searchable_0104-1954..

109
mulighed for marketenderierne for at erhverve stærke drikke til en pris, der ligger under
detailprisen, og da omsætningen i marketenderierne, som ofte nævnt, er afgiftsfri, vil det
sige, at servering af stærke drikke navnlig i de store marketenderier kan finde sted til en
betydelig lavere pris, end tilfældet er i restaurationerne.
Spørgsmålet om en eventuel begrænsning i serveringsadgangen har været genstand
for drøftelse med marketenderiernes repræsentanter. Ofte har vedkommende
marketenderi truffet den ordning med ledelsen, at visse stærke drikke ikke må
udskænkes. Medens de kooperative marketenderier er af den opfattelse, at det er uønskeligt
ved lov at indføre et forbud mod udskænkning af visse stærke drikke, har de private
marketenderier efter omstændighederne intet imod at begrænse udskænkningsretten til
øl, hvorved de destillerede stærke drikke glider ud, i hvilken forbindelse bemærkes, at der
efter det oplyste ikke udskænkes vin i større omfang.
Som foran nævnt, er begrundelsen for at holde marketenderivirksomhed uden for
de for restaurationerne gældende regler den, at marketenderivirksomhed anses at have
et lignende formål som beværtning ved sluttet bord. Da udskænkning af stærke drikke
ved sluttet bord ikke er begrænset til visse arter, vil en parailellisering af de to serveringsformer
føre til, at det ikke er naturligt at foretage begrænsninger i udskænkningsretten,
såfremt der kun er tale om udskænkning i de fastsatte spisetider. Som ligeledes
foran omtalt, vil marketenderivirksomhed imidlertid ofte ligge udenfor det sluttede
bords område, og hertil kommer, at det med marketenderivirksomhed som nævnt alene
har været tanken at tilfredsstille et normalt dagligt behov. Udskænkning af stærke drikke
på arbejdspladserne har endvidere undertiden givet anledning til kritik. For at dække
det daglige behov er det efter kommissionens flertals opfattelse tilstrækkeligt, at der af
stærke drikke serveres stærkt øl, idet destillerede stærke drikke og vin næppe med rette
kan anses som daglige fornødenheder i arbejdstiden. Særlig nydelsen af destillerede stærke
drikke må betragtes som uønsket på arbejdspladserne, i hvilken forbindelse der er henvist
til, at et vist forbrug kan mindske agtpågivenheden og sikkerheden og ligeledes nedsætte
produktiviteten. Nydelse af vin — bortset fra hede vine og lign. — finder ikke særlig ofte
sted, men heller ikke sådanne drikke hører efter flertallets mening hjemme i marketenderierne.
Ud fra disse betragtninger har kommissionens flertal samlet sig om et forslag, gående
ud på, at der af stærke drikke i marketenderier alene må serveres stærkt øl, samt på, at der iøvrigt
heller ikke må nydes andre stærke drikke end øl i marketenderier.
Fra visse sider inden for kommissionen er der til støtte for den foran gjorte indstilling
yderligere henvist til, at det, såfremt serveringen af stærke drikke begrænses som
foreslået til stærkt øl, vil være lettere at holde kontrol med, at der ikke uberettiget sælges
stærke drikke ud af huset fra marketenderier. Foranlediget af sidstnævnte bemærkninger
finder man fra anden side anledning til at pege på, at en eventuel regel om, at der alene
må serveres stærkt øl i marketenderier, ikke hindrer, at marketenderier indkøber andre
stærke drikke end øl. Endvidere vil den nævnte yderligere motivering for en begrænsning
i serveringsadgangen alene have betydning for de private marketenderier, såfremt de
kooperative marketenderier ud fra andelssynspunktet, uanset en eventuel begrænsning i
adgangen til at nyde stærke drikke i marketenderier, fortsat får adgang til fordeling af
alle stærke drikke, jfr. herom nedenfor side 118. Endelig kan henvises til den foran nævnte
pr. 1. april 1953 etablerede ordning vedrørende salg af stærke drikke, der er undergivet
kontrol af Vinhandlernes Kontrolforening, hvorefter de til marketenderierne solgte drikkevarer
skal stemples med et kontrolstempel, som vanskeliggør salg ud af huset til privat brug.
Kommissionens flertal har været inde på den tanke, at der skulle kunne gives mar-