searchable_0104-1954..

112
af øl og vin blev det foreskrevet, at kreditsalg, til andre end spisende gæster, af vin eller
maltdrikke til fortæring på stedet ikke afgav grundlag for at søge betalingen inddrevet
ved domstolene.
Ved den i året 1917 udfærdigede lov om „försäljning af rusdrycker" bestemtes det,
at afhentning og forsendelse af øl, vin og spirituosa på eller fra de såkaldte „utminuteringsställor"
kun måtte ske mod kontant betaling. Samme lov gentog den ovenfor nævnte
i 1874 indførte bestemmelse om forbud mod kreditgivning ved udskænkning af berusende
drikke i partier, hvis pris ikke oversteg 50 kr., eller ved udskænkning af øl og vin
for andre end spisende gæster under måltidet. Sidstnævnte bestemmelse genfindes derimod
ikke i den nugældende lov af 18. juni 1937, der dog fortsat opretholder kreditforbudet
ved „utminuteringen".
I den gældende lov om salg af pilsnerdrikke af 11. juli 1919 indeholdes stadig et
forbud mod kreditgivning ved udskænkning af pilsnerdrikke til andre end spisende gæster.
Nykterhetskommittéen af 1944 har stillet forslag om, at fornævnte bestemmelse
angående udskænkning af pilsnerdrikke skal ophæves. Komitéen er nemlig af den opfattelse,
at en forbedring af den almindelige kontrol med forhandlingen er tilstrækkelig.
For så vidt angår detailsalget af spiritus og vin — den såkaldte „utminutering" —- mener
komitéen dog, at forbudet mod kreditgivning fortsat bør bestå, og at kontant betaling
således altid bør finde sted.
Den gældende islandske spirituosalov af 9. januar 1935 udtaler i § 12, at der af
justitsministeren vil være at udstede et reglement om salg og udskænkning af spirituosa
i henhold til dette afsnit. (Til spirituosa henregnes i henhold til loven enhver vædske,
der indeholder et større rumfang alkohol end 2% pct.). Den pågældende bestemmelse
stiller krav om, at der i nævnte reglement fastsættes regler, hvorefter statsmonopolet
og dets udsalg skal være uberettiget til at udlevere spirituosa uden mod kontant betaling.
Et nyt forslag til lov om spirituøse drikke er i 1952 forelagt Altingets 72de
samling. Ifølge dette forslags § 13 ønskes der indført en ny bestemmelse, hvorefter det —
foruden hvad tidligere var gældende — endvidere skal være forbudt at sende spirituosa
pr. postopkrævning. Ligeledes foreslås det, at selve loven — i modsætning til som hidtil
nævnt reglementet — skal indeholde forbud mod salg af spiritus mod andet end kontant
betaling.
Det pågældende forslag blev efter modtagne oplysninger forkastet ved altingsbehandlingen,
og der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt regeringen vil fremsætte
det påny i ændret form.*)
Den norske lov af 5. april 1927 om indførsel og omsætning af brændevin (alle
destillerede drikke), vin, frugtvin, mjød og øl indeholder i sin § 9 en bestemmelse, hvorefter
salg og udskænkning af brændevin kun må ske mod kontant betaling, ligesom der ej heller
må ydes rabat. Endvidere må ifølge bestemmelsen brændevin ikke sendes pr. efterkrav.
Ifølge § 48 i den finske „Lag om Alkoholdrycker" af 9. februar 1932 må alkoholdrikke
ikke sælges eller udskænkes på kredit og ej heller omsættes gennem byttehandel
eller overlades mod pant. Hvis betaling for måltider i henhold til overenskomst eller
almindelig sædvane erlægges for en vis tid, ikke ud over 2 uger, kan betaling for alkoholdrikke,
der er nydt i forbindelse med måltider, dog ske, samtidig med at betalingen for
måltidet finder sted. I alkoholkomitéens betænkning fra 1946 har man i forslagets § 50
fastholdt denne linie.
*) Efter redaktionens slutning har man bragt i erfaring, at en ny islandsk spirituslov er vedtaget af
Altinget den 12. april 1954. Denne lovs § 13 stiller fortsat krav om, at spiritus kun må udleveres
*V» /'yfA L"/"***» T".Q TIT. nOT.fl 11 TI Cf