SA 01 11 12.pdf - TNT Nuuk

BYGHERRE: Dato: 01.11.2012 

KUMMUNE KUJALLEQ 

SA 

ALDERDOMSHJEM I QAQORTOQ, 

ETAPE 4 

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE 

For udførelse af samtlige entrepriser 

tnt nuuk a/s postboks 189, 3900 Nuuk, sag nr. 08450 

INUPLAN A/S postboks 1024, 3900 Nuuk, sag nr. 200.815.02

Alderdomshjem i Qaqortoq, etape 4 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Indholdsfortegnelse 

I Indledning ; … …………………………………………………. I/ - 1 

II Tegningsfortegnelse…………………………………………………… II/1 – 1 

III Forundersøgelser ……………..……………………………………… III/1 – 1 

1. Almindelige betingelser for alle fag…………………………………… 1/1 - 9 

2. Nedrivningsarbejde…………………………………………………….. 2/1 - 2 

3. Udgravning, udsprængning og jordarbejde…………………………. 3/1 - 6 

4. Terrænbefæstelsesarbejde……………………………………………. 4/1 - 4 

5. Kloakarbejde…………………………………………………………….. 5/1 - 3 

6. Vandledningsarbejde…………………………………………………… 6/1 - 4 

7. Beton- og jernbetonarbejde……………………………………………. 7/1 - 7 

8. Murerarbejde……………………………………………………………. 8/1 - 5 

9. Tømrerarbejde………………………………………………………….. 9/1 - 13 

10. Tagdækningsarbejde…………………………………………………… 10/1 - 4 

11. Snedkerarbejde…………………………………………………………. 11/1 - 11 

12. Glarmesterarbejde……………………………………………………… 12/1 - 1 

13 Blikkenslagerarbejde…………………………………………………… 13/1 - 1 

14. Smedearbejde…………………………………………………………… 14/1 - 3 

15. Gulvbelægningsarbejde………………………………………………… 15/1 - 4 

16. Malerarbejde…………………………………………………………….. 16/1 - 16 

18. Indvendige spildevandsledninger……………………………………… 18/1 - 5 

19. Koldt- og varmtvandsinstallationer og sanitet……………………….. 19/1 - 16 

20. Varmeinstallationer……………………………………………………… 20/1 - 10 

21. Ventilationsanlæg………………………………………………………. 21/1 - 11 

23. Isolering af tekniske installationer…………………………………….. 22/1 - 6 

26. El-installationer………………………………………………………….. 26/1 -21


I INDLEDNING 

OPGAVEN 

Side 1 

Indledning 

Projektet beskriver i tekst og tegninger en udvidelse af det eksisterende alderdomshjem 

i Qaqortoq. Udvidelsen indeholder 18 nye bo-enheder med tilhørende fælles opholds- 

og aktivitetsarealer, servicerum og personalefaciliteter. Udvidelsen sammenbygges 

med den senest opførte etape 3, således der indendørs er fysisk forbindelse imellem 

alle afdelinger i alderdomshjemmet. I opgaven indgår endvidere ombygning i 

eksisterende bygninger idet der i nybygningen vil ske en samling af hhv vaskerifunktion, 

pedelfunktion og personaleomklædning. De frigjorte arealer indrettes til 2 ekstra boenheder, 

samt en udvidelse af de eksisterende køkkendepoter. 

Efter udvidelse og ombygning vil alderdomshjemmet indeholde: 

50 bo-enheder fordelt på 

30 eksisterende bo-enheder 

18 nye bo-enheder i udvidelsen 

2 nye bo-enheder i eksisterende bygning. 

Nybygningsareal udgør 1.665m² og det samlede bygningsareal efter udvidelse udgør 

3.310m² 

PROJEKTORGANISATION 

Bygherre og bygningsejer: 

er Kommune Kujalleq v/ Forvaltningen For Teknik og Miljø, der forestår koordinering af 

de økonomiske og tekniske forhold samt dialogen mellem bygherre, brugere og 

projekterende. 

Bruger 

er Ajarsivasik v/ alderdomshjemmets leder Tove Blindorf og souchef Linda Seelk, der 

formidler alderdomshjemmets behov, ønsker og krav til projektgruppen. 

Arkitekt 

er tegnestuen tnt nuuk a/s der som totalrådgiver og projekteringsleder forestår 

projekteringen af bygningsopgaven. 

Ingeniør 

er Inuplan A/S der som underrådgiver til tnt nuuk a/s udfører ingeniørdisciplinerne for 

terræn og konstruktioner samt vvs- og el installationer. 

Byggeleder og fagtilsyn 

er Kommune Kujalleq v/ Forvaltningen for Teknik og Miljø der forestår ledelse og tilsyn 

med byggearbejderne i udførelsesfasen.


II TEGNINGSFORTEGNELSE 

Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af 

tegning 000, med dato 01.11.2012 og gælder for alle fag. 

Tegningslisten indeholder: 

Arkitekttegninger tnt nuuk a/s 

Ingeniørtegninger, terræn og konstruktioner INUPLAN A/S 

Ingeniørtegninger, VVS-installationer INUPLAN A/S 

Ingeniørtegninger, el-installationer INUPLAN A/S 

Side 1 

Tegningsoversigt


III FORUNDERSØGELSER 

III.1 REKOGNOSERING 

Side 1 

Forundersøgelser 

Bygningen er placeret ved eksisterende alderdomshjem B-1320/B13/21 i Qaqortoq by. 

III.2 ORIENTERENDE FORUNDERSØGELSER 

Det aktuelle område er dækket af Asiaq’s grundkortet. Udsnit heraf er vist på tegning I 

100 og øvrige terrænplaner. 

III.3 DETAILFORUNDERSØGELSER 

Der er i 1988 foretaget nivellement af terrænets og fjeldspejlets beliggenhed for etape 

3. Der er udført gravninger for etape 4 med angivelse af fundne jordarter samt dybden 

til fjeld. Opmålingsresultaterne fremgår af efterfølgende sider. 

I årene 1961-1975 er der endvidere foretaget en række bundundersøgelser i området. 

På de efterfølgende sider er medtaget data for følgende bundundersøgelser: 

6163 til 6169. 

65077 – 65080 

74040 – 74043. 

75031 – 75032 samt 75053 

III.4 TOPOGRAFI/BUNDFORHOLD 

Indenfor byggefeltet er beliggende en parkeringsplads afsluttet i asfalt. Ca. halvdelen af 

byggefeltet er beliggende i en vandlidende løsjordområde med muld og vegetation. Den 

øvrige del af byggefeltet er beliggende i en område hvor der er begrænset løsjord samt 

fjeld med fjeld i dagen. Der er en ringe dybde til fundering og der skal foretages 

udsprængning for at få bygningen ned i samme niveau som etape III. 

Brandadgangen forløber i et reguleret område med dels lejeplads dels græssået 

gårdareal til alderdomshjemmet i dag. 

I byggefeltet samt arealet for brandadgangen er placeret legeredskaber samt legehuse 

samt hegn beliggende i byggefeltet. 

I selve byggefeltet kan forventes tilstrømning af overfladevand samt grundvand fra 

tilstødende arealer og oplande. 

Det anslås, at grundvandspejlet til tider i den del der vender ned mod etape I ligger i 

niveau med overfladen. 

III.5 BEDØMMELSE AF FORUNDERSØGELSERNE 

Bygningskomplekset skal i væsentlig grad funderes på fjeld og jod. Forekomsten af silt i 

området betinger, at udgravning for fundamenter udføres på en sådan måde, at der 

ikke opstår opblødning af bunden i jordområdet. På grund af siltens frostfarlighed må 

funderingsarbejdet kun foregå i den frostfrie periode. Bearbejdning af jorden (ved 

håndgravning af fundamentsrender) vil muligvis kræve anv


1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG 

1.1. ARBEJDETS OMFANG 

1.1.1. Byggeopgaven 

1.1.2. Projektet 

side 1 

Almindelige bestemmelser for alle fag 

Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne 

arbejder. 

Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen. 

SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt 

henregnes under det pågældende fag. 

Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed, 

selv om den kun er angivet ét sted. 

Alle entreprenører skal derfor gennemlæse alle afsnit. 

1.2. ARBEJDSGRUNDLAG 

1.2.1. Gældende bestemmelser 

1.2.2. Forskrifter 

Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en 

førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende: 

1. De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter. 

2. Byggeledelsens ordrer. 

3. Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver. 

4. Betingelser gældende i henhold til særlig aftale. 

Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette. 

Grønlands Bygningsreglement af 2006. 

Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og 

anlægsstyrelsen 1. udgave, september 1996. 

Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser 

Nuna Tek´s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, + 

1. udg. 1988. 

Arbejdstilsynet tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser. 

Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske 

installationer, 2. udgave 1995. 

GTO´s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983. 

Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983. 

Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland 3. udgave, 

december 2002.


1.2.2.1. Dansk Ingeniørforenings normer: 

1.2.2.2. SBI-anvisninger: 

DIF’s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984. 

side 2 


Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på 

konstruktioner, DS 409, 1. udgave juni 1982. 

Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave 

juni 1982. 

Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave 

marts 1984. 

DIF´s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2. 

udgave 1983. 

DIF´s retningslinjer for fremstilling af vibreret beton. 

Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave 

april 1983. 

Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave 

november 1982. 

Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift 

PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974. 

DIF’s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994. 

DIF’s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989. 

DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991. 

DIF’s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981. 

DIF’s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS 

428, 2. udgave 1986. 

DIF’s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg. 

maj 1984. 

DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, 

marts 1976. 

DIF`s norm NP-153-N, ventilation. 

Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave. 

SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton". 

SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton". 

SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997. 

SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990.


1.2.2.3. SBI-rapport: 

1.2.3. Mål og vægt 

SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg. 

side 3 


Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående 

forskrifter. 

Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale 

med tilsynet. 

Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller 

fremgår af selve betegnelsen. 

1.3. MATERIALER 

Materialer skal svare til de handelslvaliteter som er angivet i nærværende materiale. 

1.3.1. Leverandørforskrifter 

1.3.2. Kvalitet 

Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører ved transport, lagring, 

beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse m.v. skal overholdes, hvis ikke ander 

er foreskrevet i projektmaterialet. 

Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af 

kvalitet svarende til gode handelsvarer. 

Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet. 

1.3.3. Navngivne materialer 

eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes 

som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som fabrikat..." eller ved 

"som katalog nr. .." 

For angivelser "som" gælder i alle tilfælde, at anvendelse af andet materiale kun kan 

ske 

hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af 

det beskrevne og 

bygherrens tilsyn godkendelse opnås. 

1.3.4. Standardiserede materialer 

Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards 

forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i 

arbejdsgrundlaget givne specifikationer.


1.4. ARBEJDETS UDFØRELSE 

1.4.1. Kvalitet 

side 4 


Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af 

dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses 

håndværksarbejde. 

Arbejdet skal udføres i overenstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og 

betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes forskrifter, når 

sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende. 

Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes. 

Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at 

leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må arbejdet ikke 

iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er læst og forstået af de, 

som er implicerede i udførelsen af arbejdet. 

Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte 

arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå 

entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos 

tilsynet. 

Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre m.v. skal 

kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke 

som fastgørelse til underlaget. 

For Qaqortoq skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Q = 1,6 kN/m 2 . 

1.4.2. Beskyttelsesforanstaltninger 

1.4.3. Huller 

Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af 

naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler. 

F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring, 

varme og kulde. 

De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan indtræffe. 

For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i 

henhold til ”Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november – 31. 

marts af 01. januar 2007”. 

Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres. 

Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke 

beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder. 

Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde 

skaderne. 

Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag. 

Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal etablering og efterfølgende lukning af 

huller for installationsfremføring i allerede opførte konstruktioner udføres af den 

entreprenør som skal anvende dem. Lukning af huller skal ske håndværksmæssigt 

korrekt samt under hensyntagen til eventuelle brandkrav for konstruktionen. 

1.4.4. Efterreparationer 

Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer.


1.4.5. Service i afhjælpningsperioden 

1.4.6. Renholdelse 

side 5 


For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af 

nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i 

vedligeholdelsesvejledninger. 

Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte 

komponenter skal dette ydes, incl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden udgift for 

bygherren. 

Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand. 

Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne. 

1.4.7. Afdækning og afskærmning 

Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger 

til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og omgivelser. 

1.4.8. Rengøring og oprydning 

1.4.9. Stillads 

Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og bygninger i 

ryddelig og overskuelig orden. 

Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables. 

Der må ikke fortages nogen form for afbrænding. 

Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse af egne 

arbejder. 

1.5. SÆRLIGT OM KVALITETSSIKRING 

Udføres i henhold til krav i særlige betingelser og udbudskontrolplaner. 

Intet arbejde er afsluttet før kvalitetssikringsdokumenterne og evt. afvigerrapporter er 

forelagt og godkendt hos tilsynet. 

1.5.1. Modtagekontrol 

Ved levering på byggepladsen vurderes materialerne visuelt for synlige tegn på vand 

og fugt. Ved tegn på kondens fjernes emballagen for nærmere kontrol af materialerne. 

Stikprøvevise fugtmålinger i henhold til kontrolplaner. Resultater sammenholdes med 

krav. 

1.5.2. Under lagring 

Der foretages løbende målinger af oplagret materiale, jf. udbudskontrolplanen. 

Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret. 

1.5.3. Før indbygning 

Resultater af målinger skal foretages og vurderes, før materialer indbygges. Typisk vil 

måling af træfugt med indstiksmåler være relevant, og det kan i forbindelse med 

målingen vurderes, om fugtniveauet overholder kravet til maksimalt fugtindhold. 

Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret.


1.5.4. Før lukning 

side 6 


Resultater af målinger skal foreligge, før konstruktioner lukkes. Målinger føres til 

journal, som stilles i byggepladskontoret. 

1.5.5. Samlet fugtforløb 

Som dokumentation for fugtforholdene i byggeriets udførelsesfase samles 

fugtmålingerne, f.eks. i form af fugtkontrolskemaer. I en samlet vurdering af 

fugtforholdene anføres, hvis der har været fugtrelaterede afvigelser eller problemer 

under udførelsen, om opretning er færdigmeldt og om der er eventuelle 

nødvendige/aftalte kontrolmålinger efter aflevering. 

