searchable_0104-1954..

115
gangen. I det foreliggende tilfælde er der imidlertid så meget mindre anledning til at beskæftige
sig med gennemførelsesvanskeligheder, som det må antages, at kreditgivningsforbudet
vil kontrollere sig selv, eftersom marketenderne vil være afskåret fra at inddrive
tilgodehavenderne ad retslig vej og følgelig nok skal udvise forsigtighed.
Da en bestemmelse som den omhandlede nødigt skulle fremtræde som klassepræget,
vil mindretallet anse det for rigtigst, at indehaverne af beværtninger og gæstgiverier med
ret til udskænkning af stærke drikke stilles på lige fod med marketenderne, selv om der
for deres vedkommende næppe er større behov for regulerende forskrifter vedrørende
kreditgivningen.
Mindretallet må under hensyn hertil anbefale en bestemmelse om et almindeligt
kreditforbud, således at tilgodehavender, der er opstået ved, at der på trods af forbudet
er tilstået kredit, ikke kan inddrives ad retslig vej —• en regel, der også bør gælde
restaurationer og hoteller.
Røgind kan, hvis der ikke skulle være mulighed for at gennemføre mindretallets
forslag, subsidiært tiltræde flertallets forslag, hvis dette suppleres med en bestemmelse om,
at det påhviler marketenderitilladelsens indehaver at træffe bestemmelse om, hvorvidt og i
bekræftende fald i hvilket omfang der må ydes kredit j)å stærke drikke i marketenderier,
således at aftaler om henstand med betaling i videre omfang end således bestemt er uden
retsgyldighed.
4. Servering udenfor arbejdstid.
Fra visse sider inden for kommissionen er der henvist til, at bestemmelsen i beva^rterlovens
§ 27, stk. 5, hvorefter marketenderier kan holde åbent indtil % time efter
arbejdstidens ophør, er uheldig, idet denne halve time benyttes til at drikke, hvorved
„bunden lægges" til en fortsættelse på restaurationer efter marketenderiets lukning. Der
henvises i denne forbindelse bl. a. til de af politimesteren i Århus fremsatte udtalelser, der
er citeret foran side 103.
Repræsentanterne for de kooperative marketenderier bemærkede til dette spørgsmål,
at den halve time efter disse marketenderiers opfattelse ikke burde give anledning
til bekymring. Dels var tiden, der af arbejderne også skulle anvendes til at gøre sig i stand
efter arbejdets ophør, knap, dels var marketenderierne sig deres ansvar bevidst.
Kommissionens flertal anser det ikke for rigtigt at stille forslag om den nævnte regels
bortfald. Man henviser herunder til andre politikredses erfaringer samt til, at det i adskillige
marketenderier er praksis, at de beskæftigede, og navnlig de ugifte, indtager deres
middagsmåltid i marketenderiet efter arbejdstidens ophør, og at det ikke vil være rimeligt
at forhindre noget sådant. Det må mest naturligt overlades til virksomhedens ledelse og
arbejderne selv at forhindre eventuelle misbrug af den. halve time. En ophævelse af reglen
vil ikke kunne hindre de i en virksomhed beskæftigede i at drikke efter arbejdstidens ophør,
hvis de absolut vil det. De vil i så fald straks kunne gå på restauration.
Et mindretal (Bendixen, Adolph Hansen, Markersen og Randkær) fastholder, at
den heromhandlede bestemmelse ofte giver anledning til misbrug. Da det derhos endvidere
er oplyst, at enkelte store marketenderier ikke benytter den dem ved loven
hjemlede ret til udskænkning efter arbejdstidens ophør, foreslår mindretallet, at bestemmelsen
udgår.