searchable_0104-1954..

106
fremskaffede materiale ikke på forhånd synes at udelukke, at der visse steder kan finde
et umådeholdent forbrug sted. Under drøftelserne med repræsentanterne for marketenderierne
blev det af disse anført, at arbejderne ikke var interesseret i andet end ædruelighedsmæssigt
betryggende forhold i marketenderierne. I forbindelse hermed er der fra anden
side inden for kommissionen henvist til, at f. eks. ølsalget til marketenderierne som helhed,
såvidt forholdene kan bedømmes på grundlag af de foreliggende oplysninger, siden førkrigsårene
ikke synes at være steget mere end svarende, til forbruget iøvrigt, og at virksomhedernes
ledelse selvsagt gør deres yderste for at imødegå eventuelt forekommende
misbrug. Dette må være den langt overvejende hovedregel, og de enkelte steder eventuelt
forekommende misbrug må derfor ikke ødelægge det billede, som flertallet af marketenderierne
frembyder. Der er herunder peget på, at der muligt kan finde et stort forbrug sted
på steder, der ikke er indrettet som egentlige marketenderier, f. eks. på byggepladser og
lign., hvor der ikke findes en fast organiseret ledelse som i egentlige erhvervsvirksomheder,
og at kritikken mod marketenderierne således ofte har en forkert adresse. Kommissionen
er opmærksom på, at man ikke kan generalisere, men er samtidig af den opfattelse, at
der i den gældende skattefrihed for marketenderierne ligger en latent fare for misbrug, på
hvilken man må have sin opmærksomhed henvendt.
På baggrund af det fra politiet indhentede materiale og af de gennem forhandlingerne
med marketenderiernes repræsentanter tilvejebragte oplysninger har kommissionen
herefter overvejet hele marketenderispørgsmålet. Ved disse overvejelser har kommissionen
anset den nedenfor gjorte opdeling for hensigtsmæssig:
1. Ansvaret for marketenderiets drift.
Efter § 27, stk. 4, kan tilladelse til udøvelse af marketenderivirksomhed alene gives,
når marketenderiet drives af eller efter aftale med den pågældende virksomhed, og når der
til at forestå den daglige drift er ansat en til politiet — i København magistraten — anmeldt
person. Det forekommer noget uklart, hvor meget der vil kunne indlægges i ordene
„efter aftale med den pågældende virksomhed". Man synes at kunne udlede af bestemmelsen,
at marketenderier aldrig kan drives af marketendere, idet disse kun kan få overladt den
daglige drift. Af det fra politikredsene indhentede materiale fremgår, at det i et stort
antal tilfælde er marketenderen, der driver marketenderiet for egen regning. Dette synes
ikke at være i overensstemmelse med beværterlovens bestemmelser. Enten skal marketenderiet
drives af selve virksomheden, eller også skal det drives efter aftale med virksomheden
af en sammenslutning, og derudover skal der antages en marketender, der som
nævnt kun forestår den daglige drift. Marketenderen kan således ikke drive marketenderiet
for egen regning og risiko. Hans stilling må sammenlignes med en bestyrers, jfr. beværterlovens
§ 6. Fra enkelte sider inden for kommissionen har man bestridt rigtigheden af denne
forståelse af bestemmelsen.
Om forholdene i de kooperative marketenderier blev det under forhandlingerne med
disses repræsentanter oplyst, at det økonomiske grundlag for de pågældende marketenderiers
drift væsentligst bygger på en mellem virksomhedens ledelse og vedkommende fællesklub
(klubber) indgået kontrakt, hvorefter virksomheden afholder en række med marketenderiets
drift forbundne udgifter. Bestyrelsen (bestyrelserne) for de i den pågældende virksomhed
beskæftigede arbejderes fællesklub (klubber) vælger et repræsentantskab, der
på klubbens vegne har det retlige og det økonomiske ansvar for marketenderiets drift.