searchable_0104-1954..

129
gøre en sådan kontrol bør adgangsforholdene være således, at det for at komme til selskabslokalerne
ikke er nødvendigt at passere de almindelige beværtningslokaler eller omvendt.
Eventuelle døre mellem selskabslokalerne og beværtningslokalerne skal være aflåset. Der
bør normalt til selskabslokalerne være knyttet særskilt garderobe og toilet. Såfremt der
fra gaden er fælles indgang til de almindelige beværtningslokaler og til selskabslokalerne,
bør der stilles krav om særlige kontrolforanstaltninger til forhindring af, at publikum fra
beværtningslokalerne, navnlig ved lukketidens indtræden, skaffer sig adgang til selskabslokalerne.
Det vil næppe kunne kræves, at serveringen i selskabslokalerne sker fra en særlig
skænk eller buffet, ligesom der ikke vil kunne stilles krav om et vist størrelsesforhold mellem
selskabslokalerne og beværtningslokalerne.
Såfremt de foreliggende selskabslokaler opfylder betingelserne for at kunne anses
som sådanne, vil der ikke kunne stilles krav om anmeldelse af hvert enkelt selskabs afholdelse,
og det vil endvidere ikke være berettiget at godkende selskabslokaler på betingelse
af, at der lukkes til et bestemt tidspunkt, idet forudsætningen herfor dog er, at der ikke i
realiteten er tale om offentlig beværtning.
De foran angivne retningslinier for selskabslokalers indretning m. v. er hentet fra
Københavns politis praksis. Kommissionen finder retningslinierne brugbare, og man
anser det for heldigt, at disse retningslinier bliver fulgt også udenfor København. Hvor der
ikke forefindes særlige selskabslokaler, navnlig i de små købstæder og i landkommunerne,
må beværtning for foreninger og sluttede selskaber imidlertid foregå i de almindelige restaurationslokaler,
herunder forsamlingshuslokaler.
En tilladelse i medfør af beværterlovens § 32, stk. 3, til benyttelse af de almindelige
beværtningslokaler til sammenkomster af foreninger eller sluttede selskaber efter almindelig
lukketid vil efter omstændighederne kunne betinges af, at bevasrtningslokalerne lukkes for
offentligheden fra et tidligere tidspunkt på dagen, ligesom, politiet kan stille de vilkår, som
efter dets skøn er fornødne for at sikre, at uvedkommende ikke deltager i de pågældende
sammenkomster. Det bør dog herved iagttages, at der ikke foretages indgreb i den almindelige
drift af den pågældende beværtningsvirksomhed, som ikke er strengt nødvendige. Det
er ikke nødvendigt at betinge tilladelsen af, at der lukkes til et bestemt angivet tidspunkt,
men der er intet til hinder for, at politiet opstiller et sådant vilkår. Fra enkelte sider indenfor
kommissionen er man dog tilbøjelig til at mene, at disse tilladelser næppe kan betinges af
lukning til et fastsat tidspunkt.
I forbindelse med beværtningslokalers benyttelse som selskabslokaler skal vedrørende
spørgsmålet om selskabslokalers eventuelle benyttelse som almindelige beværtningslokaler
bemærkes, at der i den stedlige politivedtægt kan være givet regler herom. I politivedtægten
for København, jfr. § 80 i bekendtgørelse rir. 35 af 1. marts 1926 om tillæg til
politivedtægten for København af 1. marts 1913, er det således foreskrevet, at selskabslokaler
ikke uden tilladelse fra politiet må anvendes til almindelig beværtningsbrug. I
mangel af sådan positiv bestemmelse vil der næppe kunne stilles krav om, at selskabslokaler
udelukkende må benyttes som sådanne. Ved selskabslokalers fornyede anvendelse
for sluttede selskaber udover lukketiden må i så fald drages omsorg for en behørig adskillelse
fra beværtningslokalerne.
Man finder endvidere anledning til at berøre et spørgsmål, der ofte rejses i forbindelse
med udskænkning i selskabslokaler eller i beværtningslokaler, når disse er forbeholdt
foreninger eller sluttede selskaber. I henhold til beværterlovens § 33, stk. 2, må man bl. a.
ikke udskænke eller lade skænke stærke drikke for unge, der ikke er fyldt og heller ikke
17