You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
som liggende (med en<br />
pude under hovedet) og<br />
med folder i klædedragten<br />
som stående personer. De<br />
to spir ved hovedenden<br />
bæres af en løve og en<br />
grif, Danmarks og<br />
Pommerns våbendyr.<br />
Monumentet har lidt<br />
meget overlast i tidens<br />
løb, men de bevarede<br />
rester er anbragt en<br />
sandstenssokkel. Dronning<br />
Eufemias pibede hovedlin og de letsindige pigers kjoler, med store<br />
udskæringer under armene (”helvedes vinduer”) er moder, der daterer<br />
monumentet til tiden efter 1350.<br />
Valdemar Atterdag (Margrethe I’s far) har den sorte sarkofag, som<br />
oprindeligt har stået i munkekoret. Den oprindelige skrøbelige<br />
udsmykning med marmorfigurer var allerede i det 16. århundrede<br />
beskadiget, og da korhvælvingen faldt ned i 1651, led hele monumentet<br />
yderligere overlast, og nu er der kun selve tumbaen tilbage.<br />
(Fortæl historien om Margrethe I’s begravelse i Sorø og ”bortførelse” til<br />
Roskilde).<br />
Vi bevæger os nu til nordre sideskib, hvor Sorø Akademis store velgører,<br />
baron Ludvig Holberg, hviler.<br />
I 1742 oprettedes det 2. akademi, som Holberg testamenterer sine<br />
godser til. Dette akademi fik – som det første akademi – ikke nogen lang<br />
levetid, men dog nok til at sættet sig forskellige spor i kirken, også<br />
bygningsmæssigt.<br />
Endnu i Holbergs levetid havde kongen bevilget ham fri begravelse i Sorø<br />
som løn for hans mod stiftelsen beviste gavmildhed. Hans kiste stod først<br />
bag alteret, omgivet af en kolonnade af træ, men i 1780 blev et<br />
værdigere gravmæle udført af Wiedewelt og anbragt i kapellets nordre<br />
korsarm. Ifølge kunstnerens egne forklaring forestiller kvindefigurerne i<br />
de hvide felter på sarkofagen t.v. Polymnia (hymnedigtningens muse),<br />
som skriver årstallet 1747, det år Holberg testamenterede sine godser til<br />
Sorø, og t.h. Calliope, som Wiedewelt kalder for historiens muse. Hun<br />
16