Den udførende skal være speciel opmærksom på følgende fugtforhold: 

Ved opstart fremlægges entreprenørens plan for fugthåndtering. Denne tager 

udgangspunkt i projektmaterialets fugtstrategiplan, som også omfatter 

byggepladsforhold. 

Beredskab, hvis uheldet er ude, og der sker fugtskade, aftales ved opstart. 

Kontrol og dokumentation af fugtindhold i materialer under hele byggeprocessen, 

dvs fra fabrik, under transport, ved modtagelse, under oplagring, ved indbygning 

og ved lukning af konstruktionen. Måleresultater noteres og arkiveres tilgængeligt 

på pladsen. 

Løbende vurdering af fugtforhold og udførelse af korrigerende handling ved 

overtrædelse af krav. 

Eventuel udførelse af udtørring. 

1.5.6. Dokumentation ved afslutning af byggeriet 

1.5.7. Tidspunkt 

Fugtmålinger tages løbende i byggeriet, så der hverken indbygges våde materialer, 

eller at disse under byggeriet har været opfugtet til et niveau, der har betydet, at der er 

sket skimmelsvampevækst. Foretages der kun målinger inden konstruktionerne lukkes, 

er der ingen sikkerhed for, at der ikke gemmer sig større mængder døde 

skimmelsvampe i konstruktionerne, hvilket kan betyde begrænsninger i byggeriets 

anvendelse. 

1.5.8. Måling 

Af dokumentationen skal det tydeligt fremgå hvor, ved hvilken temperatur og hvornår 

samt af hvem, med hvilken type instrument og med hvilket resultat, der er foretaget 

fugtmålinger. 

Det kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med målingerne også at notere vejrforhold, 

især hvis det drejer sig om nedbørsperioder i forhold til interimsafdækninger. 

Dårligt vejr er ingen undskyldning for en dårlig overdækning. Oplysningerne kan 

derimod være med til at lette tolkningen af resultaterne og dermed en eventuel 

årsagsafklaring. 

1.5.9. Dokumentation 

Ved aflevering skal det kontrolleres at:


side 7 


Det almindelige KS-materiale afleveres herunder dokumentation af fugtforhold 

At fugtforholdene ikke overstiger kravene, hvis det er tilfældet, skal det betragtes 

som en mangel og fremgå af mangellisten 

1.5.10. As built tegninger 

Hvor der efter aftale med byggeledelsen aftales ændring af projektet har entreprenøren 

pligt til at rette tegninger og SA således, at disse svarer til det udførte arbejde (As built). 

Anlægget betragtes ikke som afleveret før rettede tegninger er fremsendt til 

byggeledelsen. 

Rettelserne påføres projekttegninger med håndtegning således, at det klart og entydigt 

fremgår hvori ændringen består. 

1.6. SÆRLIGT OM ARBEJDSMILJØ 

Entreprenøren er forpligtiget til at gøre sig bekendt med og efterleve indholdet i Plan for 

sikkerhed og sundhed som er vedlagt udbudsmaterialet. 

1.6.1. Indretning af byggepladsen 

Byggepladsen skal være ordentligt planlagt og indrettet, så arbejdet kan foregå 

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer bl.a., at der skal være god 

plads, gode adgangsforhold samt orden og ryddelighed på pladsen. 

1.6.2. Plan for indretning og adgangsveje 

Der skal være sikre adgangsveje og flugtveje, og der skal være orden og ryddelighed 

på pladsen. 

Materialer skal være oplagret på en god og forsvarlig måde, og affald skal fjernes med 

det samme. 

1.6.3. Vinterforanstaltninger 

I vinterhalvåret - fra 1. oktober til 31. marts - er der særlige krav til byggepladsens 

indretning. 

Der skal være snerydningsmateriel på pladsen, og de ansatte skal beskyttes mod 

dårligt vejr, fx med inddækninger eller læskærme på råhuse og stilladser. Længere tids 

arbejde ved fx bukkebord eller gevindskæremaskine bør foregå i et skur eller i et telt. 

1.6.4. Arbejde på tage 

Ved arbejde på flade tage med en hældning på under 15 grader, og hvor tagkanten er 

mere end 3,5 meter over terræn, skal der normalt opsættes rækværker langs 

tagkanten. Ved arbejde på skrå tage skal der være en afskærmning, som med 

sikkerhed kan standse en person, som skrider ned ad taget. Der skal endvidere være 

sikring mod indvendig nedstyrtning, hvis der er mere end to meters fald. 

1.6.5. Rækværker og afdækning 

Hvis arbejdsdæk, stilladsgulve, gangbroer og lignende er mere end 2 meter over 

terræn, skal der opsættes et rækværk eller anden afspærring.


side 8 


Hvis underlaget er farligt, skal der opsættes rækværk – også ved højder under 2 meter. 

Åbne facader og huller i dæk skal altid afdækkes. 

1.6.6. Krybekældre, loftsrum og brønde 

Arbejde i krybekældre, loftsrum, skunkrum og lignende sker ofte i dårlige 

arbejdsstillinger, ligesom man kan blive udsat for støv, dårlig luft og risiko for 

klaustrofobi. Derfor må man ikke arbejde for længe ad gangen i disse områder, og der 

skal være adgang til ventilation eller åndedrætsværn. Ved arbejde i brønde skal der 

altid være vagtmand, og man skal bruge hjelm og livline. Kun personer med en særlig 

instruktion må arbejde i kloakrør. 

1.6.7. Ild ved el og svejsning 

’Varmt arbejde’ som svejsning, lodning, tørring og lignende giver risiko for brand, hvis 

man bruger værktøjet forkert, eller hvis man ikke afskærmer brandbart materiale. 

1.6.8. Svejsning og skæring 

Svejse-, lodde- og skærerøg indeholder skadelige gasser og tung metaller, som skal 

fjernes med udsugningsanlæg. Brug altid svejsehjelm, håndskærm eller svejsebriller 

med det rigtige filterglas. Beskyt ilt- og gasflasker mod stød, slag og varme. 

1.6.9. El og belysning 

El-installationen på byggepladsen skal opfylde alle krav i Stærkstrømsbekendtgørelsen. 

Kabler og forlængerledninger skal beskyttes mod skader. Belysningen på 

byggepladsen skal være så god, at arbejdet kan foregå sikkert. Ved gravearbejde skal 

man sikre sig mod at beskadige nedgravede kabler. Ved arbejde i nærheden af 

luftledninger skal sikkerhedsafstanden overholdes. 

1.6.10. Gravearbejde 

Gravearbejde bør altid ledes og overvåges af en erfaren person. 

Arbejdet bør planlægges grundigt, så man på forhånd ved om der fx er ledninger og rør 

under overfladen, om der skal bruges afstivning eller gravekasse, og hvordan 

adgangsvejene skal udformes. 

1.6.11. Særligt farligt arbejde 

Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned 

eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers 

art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser. 

Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og 

materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og 

sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol. 

Arbejde i nærheden af højspændingsledninger. 

Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde. 

Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer. 

Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.


side 9 


1.6.12. APV 

Entreprenøren skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) for arbejdsopgaverne, hvor 

der bl.a. skal beskrives hvorledes, at man vil tilrettelægge arbejdet således, at 

ovennævnte arbejdsmiljøpåvirkninger reduceres mest muligt. 

Bygherrens sikkerhedskoordinator skal have en kopi af APV’erne senest 3 uger før 

opgaven skal opstartes.


2. NEDRIVNINGSARBEJDE 


Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1. 

2.1.1. Arbejdet omfatter 

Herunder: 

Nedrivning af bygning B-160 

side 1 

Nedrivningsarbejde 

Demontering og bortskaffelse af alle indvendige spildevandsledninger i samt 

under bygningen. 

Demontering og bortskaffelse af alt vandinstallation samt sanitet i samt 

underbygningen. 

Demontering og bortskaffelse af alle varminstallationer i samt under 

bygningen. 

Demontering og bortskaffelse af alle olieinstallationer. 

Demontering og bortskaffelse af alle isolering i samt under bygningen. 

NB! Nedrivningsarbejder i forbindelse ombygning i etape 1+2+3 henhører under de 

enkelte fag og er beskrevet i de respektive faglige afsnit i SA.” 

2.1.2. NEDRIVNINGSARBEJDER GENERELT 

2.1.3. Sikring af arbejdsområdet 

Af hensyn til personers sikkerhed skal der omkring nedrivningsarbejdet etableres 

afskærmning af området. Afskærmningen skal udføres på en sådan måde, at den 

fortsatte brug og drift af skolen kan ske uden væsentlige gener. 

2.1.4. Inventar og udstyr 

2.1.5. Afstivning 

Løst inventar og særligt udstyr vil med mindre andet fremgår af det øvrige 

arbejdsgrundlag blive fjernet af bygherren. 

Ved indgreb i afstivende eller bærende konstruktioner skal entreprenøren sikre sig, at 

disse er forsvarligt understøttede/afstivede under arbejdets udførelse. 

2.1.6. Installationer 

Før nedrivningen påbegyndes skal nedrivningsentreprenøren sikre sig, at eksisterende 

el-installationer er afbrudte, og evt. forsyning af eksisterende bygninger er forsvarligt 

sikret. 

Alle elinstallationer herunder maskinelt udstyr skal demonteres og bortskaffes før 

nedrivning af bygningen. 

Før nedrivningen påbegyndes skal nedrivningsentreprenøren sikre sig af alle 

olieholdige produkter er skilt ud fra olietanke m.m. 

Før nedrivning af B-160 skal samtlige installationer samt olieinstallationer gennemgås 

og afklares sammen med byggeledelsen for præcisering af eventuelle


2.1.7. Bortkørsel 

2.1.8. Asbest 

2.1.9. PCB 

side 2 

Nedrivningsarbejde 

miljøfarlige/sundhedsfarlige stoffer m.m. og arbejdsmiljømæssige forhold være 

overholdt. 

Nedrevne materialer bortkøres fortløbende og må ikke oplagres omkring bygningen. 

Såfremt det mod forventning viser sig, at der er i bygningen er indbygget asbestholdige 

materialer, skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af miljøet og de 

beskæftigede personer. 

Personer som arbejder med asbestsanering skal have en grundig instruktion i de 

forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af 

Asbestsaneringen. Der henvises Arbejdsministeriets bekendgørelse nr. 660 af 24. 

september 1986 kap 7 samt Arbejdstilsynets publikation nr. 3.01.6 fra maj 1988. 

De nedrevne asbestholdige materialer skal forsegles og transporteres til en af den 

kommunale myndighed anvist plads for opbevaring og/eller nedgravning af miljø- og 

sundhedsfarligt affald. 

Såfremt det mod forventning viser sig, at der er i bygningen er indbygget PCB-holdige 

materialer, skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af miljøet og de 

beskæftigede personer. 

Personer som arbejder med PCB-sanering skal have en grundig instruktion i de 

forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af 

nedrivningsarbejdet. Der henvises til ”Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCBsanering” 

udgivet af Dansk Asbestforening 2010. 

De nedrevne PCB-holdige materialer skal forsegles og transporteres til en af den 

kommunale myndighed anvist plads for opbevaring og/eller nedgravning af miljø- og 

sundhedsfarligt affald.


3. UDGRAVNING, UDSPRÆNGNING OG JORDARBEJDE 



side 1 

Udgravning, udsprængning og jordarbejde 

al udgravning, udsprængning og jordarbejde for samtlige i nærværende beskrivelse og 

på tilhørende tegninger viste arbejder, herunder: 

Afrømning, udgravning og udsprængning for adgangsvej, P-plads, terrasser, 

bygning og ledningsanlæg. 

Påfyldning for adgangsvej, P-plads og terrasser. 

Tilfyldning i krybekælder. 

Tilfyldning langs bygning. 

Tilfyldning for nye ledningsanlæg. 

Sikring af eksisterende ledninger ved udgravninger. 

Tilfyldning omkring betonfundamenter i terræn. 

Gennemløb 

Retablering af terræn. 

Under dette fagafsnit ansøges der ligeledes om de nødvendige opgravningstilladelser 

ved Kommune Kujalleq. 


3.2.1. Materiale til tilfyldning 

Skal være grove ikke frostfarlige materialer uden indhold af organiske dele. 

Stenmaterialer skal være stærke uforvitrede vejrfaste, frostbestandige samt slidstærke 

bjergarter. Materialet skal altid være filterstabilt over for det omgivende materiale. Om 

nødvendigt må tilfyldningen udføres i lag af materialer med forskellig kornkurve. 

Alternativt kan der benyttes en fiberdug. 

Kriteriet for opfyldelse af kravet til filterstabilitet mod en finkornet underbund anses for 

overholdt, såfremt df,15 : db,85 5. df,15 angiver kornstørrelsen (mm) i 

opfyldningsmaterialet, under hvilken 15% af materialet ligger. db,85 angiver 

kornstørrelsen (mm) i underbundsmaterialet under hvilken 85% af materialet ligger. 

Største tilladelige stenstørrelse er 125 mm i ledningsgrave. Øvrige steder er den største 

tilladelige stenstørrelse 400 mm, hvor andet ikke er krævet. 

Stenstørrelse er middeltallet af stenenes tre dimensioner. Disse findes som største 

længde og største bredde vinkelret herpå og endelig tykkelsen vinkelret på begge. 

Ved lagvis opfyldning må stenenes største længde dog højst være 75% af lagtykkelsen 

i det aktuelle lag af fyld. 

Det skal understreges at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. stenstørrelse skal 

afpasses efter hinanden jvf. senere punkter i nærværende afsnit. 

Til tætning af det øverste sprængstens bærelag for stier og rabatter benyttes der 

mindre sprængsten.


3.2.2. Filterdug 

3.2.3. Sand/grus 

3.2.4. Gennemløb 

skal være som fibertex type F-2b. 

side 2 


skal hvor intet er nævnt skal være komprimerbart sand/grus i fraktion 0,1-16 mm. 

For beskyttelseslag omkring vand- og fjernvarmeledninger skal sand være med 

kornkurve som angivet i Nukissiorfiit´s "Anvisning i projektering af helårsvandledninger i 

Grønland", 4. udg. 2005. 

Som vejunderløb benyttes fabr. GG Construction type MP68 profiltyper K01 og længde 

iht. tegningsmaterialet, eller tilsvarende. 


