searchable_0104-1954..
searchable_0104-1954.. searchable_0104-1954..
116 5. Salg ud af huset. Et forhold, der har givet anledning til kritik fra handelens side, er spørgsmålet om marketenderiers adgang til at udøve handelsnæring. Der henvises til den fra Centralforeningen af Hotelvært- og Restauratørforeninger i Danmark og De danske Handelsforeningers Fællesorganisation modtagne skrivelse af 29. maj 1952, der er optrykt side 218—19 samt til de fra Marketendernes Landsforbund og Marketendernes Fællesråd modtagne skrivelser af 12. august s. å., der er optrykt side 220—22. Politiets oplysninger angående det heromhandlede punkt går, som det vil ses, ud på, at der stort set ikke synes at foregå salg fra marketenderier, og at der således ikke menes at foreligge noget problem her. Uanset spørgsmålet om, hvorvidt der fra visse marketenderier finder ulovlig handel sted, synes man imidlertid på foranledning af et fra marketenderiside nu fremført ønske om en vis adgang til handel, at måtte komme nærmere ind på dette spørgsmål. De herom gældende bestemmelser er indeholdt i § 27, stk. 8, hvor det siges, at bestyrere af marketenderier ikke må udøve handelsnæring, ligesom der ikke fra lokaler, der er indrettet til marketenderivirksomhed, må drives nogen næring, til hvis udøvelse der kræves næringsbrev. I den af kommissionen af 1934 afgivne betænkning hed det om dette spørgsmål, at man fra handelens side havde haft opmærksomheden henvendt på, at marketenderivirksomhed ofte havde været forbundet med almindelig handelsvirksomhed, således at der herfra i konkurrence med de næringsdrivende foregik en ret omfattende handel med almindelige husholdningsvarer, isenkram, skotøj m. v., og at dette forhold føltes som et stærkt indgreb i de handlendes næringsområde. Kommissionen var i det væsentlige enig i, at det na^ppe var rimeligt, at marketenderivirksomhed blev drevet i forbindelse med almindelig handelsnæring, hvorfor man foreslog den foran nævnte bestemmelse optaget i loven. Kommissionen henledte dog opmærksomheden på, at denne bestemmelse ikke, således som man principielt fra handelens repræsentanters side kunne have ønsket det, ville hindre, at marketenderivirksomhed blev drevet i forbindelse med et andelsforetagende, der blev udøvet i overensstemmelse med næringslovens § 10. Efter lovbestemmelsen er det forbudt at drive handel overhovedet. Det er således i øjeblikket ikke i overensstemmelse med reglerne, at der af visse marketenderier forhandles f. eks. tobaksvarer og konfekture. Under de med repræsentanterne for de private marketenderier stedfundne drøftelser har disse principielt henstillet, at de fik adgang til forhandling af varer i samme omfang, som de kooperative marketenderier — ud fra et andelssynspunkt — har til fordeling af varer imellem den pågældende brugsforenings medlemmer. Kommissionen mener ikke at kunne stille forslag om, at de private marketenderier stilles på linie med de af andelsforeningerne drevne marketenderier. Da det overfor kommissionen er anført, at der fra nogle marketenderier, der ikke er organiseret som andelsforeninger, men som mener ud fra andelssynspunktet at være berettiget til fordeling af varer, foregår en vis handel, finder man derfor anledning til at understrege, at forudsætningen for at kunne fordele varer fra et marketenderi er, at vedkommende forening er organiseret som en egentlig andelsforening (brugsforening) i overensstemmelse med næringslovgivningens regler. Der må således foreligge vedtægter, hvorefter fordelingen er begrænset til medlemskredsen; det må også være foreskrevet, at den del af det ved virksomheden indvundne overskud, der ikke anvendes i veldædigt øjemed eller henlægges til foreningens formue, vil være at fordele mellem medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, jfr. herved næringslo-
