Strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder

kan man måle dosis til "ekstremiteterne" med termoluminiscensdosimetre (TLD). TLD
kan fås ved henvendelse til SIS (uden betaling) i form af fingerrings- eller
håndledsdosimetre. Dosisovervågning ved hjælp af TLD er specielt relevant inden for de
arbejdsområder, hvor der er risiko for relativt store eksponeringer af fingre og hænder.
Eksempler på den slags arbejde er håndtering af mange MBq P-32. Bliver det via
målinger med TLD, som bæres i længere tid, f.eks. en uge eller en måned, konstateret, at
man får store doser til hænderne, kan det være udbytterigt at måle fingerdosis ved enkelte
operationer under arbejdet. Det kan således opklares hvilke operationer, der giver de
største eksponeringer. Man kan så forsøge at ændre disse arbejdsrutiner, f.eks. ved brug af
pincetter, afskærmning af glas og sprøjter m.v.
Filmdosimetre og TLD bruges til overvågning af den eksterne bestråling. Ved arbejde
med flygtige forbindelser, f.eks. tritieret vand eller I-125 jodid, eller ved håndteringer der
er forbundet med risiko for spild, kan det være relevant at overvåge den interne
bestråling, dvs. føre kontrol med, om arbejdstageren har optaget det radioaktive stof i
kroppen. Dette kan gøres indirekte ved at undersøge om personen udskiller radioaktivitet
i urinen. Såfremt der er en væsentlig risiko for optag af radioaktive stoffer i kroppen,
tilbyder eller påbyder SIS i disse tilfælde at foretage regelmæssige kontrolmålinger vha.
urinprøver. F.eks. stiller SIS krav om urinprøvekontrol af personer, der arbejder med
store aktivitetsmængder (over 400 MBq pr. gang) af de radionuklider, der ikke kan
registreres på filmdosimetrene, f.eks. H-3, C-14, og S-35. Dette gøres også for personer,
der joderer, dvs. mærker forbindelser med radioaktivt jod, primært I-125. Hvis I-125
indtages, enten gennem munden eller næsen, som jod eller jodid, der bl.a. kan dannes ved
joderingsproceduren, ophobes det i skjoldbruskkirtelen. Da indtaget svarende til 20 mSv
for I-125 er 1,3 MBq, og man ved en jodering typisk bruger en aktivitetsmængde på 40-
80 MBq I-125, er det relevant at kontrollere disse personers indtag af I-125. Man kan selv
(med større følsomhed) løbende undersøge, om man er blevet internt forurenet med I-125
(som jod eller jodid) ved at måle direkte uden på huden over skjoldbruskkirtelen med en
egnet gamma-monitor.
Glas til urinprøver kan rekvireres fra SIS. Urinprøverne indsendes til SIS, der foretager
målingerne og sender resultaterne tilbage til kunden. Urinprøver bør tidligst tages dagen
efter arbejdets udførelse. Ved jodering med I-125 skal urinprøven altid afgives 4-5 dage
efter at arbejdet er udført, for at målingen bliver optimal. Yderligere vejledning om
kontrol vha. urinprøver kan fås ved henvendelse til SIS.
4.3 Graviditet og amning
Kvinder i den forplantningsdygtige alder skal instrueres om, at der gælder særlige regler
ved arbejde med radioaktive stoffer under graviditet.
I den første del af graviditeten kan store doser medføre akutte skader hos barnet, men alt
tyder på, at tærskeldosis ligger over 100 mSv, således at disse skader kun vil ske ved
doser, der ligger væsentlig over de doser, som (kvindelige) arbejdstagere normalt
kommer ud for (se kapitel 4.1). Erfaringerne fra Hiroshima og Nagasaki viser, at fosteret
har den største strålefølsomhed for akutte skader i 8.-15. graviditetsuge, hvor
centralnervesystemet dannes. I denne periode kan fosterets mentale udvikling forstyrres,
Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder 15