3.3.1. Afsætning og opmåling 

Afsætning af P-pladser, vej-, sti- og ledningsanlæg sker i henhold til terrænplanen. 

Al afsætning og opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt før 

arbejdets påbegyndelse, ligesom afsætningen skal sikres solidt og varigt for at undgå 

fejl i udførelsen. 

Entreprenøren skal forud for arbejdets påbegyndelse aflevere en opmålingstegning 

med et nivellement til byggeledelsens godkendelse. Opmålingstegningen skal danne 

grundlag for evt. mængdeafregnede ydelser og derfor angive koter til eksisterende 

terræn, og når der under udgravning træffes fjeld skal opmålingstegningen suppleres 

med fjeldspejlskoter. 

3.3.2. Arbejdets tilrettelæggelse 

påhviler entreprenøren, ligesom denne alene har ansvaret for arbejdets rigtige 

udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget. 

3.3.3. Afrømning af muld og vegetationslag 

foretages inden afgravning, udsprængning eller påfyldning. Vegetationsjorden 

oplægges i depot. 

Inden jord- sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten, 

vandreblokke, køkken- og skarnmøddinger m.v. 

3.3.4. Ledninger, kabler m.v. 

Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, udgravninger, 

fundamenter og bygværker, som er direkte synlige, vist på tegninger eller kendt på 

anden måde, ikke beskadiges under arbejdets udførelse. 

Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal Nukissiorfiits 

godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt tilfælde. 

Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands godkendelse 

af de trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde. 

Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, gamle 

fundamenter m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer bestemmelse om 

dispositioner i denne anledning.


side 3 


I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger og kabler 

kun er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. beskadigelser af 

eksisterende anlæg. 

3.3.5. Sikring af eksisterende ledninger ved udgravning. 

3.3.6. Udgravning 

Ved udgravning for bygning skal eksisterende ledninger langs Ringvej, som blotlægges 

ved udgravninger understøttes i hele dens længde og beskyttes mod sollys i hele 

byggeperioden. Eksisterende beskyttelseslag og underlag for ledninger skal beskyttes 

mod udvaskning. 

Eksisterende beskyttelseslag og underlag for vandledninger reetableres ved tilfyldning 

for bygning og eksisterende ledninger. 

Alternativ kan eksisterende ledninger holdes tildækket under jord i hele byggeperioden 

For at forhindre udskridning af eksisterende ledninger og brønde langs Ringvej skal der 

udføres københavnervægge eller spunsvægge af jern eller krydsfiner understøttet med 

træstolper. 

Overside af kloakledning og vandledning skal blotlægges før udgravning for bygning og 

ledningsfald af eksisterende ledninger skal opmåles før udgravning af bygningen 

ligesom tilstanden af eksisterende ledninger og brønd dokumenteres med fotos. Efter 

udførelse af tilfyldning for bygning skal ledninger genopmåles og korrigeres for 

sætninger og tilstanden af ledninger efter byggeriet fotodokumenteres. 

Beskyttelseslag og fiberdug omkring ledninger reetableres efter kontrol af fald. 

Der udgraves for fundamenter, krybekælder, vej, p-pladser, kloak-, vand-, el- og 

teleledninger, samt for grøfter, stianlæg og terrænbelægninger alt iht. 

tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er nødvendigt for arbejdets 

gennemførelse. 

For fundamenter udgraves til der mødes fjeld. 

3.3.7. Udsprængning 

Der udsprænges i nødvendigt omfang for ledningsgrave, vej-, stianlæg, grøfter samt for 

fundamenter iht. tegninger. Ved sprængning tæt på eksisterende bebyggelse, skal 

arbejdet tilrettelægges således, at der bliver mindst mulig gene for beboere og mindst 

mulig risiko for beskadigelse af bygningerne. 

Udsprængningen tilrettelægges ligeledes, så det udsprængte materiale i videst omfang 

kan indbygges i de øvrige terrænanlæg 

Bygningen funderes på fast fjeld. Er fjeldoverfladen ikke fast bortsprænges først dårlige 

partier ligesom løstsiddende og løst liggende dele fjernes. 

I såmråd med tilsynet skal fundamenternes stabilitet sikres, hvilket kan ske ved af 

sprængning af skrånende fjeld under fundamenter, således at hældningen ikke er 

større end 1:3. Hvor disse af sprængninger udføres skal der af hensyn til betonarbejdet 

tilstræbes tilnærmelsesvis vand overflade evt. ved udsprængning i terrasser. 

3.3.8. Generelt vedr. sprængningsarbejdet 

Forud for arbejdets påbegyndelse skal der udarbejdes bore-, lade- og tændplaner. 

Disse skal forelægges tilsynet forinden borearbejdets påbegyndelse. En påtegning af 

tilsynet, fratager ikke entreprenøren nogen del af ansvaret for arbejdets udførelse. 

Sprængningsarbejdet skal tilrettelægges og udføres så de indvundne sprængsten kan 

indgå som tilfyldningsmateriale.


side 4 


Forskrifter for indførsel, udførsel, transport, opbevaring, salg, overdragelse og 

anvendelse af eksplosive stoffer, af 20. november 1997. 

Sprængningsarbejdet skal udføres efter anvisninger udgivet af Dansk Spræng-teknisk 

Forening 

I udsprængte områder skal alt tilbagestående fjelds afrensede overflader ligge med 

tolerancer + 5/-30 cm i forhold til de i tegningsmaterialet angivne koter. 

3.3.9. Oplagring og fjernelse af fyld 

Midlertidig oplagring af genanvendeligt fyld fra udgravningerne og ved 

udsprængningerne, der ikke direkte indbygges i påfyldningerne, sker i depot efter 

byggeledelsens anvisninger. 

Overskydende fyld fjernes til plads anvist af byggeledelsen. 

3.3.10. Vandlænsning 

3.3.11. Afstivning 

Under arbejdet skal arbejdspladsen tørholdes, for at undgå opblødning af jordlag i 

funderingsniveau. 

af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, ligesom 

arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse 

nr. 589 af juni 2001, samt nr. 395 af 24. juni 1986, for Grønland om arbejdets udførelse. 

3.3.12. Afslutning af udgravning og udsprængning 

Når udgravning og udsprængning er afsluttet, skal dette meddeles tilsynet for at 

besigtigelse kan finde sted, før arbejdet fortsættes. 

3.3.13. Tilfyldning for bygninger og fundamenter 

3.3.14. Påfyldning 

Der tilfyldes langs fundamenter med grove ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og ikkefrosne 

materialer, jvf. pkt. 3.2. 

Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige styrke. 

Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm, og hvert lag 

komprimeres omhyggeligt, før næste lag påføres. 

Tilfyldning mod betonfundamenter skal udføres samtidig på begge sider. På ydersiden 

af fundamentet, må kun anvendes let komprimeringsmateriel når den udvendige 

tilfyldning når op over færdigt terræn i krybekælder. 

Inde under bygninger kan tilfyldning tillades ved tilbagefyldning med de opgravede 

materialer, såfremt disse ikke er frosne, og i øvrigt efter tilsynets skøn kan anvendes til 

dette formål. 

I krybekælderen tilfyldes der i nødvendigt omfang med henblik på tørholdelse af 

krybekældrene. Der etableres fald mod dybdepunkt i henhold til tegningsmaterialet. 

Herudover tilfyldes forsænkninger og huller i krybekælderbund i den udstrækning, det 

er nødvendigt for at undgå vandsamlinger. 

Der påfyldes for vej, sti, rabatter og parkeringsanlæg. Det aktuelle niveau for påfyldning 

afpasses efter befæstelsens samlede tykkelse. 

Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten. Påfyldning til 

planum (underside sprængstensbærelag) kan alternativt udføres med vejlgraduerede


side 5 


grove materialer fra udgravninger i fraktionerne sten, grus og sand, såfremt disse ikke 

er siltholdige. 

Al påfyldning udføres ved udlægning af fyldmaterialer i lag, hvis tykkelse afpasses efter 

det valgte komprimeringsmateriel. Vedr. stenstørrelse, lagtykkelse og komprimering, se 

nedenfor. 

Øverst afsluttes påfyldningen med et sprængstenslag, afsluttet med topfyldning med 

skærver. 

Over sprængstensbærelagets overflade udlægges der et lag knuseros, som reguleres 

og komprimeres. 

Opfyldte skråninger udføres med hældning 1:1,5, hvor intet andet er angivet. 

Overfladen udføres ved udlægning af sprængsten, så der opnåes en jævn og ensartet 

overflade. Udlægning og afretning forudsættes udført med maskine. 

Sprængstensopfyldning: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede, tolerance 

+0/-50 mm. 

Knuseros: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede – tolerance +10/-30 mm 

Skråninger: Kontrolleres med skråningsmåler eller vaterpas og kontrolleres for 

jævnhed. 

3.3.15. Tilfyldning, ledningsgrave 

3.3.16. Gennemløb 

Ledningsgravens bund afrettes med et min. 15 cm tykt lag afretningssand. Før 

udlægning af sandlaget lægges en bane filterdug i ledningsgravens fulde bredde. 

Afretningslaget komprimeres med pladevibrator. 

Udjævnings- og beskyttelseslaget udføres af sand/grusmaterialer der har en sigtekurve 

som er beliggende indenfor det område der angives iht. gældende ”Anvisning i 

projektering af helårsvandledninger i Grønland” 4. udgave januar 2005 udarbejdet af 

Nukissiorfiit. 

Ledningerne skal, hvor intet andet er angivet, omgives af beskyttelseslag mindst iht. 

tegninger. Inden komprimering af beskyttelseslag, skal det sikres, at der opnås friktion 

mellem fiberdug og rørgravens sider. 

Filterdugen udlægges rundt om udjævnings- og beskyttelseslaget med mindst 300 mm 

overlæg i såvel længde som tværsamlinger. Hvor der jvf. ovenstående sker ændringer i 

udjævnings- og beskyttelseslagets kornkurve adskilles materialerne ligeledes af 

filterdug. 

Der tilfyldes omkring brønd med samme slags materialer som i beskyttelseslaget. 

Ved udskiftning af blød bund anvendes skærver. Omkring og indtil 20 cm over top af 

ledning tilfyldes med groft sand eller grus, der håndstampes (min. 15 kg) 3 gange. 

Den resterende tilfyldning sker med egnede materialer af sand, grus og/eller 

stenfraktioner. Lagtykkelsen må højst være 30 cm og der udføres omhyggelig 

komprimering efter hvert lag. Stenstørrelsen for evt. sprængsten max. 2/3 af 

lagtykkelsen, dog maks. 125 mm. Påfyldningen skal ske i lag, der følger terrænets 

fremtidige overflade. 

Underløb samles og lægges i overensstemmelse med leverandørens 

lægningsanvisninger og det til projektet hørende tegningsmateriale. Rørender skæres 

skrå så de flugter med de projekterede skråningssider. Smigskæring skal være 

foretaget inden levering/galvanisering.


3.3.17. Tilfyldning og komprimering, generelt 

Tilfyldning udføres i lag, hvor tykkelse afhænger af det benyttede 

komprimeringsmateriel. 

side 6 


Flg. kombination af vibrationsplade, lagtykkelse og max. stenstørrelse kan godkendes. 

Vibrationsplade min. 

egenvægt 

Lagtykkelse max. Stenstørrelser Antal overkørsler 

kg cm cm 

400 30 20 4 

600 60 40 4 

Envalset 

Vibrationstromle 

min. statisk linielast 

Lagtykkelse Stenstørrelser Antal overkørsler 

t/m cm cm 

2,5 60 40 6 

Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets 

påbegyndelse indhentes godkendelse herfor. 

3.3.18. El-ledninger i terræn 

3.3.19. Retablering 

3.3.20. Oprydning 

Det henhører under dette arbejde at udføre al nødvendig opgravning og tilfyldning for 

eksisterende og alle nye el-ledninger i terræn. Omfang fremgår af terræntegninger samt 

el beskrivelse og el tegninger. 

Alt terræn berørt ved opgavens udførelse skal retableres efter arbejdets færdiggørelse. 

Retableringen skal foretages svarende til terrænets oprindelige beskaffenhed. 

Opgaven omfatter endvidere retablering af bærelag på veje samt grusbelægninger / 

grøfter / skråningssikringer hvor eksisterende anlæg berøres af arbejder udført under 

nærværende opgave. 

Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet.

Alderdomshjem i Qaqortoq, Etape 4 

4. TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDE 



side 1 

Terrænbefæstelsesarbejde 

Alle befæstelsesarbejder, afvandingsgrøfter mv. i omfang, som vist på tegningerne og 

nedenfor beskrevet, herunder i det væsentlige: 

Terrasse-, vej-, og parkeringsarealer 

Skråningssikring af grøftesider, påfyldnings- og afgravningsskråninger 

Muld og græssåning, nyanlæg og retablering 

Afvandingsgrøfter, omlægning og nyanlæg 

Rabatkantsten 

Glacis 

Betonplader over grøfter. 

Betonstøttemure i terræn. 

Terræntrapper af beton. 

Autoværn. 


4.2.1. Alle stenmaterialer 

Skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter. 

4.2.2. Grusbefæstede arealer 

Udføres ved udlægning og komprimering af mekanisk stabilt grus. Lagtykkelse 60 mm. 

4.2.3. Mekanisk stabilt grus 

4.2.4. Knuseros 

4.2.5. Muld 

Som underlag for befæstede arealer, udføres af knuste velgraduerede materialer 0 - 32 

mm med et uensformighedstal større end 7. 

Som underlag for befæstede arealer og stabilt grus, udføres af knuste velgraduerede 

materialer 0 - 110 mm. 

Skal være bedst egnet forhåndhenværende muld eller muldholdigt fyld. 

4.2.6. Græsfrø og gødning 

Græsfrø skal være som Dæhnfeldt Rødsvingel type Svalbard. 

Gødning skal være NPK.


4.2.7. Betonfliser 

4.2.8. Fugesand 

side 2 


Betonfliser på pladser, stier og ved bygninger skal væres som IBF betonbelægningssten 

50x50x6 cm i farven lys grå. Betonfliser skal opfylde kravene i DS400-4-2 idet 

frostbestandigheden skal svare til mindst klasse 2. 

Sand til nedfejning mellem betonfliser skal være fugesand som Stedalsø fugesand. 