117 vens § 10. Endvidere må foreningen i henhold til næringslovens § 11 løse et legitimationsbevis, som efter næringslovens § 19 skal være ophængt på et iøjnefaldende sted i de pågældende lokaler. Marketenderier, der ikke iagttager disse regler, er ikke berettiget til at fordele varer, og hvis de hidtil har gjort det, må dette bringes til ophør. Subsidiært har de private marketenderier under drøftelserne, jfr. herved også landsforeningens fornævnte skrivelse, henstillet, at der som et minimum åbnes adgang til forhandling af toiletartikler, chokolade, sukkervarer og tobaksvarer. Begrundelsen for ønsket om mulighed for salg af toiletartikler er, at der mange steder er indrettet bade for de beskæftigede, og at disse på grund af arbejdstidens længde og placering ofte ikke vil kunne nå at foretage indkøb af renholdelsesmidler og lign. Kommissionen må skønne, at en selvstændig adgang til forhandling formentlig bør motiveres med hensynet til de beskæftigedes interesser, og at det, jfr. også de af kommissionen af 1934 gjorte bemærkninger, næppe vil være rimeligt, at motiveringen alene bliver ønsket om en udvidelse af marketenderiernes næringsområde. I denne forbindelse kan også henvises til beværterlovens § 11, hvorefter beværtere og gæstgivere med ret til udskænkning af stærke drikke ikke må drive anden næring, f. eks. handelsnæring, uden særlig tilladelse hertil, og for opnåelse af disse tilladelser er der opstillet strenge betingelser. Kommissionen må nære tvivl om, hvorvidt hensynet til de beskæftigede tilsiger at åbne marketenderierne adgang til at drive handelsvirksomhed. Man ser ikke rettere, end at det, såfremt virksomheden ikke stiller sæbe m. v. til rådighed for arbejderne, skulle være muligt for de beskæftigede at foretage indkøb af de af landsforbundet nævnte varer i de almindelige detailvirksomheder og at medbringe de fornødne renholdelsesmidler til virksomheden. Landsforbundets forslag betyder iøvrigt ikke, at ethvert indkøb i detailvirksomhederne vil blive overflødiggjort, og for konfektures vedkommende kan man endvidere henvise til konfektureforretningernes sene lukketid. Kommissionen ser således ingen saglig begrundelse for det fremsatte forslag og må i fortsættelse af de af den forrige kommission gjorte betragtninger mene, at det vil være rigtigt at stå fast på den nuværende lovregel. Udover hvad foran er anført om forhandling og fordeling af varer, bemærkes, at der har udviklet sig en praksis, hvorefter det er anset for berettiget at sælge (d. v. s. „servere") tobaksvarer til tilfredsstillelse af gæsternes behov på stedet. Det er fundet naturligt at foreslå en bemærkning gjort herom i loven, således som det allerede er tilfældet for så vidt angår beværtere og konditorer, se § 10. Endvidere skal det fremhæves, at kommissionen heller ikke vil finde det unaturligt, at der fortsat både i beværtninger og marketenderier „serveres" chokolade, sukkervarer og frugt til øjeblikkelig fortæring, medens egentlig forhandling heraf såvelsom af tobaksvarer falder uden for denne „serveringsret". Kommissionen finder anledning til at henlede