggelig medlemsfortegnelse,<br />
medlemskontingentets størrelse, specielt i forhold til en eventuel billetpris, om<br />
der finder regelmæssig kontingentopkrævning sted, om indmeldelse i foreningen skal<br />
være sket i rimelig tid forinden en fests afholdelse, eller om den kan finde sted i umiddelbar<br />
tilknytning dertil. Herudover kunne der — men om dette udtaler cirkulæret sig ikke —<br />
endvidere være tale om at lægge vægt på, hvilket forhold der er mellem aktive og passive<br />
medlemmer, samt på den måde, hvorpå foreningens sammenkomster bekendtgøres for<br />
medlemmerne.<br />
De foran citerede cirkulærer tager som nævnt sigte på det mere generelle spørgsmål<br />
om lovligheden af foreningssammenkomster i det hele. Kommissionen har imidlertid,også<br />
på foranledning af et flere steder fremført ønske om større klarhed med hensyn til spørgsmålet<br />
om, i hvilket omfang beværterloven er til hinder for beværtning ved foreningssammenkomster,<br />
taget dette sidstnævnte spørgsmål op til drøftelse. Det er kommissionen bekendt,<br />
at der i særlig grad i landkommunerne knytter sig store organisationsmæssige interesser til<br />
det heromhandlede spørgsmåls afgørelse. De forskellige foreninger er stærkt interesseret i<br />
de færrest mulige indgreb fra det offentliges side, og endvidere ser foreningerne nødigt, at<br />
de går glip af den betydelige økonomiske støtte, som afholdelse af foreningsfestligheder kan<br />
have for foreningens forskellige formål. Endvidere kan der hos forældre m. v. være et ønske<br />
om, at de lokale baller og lign. arrangeres af foreningerne selv, hvorved det med kendte<br />
borgere som arrangører ofte vil kunne sikres, at festlighederne forløber på god måde. Overfor<br />
betragtninger af denne art anføres det ikke sjældent, at de heromhandlede festligheder,<br />
navnlig ballerne, hyppigt bliver det centrale i en forenings virksomhed, og at ballerne i<br />
realiteten kan udvikle sig til offentlige festligheder, ligesom der henvises til, at ønsket om<br />
at undgå at betale forlystelsesafgift er baggrunden for, at mange sammenkomster og<br />
baller søges maskeret under foreningsform som private, i hvilket fald det synes naturligt,<br />
at det offentlige får kontrol med disse festligheder og sikrer sig, at beværterlovens bestemmelser<br />
overholdes, og at forlystelsesafgift ikke unddrages statskassen.<br />
De forskellige administrationsgrene synes vedrørende det her foreliggende spørgsmål<br />
hidtil at have fulgt en noget forskellig praksis, hvilket i og for sig ikke kan være unaturligt,<br />
idet de enkelte love forfølger forskellige formål. Fortolkningen af beværterlovens<br />
herhenhørende bestemmelser har været streng, idet det hidtil har været en forudsætning for<br />
at betragte en foreningsfest som lovlig, at medlemskredsen har udgjort en afgrænset kreds<br />
af personer, dog at det ikke har gjort en festlighed ulovlig, at enkelte udenforstående,<br />
f. eks. foredragsholderen eller andre særligt interesserede, efter opfordring har deltaget i<br />
festen. Denne fortolkning er motiveret med, at beværtning i foreninger — der bortses her<br />
fra den særlige bestemmelse i beværterlovens § 26 om. udskænkning af stærke drikke i foreninger<br />
— hidtil er betragtet ud fra synspunktet „sluttet bord", se bemærkningerne foran