4.2.9. Betonplader over grøfter 

4.2.10. Betontrin 

Skal være 20 cm tykke betonplader armeret i bæreretningen med Y16 pr. 150 og med 

fordelingsjern Y10 pr. 300. Betonens karakteristiske trykstyrke skal være min. 15 MPa. 

Kanter udføres med 25x25 mm affasninger og dæklaget skal være min. 30 mm. 

Skal være iht. tegninger. Betonens karakteristiske trykstyrke skal være min. 15 MPa. 

Kanter udføres med 20x20 mm affasninger og dæklaget skal være min. 30 mm. 

4.2.11. Rabatkantsten 

Skal være som Albertslund lige kantsten med skrå overflade 15x15/20x60 cm fra IBF. 

4.2.12. Grøftebundselementer 

4.2.13. Autoværn 

4.2.14. Asfalt 

Der anvendes grøftebundselementer af typen ”Store NAN”. 

Autoværn skal være som GG Construction af typen A-profil, 4 meters planke. 

Autoværnet monteres på stolper af helgalvaniserede IPE-profil 140. Hvor autoværn 

påbegyndes eller ophører monteres standard endestykker. 

til befæstelse af parkeringsplads og indkørsel skal være asfaltbeton 120 kg/m 2 . 


4.3.1. Afsætning 

Arbejdet omfatter afsætning ud fra tegninger. Sikring af denne afsætning påhviler 

entreprenøren. 

4.3.2. Udlægning af stabilt grus 

Stabilt grus udlægges i en tykkelse, så det i færdigkomprimeret stand bliver af den 

forskrevne tykkelse. 

Afvigelse fra en 6 m retskede må ikke overstige ± 2 cm på det færdige gruslag. 

Komprimeringen foretages ved minimum 4 passager med en envalset vibrationstromle 

med statisk linielast på 2,5 tons pr. m eller alternativt 4 overkørsler med en 

pladevibrator på 350 kg (statisk vægt). 

Komprimering af stabilt grus på arealer tætttere end 1 meter fra fundamenter, må kun 

ske med mindre pladevibrator.


4.3.3. Skråningssikring 

side 3 


Afgravede, såvel som påfyldte skråninger sikres ved, at den færdigt regulerede 

skråning beklædes med muld og græsås og gødes. På sprængstensskråninger fejes 

muld ind imellem stenene i overfladen, og der pålægges ca. 5 cm muld. 

4.3.4. Græssåning og gødskning 

Der sås græs på alle arealer, hvorpå der er udlagt muld, ca. 3 kg. pr. 100 m2. 

Jordoverfladen bearbejdes let med en korttandet rive, således at frøet dækkes af jord. 

Der gødes med ca. 6 kg pr. 100 m2. Gødning udstrøes når græsset er kommet frem. 

4.3.5. Grøftebundselementer 

4.3.6. Betonplader 

4.3.7. Betonfliser 

Grøftebundselementer udlægges på et velkomprimeret og afrettet skærveunderlag. 

Betonen udstøbes med glat forskalling. Overfladen afrives i egen sovs, så denne bliver 

skridsikker. Indstøbning af løftejern bør udføres, så disse kan afskæres plant med 

siden, og placeres så der ikke opstår afskalning ved løftning. 

Betonpladerne udlægges på velkomprimeret underlag af stabilt grus, med tværfald som 

de tilstødende veje. 

Udlægning af betonbelægningssten skal udføres iht. forskrift for brolægning (AAB – 

Almindelig arbejdsbeskrivelse), udgivet af vejregelrådet under Vejdirektoratet. Disse er 

retningsgivende for udførelsen. 

1. Generelt 

Arbejdet udføres på færdigt godkendt underlag. Der må ikke foretages 

brolægningsarbejder på frossent underlag og med frosne lægge- hhv. sættematerialer. 

Det færdige resultat skal fremstå som en æstetisk helhed med jævne flader, 

oprundinger og fald samt lige flugter og højder, og derved give et behageligt 

synsindtryk og den ønskede funktion. 

Belægningen skal have en overhøjde på ca. 5 mm mod dæksler og andre faste 

genstande i belægningsoverfladens niveau. 

Vedrørende det synsmæssige helhedsindtryk vil det, for at undgå at et befæstet areal 

synes hult, være nødvendigt at udføre arealet med en passende oprunding. 

2. Lægge- og sættemateriale 

Ved udlægning af sætte-/afretningslag bør lagtykkelsen tilstræbes ensartet og tættest 

muligt den nedre tolerance for lagtykkelsen. For betonbelægningssten og fliser skal 

afretningslaget komprimeres inden afretning. 

3. Betonbelægningssten 

Betonbelægningssten lægges på 20-30 mm komprimeret og afrettet læggemateriale 

med en overhøjde på 5-15 mm og komprimeres til færdighøjde med pladevibrator. 

Ved udlægning af belægningsstenene skal der tilsikres et ensartet og æstetisk 

udseende, ved benyttelse af sten fra flere paller samtidig.


Der fejes sand ind i mellemrum mellem stenene. 

side 4 


Arealet skal fremstå som en jævn flade uden lunker og med alle fuger tætte og fyldte. 

Med mindre andet er angivet på tegninger og planer udføres belægningen med: 

mindstefald 10‰ 

jævnhed: 0-10 mm målt ved nedstik fra 3 m retholt 

fugebredde 2-5 mm. 

Mod dæksler og kantbegrænsning anvendes tilslutningssten. Hvor dette ikke er muligt, 

tilpasses stenene. Tilpassede sten mod faste begrænsninger skal være større end 30% 

af en hel sten. Tilpassede sten mod jord skal min. være 50% af en hel sten. 

4.3.8. Betontrin i terræn 

Støbes på stedet eller på værksted iht. terræntegningerne samt iht. beskrivelsen for 

betonarbejder. Betontrin sættes på opfyld iht. terræntegningerne. 

4.3.9. Betonstøttemure i terræn 

Udføres iht. betonbeskrivelen SA afsnit 7 samt efter terræntegningerne I100 og I104. 

4.3.10. Rabatkantsten 

4.3.11. Glacis 

4.3.12. Autoværn 

4.3.13. Asfalt 

Sættes i jordfugtig beton med minimumsstyrke på 10 MPa. Stenene være indbygget og 

komprimeret inden betonens afbinding. 

Betonen skal før, under og efter indbygningen beskyttes mod udtørring, fx ved 

afdækning med plastpresenning, vintermåtter e.l. 

Sætning med betonmørtel må ikke udføres ved belægningstemperaturer under 5°C. 

Der udføres glacis med sten sat i cementmørtel omkring gennemløb. 

Autoværn opsættes i en højde af 0,70m. Højden måles som den lodrette afstand fra 

overkant af autoværnsplanke til færdig terrænoverflade i en afstand af 0,5m fra forkant 

af autoværnsplanke. 

Stolperne nedgraves eller nedsprænges pr. 4m til 1,2m’s dybde, sættes i beton 1:2:3 

omkring stolpe og tilbagefyldningen sker med skærver, der komprimeres omhyggeligt. 

Monteringen af autoværn sker i øvrigt i henhold til leverandørens forskrifter. 

Der etableres asfaltbelægning på adgangsvej, parkeringsplads og indkørsel hertil i.h.t. 

tegningsmaterialet. Asfaltkvalitet og udlægning som kvalitet leveret fra Kommune 

Kujalleq. 

4.3.14. Reetablering af terrænbefæstelser 

Eksisterende terrænbefæstelser som berøres af arbejderne reetableres.


5. KLOAKARBEJDE 



side 1 

Kloakarbejde 

Udførelse af den på tegningerne viste kloakstikledning i terræn fra tilslutning til brønd til 

indvendig side af betonfundamentet for bygningen samt for drænledning indenfor og 

udenfor bygning. 

Udhugning og tilstøbning i eksisterende kloakbrønd, herunder banket. 

Hvor andet ikke er nævnt følges "Anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland" 

udarbejdet af GTO af september 1983. 


5.2.1. VA-godkendelse 

Alle materialer og komponenter skal være VA-godkendte med mindre det pågældende 

produkt er undtaget godkendelsesordningen ifølge de til enhver tid gældende 

bestemmelser herom. 

Hvor intet andet er anført følges DIF norm DS 430 "Norm for fleksible ledninger af plast 

i jord " og DS 455 "Norm for tæthed af afløbssystemer i jord". 

5.2.2. Kloakledninger 

Medierør skal være PE-rør Ø160 i tryktrin 10 som fabrikat LR industri (Løgstørrør) 

beregnet for samling med el-svejsemuffer. 

Præisolerede PE-rør opskummes fra fabrik i et hhv. Ø250 mm kapperør PE efter DS 

2129 PN 6,2. Polyurethanskummet skal have en rumvægt på minimum 60 kg/m³ og 

trykstyrke 0,3 MPa. 

Der tilsluttes til eksisterende nedgangsbrønd i beton ved påboring i niveau med 

bundløbet. 

5.2.3. Drænledninger 

5.2.4. Drænbrønde 

5.2.5. Drænpumpe 

Skal være Wavin uPVC ø80/92 drænrør med kokosfilter. 

Skal være Wavin drænbrønd Ø315 med sandfang og tre indløb Ø80. 

Skal være Grundfos KP250-A med flydende niveauafbryder. 

Der leveres ultralydmåler til alarm for fuld brønd. Denne forbindes med lysalarm i 

pedelrum under anden entreprise. 

5.2.6. Pumpeledning 

Skal være PE ø40 i PN10.


5.2.7. Rørsamlinger 

side 2 

Kloakarbejde 

Kloakledning samles med elektrosvejsemuffer. Kappe samles med krympemuffer. 

Drænledninger samles med uPVS samlemuffer fra Wavin. Start af drænledning 

forsynes med slutmuffe fra Wavin. 

Pumpeledning samles med elektrosvejsemuffer. Pumpeledning samles mod 

drænpumpe med elovergangsnippel 40x11/4”. 


5.3.1. Transport, håndtering og oplagring af rør 

Rørene skal transporteres, håndteres og oplagres efter fabrikantens anvisning. Rørene 

skal afskærmes således, at de ikke udsættes for direkte sollys. Rør der er skadet eller 

deformeret (f.eks. bananformet) kasseres. 

5.3.2. Samling af PE-rør 

Samling af drænledninger: 

Rørene skal lægges og samles efter fabrikantens anvisninger. Endvidere skal følgende 

krav overholdes, ved samling af mufferør: 

Rørene må ikke samles ved temperaturer over 10° C. Rørene skal ligge så lang 

tid i graven, at de ved udførelse af samlinger har samme temperatur som luften. 

Forinden samlingen foretages, må det påses, at rørenderne er rene og frie for 

sand og andre urenheder. 

Der benyttes dobbeltmuffesamlinger. Rørender stikkes helt ind i dobbeltmuffen. 

Ved indføringer på brønd, så benyttes der Wafixmuffe med tilhørende gummering 

og glidemiddel. 

Samling af kloakledning og pumpeledning med elektrosvejsemuffer se SA afsnit 6B. 

Bøjninger af drænledninger skal udføres med bøjningsradius over 1,0 meter. 

5.3.3. Rørafslutninger 

Hvor præisolerede rør tilsluttes brønd påsvejses der til beskyttelse af PUR isoleringen, 

endekappe. Kappen skal anbringes således at der netop er plads til medierørets 

korrekte tilslutning til brøndbunde ved anvendelse af Forsheda F910 påboringstætning. 

Kloakstikledningen føres ind i krybekælderen til den angivne kote og afsluttes med 

påsvejst endcap. Røret forsynes med gummilabyrint ved gennemføring i udsparing i 

fundament, som tilstøbes. 

5.3.4. Tilslutning til brønde 

Hvor rør tilsluttes eksisterende brøndbund sker dette ved boring med diamantbor i den 

korrekte dimension svarende til Forsheda. Der må forinden foretages fornøden 

borthugning af tørbeton der omslutter brøndstenene i bunden af brønden, for at få 

korrekt lodret flade forinden montage af Forsheda-pakningen. 

5.3.5. Tæthedsprøvning 

Ledning og brønd skal tæthedsprøves iht. DS 455. 

Prøvninger af ledninger skal foregå efter udførelsen af rørsamlinger og før isolering af 

samlinger over præisolerede rør. Prøvninger af brøndene skal udføres efter samling af


side 3 

Kloakarbejde 

alle brøndenes enkelte delelementer til og med brøndkegle og efter tilslutning af 

kloakledningen til brøndene. 

5.3.6. Rensning 

Samlingen mellem brøndbund og ledninger skal tæthedsprøves i forbindelse med 

tæthedsprøvning af brønde. 

Al tæthedsprøvning skal være afsluttet og evt. udbedringer af utætheder skal være 

tilendebragt før tilfyldning påbegyndes. 

Før kloakstikledningen afleveres, skal den være renset for urenheder af enhver art ved 

gennemspuling og oprensning af tilslutnings- og spulebrøndene.


6. VANDLEDNINGSARBEJDE 



side 1 

Vandledningsarbejde 

Udførelse af de på tegningerne viste omlægning af vandledninger i terræn inkl. ventiler. 

Hvor andet ikke er anført følges Grønlands Energiforsynings "Anvisning i projektering af 

helårsvandledninger i Grønland, 4. udgave januar 2005.” 


6.2.1. Præisolerede rør 

Ledningsanlægget opbygges af præisolerede elfrostsikrede rørlængder og 

præisolerede fittingsstykker. 

Medierør: 

Medierør skal være PE-rør i enten ø110 mm eller i ø90 iht. tegningsmaterialet. Alle rør i 

tryktrin PN10 i henhold til DS 2119 SBC 218 kvalitet PE 80. Alle rør samles med PE 

elektrosvejsefittings. 

Kapperør: 

Kapperør skal under terræn være PE-rør, ø250 mm med godstykkelse svarende til 

SDR 41, mens det over terræn skal være spirorør med godstykkelse på min. 0,9 mm. 

Rørdimensioner: 

I det følgende angives ledningsdimensionerne ved rørdiametre som følger 

Strækning ”Medierør / ”Kapperør” mm 

Hovedvandledning ABC PE Ø110 / PE Ø250 

Afgrening under terræn BD PE Ø90 / PE Ø250 

Afgrening over terræn BD PE Ø90 / spiro 250x0,9 

Tracerrør: 

Rør for elfrostsikring og følekabler er 4 stk. tracerrør med indlagte trækketråde fastgjort 

til medierør ab fabrik med varmefordelende system. Tracerrør med trækketråde er 

monteret på såvel lige rør som på præisolerede fittings. Varmefordelingssystem mellem 

tracerør og medierør er alutape ringtape type RPPI 903 eller lignende. 

