searchable_0104-1954..

126
ga^ldende virksomhed har ret til at servere. Den gældende ordning indebærer et „privilegium"
for dem, der er kommet ind inden lukketidens indtræden — et privilegium,
der kan opmuntre til, at denne adgang til at få serveret så også skal udnyttes. Der
henvises endvidere til, at de nuværende regler forekommer noget komplicerede, og at
det derfor er ønskeligt at simplificere dem. Flertallet anser det herefter for rigtigst at stille
forslag om, at der skal kunne lukkes ind, så længe der må serveres i beværtningen. Et mindretal
(Bendixen, Johanne Dahlerup-Petersen, Adolph Hansen, Markersen, Randkær, Rosenkjær
og Wedell-Wedellsborg) går imod en ændring af lukkereglerne på dette punkt
og henviser i denne forbindelse til, at der må være et vist tidsrum til afvikling af serveringen,
hvorfor det må anbefales, at man opretholder de gældende regler. Heroverfor
bemærker flertallet, at en sådan betragtning ligeledes ville kunne gøres gældende overfor
de restaurationer, der ikke har opnået tilladelse til at have gæster siddende efter lukketid,
og om disse foreskriver beværterlovens § 32, stk. 1, at gæsterne ikke må befinde sig
i bevau'tningslokalerne, efter at et kvarter er gået efter den for vedkommende beværtning
gældende lukketid. At man tillader servering indtil sluttidspunktet er altså principielt
ikke noget nyt.
Et andet lukkespørgsmål, der har været drøftet, er, om de nugældende lukkebestemmelser
er for stramme, således at de bør lempes, enten ved at udskyde det i § 31,
stk. 2, omhandlede lukketidspunkt til et senere tidspunkt eller ved at slette bestemmelsen
i loven om det nævnte lukketidspunkt og overlade den pågældende afgørelse til vedkommende
kommune. Når dette spørgsmål er rejst af et flertal inden for kommissionen,
skyldes det i særlig grad, at der rent faktisk i ly af lukkebestemmelserne i større byer
dukker smugkroer og natklubber op, og at dette må tages som udtryk for, at der er et
vist behov for beværtningsvirksomhed også på senere tidspunkter end den fastsatte lukketid,
jfr. de foran gjorte bemærkninger angående de drøftelser, der fandt sted i kommissionen
af 1934. Der henvises i denne forbindelse endvidere til, at en forlænget åbningstid
også vil imødekomme et ønske i turistkredse om at kunne blive beværtet på et senere
tidspunkt, end de nugældende lukketider tillader det. De på foranledning af kommissionen
af 1934 skete udvidelser i åbningstiden forekommer ikke nærværende kommissions
flertal tilstrækkelige, idet de ikke har været i stand til at forhindre smugkroer m. v. For
at borttage incitamentet til oprettelse af ulovlige udskænkningssteder vil det formentlig
være nødvendigt at foretage yderligere lempelser i lukketidsbestemmelserne, og samtidig
vil man kunne åbne mulighed for servering for turister og andre på et senere tidspunkt
end nu tilladt i de almindelige restaurationsvirksomheder.
I København har 149 beværtninger tilladelse til indlukning til kl. 1, og 43 virksomheder
har tilladelse til at have gæster siddende til kl. 2. På Frederiksberg er de tilsvarende
tal 14 og 5. Den bag de fremsatte betragtninger liggende tanke forudsætter, at en
udvidet åbningstid ikke alene kommer enkelte mere luksusbetonede restaurationer til
gode, men at der gives et nærmere fastsat antal restaurationer, repræsenterende alle beværtningskategorier,
en sådan tilladelse.
Efter en nøje drøftelse af dette spørgsmål er et flertal af den opfattelse, at det af
ædruelighedsmæssige og politimæssige grunde må foretrækkes at søge beværtningen „på
de senere timer" draget fra smugkroer og lign. til de ofientlige restaurationslokaler. Flertallet
må derfor anbefale, at der skabes hjemmel for, at den i § 31, stk. 2, omhandlede
tilladelse kan gives til et senere tidspunkt end til kl. 1. Man har overvejet at foreslå det
nævnte tidspunkt ændret til kl. 2, men flertallet har dog — uden iøvrigt at tage stilling
til, i hvilke tilfælde det vil være naturligt at tillade en længere åbningstid — skønnet,