Hvidernes Vestsjælland - TAT

som Den franske Ambassade).
lægger en krans på en bog, der vel må
betegne Holbergs historiske
forfatterskab og ikke komedierne, som
vi måske først tænker på.
Det Thottske gravmæle i kapellet ved
siden af Holbergs, er udført af C.F.
Stanley, som jo også har lavet
Christian V’s gravmæle i Roskilde. Otto
Thott til Gavnø, død 1785, var en
højtstående embedsmand og minister
under flere konger, men er især
fortjent som bogsamler og
videnskabens beskytter. (Han står
også bag Thotts Palæ på Kongens
Nytorv, som måske bedre er kendt
Tiden er ved at rinde ud for min del af rundvisningen i Sorø Klosterkirke.
Jeg skal dog kort oplyse, at det kæmpestore korbue-krucifiks er skåret af
Claus Berg fra Odense - I genkender stilen fra Bjernede? Prædikestol,
korgitter og altertavle i bruskbarok er skåret af Henrik Werner i
henholdsvis 1650, 1653 og 1656.
Det går imidlertid ikke an, at vi forlader klosterkirken uden at jeg til slut
omtaler kirkens største seværdighed.
Sorø Klosters godshistorie, som den er udredt af historikeren Poul
Nørlund i Sorøbogen, er ikke uden dramatik. I slutningen af 1200-årene
var gaverne fra Hvideslægten ved at ebbe ud, og måske var
overflytningen af gravene i 1285 til fornemme pladser i den store kirke
ment som en appel.
Men en anden demonstration var af større betydning og har skaffet Sorø
Kirke en af de største seværdigheder: den berømte skjoldfrise, der
strækker sig hele højkirken rundt under vinduerne, hvor den – med
Grundtvigs ord i digtet Sorø Kirke ”Omringer Muren med sit Farvespil”.
Frisen er påbegyndt omkring 1290, da den sidste del maledes som en
helhed i den østlige ende af kirken. Senere blev frisen suppleret efter tid
og lejlighed indtil reformationstiden, da den blev ommalet på
foranledning af abbed Henrik tornekrans. Da fristen blev restaureret i
1871, besluttede maleren Jakob Kornerup at føre den tilbage til den
17