Hvidernes Vestsjælland - TAT

More documents

Recommendations

Info

Den yngre Hvideslægt med den syv-oddede stjerne som våbenmærke har nok oprindelse til fælles med andre jyske slægter som Gyldenstjerne og Pors. Dens stamfar, den berømte Marsk Stig (Andersen Hvide, ofte kaldet) antages gennem kvindelinjer at være i slægt med Skjalm Hvide, uden at det dog kan påvises for ham selv, men derimod for hans hustruer. Denne slægt antog under Frederik I slægtsnavnet Hvide, men uddøde i mandslinjen med Otte Stigsen Hvide i 1567. Han var aktiv både i krigsbegivenhederne under Christian II og Christian III. Så jeg må bedrøve jer med at aflive myten om, at Marsk Stig, Konge Erik Klippings banemand, var af Hvideslægten; det var han altså ikke i genealogisk forstand, fordi hans forbindelse til Skjalm Hvide er gået over kvindelinjen. Marianne Johansen og Helle Halding indleder den nyeste bog om Hvideslægten, ”Thi de var af stor slægt. Om Hvideslægten og Kongemagt i Danmarks Højmiddelalder” (Skippershoved, 2001) således: En blank midtsjællandsk sensommerdag omkring 1040 lod en stormand sig døbe til troen på Hvide Krist, formentlig sammen med sin familie og sin husholdning. Det var ca. 80 år efter, at Harald Blåtand på sin Jelling-sten havde hævdet, at han havde gjort danerne kristne, men Harald var en notorisk pralhals, og den nye tro var længe om at krydse Storebælt. Den sjællandske stormand hed Toke Trylle, og han var anden, kendte generation af den slægt, som eftertiden har kaldt ”Hvideætten”. Korte efter at han havde ladet sig døbe, fik han sønnen Skjalm. Skjalm Hvide, der døde ca. 1113, var storbonde, og blev begravet i Fjenneslev Kirke, men senere overført til Sorø. Ifølge Sorø Klosters gavebog var Skjalm Hvide søn af den ellers ukendte Toke Trylle om hvem gavebogen oplyser, at han var den første kristne i sin slægt og havde sønnerne Asser Rig, Ebbe Skjalmsen og Toke Skjalmsen. Sammenholder man Dansk Biografisk Leksikon og Marianne Johansen/Helle Haldings slægtstavler, er der udover de nævnte tre sønner også sønnen Sune Skjalmsen. Oplysningerne findes alle i forbindelse med redegørelsen for stiftelsen af det første kloster i Sorø (en benediktinerstiftelse) kort efter 1140, som Absalon i 1162 omdanner til et cistercienserkloster. Det er først og fremmes Sorø Klosters grundlæggelse og ældste historie indtil ca. 1215 som gavebogen er interesseret i; vi ved ikke, hvornår den er affattet, og 2
det eneste bevarede manuskript er fra ca. 1440, så oplysningerne om Skjalm Hvide og hans familie kan man jo ikke kalde en samtidig kilde. Efter middelalderhistorikeren Kai Hørbys opfattelse har Skjalm næppe selv ført slægtsnavnet Hvide, og han anser derfor den navnkundige Hvide-slægt, som Skjalm anses som at være stamfader til, for i virkeligheden at være en gruppering af slægter, som 1500-tallets genealogiske forskningsinteresse har skabt. Af de fire sønner er Asser Rig, der døde omkring 1148, nok den, som eftertiden husker bedst, fordi det var ham, der bygger kirken i Fjenneslev og er far til de to berømte sønner Esbern Snare, Absalon og datteren Ingefred. Absalon vender jeg naturligvis meget mere tilbage til senere. Bogen omtalte jeg faktisk i <strong>TAT</strong>’en nr. 3, september 2002. Hvideslægten fik indflydelse i det danske rige i 1100-1300, og var – næst efter Kirken – den største godsbesidder på Sjælland. Slægten sad på noget i retning af halvdelen af jordbesiddelserne på Sjælland, og man kan på tilgængelige kort se, hvordan jordegodset var fordelt på Sjællands 32 herreder. Som jeg her har antydet og allerede fortalt er det jo en meget begrænset del af Hvideslægtens besiddelser eller kirker, som vi besøger i dag. Det kan man bruge mange ferier og udflugter på, og det gør jeg naturligvis også indimellem. BJERNEDE Kirken er grundlagt af Skjalm Hvides søn Ebbe Skjalmsen, der var bror til Asser Rig, og omkring 1170 erstattede Sune Ebbesen, Ebbes søn, trækirken med den nuværende kirke bygget af kvadersten. I våbenhuset lige over indgangsdøren er der to tavler med en latinsk indskrift, der i dansk oversættelse lyder Ebbe Skjalmsen og hans hustru Ragnhild byggede her en kirke, som han søn Sune senere opførte i sten til Guds, Sankt Maria og Sankt Laurentius ære. Da man gravede i jorden bag kirkegården og det hyggelige, stråtækte graverhus, stødte man faktisk på rester af den oprindelige Bjernedegård, hvilket viser, at kirken både har været gårdkirke (stormandskirke) og landsbykirke. 3
Page 1: Hvidernes Vestsjælland Seniorernes
Page 5 and 6: stod op - eller knælede - under gu
Page 7 and 8: Han døde som allerede fortalt omkr
Page 9 and 10: Så langt Oehlenschläger. Der er j
Page 11 and 12: Alterkrucifikset er kirkens oprinde
Page 13 and 14: Men kirken og det kloster, som den
Page 15 and 16: mod skibet, og det har de været i
Page 17 and 18: som Den franske Ambassade). lægger

Hvidernes Vestsjælland - TAT

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?