Hvidernes Vestsjælland - TAT

More documents

Recommendations

Info

Kirkens indre er også præget af ordenens strenge regler, men er nok lidt friere endda. Cistercienserne havde tidligt sans for de praktiske fordele ved den gotiske stil, og i det nordlige sideskib har kunsthistorikerne klart kunnet se en påvirkning fra Nordfrankrig. Moderne undersøgelser – tilbage i 1940-50’erne har desuden påvist, at murværket i kirkens vestende er særlig kraftigt, og det hat givet anledning til den hypotese, at der – imod cistercienserreglerne – skulle være planlagt et tårn. Et ønske om en rig udformning af kirken har gjort sig gældende overfor cistercienserne strenge idealer. Det er fristende at tænke sig, at kirkens egentlige bygherre, Absalon, modstræbende har måttet bøje sig for ordenens krav. Men det er naturligvis gætteri. I 1247 hærges kirke og kloster af en brand. I 1250 skænkede Absalons broderdatter, Ingeborg, gods blandt andet til opførelse af hvælvingerne. Cisterciensernes opgave var som andre munkes at vende sig fra verden og tjene Gud. Derfor hører kortjenesten i kirken til munkenes mest betydningsfulde pligter. Den omfattede ikke blot egentlige messer, men også fællesbøn (tidebønnerne) med visse mellemrum døgnet igennem, og i hvert fald med én afbrydelse af nattesøvnen. Der var i hvert fald 6 tidebønner, startende med laudes om morgenen og afsluttende med aftensang (vesper). Derudover blev søvnen afbrudt en gang i løbet af natten. Udover de 6 tidebønner skal der læses messe, og hertil kommer yderligere sjælemesser for afdøde og klostrets velgørere. Det betød rent faktisk, at den spirituelle tjeneste fik et sådant omfang, at munkene reelt ikke fik tid til over til det manuelle arbejde, der også skulle gøres. Og derfor indførte man lægbrødre i ordenen, der skulle stå for de praktiske gøremål. I kapellernes ved østsiden af korsarmene og nordvestkapellet, der i dag er gravkapeller, stod oprindeligt sidealtre, hvor de præsteviede munke kunne læse privatmesser og sjælemesser. En typisk cistercienserkirke var endvidere inddelt i en række afsnit: Først højkoret med alteret, dernæst munkenes kor, der i Sorø omfattede korsskæringen og 3 fag af hovedskibet. Den bagerste del af munkekoret var skilt fra til syge og svage munke. Korstolene stod på langs med ryggen mod arkadepillerne, og det var derfor praktisk, at disse var glatte 14
mod skibet, og det har de været i Sorø indtil højkirkens hvælvinger blev indbygget. Efter munkekoret fulgte lægbrødrenes kor. Hele denne opdeling af gjorde den fuldt udbyggede cistercienserkirke meget lang, men endnu længere blev den, hvis vestenden udskilte et særligt afsnit, hvor klostertjenere og gæster efter tid og lejlighed kunne få adgang. Lægbrødrene alter midt i kirken var som regel indviet til Det Hellige Kors. Og det mærkelige krucifiks i nordre korsarm har sikkert oprindeligt hængt her. Poul Nørlund mente i en efterladt artikel, at krucifikset er vanskeligt at tidsbestemme, fordi det på én gang er både romansk og gotisk. Hovedet og kroppen og de fremdadvendte hænder viser nøje overensstemmelse med de små emaljekrucifikser fra Limoges i Frankrig, som kan dateres til begyndelsen af 13. århundrede. Lændeklædets folder, fødderne, der er lagt over hinanden, og den smukke Maria-figur forneden beviser dog, at det må være skåret efter branden i 1247. I ethvert kloster er det vigtigt, at der er let adgang til kirken, i almindelighed ikke fra selve bygningerne men fra korsgangen. Trappen i søndre korsarm er interessant og meget karakteristisk. Den fører fra munkenes sovesal til kirken, således at man til nattens tidebøn kunne bevæge sig direkte fra dormitoriet til kirken og tilbage igen uden at skulle ud i korsgangen. Der kan siges meget om begravelserne i kirken. Det har ikke tid til at i dag, så vi nøjes med nogle af de vigtigste. I højkoret og på den fornemmeste plads hviler klostrets grundlægger, ærkebiskop Absalon under en fornem ligsten, formentlig tegnet og huggert af Martin Bussert. Der er ikke tale om portrætlighed, for gravstenen er hugget mere end tre hundrede år efter Absalons død. (Fortæl historien om Absalon og hans valg til ærkebiskop i Lund). Graven har været åbnet tre gange, og en del af gravens indhold har været opbevaret i det indmurede skab med bronzedøre i nordmuren. Kong Christoffer II skænkede i 1315 gods til klostret mod løfte om, at munkene for egen regning skulle bringe ham, og hans dronnings lig til Sorø, hvor de end døde, og give dem en standsmæssig begravelse. Monumentet over Christoffer II og dronning Eufemia er tænkt på en gang 15
Page 1 and 2: Hvidernes Vestsjælland Seniorernes
Page 3 and 4: det eneste bevarede manuskript er f
Page 5 and 6: stod op - eller knælede - under gu
Page 7 and 8: Han døde som allerede fortalt omkr
Page 9 and 10: Så langt Oehlenschläger. Der er j
Page 11 and 12: Alterkrucifikset er kirkens oprinde
Page 13: Men kirken og det kloster, som den
Page 17 and 18: som Den franske Ambassade). lægger

Hvidernes Vestsjælland - TAT

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?