Fittings: 

Ved alle retningsændringer og afgreninger mv. anvendes præisolerede fittings med 

samme specifikationer som lige rør. 

Overgang mellem hovedledning og afgreningsledning i punkt B udføres med 

præisoleret T med hovedgrene i Ø110 og sidegren Ø90. 

Isolering udført på fabrik: 

Skal være polyuretanskum, der opfylder kravene i DS/EN 253.


6.2.2. Samlinger 

side 2 


Mellem PE-rør: Udføres med elektrosvejsemuffer af svejser med plastsvejsepas efter 

DS 2383 USME 10. Fittings og svejseapparat skal være af samme fabrikat. 

6.2.3. Isoleringsrørskåle, samlinger 

Skal være af polyuretanskum med samme specifikationer som isolering anvendt i 

præisolerede rør. 

6.2.4. Samling af PE kappe 

Udføres med krympemuffe som fabrikat KWH PIPE type med dobbettætning. Hvor det 

ikke er muligt at anvende krympemuffe over rørskåle anvendes Bituthene type Bitu 

1000 eller tilsvarende. 

6.2.5. Samling ved tilslutning til hovedvandledning 

6.2.6. Ventiler 

Isoleringsplader anvendes til isolering af ventiler og ved tilslutning til hovedvandledning. 

Isoleringsplader skal have samme specifikationer som isolering anvendt i præisolerede 

rør. 

Sektionsventil ved punkt A skal være Hawle skydeventil i dimension DN100 med 

flanger VVS nr.143000.110. Der leveres Hawle trækfaste overgangsflanger til 

støbejernsrør i dimension DN100 VVS nr. 143269.100. 

Afgreningsventil ved punkt B skal være Hawle skydeventil i dimension DN80 med 

flanger VVS nr.143000.080. Der leveres Hawle teleskopisk spindel og 

stikledningsgarniture. Spindel og spindelforlænger beskyttes af spindelbeskytter. 

Ved overgang til eksisterende ledning ved punkt D leveres der Hawle trækfaste 

overgangsflanger til støbejernsrør i dimension DN80 VVS nr. 143269.080. 

Overgange fra ventiler til PE ledning udføres med galvaniserede flanger og flangekrave 

i PE. 


6.3.1. Rørplacering 

Af tegningsmaterialet fremgår ledningssystemets geometri. 

Rør tilsluttes eksisterende 4 vejsventil i punkt D og ny sektionsventil i punkt A. 

Afgrening tilsluttes eksisterende duktil støbejernsledning over terræn i punkt D. 

6.3.2. Transport, håndtering og oplagring af rør 

Rørene skal transporteres, håndteres og oplagres efter fabrikantens anvisning. Rørene 

skal afskærmes således, at de ikke udsættes for direkte sollys. Rør der er skadet eller 

deformeret (f.eks. bananformet) kasseres. 

6.3.3. Samling af PE-rør 

Skal udføres efter fabrikantens anvisninger med elektrosvejsemuffer af mandskab der 

har praktisk erfaring i udførelse heraf. Svejsere skal have plastsvejsepas efter DS 2383 

USME 10.


side 3 


Specielt skal nedenstående instruktioner for udførelse af en elektrosvejsesamling nøje 

følges. 

Overfladerne skal være helt tørre og rene ved samlingen. Svejsning må ikke foretages i 

tilfælde, hvor samlingen vil komme i kontakt med vand under svejseprocessen, eller 

hvor der kan opstå tryk i røret under svejseprocessen. 

Samlemuffer og T-stykker: 

1. Skær røret vinkelret af og fjern alle grater. 

2. Anbring de rør der skal samles således, at de ligger nogenlunde på linie med 

rørenderne stødende op til hinanden. 

3. Anbring formstykket - uden at fjerne beskyttelsesemballagen - langs med rørene 

og således, at formstykkets midte er placeret ud for rørendernes 

sammenstødningspunkt. 

4. Brug en speedmarker eller lignende til afmærkning på rørene af formstykkets 

længde + 20 mm i hver ende. 

5. Afskrab hele røroverfladen fra det mærkede punkt til rørenden. Gentag samme 

procedure for den anden rørende. 

6. Hvor det er muligt, er det lettest at foretage afskrabningen ved at dreje røret og 

skrabe ovenfra. Såfremt dette ikke er muligt, bør afskrabningen begynde fra 

rørets underside. 

7. Når begge rør er afskrabet, bør man undgå tilsmudsning af overfladerne f.eks. 

ved at trække en ren plastpose over hver rørende. 

8. Fjern formstykkets emballage og skub formstykkets ene muffepart ind over en af 

rørenderne til der opnås kontakt med centerstoppet. Afmærk 

indstikningsdybden på røret. Indsæt på samme vis det andet rør og afmærk 

ligeledes indstikningsdybden. 

9. Enhver bevægelse af samlingen under svejseprocessen skal undgås. Der skal 

altid anvendes fikseringsklemmer i tilfælde af anvendelse af rør, der leveres i 

spoler. Det tilrådes - men er ikke altid nødvendigt - at anvende 

fikseringsklemmer ved samlinger på rør leveret i lige længder. 

10. Fjern de røde beskyttelseshætter over formstykkets elektriske tilslutningsstik og 

tilslut svejsekablerne fra kontrolenheden. 

11. Kontroller opvarmnings- og køletiden, som angivet på formstykket. 

12. Tænd for kontrolenheden ved at dreje den røde knap mod uret. Indtast det antal 

sekunder, der er angivet som svejsetiden. Kontrollér på digitaldisplayet at den 

korrekte tid er indtastet. Tryk derefter på startknappen. Digitaldisplayets 

indtastede værdi reduceres efterhånden som svejsetiden forløber. 

13. Når svejsetiden er udløbet på displayet, vil der være trængt smeltet materiale ud 

i indikeringshullerne, der befinder sig på formstykket umiddelbart ved siden af 

hvert tilslutningsstik. 

14. Fjern svejsekablerne. Lad samlingen i ro under den afkølingstid, som er angivet 

på formstykket. Såvel opvarmnings- som afkølingstiderne skal følge 

anvisningerne. 

BEMÆRK: Tidskompensationen for variable omgivelsestemperaturer er ikke påkrævet 

inden for temperaturområdet -20 oC til + 40 oC. 

6.3.4. Trykprøvning 

Inden samling af kapperør foretages trykprøvning.


side 4 


Sektionsvis trykprøvning tillades, og kan i øvrigt blive nødvendig, afhængig af lokale 

forhold. 

Afspærring af ledningsstrækninger, der skal trykprøves, skal ske med blindflanger eller 

propper, der afstives forsvarligt. 

Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så 

lang tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant. 

Prøvetryk skal være 13 bar. 

Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes så godt som muligt, og vandet skal henstå 

i så lang tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant, og minimum i 

et døgn. Trykket øges til prøvningstryk og vedligeholdes ved efterfyldning af vand. 

Inspektion kan påbegyndes 15 minutter efter nået trykniveau. Trykprøven skal have en 

varighed af minimum 2 timer, og er alle samlinger ikke inspiceret indenfor denne 

periode, skal prøvetiden forlænges. Hvis der konstateres utætheder, skal de utætte 

samlinger repareres, og trykprøven gennemføres på ny som ovenfor beskrevet. 

Tilsynet og Nukissiorfiit skal adviseres så betids at de kan overvære trykprøvningen 

hvis de ønsker dette. Dokumentation for trykprøvning skal tilsendes tilsynet. 

6.3.5. Samling af kapperør 

Efter samling og trykprøvning isoleres samlingerne med rørskåle. 

Samling af ledningens kappe udføres ved at krympemuffen anbringes og påkrympes 

med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt uden luftlommer. 

Påkrympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet. 

6.3.6. Isolering af stikledningsventiler. 

Udføres med tilpassede polystyren rørskåle og eventuelt plader, der tapes sammen og 

påkrympes Bituthene type BITU 1000. Påkrympningen skal ske med jævn varme indtil 

der er opnået en jævn tæt kontakt uden luftlommer og blåfarvning. Alle dele af ventiler 

og blindflanger skal være dækket af minimum 50mm isolering. 

6.3.7. Gennemskylning og renholdelse 

Da ledningerne skal anvendes til forsyning med rent drikkevand, er det vigtigt, at alt 

arbejde med åbne ledningsstrækninger udføres således, at forurening af ledningerne 

undgås. 

Ledningerne skal derfor være omhyggeligt afproppede, således at opstuvet vand 

hindres i at trænge ind i ledningerne. 

Specielt skal det fremhæves, at omgangen med brændstof i nærheden af åbne 

ledninger skal ske med yderste agtpågivenhed. 

Forinden ledningen tilkobles det eksisterende ledningssystem og afleveres, skal der 

ske en effektiv gennemskylning.


7. BETON- OG JERNBETONARBEJDE 



side 1 

Beton- og jernbetonarbejde 

alle i nærværende beskrivelse anførte og på tegningerne viste arbejder, hvoraf særlig 

kan nævnes: 

a) Fundamenter 

b) Dæk 

c) Vægge 

d) Bjælker 

e) Søjler 

f) Levering og opsætning af indvendige elementtrapper 

g) Betonkonstruktioner i terræn 

h) Levering og påføring af koldtflydende asfalt på yderside fundamenter der 

tildækkes af jord/opfyld. 


7.2.1. Betonens delmaterialer 

Kravene i "Forskrifter for betonkonstruktioner" 1. udgave 1996, til betonens 

delmaterialer: Cement, vand, tilslagsmaterialer, plastificerende og luftindblandende 

tilsætningsstoffer, skal overholdes. 

Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse. 

7.2.2. Armeringsjern 

Armeringen skal leveres mærket således, at armeringens oprindelse og kvalitet 

fremgår. 

Der anvendes følgende armeringstype: 

varmvalsede ribbestål med en karakteristisk øvre flydegrænse på minimum 550 MN/m 2 . 

7.2.3. Bindetråd og afstandsholdere 

må ikke være udført af materialer, som kan skade armeringen eller beton. 

Afstandsholdere skal have tilstrækkelig styrke og stivhed og udformes således, at krav 

til dæklag overholdes, og en effektiv omstøbning sikres. Afstandsholdere må endvidere 

ikke forringe dæklagets kvalitet. 

Al bindetråd skal være min. 1,5 mm udglødet. 

7.2.4. Isolering under dæk og bjælker over krybekælder. 

som Isover 39 Terrænplade. (Samlet isoleringstykkelse = 100 mm).


7.2.5. Isolering mod fundamentsvægge i krybekælder 

side 2 


Som Isover 39 Terænplade ført 600 mm ned af vægge fra underside dækisolering. 

(Samlet isoleringstykkelse = 100 mm). 

7.2.6. Isolering i dobbeltfundamentsvægge 

Som Sundolitt G60 i tykkelse som anført på tegninger. 

7.2.7. Indstøbte bolte, profiler, beslag m.m. 

skal være varmforzinkede. Bolte skal mindst være kvalitet 6.8. Stålbeslag leveres under 

smedearbejdet. 

7.2.8. Ankerskinner 

skal være Jordahl type JTA K 38/17/3 og type JTA K 50/30/3. Bolte type Jordahl T-bolte 

leveres under tømrerarbejdet. 

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S 

Ridgårdsvej 66, 9640 Farsø 

Tel: 0045 98 63 19 00 

www.jordajl-pfeifer.dk 

7.2.9. Fjeldankre 

Der anvendes SikaGrout 210 mørtel M16 gevindstænger til fjeldanker. 

Fjeldbolten forankres 1000 mm i sundt fjeld og 600 mm i beton, hvor intet andet på 

tegningerne er angivet. 

Hul til fastgørelse skal være min ø40. 

Gevindstængerne skal placeres med en tolerance på 1 mm. 

7.2.10. Elementtrapper 

Elementtrapper som Daltons type ligeløbstrappe 2.2 samt i henhold til tegningerne. 

Der skal medleveres de nødvendige neoprenehylser, ståldorne samt opklodsninger 

samt filt til mellemlæg. 

Dalton 

Borumvej 30 

8381 Tilst 

Tel. 76 37 77 00 

www.dalton.dk 

Elementtrapperne skal opfylde DS410, 3. udgave 1982´s afsnit 13, Nyttelast op 

bygninger, almindelige trapper. 

Inden bestilling samt levering skal entreprenøren levere dokumentation for at dette er 

overholdt med statiske beregninger. 


7.3.1. Generelt 

Betonarbejdet udføres og kontrolleres efter kontrolklassen: Normal kontrol, i DS 411, 3. 

udgave marts 1984, samt "Forskrift for betonkonstruktioner" udarbejdet af Bygge- og


side 3 


Anlægsstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, 1. udgave, september 1996, med de 

tilføjelser og ændringer, der fremgår af nærværende SA. 

Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse. 

BETONFREMSTILLING 

7.3.2. Blandingsforhold til jernbeton 

Beton type 1:2:3 anvendes såfremt andet ikke er specielt anført. 

Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen. 

7.3.3. Blandingsforhold til klpalag og rensebeton 

Beton type 1:4:6 anvendes til f.eks. klaplag og rensebeton. 

Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen. 

7.3.4. Blandingsforhold til klaplag og rensebeton 

7.3.5. Betonkontrol 

Beton type 1:4:6 anvendes til f.eks. klaplag og rensebeton. 

Såfremt betonen blandes på byggepladsen, deles betonarbejdet i mindst følgende 

kontrolafsnit pr. bygning: 

1. Fundamenter (prøvesæt: mindst 2 sæt inkl. luft og sætmål) 

2. Dæk over krybekælder (prøvesæt: mindst 2 sæt inkl. luft og sætmål) 

3. Vægge i etage 1 (prøvesæt: mindst 2 sæt inkl. luft og sætmål) 

4. Dæk over etage 1 (prøvesæt: mindst 2 sæt inkl. luft og sætmål) 

5. Vægge i etage 2 (prøvesæt: mindst 2 sæt inkl. luft og sætmål) 

6. Dæk over etage 2 (prøvesæt: mindst 2 sæt inkl. luft og sætmål) 

9. Betonkonstruktioner i terræn 

Såfremt betonen blandes på byggepladsen forøges kontrolafsnittene, til det dobbelte 

antal, idet hver af ovenfor anførte kontrolafsnit skal betragtes som 2 kontrolafsnit. 

