searchable_0104-1954..

121
at gå i den retning, at marketenderilokaler i større omfang anvendes som selskabslokaler,
vil det formentlig være rigtigst at komme ind på dette spørgsmål.
Det volder nogen vanskelighed at tage stilling til spørgsmålet om anvendelse af
marketenderilokaler til andre formål. På den ene side findes en række ofte hensigtsmæssige
lokaler, hvis kapacitet ikke vil kunne udnyttes helt, såfremt de ikke må bruges til andet
end marketenderivirksomhed. Den enkelte virksomhed vil ofte stå uforstående overfor,
at den afskæres fra at anvende sine lokaler, navnlig når de kun anvendes af virksomheden
selv eller af dennes arbejdere. På den anden side er der et hensyn at tage til, at de grunde,
der motiverer afgiftsfrihed og lempede kontrolbestemmelser for marketenderiernes vedkommende,
i vidt omfang ikke foreligger, når talen er om anden servering i marketenderilokaler.
Det vil være stridende mod beværterloven, såfremt der i marketenderier, til hvilke
der ikke er knyttet beværterbevilling, serveres ved festligheder i marketenderiet efter den
indtrådte lukketid ved marketenderiets foranstaltning, hvis sådan serveringsvirksomhed
har en erhvervsmæssig karakter, jfr. herved bemærkningerne foran side 95 i afsnittet
vedrørende servering for sluttede selskaber, men kommissionen må endvidere mene, at det
heller ikke bør være marketenderier tilladt at servere efter indtrådt lukketid, selv om serveringen
kun sker i et sådant omfang og under sådanne omstændigheder, at serveringen ellers i det givne
tilfælde måtte kunne falde uden for beværterlovens område, idet serveringen ikke kan betragtes
som næringsvirksomhed. Den marketenderierne indrømmede afgiftsfrihed gælder servering
i arbejdstiden med de i § 27, stk. 5, nævnte udvidelser, og såfremt man ønsker en videregående
servering bør man efter kommissionens mening, selv om serveringen måtte begrænses
til servering for de i virksomheden beskæftigede, opgive marketenderiformen og underkaste
sig de sædvanlige regler for beværtervirksomhed. Til forsvar for en udvidet serveringsret vil
man ikke kunne henvise til, at der i restaurationslokaler i medfør af beværterlovens § 32,
stk. 3, er mulighed for, at bl. a. sluttede selskaber kan beværtes, efter at den for restaurationen
gældende almindelige lukketid er indtrådt, samt til, at det vil være naturligt på linie hermed
at give marketenderier ret til at servere efter arbejdstidens ophør, når dette kun sker
for sluttede selskaber. Beværtning af sluttede selskaber i restaurationers selskabslokaler
er nemlig afgiftspligtig. Marketenderierne har den forret, at de er afgiftsfri, og det vil ikke
være rimeligt at udstrække denne afgiftsfrihed ud over arbejdstiden. At dekretere afgiftspligt
alene for tiden efter arbejdstidens ophør, vil ikke være praktisk gennemførligt.
Det vil ses af det foranstående, at der efter kommissionens opfattelse ikke bør
være adgang til servering efter arbejdstidens ophør, selv om serveringen efter omstændighederne
måtte falde uden for beværterlovens område og således efter almindelige regler
kunne passere uden adkomst og deraf følgende afgiftspligt. Kommissionen har nøje overvejet,
om det vil være muligt og rimeligt at lade denne betragtning gælde som en undtagelsesfri
regel. Hensynet til klare linier på dette område fører principielt til, at enhver
anvendelse af lokalerne til servering efter lukketidens indtræden må være udelukket. Det er
dog vist ikke muligt at gøre en sådan regel undtagelsesfri. Kommissionen vil således finde
det mindre rimeligt, hvis vedkommende virksomhed skulle være afskåret fra at bruge lokalerne
ved en servering, hvorved virksomheden er vært. Det ville virke rigoristisk, såfremt man
søgte at hindre noget sådant. Forudsætningen for at tolerere sådanne festligheder må
dog være, at der som nævnt er tale om en indbydelse, således at deltagerne ikke yder
betaling. Lukkebestemmelserne eller reglerne i § 33 finder da ikke anvendelse, og der vil
af stærke drikke kunne serveres andet end øl. Det kan ikke anses for udelukket, at indbyderen
beder marketenderen bistå ved indkøb, servering og lign. Herudover mener kom-