searchable_0104-1954..
searchable_0104-1954..
searchable_0104-1954..
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ill<br />
3. Kreditgivning i marketenderier.<br />
Et særligt spørgsmål er dette, om der bør være adgang til kreditgivning i marketenderierne.<br />
Under kommissionens drøftelser med marketenderiernes repræsentanter er<br />
det oplyst, at forholdene på grund af marketenderiernes forskellighed kan variere en del.<br />
Sådanne kooperative marketenderier, hvor antallet af arbejdere med kort beskæftigelse<br />
er stort, ses ikke at yde kredit. Herudover har man enkelte steder efter aftale med politiet<br />
forbudt enhver form for kreditgivning; men der kan være tilfælde, hvor der er tale om en<br />
vis rimelig kredit. Det enkelte steder efter overenskomst med virksomheden etablerede<br />
„bon-system", hvorved arbejderne i et vist omfang — maksimalt f. eks. for så vidt angår<br />
køb til et beløb af 4 kr. om dagen — kan benytte bon'er som betalingsmiddel, må også<br />
anses som kreditkøb, medmindre bon'erne måtte være betalt på forhånd. Hvis bon'er<br />
benyttes, er lønningsposen på lønningsdagen forsynet med et særligt marketenderitegn,<br />
der betyder, at et tilsvarende beløb er fradraget i lønnen. Det er praktiske synspunkter,<br />
der fører til sådanne systemer; ofte kan arbejderne ikke opbevare penge under arbejdet.<br />
Ekspeditionen menes også at kunne fremmes ved et sådant system. Det er ikke usædvanligt,<br />
at buffisten yder en vis kredit. Sker dette, er det imidlertid på buffistens egen regning,<br />
og da den pågældende skal afregne hver dag, vil en sådan kredit næppe kunne være af<br />
større omfang.<br />
I de private marketenderier anføres der ikke at være tale om andet end ugekredit,<br />
bortset fra sådanne marketenderier, som søges af månedslønnede. Kreditten ydes for<br />
marketenderens regning. Det har ikke været muligt for kommissionen at få fuld klarhed<br />
over sådan kreditydelses virkelige omfang. At kreditten i visse tilfælde kan være gået ud<br />
over det rimelige, lader sig næppe tilbagevise. På den anden side har man heller ikke holdepunkter<br />
for at antage, at sådanne tilfælde er andet end undtagelser.<br />
Bortset fra de tilfælde, hvor det foran omtalte bon-system er indført, oplyser de<br />
kooperative marketenderier, at der ikke fra marketenderens side kan foretages direkte<br />
tilbageholdelse i lønningsudbetalingerne. I de private marketenderier kan forholdet være<br />
ordnet således, at gæld ud over en uge efter påmindelse til vedkommende vil være at tilbageholde<br />
i dennes løn.<br />
De kooperative marketenderier anser ikke spørgsmålet om kreditgivning for noget<br />
større problem og mener det rettest, at spørgsmålet ordnes af ledelsen og arbejderne<br />
selv. De private marketenderier er af den opfattelse, at der vil kunne være visse praktiske<br />
vanskeligheder forbundet med et eventuelt forbud mod kreditgivning. Et sådant vil<br />
også kunne have til følge, at en del af marketenderiets omsætning går til de i nærheden<br />
boende handlende. Uanset dette, vil man dog ikke modsætte sig et forbud på det herom-<br />
1ede område.<br />
Repræsentanterne for afholdsbevægeisen har overfor det af marketenderiernes<br />
repræsentanter anførte fremhævet, at der ifølge foreliggende oplysninger i vidt omfang<br />
nydes stærke drikke på kredit i marketenderierne. Det angives ikke at være usædvanligt,<br />
at marketenderiets tilgodehavende på lønningsdagen overstiger lønningens beløb. Det<br />
kan ikke være buffistens kreditgivning, men må være kreditgivningen fra marketenderiets<br />
side, der fører til sådanne resultater.<br />
Kommissionen har undersøgt, hvorledes dette spørgsmål er løst i andre nordiske lande.<br />
I Sverige fandtes oprindelig — d. v. s. fra år 1855 — en bestemmelse, hvorefter<br />
betaling for brændevin, som blev solgt på kredit, ikke kunne inddrives i tilfælde, hvor den<br />
solgte kvantitet var mindre end 2,6 liter. I en forordning fra 1874 angående udskænkning