7.3.6. Fundering af betonvægge. 

Der funderes overalt på fjeldoverflade. De udsprængninger, der er forudsat i projektet, 

fremgår af udsprængningsplanen. 

Under udsprængningsarbejdet er dårlige fjeldpartier foreskrevet bortsprængt, ligesom 

løstsiddende og løstliggende dele fjernes. 

Hvor hældningen af fjeldet under fundamenter er større end 1:3, er desuden forlangt 

den nødvendige stabilitet tilvejebragt, f.eks. ved afsprængning til vandret overflade. 

Hvor fjeldet hælder mellem 1:3 og 1:10 under fundamenter, nedbores evt. ekstra 

fjeldbolte udover de på tegningerne angivne, efter tilsynets skøn og anvisninger. 

Således kan der f.eks. i forbindelse med et ensidigt fald 1:3 under en større del af et 

fundament, efter tilsynets skøn, være behov for ekstra fjeldbolte. 

Revner og lunker i fjeldbunden under fundamenter udstøbes med beton 1:4:6, så 

vandansamlinger undgås.


side 4 


Der udføres drænhuller 100 x 100 mm i fundamenterne placeret umiddelbart over 

fjeldspejl i dettes dybdepunkter, for at hindre indespærring af evt. vand i krybekælder. 

Disse huller skal overalt være placeret under overfladen af reguleret terræn i og 

udenfor krybekælder. Vedr. tørholdelse af krybekælder, se tillige afsnit 3. 

7.3.7. Støbning 

7.3.8. Støbeskel 

Støbning mod frossent underlag må ikke forekomme. Støbeskel skal være rene og 

vandmættede, men overfladetørre inden støbning af ny beton. 

Armering, foringsrør, forankringselementer og indstøbningsdele må ikke forskubbes 

eller lide overlast under vibreringen. 

Støbeskel i dobbelt ydervægge, renses og udføres som vandtætte støbeskel. 

7.3.9. Betonens beskyttelse i hærdeperioden 

Frie overflader skal beskyttes mod kritisk udtørring og konstruktionen som helhed mod 

skadelige temperaturpåvirkninger. 

7.3.10. Støbeforskalling 

Materialer der anvendes til forme, må ikke kunne skade betonen. 

Behandling af forme må ikke bevirke misfarvning af synlige betonoverflader eller på 

anden måde have skadelig virkning. 

Alle udadgående vandrette, og lodrette synlige kanter, hvor andet ikke fremgår af 

tegningsmaterialet, affases ved indlægning og trekantlister af 20 mm bredde i formene, 

med mindre andet er angivet. 

Dækforskalling udføres med pilhøjde, svarende til 1/400 x spændvidden. 

7.3.11. Placering i form 

7.3.12. Afformning 

Armeringen skal fastholdes på en sådan måde, at dens placering i den endelige 

konstruktion er i overensstemmelse med de angivne krav. Foranstaltninger til 

fastholdelse af armeringen må ikke forhindre god omstøbning af armeringen. 

Armeringen skal før støbning, være uden løs rust, olie, jord, snavs, mørtel mv. 

Armeringen må ikke placeres eller nedstikkes i beton, der er udtømt i form, medmindre 

forsvarligheden heraf kan dokumenteres. Det skal sikres, at armeringsstængerne er 

tilstrækkeligt fastholdt mod bevægelse under støbningen 

Afforskallingen skal foretages på en sådan måde og på sådant et tidspunkt, at 

konstruktionen ikke beskadiges eller får større deformationer end forudsat. 

Formhuller udstøbes straks efter afformningen. 

Formhuller i dobbeltydervægge udføres vandtætte. 

7.3.13. Reparation og finish 

Ved valg af materialer og udførelsesmetoder for reparation og finish skal det 

dokumenteres, at krav til konstruktionens holdbarhed og funktion opretholdes.


7.3.14. Transport og opbevaring 

side 5 


Transport og opbevaring af armeringsstål på arbejdsplads skal ske således, at 

mærkning er tydelig og sammenblanding af dimensioner og ståltyper undgås. 

Armeringen må ikke beskadiges, og den skal holdes fri for stoffer, som kan ødelægge 

denne eller betonen, samt forringe vedhæftningen mellem armering og beton. 

7.3.15. Til indvendige synlige betonflader 

anvendes glat forskalling i stål, finér eller lignende. 

7.3.16. Overflade for indvendige betonvægge og lofter 

Overfladerne skal være færdige til maler, d.v.s. at de skal opfylde de forudsætninger for 

synligt beton: se under malerafsnittet. 

Hvis de rå betonoverflader ikke opfylder ovennævnte krav, skal de behandles ved 

udsætning med cementmørtel og slibning med carborundum sten eller ved hjælp af 

sandspartling, til den ønskede overflade er opnået. 

7.3.17. Med henblik på overholdelse af kravene i punkt 7.3.16 

7.3.18. Tolerancer 

skal tilsynet og betonentreprenøren foretage følgende: 

Når den første væg h.h.v. det første dæk er afforskallet, udvælger og afmærker man i 

fællesskab et felt på ca. 10 m 2 , der har udseende som, efter eventuel efterbehandling, 

opfylder kravene i punkt 7.3.16 

Ved tvivlstilfælde i det efterfølgende arbejde i bygningen har man disse felter som 

grundlag for bedømmelsen. 

a) Vægflader må maksimalt afvige 5 mm fra lodlinjen, og hulheder, positivt og 

negativt, målt ud fra en 2 meter lang retskede, må højst være 2 mm. 

b) Vægfundamenters placering må højst afvige 10 mm fra det teoretisk rigtige, 

bestemt ud fra væggenes placering i forhold til modullinjer. 

c) Ingen vægdels placering må afvige mere end ± 10 mm fra den på tegningerne 

viste teoretiske placering. 

d) Afstand mellem tværvægge (modulafstand) ± 10 mm. 

e) Bygningens bredde og totallængde ± 1 o /oo. 

f) Koter og etagehøjder ± 10 mm. 

g) Vægtykkelser ± 5 mm. 

h) Dæktykkelser:- 0 mm + 10 mm 

7.3.19. Indstøbninger 

a) Ankerskinner. 

b) Beslag. 

c) Fundamentselektrode. 

d) El-installationer. 

Indstøbningsdele samt beslag skal være fikserede, så deres placering fastholdes efter 

anbringelse og ved udstøbning af betonen sådan, at den tilsigtede placering i 

konstruktionen opnås.


7.3.20. Huller for gennemføring af installationer 

side 6 


Der udspares de på tegningerne viste huller og udføres den viste ekstraarmering om 

store huller. 

Tilstøbningen af huller i dæk og vægge efter endt rørmontage etc., foretages af murer, 

og er beskrevet udført under afsnit 8. 

Huller i fundamentsvægge der er foreskreven udstøbt efter endt rørmontage foretages 

af betonentreprenøren. 

Ved huller i dæk med areal større end 0,1 m 2 , der skal tilstøbes efter endt rørmontage 

etc., skal dækarmeringen føres ubrudt igennem. 

Hvor armeringen klippes, og ekstraarmering ikke er angivet på tegningerne, indlægges 

en ekstra armering omkring hul eller udsparing, svarende til den overklippede. Denne 

armering forsynes med de nødvendige stødlængder 

(armeringslængde = hulside + 2 x stødlængde). 

Udsparinger i fundamenter for vand- og kloakstik tilstøbes ikke, hvor dette på 

fundamentsplanerne ikke er udtrykkeligt anført. 

7.3.21. Udlægning af isolering i dækforskallingen for dæk over krybekælder, samt 

opsætning af isolering mod fundamentsvægge i krybekældre. 

Udlægning af isolering i dækforskallingen for dæk over etage 1 i pulterum, affaldsrum 

og cykelrum, samt opsætning af isolering mod betonvægge i samme rum. 

100 mm mineraluldsisolering udlægges i dækforskallingen over krybekælder i omfang 

som beskrevet ovenfor. Isoleringen fastholdes af isoleringsdybler der indstøbes i 

betondæk. 

Der opsættes 100 mm mineraluldsisolering mod fundamentsvægge, svarende til en 

pladebredde (600 mm) fra underside dækisolering. Isoleringen monteres med 

isoleringdybler, der indbores i fundamentsvæggene. 

7.3.22. Ankerskinner 

Antal isoleringsdybler der skal anvendes pr. m 2 er iht. leverandørens anvisninger. 

Der monteres ankerskinner i alle dækforkanter langs facader og gavle, samt i 

betonvægge i øvrigt, hvor det fremgår af tegningsmaterialet. 

7.3.23. Elementtrapper 

Udføres i henhold til tegningerne samt leverandørens anvisninger og forskrifter. 

Der udføres de på tegningerne viste udsparinger i vægge for oplægning af 

elementerne. Udsparingerne udstøbes efter montering af elementtrapperne. 

7.3.24. Betonkonstruktioner i terræn 

Der udføres betonkonstruktioner i terræn i omfang og udførelse, som vist på tegn. I 100 

og I 201. 

7.3.25. Fugtisolering af vægge mod jord/opfyld 

Efter reparation af betonstøbningen samt samtlige fundamentsvægge på den mod jord 

vendende side stryges 2 gange med koldtflydende asfalt af anerkendt fabrikat. 

(asfaltemulsion må ikke anvendes). 

Efter første strygning skal alle flader nøje gennemgås med tilsynet, og eventuelle 

reparationer


7.3.26. Fjeldbolte 

foretages. Først herefter udføres anden strygning. 

side 7 


Fugtisolering udføres ved vægge op til 100 mm under fremtidig tilfyldning i krybekælder 

og udvendigt terræn. 

Der anvendes SikaGrout 210 mørtel til forankring M16 gevindstænger i fjeld. 

Borehullets diameter skal for mørtlernes vedkommende normalt være 6-12 mm større 

end boltens, dels af placeringsmæssige og dels af afhærdningsmæssige hensyn. 

Hullerne renses for borestøv. 

Bolten placeres i dybe huller ved hjælp af maskindrevet værktøj, der samtidig med 

vibrationerne befugter (primer) bolten og borehullets vægge. 

Borehullets diameter skal for mørtlernes vedkommende normalt være ø40, dels af 

placeringsmæssige og dels af udhærdningsmæssige hensyn. Hullerne renses for 

borestøv før udstøbningen. 

Der henvises i øvrigt til leverandørens datablad for SikaGrout 210 mørtel for yderligere 

oplysninger vedrørende mørtelproduktet


8. MURERARBEJDE 




side 1 

Murerarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til 

opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der normalt henhører 

under murerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse. 

8.1.2. Arbejdet i hovedpunkter: 

Isolerede afretningslag for klinke- og måttebelægninger 

Støvbinding af betongulve 

Vådrumsmembraner 

Klinker på gulve 

Fliser på vægge 

Måtterammer i vindfang 

Udstøbning af udsparinger samt pudsreparationer 

Tilstøbninger 


8.2.1. Vand 

Arbejder i eksisterende Etape 1, 2 og 3 jf tegning A 080 – A 086: 

Reparation af eksisterende klinkebelægninger 

Vægfliser og gulvklinker i nye baderum 

Afretningslag som underlag for gulvklinker i nye baderum 

Vådrumsmembraner i nye baderum. 

skal være rent ferskvand, fri for bestanddele, der under nogen form kan reducere styrke 

og beskaffenhed eller forårsage saltudslag. 

8.2.2. Cement til beton 

Al beton skal fremstilles af rapidcement. Cementen skal opbevares tørt, beskyttet mod 

regn og jordfugtighed. Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes. 

8.2.3. Grus til beton 

Grus består af sand og sten. Ved sand forstås korn mindre end 4 mm. Stenenes 

maksimale kornstørrelse må ikke overstige 32 mm til jernbeton og uarmerede, pudsfrie 

vægge. Ved specielle tynde konstruktionsdele skal stenene være mindre. Til grovbeton 

må stenenes maksimale størrelse ikke overstige 64 mm. 

Grusmaterialerne skal normalt adskilles ved sigtning i en bunke sand og en bunke sten. 

Bunkerne skal lagres hver for sig. Der kræves til gengæld ikke udført 

kornkurveundersøgelse. Indtogtede materialer må uden sigtning anvendes som sand


side 2 

Murerarbejde 

henholdsvis sten, når sandet indeholder maksimalt 15% sten, og stenene indeholder 

maksimalt 10% sand efter rumfang. Dette skal kontrolleres ved sigteprøve. 

Sand og sten skal bestå af stærke, uforvitrede, uporøse bjergarter. Sand og sten skal 

være fri for urenheder som fx. tang og humus, ler m.m. 

Skærver må indeholde op til 4% stenmel. 

8.2.4. Armeringsstål 

8.2.5. Bindetråd 

Glat armering, st. 37-2, type a i henhold til DS 411. 

Karakteristisk flydespænding 235 MN/m2 for d < 16 mm. 

Forankringsfaktor: ca. 0,3 

Bukkediameter: 2d for d < 12 mm 

3d for d > 12 mm 

Bemærk, at glat armering med d > 10 mm skal forsynes med kroge jf. DS411. I 

tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen R for denne kvalitet. 

Dansk kamstål, type b3 i henhold til DS 411. 

Karakteristisk flydespænding 550 MN/m2. 

Forankringsfaktor: 0,8 

Bukkediameter: 3d for d < 12 mm 

6d for d > 12 mm 

I tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen Y for denne kvalitet. 

Bindetråd skal være 1,5 mm udglødet jerntråd. 

8.2.6. Tilsætningsmidler 

Fabrikatet af luftindblandingsmidlet skal godkendes af tilsynet. Der må ikke bruges 

andre tilsætningsstoffer uden særlig tilladelse af tilsynet. 

8.2.7. Sand og grus 

8.2.8. Cement 

8.2.9. Saltsyre 

skal være rent, fri for muld, organiske bestanddele, salt, ler og lignende, samt være 

med varierende kornstørrelser. Til afretningslag anvendes max. kornstørrelse 2 mm. 

