searchable_0104-1954..

108
eller på tilgrænsende områder. Ifølge de foreliggende oplysninger fra politikredsene forefindes
nogle få marketenderier af den pågældende art. Efter det af kommissionen stillede
forslag kan marketenderitilladelse i disse tilfælde meddeles en flerhed af virksomhederne
eller repræsentanter for en sammenslutning af de dér beskæftigede.
Kommissionens forslag er formuleret således, at det omfatter allerede eksisterende
marketenderier. Det er derfor anset for nødvendigt at foreslå optaget en bestemmelse i
loven om, at allerede udfærdigede tilladelser må indsendes til ombytning. I denne forbindelse
bemærkes endelig, at der i formularen til tilladelser til drift af marketenderier må foretages
en ændring, således at det fremgår af formularen, dels hvem tilladelsen gives til, dels at
det retlige ansvar påhviler såvel tilladelsens indehaver som bestyreren.
Som foran nævnt, er beværterloven til hinder for, at marketenderier drives for
marketenderens egen regning og risiko. Forholdet er imidlertid hyppigt det, at marketenderen
virker som beværter og herunder oppebærer overskuddet fra marketenderiets
drift. I konsekvens af kommissionens bemærkninger angående ansvarets placering ønsker
man at understrege, at sådanne forhold er uhensigtsmæssige. Marketenderen er funktionær
i marketenderiets tjeneste og bør ikke udvikle sig til selvstændig forretningsdrivende.
For at fremhæve dette har man anset det for rigtigt at foreslå, at marketendere
i hvert fald ikke må aflønnes på en sådan måde, at de bliver interesseret i en forøgelse
af omsætningen af stærkt øl.
2. Marketenderiernes serveringsområde.
Kommissionen har haft opmærksomheden henvendt på spørgsmålet om, hvilke
arter af stærke drikke det vil være rimeligt at tillade serveret i marketenderier. Efter de
gældende regler er der ikke foretaget nogen begrænsning. Det er således muligt ikke alene
at servere stærkt øl, men også vin og destillerede stærke drikke. Med udgangspunkt i den
foran gjorte hovedbetragtning, at det alene er meningen med marketenderier, at de skal
kunne beværte med almindelige daglige fornødenheder, er der fremført den tanke, at det
ikke skønnes hverken rimeligt eller naturligt at servere vin eller destillerede stærke drikke
i marketenderier. Man henviser i denne forbindelse til bestemmelsen i beværterlovens
§ 28, hvor der er åbnet sognerådene adgang til at begrænse detailadkomster til alene at
omfatte forhandling af øl og vin eller een af disse drikke, og man har på linie med denne
bestemmelse rejst spørgsmålet om, at det muligt ville være mere rimeligt at begrænse
marketenderiernes servering af stærke drikke til alene at omfatte øl.
I denne forbindelse bemærkes, at priskontrolrådet har gjort kommissionen bekendt
med de ordninger, der gælder for salg af stærke drikke til marketenderier. For så
vidt angår levering af øl, praktiserer de 3 store københavnske bryggerier den ordning,
at levering til engros-fris er afhængig af, at der i den virksomhed, som marketenderiet
betjener, er ansat et vist antal personer. Dette antal er i hovedstadskommunerne 200, i
Københavns omegn mindst 100 og i det øvrige land 50. Med hensyn til sådanne stærke
drikke, der omfattes af Vinhandlernes Kontrolforenings fællesprisliste — i det væsentlige
alene spirituosa — er forholdet det, at der med gyldighed fra 1. april 1953 at regne
er etableret en ordning, hvorefter der kan leveres varer af denne art til engrospris
til marketenderier, der er i besiddelse af den fornødne tilladelse i medfør af
beværterlovens § 27, mod at vedkommende virksomhed afgiver en „marketendererklæring",
og mod, at varerne forsynes med særligt marketenderstempel. Der er således