Hvidernes Vestsjælland - TAT

Kirkens indre er også præget af ordenens strenge regler, men er nok lidt
friere endda.
Cistercienserne havde tidligt sans for de praktiske fordele ved den
gotiske stil, og i det nordlige sideskib har kunsthistorikerne klart kunnet
se en påvirkning fra Nordfrankrig. Moderne undersøgelser – tilbage i
1940-50’erne har desuden påvist, at murværket i kirkens vestende er
særlig kraftigt, og det hat givet anledning til den hypotese, at der – imod
cistercienserreglerne – skulle være planlagt et tårn. Et ønske om en rig
udformning af kirken har gjort sig gældende overfor cistercienserne
strenge idealer. Det er fristende at tænke sig, at kirkens egentlige
bygherre, Absalon, modstræbende har måttet bøje sig for ordenens krav.
Men det er naturligvis gætteri.
I 1247 hærges kirke og kloster af en brand. I 1250 skænkede Absalons
broderdatter, Ingeborg, gods blandt andet til opførelse af hvælvingerne.
Cisterciensernes opgave var som andre munkes at vende sig fra verden
og tjene Gud. Derfor hører kortjenesten i kirken til munkenes mest
betydningsfulde pligter. Den omfattede ikke blot egentlige messer, men
også fællesbøn (tidebønnerne) med visse mellemrum døgnet igennem, og
i hvert fald med én afbrydelse af nattesøvnen. Der var i hvert fald 6
tidebønner, startende med laudes om morgenen og afsluttende med
aftensang (vesper). Derudover blev søvnen afbrudt en gang i løbet af
natten.
Udover de 6 tidebønner skal der læses messe, og hertil kommer
yderligere sjælemesser for afdøde og klostrets velgørere. Det betød rent
faktisk, at den spirituelle tjeneste fik et sådant omfang, at munkene reelt
ikke fik tid til over til det manuelle arbejde, der også skulle gøres. Og
derfor indførte man lægbrødre i ordenen, der skulle stå for de praktiske
gøremål.
I kapellernes ved østsiden af korsarmene og nordvestkapellet, der i dag
er gravkapeller, stod oprindeligt sidealtre, hvor de præsteviede munke
kunne læse privatmesser og sjælemesser. En typisk cistercienserkirke
var endvidere inddelt i en række afsnit:
Først højkoret med alteret, dernæst munkenes kor, der i Sorø omfattede
korsskæringen og 3 fag af hovedskibet. Den bagerste del af munkekoret
var skilt fra til syge og svage munke. Korstolene stod på langs med
ryggen mod arkadepillerne, og det var derfor praktisk, at disse var glatte
14