Cement skal være Rapid-cement fra Aalborg Portland. 

Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes. 

Til afsyring skal anvendes syntetisk ren saltsyre. 

8.2.10. Fugtstandsende afdækning 

Som støbeunderlag og murpap skal være Phønix tjærepap.


8.2.11. Vådrumsmembraner 

Vådrumssystem skal være MK-godkendt som smøremembransystem LIP VS 30. 

Vådrumssystem udføres på alle gulve og vægge hvor der monteres klinke- og 

flisebeklædning. 

8.2.12. Isoleringsmaterialer 

8.2.13. Gulvklinker 

Trykfast isoleringsmateriale som Rockwool terrænbatts i tykkelser som vist på 

tegninger 

Klinker på gulve i baderum, personalebad, toiletter, rengøringsrum, skyllerum. 

side 3 

Murerarbejde 

Fabrikat som EVERS, EVERSIGN ARKITEKT 297x 297 x 7 mm mat 6000 Grå, 

skridsikkerhedsklasse A 

Klinker i mellembygning rum 001, trapperum 002, vaskeri. 

Fabrikat som EVERS, SANDSTONE 450 x 450 x10 mm 77423 Grigio, mat grå. 

For beskrivelse af gulvklinker benyttet i bygning 1, se tegn. A.082 og A.083. 

8.2.14. Klinkeklæber og -fugematerialer 

Skal være foreneligt med, og godkendt som del af vådrumssystemet. 

Fugefarve til mørkegrå klinker er lys grå. 

8.2.15. Vægfliser 

Fliser på vægge i baderum, personalebad, toiletter, rengøringsrum, skyllerum. 

Fabrikat som EVERS, EVERSIGN ARKITEKT 97x 297x7 mm 9016, hvid 

blank. 

Fliser på vægge i køkken, tekøkken, aktivitetsrum. 

Fabrikat som EVERS, EVERSIGN ARKITEKT 97x 97x7 mm 7500, grå 

Sokkelfliser i baderum, personale bad, toiletter, rengøringsrum, skyllerum 

Fabrikant EVERS, EVERSIGN ARKITEKT 97x 297x7 mm mat 6000 Grå. 

Sokkelfliser i mellembygning rum 001, trapperum 002, vaskeri 

Fabrikant EVERS, SANDSTONE 97 x 450 x10 mm 77428 Grigio, mat grå. 

For beskrivelse af vægfliser benyttet i bygning 1, se tegn. A.082 og A.083. 

8.2.16. Stålrammer for gulvmåtter 

8.2.17. Støvbinder 

Vinkelskinner 5x25x25 mm galvaniseret stål med skruehuller i vandret flange for 

undersænket skruemontage til underliggende armeret pudslag. Beskrevet under 

”smedearbejde” – monteres af murer. 

Er vandglas som Sika Purigo-5S.




side 4 

Murerarbejde 

Arbejdet udføres i henhold til tegninger, og i nøje overensstemmelse med fabrikantens 

anvisninger. 

8.3.2. Afretningslag 

I alle rum, hvori der udlægges isolerede afretningslag, udføres disse således af 

overside af færdige gulvbelægninger her svarer til overside af færdige gulvbelægninger 

i tilstødende rum, dog med fald i hele rummet mod gulvafløb i rum hvor der forekommer 

gulvafløb. 

I toiletter, forum, mellembygning, vaskeri, rengøringsrum og trapperum udføres 

afretningslag til opnåelse af færdig, vandet klinkebeklædning med overside bindig med 

omgivende lette gulve. 

I vindfang udføres klinkebelagt felt, hvor der beregnes 22 mm forsænkning til måtte. 

Afretningslag svindarmeres med Rio-net eller tilsvarende som udligningsforbindes af 

elektriker. 

Afretningslaget udlægges i blanding 1:3 og overfladen afrettes med retholt. 

Efter afretning komprimeres ved håndkraft ved hjælp af en planke, der bruges som 

stamper og trækkes på lederne. 

Overfladen kontrolleres med retholt, eventuelle lunker fyldes, og der komprimeres igen, 

indtil hele overfladen er plan og fri for lunker og så fast, at man kan træde på den uden 

at sætte mærker. 

Efter afretningen lades overfladen i ro 15-30 min, hvorefter den øverste våde slamhinde 

i et millimeter-tyndt lag trækkes af overfladen med en gummiskraber. 

Overfladen afrives herefter med f.eks. et murerpudsebræt, hvorefter den lades i ro en 

kort tid inden glitningen, der kan udføres med stålglittebræt eller glittemaskine. 

Så snart overfladen kan tåle det og senest efter et døgns forløb, skal slidlaget vandes, 

og i mindst en uge skal overfladen til stadighed holdes våd, hvorefter denne afdækkes 

med plastfolie i min. 2 uger for at undgå for hurtig udtørring. 

Tolerancer: 

Tolerance for planhed: Se under klinker. 

Hvor der etableres fald mod afløb må dette på intet sted være mindre end 1%. Plane 

gulvflader i rum med vandinstallationer må på intet sted have fald væk fra nærmeste 

gulvafløb. Dette skal kontrolleres med vand før udførelse af klinker. 

Uanset fald eller ej skal afretningen ligge i vage langs vægge. 

NB! Afretningslagenes tykkelser er angivet på tegn. nr A090 

8.3.3. Vådrumssystem 

8.3.4. Gulvklinker 

Membranerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 

Udlægges på gulve iht. gulvplaner og rumtegninger 

Klinkebelægning i vådrum oplimes og fuges i nøje overensstemmelse med anvisninger 

givet af leverandør for vådrumssystem.


side 5 

Murerarbejde 

Ved alle tilslutninger mellem klinke på gulv og klinke på væg eller sokkel udføres 

fleksibel fugetætning. Fugen udføres som vist i By og Byg anvisning 200 figur 28 

eksempel B. Bemærk: Der skal anvendes sliptape bag fuge således denne alene 

klæber til klinkernes kanter. 

Tolerancer for færdige plane klinkegulve +/- 2mm på en 2 meter retskede. Tolerancer 

for spring mellem 2 klinker er maksimum 1 mm målt lodret fra kant til kant. 

Tolerancer for fald mod gulvafløb følger bestemmelserne for afretningslaget. 

8.3.5. Afdækning af klinkegulve 

8.3.6. Vægfliser 

Klinkegulve skal afdækkes med hårde træfiberplader umiddelbart efter afsluttet 

udlægning. 

Afdækningen udføres af gulvlægger iht. SA afs. 15. 

Opsættes på vægge iht. rumtegninger. 

I Bo-enhedernes baderum samt i fællesbad opsættes fliser på alle 4 vægsider i fuld 

rumhøjde. 

I personalebad opsættes kun fliser på vægoverflader i bruseniche og på væg bag vask 

og toilet. 

Skårne fliser mindre end en ½ skal om muligt undgås. Fugebredden er 3 mm. 

Fliselim, der påføres med tandspartel, skal opbevares frostfrit. Limen skal være frisk fra 

fabrik (max. 1 år gammel). Der fuges ved rørgennemføringer og væg/gulv samt 

væg/væg i hjørnesamlinger i farve som fugeprodukter. 

Opsætning af vægfliser skal iøvrigt udføres i overensstemmelse med anmodninger i 

SBI-anvisninger 180, Badeværelser, tungt badeværelse i ny bolig. 


Udføres hvor der forekommer gulvmåtter i vindfang som vist på tegn. nr. A040. 

Ved fastgørelse til underlag skal placering af varmeslanger for gulvvarme i pudslag 

iagttages, herunder ved valg af skruelængde. 

8.3.8. Slibning og støvbinding af betongulv 

I rummene 119, 120, 121, 122, 123 og 124 afslibes betongulv til planhed +/- 3 mm på 

en 2 meter retskede. 

Efterfølgende påføres vandglas som arbejdes grundigt ned i overfladen med kost. 

Overskydende vandglas som ikke opsuges skal aftørres omgående. 

8.3.9. Huller og indstøbninger 

Murer udfører tilstøbning af alle huller og udsparinger i støbte konstruktioner efter 

øvrige entreprenører, herunder indstøbning og understøbning af stål-beslag for 

indvendige og udvendige trapper og ramper. 

Omfang af udsparinger i betonkonstruktioner fremgår af betonkonstruktionstegninger 

og tilstøbes af murer efter endt montage og/eller installationsføring.


9. TØMRERARBEJDE 


Almindelige bestemmelser fremgår af SA afsnit 1. 


side 1 

Tømrerarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til 

opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under 

tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse. 


Arbejder i etape 4 

Limtræskonstruktioner 

Tagudhæng 

Ydervægge 


Dæk over bo-enheder 1.sal 

Indvendige bærende træskelletvægge 

Indvendige lette stålskelletvægge 

Installationsskakte og rørkasser 

Undergulv for gulvbelægninger 

Faste gipslofter 

Faste træbetonlofter 

Nedhængte akustiklofter 

Planker og håndliste i terrasser og gangbroer 

Arbejder i eksisterende etape 1, 2 og 3 

Brandsikring af gavl og tag på etape 3 

Nedrivninger i forbindelse med ombygningsarbejder 

Nye baderumsgulve 

Nye indvendige skillevægge 

Nye nedhængte lofter 

Reparationer på eksisterende vægge, gulve og lofter 

9.2.1. Materialer til bærende konstruktioner 

Alle materialer skal opfylde kravene i Dansk Ingeniørforenings norm for 

trækonstruktioner DS 413, 4. udgave, november 1982 og Dansk Ingeniørforenings 

norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983, samt alle heri angivne 

rekommandationer, standarder, m.v. med de ændringer, der fremgår af nærværende 

arbejdsbeskrivelse.


9.2.2. Tømmer, planker, brædder og lægter 

side 2 


Træ til konstruktioner skal opfylde kravene til uklassificeret konstruktionstræ i henhold 

til DS 413, 4. udgave 1982. 

Tømmer må ikke være behæftet med vankant i større omfang, end at samlinger, beslag 

og beklædninger mv. kan udføres og monteres korrekt. 

Besavning skal endvidere være sådan, at der fås tilstrækkeligt brede flader til 

forbindelser og beklædninger. Tømmeret skal have plane og på hinanden vinkelrette 

sider uden vindskævhed samt være berørt af saven i hele sin længde og i mindst 2/3 af 

sidens bredde. Tømmer skal leveres med mål svarende til Dansk Standard DS 146 og 

må ikke være behæftet med bomkant i større omfang end at samlinger, beslag m.v. kan 

monteres i henhold til projektet. Det skal være "ret", hvilket vil sige, at krumningen ikke 

må overstige 1:400. Dog må indtil 5% af stykkerne i én leverance have en mindre, jævn 

krumning i et plan på maksimalt 1:200. 

Fugtighedsindholdet må ikke overstige 18% ved træets levering fra forhandler eller ved 

indbygningen. 

Før træ overdrages til malerbehandling, skal overfladen være fast, ren (slamfri) og tør. 

9.2.3. Høvlet træ og savskåret underlag for udv. Inddækninger m.v 

9.2.4. Limtræ 

9.2.5. Krydsfiner 

Profiler fremgår af detaljetegninger 

Ubenævnt træ til synlig udvendig anvendelse skal være af en kvalitet svarende til 

usorteret (u/s), dvs. sorteringsklasse 1-4. 

Limtræ skal være af kvalitet L40 og leveret af virksomhed godkendt af Dansk 

Ingeniørforenings Lamineringsudvalg (L-mærket). 

Limtræet skal ved indbygning have et fugtindhold på 12% + 3% af tørvægten. 

Til bærende konstruktioner anvendes konstruktionskrydsfiner i henhold til DS 413, 

pkt. 3.4 og tilhørende vejledning. 

Krydsfiner skal være vandfast i kvaliteter som COFI-mærket Douglas Fir Plywood.. 

Plader i indv. vægge (v. vaske og radiatorer): 12 mm DFP; kvalitet BCC, exterior 

Plader som kantforstærkninger ved tagkanter mv, 21 mm DFP; kvalitet BCC, exterior 

Plader til gangbro i tagrum 21 mm DFP; kvalitet BCC, exterior 

De angivne kvaliteter er ved anvendelse af krydsfinér produceret i Canada. Ved 

anvendelse af krydsfinér med anden oprindelse skal leverandør kunne dokumentere 

som minimum tilsvarende kvalitet. 

9.2.6. Søm og skruer i konstruktioner 

9.2.7. Bolte 

Skal være varmforzinkede til udvendigt brug. Der må ikke anvendes dykkere i 

krydsfinér. 

Hvor der ikke er foreskrevet andet, anvendes firkantede søm med karreret hoved og 

længde = 2 x emnetykkelse + 25 mm. 

Kamsøm skal være fa. BMF i dimension som angivet i projekt. 

Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 4.6 efter DS/ISO 898-1.


side 3 


Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsplader- og spændskiver. 

9.2.8. Gennemstiksankre 

9.2.9. Mellemlæg 

9.2.10. Beslag 

Skal være el- eller varmforzinkede eller rustfri. 

Montage, herunder kantafstande, indboring, tilspændingsmoment osv. foretages i nøje 

overensstemmelse med foreskrifter. 

Indpressede mellemlæg ved boltesamlinger skal være varmforzinkede stjernejern eller 

bulldogmellemlæg med dimensioner som angivet i projektet. 

Beslag er fortrinsvis de på ingeniørtegninger viste BMF sømbeslag i de angivne typer 

og dimensioner. 

Andre beslag skal være varmforzinkede. Stålkvalitet 37B efter DS/ISO 630. 

9.2.11. Taggennemføringer og taghætter 

9.2.12. Lim 

overdrages til tømrers opsætning fra VVS-udførende. Tømrer skal ved overdragelsen 

sikre sig at alle nødvendige montageforskrifter er indeholdt i leverancen. 

Til indlimede bolte anvendes en 2 komponent polyurethan eller epoxylim som en af 

følgende: 

Sadofoss, Foss-than 2k 959 med hærder 956 

Casco, Cascobond 1852 med hærder 1853 

Ciba-Geigy, Araldit AW139 med hærder HV998 

9.2.13. Træimprægnering 

Til imprægnering af tømmer direkte eller opklodset på/ved beton anvendes grøn 

Cuprinol eller tilsvarende. 