opmærksomheden på, at de private marketenderiers organisation som medlemmer ikke alene tæller egentlige marketenderier, men også f. eks. såkaldte „havemarketenderier". Disse sidste er ikke marketenderier i lovens forstand og må nærmest sammenlignes med almindelige købmandsforretninger, hvorfra der alene finder salg sted. De drives, såvidt det er oplyst, i henhold til næringsbrev på handel og falder således helt uden for nærværende fremstillings område. Under omtalen af de i nærværende afsnit behandlede problemer har kommissionen endelig fundet anledning til at fremdrage spørgsmålet om, hvorvidt det fortsat må anses for hensigtsmæssigt, at der fra marketenderier kan fordeles varer til den del af marketenderiets kunder, der måtte være organiseret som en særlig brugsforening. Medens nogle medlemmer af kommissionen fraråder, at der søges gjort nogen forandring i dette rent
- Page 65 and 66: x ) Herunder konditorberillinger. 2
- Page 67 and 68: 67 denne på forhånd som sådan sk
- Page 69 and 70: De til orerberillingsnærnet heiila
- Page 71 and 72: 71 offentligt tilsyn, men det er tr
- Page 73 and 74: 73 Uanset bestemmelsen i § 26, kan
- Page 75 and 76: 75 Der er således intet til hinder
- Page 77 and 78: 77 med forholdene i og omkring fors
- Page 79 and 80: 79 cip fortsat bør opretholdes, hr
- Page 81 and 82: 81 Angående serreringsmulighederne
- Page 83: 83 regler tilfredsstiller de i redk
- Page 86 and 87: 86 tydning for forholdene i forsaml
- Page 88 and 89: 88 Det kan endelig nærnes, at de o
- Page 90 and 91: 90 melse med disse betragtninger ik
- Page 92 and 93: 92 påpeget, synes at hare et godt
- Page 94 and 95: 94 sted, erstatning herfor. For det
- Page 96 and 97: 96 red sluttet bord. Det har, narnl
- Page 98 and 99: a. af selre rirksomheden, b. af en
- Page 100 and 101: ad 6: 100 23 marketenderier, heraf
- Page 102 and 103: 102 ad 9: Med hensyn til spørgsmå
- Page 104 and 105: 104 den erkendes ofte at falde uden
- Page 106 and 107: 106 fremskaffede materiale ikke på
- Page 108 and 109: 108 eller på tilgrænsende område
- Page 110 and 111: 110 ketenderierne valgfrihed mellem
- Page 112 and 113: 112 af øl og vin blev det foreskre
- Page 114 and 115: 114 for betænkeligt at stille fors
- Page 118 and 119: 118 næringsretlige anliggende, er
- Page 120 and 121: 120 til ophængning af tydelige ops
- Page 122 and 123: 122 missionen ikke at kunne anbefal
- Page 124 and 125: 124 8. Kontrollen med marketenderie
- Page 126 and 127: 126 ga^ldende virksomhed har ret ti
- Page 128 and 129: Beværtning i selskabslokaler, heru
- Page 130 and 131: 130 kan antages at være fyldt 18
- Page 132 and 133: 132 side 95, og at dette synspunkt
- Page 134 and 135: Udkast til lov om ændringer i lov
- Page 136 and 137: magistraten og vedkommende kommunal
- Page 138 and 139: fælde. Sådan tilladelse kan kun g
- Page 140 and 141: Til §§ 10 og 11. På grund af den
- Page 142 and 143: eværtning, hvorom kan henvises til
- Page 144 and 145: 144 Kommissionen vil være interess
- Page 147 and 148: Politimesteren i Kalundborg m. v.:
- Page 149 and 150: 149 Taarnborg sogns forsamlingshus
- Page 151 and 152: 151
- Page 153 and 154: 153 Ved bestyrelsesmøder i forenin
- Page 155 and 156: 155 b. Der er meddelt stående till
- Page 157 and 158: 157 ad 5. Nej. ad 6. Erfaringerne m
- Page 159 and 160: ad 2, Samtlige forsamlingshuse har
- Page 161 and 162: 161 d. 0. ad 4. Ja — 1 år. ad 5.
- Page 164 and 165: 164 ad 3. 32. a. 0. b. 32. c. 0. d.
