searchable_0104-1954..

123
De her anførte muligheder har været genstand for drøftelse med marketenderiernes
repræsentanter. Fra de kooperative marketenderiers side oplystes det, at der altid søges
en polititilladelse i medfør af beværterlovens § 22, hvis marketenderilokafer anvendes til
andre formål uden for arbejdstiden. De private marketendere har udtrykkelig erklæret,
at man ikke nærer noget ønske om at kunne stille marketenderilokaler til rådighed for
festligheder efter arbejdstidens ophør.
Hertil finder kommissionen anledning til at bemærke, at § 22 forudsætter fester
af en vis offentlig karakter, herunder udskænkning af sta^rke drikke i foreninger, og at det
derfor vil falde noget uden for beværterlovens system., såfremt man i de heromhandlede
tilfælde altid tyer til beværterlovens § 22. Endvidere finder man anledning til at pege
på, at det, når de private marketenderier tager afstand fra festligheders afholdelse i marketenderilokaler,
må haves i erindring, at marketendere efter beværterlovens regler alene
kan være bestyrere af marketenderierne, og at disses syn på det foreliggende spørgsmål
således ikke kan dække hverken ledelsens eller de beskæftigedes opfattelse.
Kommissionen er efter de stedfundne overvejelser endt i den betragtning, at marketenderilokaler
ikke bør anses som udlej ning slokaler af den art, der er omhandlet i afsnittet
foran side 30 ff. Marketenderilokaler har en ganske speciel mission, og de for almindelige
udlej ningslokaler foreslåede regler bør således ikke finde anvendelse på marketenderilokaler.
Kommissionen er nærmest tilbøjelig til at vælge den foran under b. nævnte udvej,
således at der alene vil kunne stilles lokaler til rådighed for sammenskudsgilder for
de i vedkommende virksomhed beskæftigede og gæster i følge med disse. I modsætning til,
hvad tilfældet er for så vidt angår kommissionens forslag vedrørende almindelige udlejningslokaler,
er det her ikke tanken at åbne mulighed for, at en enkeltperson kan leje
marketenderilokalerne og dér foranstalte private festligheder. Forslaget tager alene
sigte på sammenkomster afholdt af de beskæftigede i fællesskab eller af en del af disse. Det
understreges, at der her er tale om medbragte mad- og drikkevarer, og at man måtte
anse det som en omgåelse af et foreslået forbud mod servering ved marketenderiets
foranstaltning, såfremt de fornødne mad- og drikkevarer tilvejebringes af marketenderiet,
herunder marketenderen. Derimod vil der formentlig ikke kunne indvendes
noget imod, at marketenderiets personale, herunder marketenderen, bistår ved serveringen.
Det er fundet naturligt at kræve en tilladelse fra politiet i hvert enkelt tilfælde, hvorved
den pågældende servering, der for så vidt angår stærke drikke ikke behøver at begrænses
til øl, bliver afgiftspligtig. Ifølge de gældende regler udkræves en sådan tilladelse, såfremt
der kan siges at være tale om en sammenkomst med udskænkning af stærke drikke i en
forening. Denne tilladelse er hidtil meddelt i medfør af beværterlovens § 22, og det vil
fremtidigt, såfremt der er tale om en foreningssammenkomst, være naturligt fortsat at
meddele foreningstilladelser i medfør af denne bestemmelse. Ved meddelelse af § 22tilladelser
til foreningsfester forudsættes lukkebestemmelserne samt bestemmelserne i
§ 33 at finde anvendelse, jfr. herved bemærkningerne foran side 33 vedrørende foreningsbeværtning
i udlej ningslokaler, endvidere bemærkningerne foran side 75 angående den tilsvarende
beværtning i forsamlingshuse, samt endelig bemærkningerne nedenfor side 129-30
om servering i foreninger i almindelige restaurationslokaler eller særlige selskabslokaler.
Er der derimod ikke tale om en foreningsfest, men om en tilladelse i medfør af forslaget
til stk. 9 i § 27, kan de foran citerede bestemmelser ikke finde anvendelse.