Hvidernes Vestsjælland - TAT

Ned da skalt du rive saa brat
Det usselige Kirkeskuur.
Og lidt senere kommer så de berømte strofer om de tvende kirketaarne:
Hør du kiære Fru Inge!
Du est en Qvinde velbaarn,
Føder du mig en Søn saa bold,
Da bygge du Kirken et Taarn.
Føder du mig en Dotterlil,
Da sætte Du kun et Spiir;
Ridderen kneiser saa stout og stolt,
Men Qvinden er Ydmyghed Ziir.
[…]
Da han dog igiennemn den Skov,
Da fulgte ham tredive Svende;
Da han kom til Finnesløvlille,
Da reed den Herre alene.
[…]
Over den gule Hvedemark
Der kneiser en Bakke grøn,
Bag ved ligger Finnesløvlil,
En bye vel stor og Skiøn.
Det var sig Herr Asker Ryg,
Han bad vel ved for Frue:
Give det Gud i Himmerig,
At jeg et Taarn maatte skue.
Det var sig Herr Asker Ryg,
Saa listelig da han loe,
Der han kom paa den grønne Brink,
Da han skued’ Taarne to.
Tak have stolten Fru Inge!
Hun var en Danneviv;
Hun skienkte sin Husbond Sønner to
Til Gammen og Tidsfordriv.
8