116<br />
5. Salg ud af huset.<br />
Et forhold, der har givet anledning til kritik fra handelens side, er spørgsmålet<br />
om marketenderiers adgang til at udøve handelsnæring. Der henvises til den fra Centralforeningen<br />
af Hotelvært- og Restauratørforeninger i Danmark og De danske Handelsforeningers<br />
Fællesorganisation modtagne skrivelse af 29. maj 1952, der er optrykt side<br />
218—19 samt til de fra Marketendernes Landsforbund og Marketendernes Fællesråd modtagne<br />
skrivelser af 12. august s. å., der er optrykt side 220—22.<br />
Politiets oplysninger angående det heromhandlede punkt går, som det vil ses,<br />
ud på, at der stort set ikke synes at foregå salg fra marketenderier, og at der således ikke<br />
menes at foreligge noget problem her. Uanset spørgsmålet om, hvorvidt der fra visse<br />
marketenderier finder ulovlig handel sted, synes man imidlertid på foranledning af et fra<br />
marketenderiside nu fremført ønske om en vis adgang til handel, at måtte komme nærmere<br />
ind på dette spørgsmål.<br />
De herom gældende bestemmelser er indeholdt i § 27, stk. 8, hvor det siges, at bestyrere<br />
af marketenderier ikke må udøve handelsnæring, ligesom der ikke fra lokaler, der<br />
er indrettet til marketenderivirksomhed, må drives nogen næring, til hvis udøvelse der<br />
kræves næringsbrev. I den af kommissionen af 1934 afgivne betænkning hed det om dette<br />
spørgsmål, at man fra handelens side havde haft opmærksomheden henvendt på, at marketenderivirksomhed<br />
ofte havde været forbundet med almindelig handelsvirksomhed, således<br />
at der herfra i konkurrence med de næringsdrivende foregik en ret omfattende handel med<br />
almindelige husholdningsvarer, isenkram, skotøj m. v., og at dette forhold føltes som et<br />
stærkt indgreb i de handlendes næringsområde. Kommissionen var i det væsentlige enig i,<br />
at det na^ppe var rimeligt, at marketenderivirksomhed blev drevet i forbindelse med<br />
almindelig handelsnæring, hvorfor man foreslog den foran nævnte bestemmelse optaget i<br />
loven. Kommissionen henledte dog opmærksomheden på, at denne bestemmelse ikke,<br />
således som man principielt fra handelens repræsentanters side kunne have ønsket det,<br />
ville hindre, at marketenderivirksomhed blev drevet i forbindelse med et andelsforetagende,<br />
der blev udøvet i overensstemmelse med næringslovens § 10.<br />
Efter lovbestemmelsen er det forbudt at drive handel overhovedet. Det er således<br />
i øjeblikket ikke i overensstemmelse med reglerne, at der af visse marketenderier<br />
forhandles f. eks. tobaksvarer og konfekture.<br />
Under de med repræsentanterne for de private marketenderier stedfundne drøftelser<br />
har disse principielt henstillet, at de fik adgang til forhandling af varer i samme omfang,<br />
som de kooperative marketenderier — ud fra et andelssynspunkt — har til fordeling af<br />
varer imellem den pågældende brugsforenings medlemmer. Kommissionen mener ikke<br />
at kunne stille forslag om, at de private marketenderier stilles på linie med de af andelsforeningerne<br />
drevne marketenderier. Da det overfor kommissionen er anført, at der fra nogle<br />
marketenderier, der ikke er organiseret som andelsforeninger, men som mener ud fra<br />
andelssynspunktet at være berettiget til fordeling af varer, foregår en vis handel, finder<br />
man derfor anledning til at understrege, at forudsætningen for at kunne fordele varer fra<br />
et marketenderi er, at vedkommende forening er organiseret som en egentlig andelsforening<br />
(brugsforening) i overensstemmelse med næringslovgivningens regler. Der må<br />
således foreligge vedtægter, hvorefter fordelingen er begrænset til medlemskredsen; det<br />
må også være foreskrevet, at den del af det ved virksomheden indvundne overskud, der<br />
ikke anvendes i veldædigt øjemed eller henlægges til foreningens formue, vil være at fordele<br />
mellem medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, jfr. herved næringslo-