Hvidernes Vestsjælland - TAT

Den yngre Hvideslægt med den syv-oddede stjerne som våbenmærke har
nok oprindelse til fælles med andre jyske slægter som Gyldenstjerne og
Pors. Dens stamfar, den berømte Marsk Stig (Andersen Hvide, ofte
kaldet) antages gennem kvindelinjer at være i slægt med Skjalm Hvide,
uden at det dog kan påvises for ham selv, men derimod for hans
hustruer. Denne slægt antog under Frederik I slægtsnavnet Hvide, men
uddøde i mandslinjen med Otte Stigsen Hvide i 1567. Han var aktiv både
i krigsbegivenhederne under Christian II og Christian III. Så jeg må
bedrøve jer med at aflive myten om, at Marsk Stig, Konge Erik Klippings
banemand, var af Hvideslægten; det var han altså ikke i genealogisk
forstand, fordi hans forbindelse til Skjalm Hvide er gået over kvindelinjen.
Marianne Johansen og Helle Halding indleder den nyeste bog om
Hvideslægten, ”Thi de var af stor slægt. Om Hvideslægten og Kongemagt
i Danmarks Højmiddelalder” (Skippershoved, 2001) således:
En blank midtsjællandsk sensommerdag omkring 1040 lod en
stormand sig døbe til troen på Hvide Krist, formentlig sammen med
sin familie og sin husholdning. Det var ca. 80 år efter, at Harald
Blåtand på sin Jelling-sten havde hævdet, at han havde gjort
danerne kristne, men Harald var en notorisk pralhals, og den nye
tro var længe om at krydse Storebælt.
Den sjællandske stormand hed Toke Trylle, og han var anden,
kendte generation af den slægt, som eftertiden har kaldt ”Hvideætten”.
Korte efter at han havde ladet sig døbe, fik han sønnen
Skjalm.
Skjalm Hvide, der døde ca. 1113, var storbonde, og blev begravet i
Fjenneslev Kirke, men senere overført til Sorø.
Ifølge Sorø Klosters gavebog var Skjalm Hvide søn af den ellers ukendte
Toke Trylle om hvem gavebogen oplyser, at han var den første kristne i
sin slægt og havde sønnerne Asser Rig, Ebbe Skjalmsen og Toke
Skjalmsen. Sammenholder man Dansk Biografisk Leksikon og Marianne
Johansen/Helle Haldings slægtstavler, er der udover de nævnte tre
sønner også sønnen Sune Skjalmsen.
Oplysningerne findes alle i forbindelse med redegørelsen for stiftelsen af
det første kloster i Sorø (en benediktinerstiftelse) kort efter 1140, som
Absalon i 1162 omdanner til et cistercienserkloster. Det er først og
fremmes Sorø Klosters grundlæggelse og ældste historie indtil ca. 1215
som gavebogen er interesseret i; vi ved ikke, hvornår den er affattet, og
2