searchable_0104-1954..

120
til ophængning af tydelige opslag om, hvem der er adgangsberettigede, ligesom der bør
gives anvisning på, at der fra virksomhedens side bør føres fornøden kontrol med, at
reglerne overholdes, eventuelt ved nedsættelse af kontrollerende udvalg. Man er opmærksom
på, at en sådan bekendtgørelse naturligvis ikke i sig selv kan hindre misbrug. Det
afgørende er og bliver placeringen af ansvaret for driften. En bekendtgørelse om kontrolforanstaltninger
m. v. vil dog kunne angive normen og være en rettesnor for reglernes
efterlevelse og således på naturlig måde supplere de tilføjelser til § 27, som kommissionen
foreslår optaget i loven.
Vedrørende spørgsmålet om adgang for de beskæftigedes pårørende til et marketenderi
bemærkes, at der ikke kan være tvivl om, at de gældende regler er til hinder for,
at sådanne beværtes i marketenderiet. Man har drøftet, om det vil være rimeligt fortsat
at opretholde denne regel. I det konkrete tilfælde vil det kunne forekomme mindre forståeligt,
at f. eks. den beskæftigedes ægtefælle ikke vil kunne indtage et måltid i marketenderiet
sammen med sin ægtefælle. Det vil dog vist være nødvendigt at fastholde den
linie, at marketenderierne er bestemt alene for de på det pågældende sted beskæftigede.
Går man ud herover, vil grænsen flyde ud, og marketenderierne vil nærme sig almindelig
restaurationsvirksomhed. Marketenderiernes skattebegunstigelse må forudsætte, at kun de
beskæftigede kan beværtes.
7. Marketenderilokalers anvendelse til andre formål.
Det er ikke usædvanligt, at marketenderilokaler bruges til andre formål end det
i § 27 angivne. Kommissionen har overvejet, om anden brug er forenelig med beværterlovens
bestemmelser. At lokalerne i marketenderiets lukketid bruges som foredragslokale,
mødelokale eller i andet lignende øjemed, vil efter kommissionens opfattelse ikke være stridende
mod § 27, såfremt der ikke finder nogen servering sted, jfr. herved stk. 3 og stk. 5,
der alene lægger vægt på, om der beværtes, herunder udskænkes.
Kommissionen har opholdt sig længe ved spørgsmålet om, i hvilket omfang marketenderilokaler
i marketenderiets lukketid vil kunne stilles til rådighed for festligheder, hvorunder
der serveres. Ved behandlingen af dette spørgsmål må man erindre sig udgangspunktet
for marketenderivirksomheden. Der var oprindelig tale om daglige måltider
i ofte beskedent udstyrede spiselokaler, og det er ikke mærkeligt, at det ikke blev anset
for en pligt for det offentlige at have indseende med forholdene, herunder med lokalernes
brug ud over arbejdstiden. Lokalerne var vel iøvrigt hyppigt mindre egnede til selskabelige
formål. Efter denne beskedne begyndelse er marketenderierne undergået en voldsom
udvikling. Lokalerne er ofte stort anlagt og undertiden smukt udstyrede, således at
de visse steder kan være de stedlige restaurationer overlegne i henseende til plads og komfort.
Marketenderne er organiseret i landsomfattende organisationer, der defenderer marketendernes
interesser, og som under bibeholdelse af marketenderibegrebets fordele søger at
vinde næringslivets rettigheder. Marketenderivirksomheden er ved at udvikle sig til et
fag på linie med beværterfaget. Kommissionen finder det naturligt og rigtigt at have disse
forhold i erindring ved behandlingen af det her foreliggende spørgsmål.
De fra politiet modtagne oplysninger vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt marketenderilokaler
bruges til andre formål end forudsat i beværterlovens § 27, er ikke foruroligende.
Det sker dog i et vist omfang, at marketenderilokalerne bruges til andre formål,
og da udviklingen navnlig på grund af den foreliggende afgiftsulighed må formodes