9.2.14. Opklodsninger til konstruktioner 

Brikker til opklodsning af konstruktioner kan udføres i konstruktions-krydsfinér. Alle 

brikker som er i kontakt med beton skal være dyppet i træbeskyttelsesolie med 

fungicider. 

9.2.15. Dampmembran 

er som klar Monarfol 0,25 mm, med indstøbt armering. 

9.2.16. Varmeisoleringsmaterialer i facader, vægge og loft 

Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 eller 

bedre, i rulleform som Rockwool A rullebatts eller Isover 37. Dimensioner er anvist på 

tegninger. 

Hvor der i indvendige vægge er foreskrevet "mineraluld" kan der frit vælges mellem 

ovenstående produkter.


9.2.17. Varmeisoleringsmateriale ved brandskel 

side 4 


Til varmeisolering udfor brandskel anvendes temperaturstabil ubrændbar formstabil 

isoleringsplade som Rockwool BD-60 Flexi Batts. 

9.2.18. Tråd til fastholdelse af isolering 

Skal være 2 mm galvaniseret jerntråd. 

9.2.19. Stopningsmaterialer 

Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart 

uld. 

9.2.20. Fugeunderlag 

Skal være som Sika Bagstop. 

9.2.21. Fugemateriale 

9.2.22. Vindspærre 

Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer. 

Er overalt som Cembrit 9 mm Internit windstopper. 

Samleprofiler DE-Flex 12 og 13 

Skruer er DE-Flex til træ 

9.2.23. Brandisoleringsplade 

Knauf Fireboard 25 mm 

Anvendes som brandisolering af stålsøjler indbygget i facadevægge i mellembygningen 

9.2.24. Facadeplader, 8 mm fibercementplader 

Udvendig klinkebeklædning er som Ivarsson, 10 x 190 mm Ivarplank Smooth med 

farve antrazit. 

Beklædning i vinduesbånd er pladebeklædning som Ivarsson Frontline Natura 8 mm i 

farve hvid. 

Overfladen skal være imprægneret mod saltudslag og skårne kanter skal imprægneres 

fra fabrik. 

Tilbehør: 

Imprægneringsvæske som foreskrevet af facadepladeleverandør, til 

imprægnering af pladsskårne pladekanter. 

4,8 x 38 mm rustfri træskrue med fladt, rundt hoved, Torx T20 kærv med 

indfarvet skruehoved, med EPDM-gummirondel, som foreskrevet af 

facadepladeleverandør. Regningsmæssig udtræksstyrke for skrue i træ = 

390 N 

EPDM-fugebånd på underlag af træ 45x58 mm trælister for 

klinkebeklædning og 22x58 mm trælister for pladebeklædning


9.2.25. Stålskelet til indvendige pladevægge 

side 5 


Alle skinner mod omgivende bygningsdele skal være i dimension som angivet på 

tegninger og med præmonteret 4 mm polyethen som Gyproc type SKP eller Danogips 

type SKP. 

Rigler/stolper, hjørnestolper, forstærkningsstolper og øvrige dele til skelet skal være fra 

samme sortiment som de valgte skinner. 

9.2.26. Gipskarton på vægge 

Til indvendige vægge og indvendig beklædning af facadevægge anvendes 2 lag 13 mm 

gipskarton med forsænket kant til spartling, som Gyproc Normal GN 13 eller Danogips 

13/1200 A1 

Til vægflader der vender mod toiletrum, forrum til toiletter og samt teknikrum anvendes 

vådrumsplade som Gyproc Robust Vådrumsplade GRIE 13 eller Danogips 13/900 H1. 

Brandgips 15 mm type F1 ved eksisterende gavl i linie 19, hvor denne ændres til 

brandvæg 

9.2.27. Afslutningsprofiler 

Ved alle udadgående hjørner udføres galvaniseret hjørnebeskyttelsesprofil til spartling 

som Gyproc HS 29 eller Danogips HSK. Bemærk at dette tillige er gældende ved 

vinduer i lette facadevægge, idet der ikke efterfølgende opsættes indfatninger i træ. 

Ved alle pladekanter som vil fremstå synlige med fugesamling til anden bygningsdel 

udføres galvaniseret kantskinne til spartling som Gyproc eller Danogips KS13. 

9.2.28. Indvendig bærende træskillevæg, jf. vægtype A 

Dobbelt træskelletvæg med min lyd- og brandkrav på 52dB, BD90 

9.2.29. Indvendig ikke bærende stålskelletvæg, jf. vægtype B 

Dobbelt stålskelletvæg med min lyd- og brandkrav på 52dB, BD90 

9.2.30. Installationsskakte og rørkasser 

Enkeltsidet gipsskillevægge iht tegning A 090 og A 091 

9.2.31. Lofter generelt 

9.2.32. Akustiklofter 

Typer, forekomster samt opsætningsprincipper fremgår af loftplaner tegn. nr. A.041- 

A.044. 

Som Ecophon Focus Ds. For pladestørrelser og omfang, se loftsplaner. 

Lofter monteres med Connect vinkelkant langs vægge. 

9.2.33. Træbetonlofter 

25 mm Troldtekt Akustik Plus med 40mm isolering på bagsiden , grå natur, fin struktur 

(1,5 mm spån), 600x1200 mm 

Fast montering på 45 x 95 brædder med indfarvede montage skruer. Plader tilskæres 

og der udføres 5 mm skyggenot langs alle kanter.


9.2.34. Fast gipsloft 

Glat fast 2 x 13 mm gipspladeloft til malerbehandling. 

9.2.35. Gulvstrøer til lette gulve 

side 6 


Er finérlaminerede styrkeklasse L40 som Kerto Gulvstrø 40x39 mm. Der skal regnes 

strøafstand max. 400 mm samt ekstra strø langs alle rums vægge. 

Leverandør: Moelven Danmark A/S, www.moelven.dk 

9.2.36. Opklodsninger til lette gulve 

Brikker til opklodsning af gulvstrøer skal udføres som bløde brikker ca. 120 x 120mm 

som sammenlimet 12-15 mm blød træfiberplade og 12 mm konstruktions krydsfinér, 

dyppet i træbeskyttelsesolie med fungicider. Ovenpå bløde brikker kan anvendes hårde 

kiler. 

Der skal regnes opklodsningsafstand på max. 440 mm. 

9.2.37. Gulvplader til linoleumsbelægninger 

Omfang iht. gulvplaner A 040. 

Gulvplader er 22 mm gulvspånplade til udlægning som bærende undergulv med fast fér 

og not på alle 4 sider til sammenlimning ved lægning, som Spaandex Gulv V20. 

Leverandør: Novopan træindustri A-S, www.novopan.dk 

9.2.38. Terrasser og gangbroer 

Underlag for gangplanker 95x95mm høvlet fyrretræ 

Gangplanker 45x117 mm rettet og høvlet fyrretræ 

Stålsløjfe 5x30mm (kun på terrasse) 

Håndliste på værn 40x60 mm formskåret håndliste i Jatoba 

9.2.39. Materialer i øvrigt 

Som ikke er beskrevet i ovenstående, men er nævnt i forbindelse med arbejdets 

udførelse eller forekommer nødvendige for opnåelse af det foreskrevne endelige 

resultat, leveres også i tømrerentreprisen og skal svare til gode handelsvarer fra 

anerkendte fabrikker. 


9.3.1. Alment 

Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og i henhold til tegninger, beskrivelse og 

DS 413. 

Det skal påses, at de bestræbelser, der ved planlægningen er udvist for at få bygningen 

tæt, bliver efterkommet ved overlæg af membraner, stopning og fugning m.m. Hvor 

gennembrydning af membran er nødvendig, tætnes der omhyggeligt med tape. 

9.3.2. Afsætning og opmærkning 

af koter og systemlinier udføres af tømrerentreprenøren til brug for samtlige 

fagarbejder. 

Opmærkningen udføres ved tydelig påmaling af undergulve, søjler og vægge.


side 7 


Tømreren sørger for alle nødvendige afmærkninger og hulafsætninger i beton for eget 

arbejde. Indstøbninger er beskrevet under betonarbejdet og udføres af 

betonentreprenøren. 

9.3.3. Generelle krav til facader 

Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet 

etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved 

gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. Prøvning af luftskifte sker på grundlag 

af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af 

luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af 

ventilator. 

9.3.4. Trækonstruktioner 

Skal udføres i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413. 

Tømreren er ansvarlig for konstruktionens forsvarlige afstivning/afsværtning under 

arbejdets udførelse. 

9.3.5. Træsamlinger 

Samlinger skal udføres således, at forbindelserne bliver tætte og effektive. 

Alle beslag, der hindrer en plan beklædning, nedstemmes i konstruktionen. 

Ved samlinger skal berøringsflader være plane. Stød udføres således, at 

konstruktionsdele ikke svækkes. Boltesamlinger skal overalt passe stramt om boltene. 

9.3.6. Afretning af tømmer 

Alt tømmer afrettes på sider, der skal beklædes eller forskalles. 

9.3.7. Bindingsværk 

De på tegningerne viste stolpeplaceringer er retningsgivende for udførelsen af de viste 

ind- og udvendige overfladers afslutninger mod sokkel, tagudhæng, gulv og loft samt 

ind- og udadgående hjørneløsninger. 

Tømmeret skal være i så hele stykker som muligt, og alle stykker skal have mindst 2 

fastgørelser. 

9.3.8. Sømforbindelser 

Udføres som angivet i DS 413. 

Sømplaceringen skal være omhyggelig og i nøje overensstemmelse med tegningerne 

for at undgå revnedannelser i træet. 

Hvor intet andet er angivet, skal sømbeslag udsømmes fuldt ud med ks 40/40. 

9.3.9. Bolteforbindelser 

Alle boltesamlinger udføres med stram tilpasning, og der efterspændes, når udtørring 

har fundet sted. 

Ved indpressede mellemlæg skal sammenpresningen foretages med specialværktøj til 

tæt sammenpresning af træet og må ikke foretages med den for boltesamlingen 

nødvendige bolt. 

9.3.10. Franske skruer 

Der skal forbores for skruen i hele dens længde.


side 8 


For skaftet forbores med bordiameter lig skaftets diameter. For gevindlængden forbores 

med bordiameter lig 0,7 gange skaftets diameter. 

Skruen skal skrues i det for gevindlængden borede hul med nøgle, ikke ved inddrivning 

med hammer. 

Sæbe eller andet ikke-oliebaseret smøremiddel, der ikke skader træet, kan anvendes 

på skruen eller i hullet for at lette montagen. 

9.3.11. Indlimede bolte 

9.3.12. Stålbeslag 

Udføres i henhold til pjecen Indlimede Bolte fra Træbranchens Oplysningsråd, 1. 

udgave, 1987. Alle limede samlinger udføres på fabrik af leverandøren inden levering. 

Til indlimede gevindstænger benyttes epoxy eller polyurethan lim med 

indlimningslængder som anført på ingeniørtegninger. 

Stålbeslag skal svejses på fabrik af svejsere med certifikat til svejsning i det 

pågældende materiale og de pågældende dimensioner. Samtlige svejsesømme skal 

lukkes. 

9.3.13. Isolering med mineraluld 

9.3.14. Vindskærm 

9.3.15. Stopning 

9.3.16. Fugning 

Isoleringen tilpasses overalt omhyggeligt, således at samlinger og tilslutninger mod 

andre materialer bliver tætte. 

Tildannelsen af isoleringsmaterialet skal ske med et skærende værktøj. Materialet skal 

have 1-2% større bredde/længde end det mellemrum, hvori det skal indsættes. 

Hvor isoleringen ligger i flere lag, skal samlingerne forskydes for hinanden. 

Fastholdelse af mineraluld udføres med jerntråd pr. 300 mm. 

Windstopper opsættes med skrueafstand i henhold til leverandørens anvisninger. 

Plader som beskadiges under eller efter opsætning må ikke søges repareret men skal 

udskiftes med nye plader. 

Alle pladekanter ved stød som ved huller og afslutninger skal beskyttes med de 

foreskrevne profiler. Alle steder hvor en samling mellem profil og plade vender en 

åbning opad skal der limfuges mellem plade og profil. 

Profiler skrues til plader og underlag efter leverandørens anvisninger. 

Overalt mellem trækonstruktioner stoppes tæt og fast fra begge sider med fugefilt. 

Udføres overalt, hvor det er vist i projektet samt, hvor man normalt foretager fugning for 

at forhindre vandindtrængning og luftgennemgang. 

Før fugning foretages, primes underlaget, og der monteres fugeunderlag i passende 

dimension. Den indvendige fuge skal slutte tæt til membran og konstruktioner. 

9.3.17. Dampmembran 

Ved opsætning af dampmembran skal det påses, at der udføres klemte samlinger 

overalt. Ved vindues- og døråbninger føres dampmembran ud i lysninger, så den 

danner underlag for senere fugning. Det samme gælder ved øvrige tilstødninger.


9.3.18. Facadeplader 

side 9 


Underlaget skal danne en plan anlægsflade for facadeplader og det skal kontrolleres at 

alle søm- eller skruehoveder er undersænkede. 

Der monteres EPDM-fugebånd på alt underlag af træ. Fastgørelse af fugebånd tjener 

kun som en midlertidig fiksering indtil facadeplader er monteret og kan udføres med 

galvaniserede eller rustfri hæfteklammer eller søm, i bunden af fugebåndet (ikke over 

vulster). Det skal sikres at fugebåndet ligger tæt og plant til træunderlaget. 

Der anvendes 100 eller 120 mm bredt EPDM-fugebånd til underlag for pladestød og 60 

mm bredt EPDM-fugebånd til mellemunderstøtninger. 

Til indvendige og udvendige hjørner anvendes 150 mm bredt EPDM-fugebånd. 

Indbygning af fugebånd skal ske i henhold til leverandørens anvisninger 

Forarbejdning af facadeplader 

Plader skal i videst muligt omfang leveres skåret på fixmål fra fabrik, således at 

forarbejdning på byggeplads minimeres. Pladekanter skåret på byggeplads skal 

imprægneres iht. leverandørens anvisninger. 

Alt skære- og borestøv skal fjernes fra plader umiddelbart efter forarbejdning med en 

blød børste eller klud. Fugtigt støv på pladerne skal undgås og må under ingen 

omstændigheder tørre ind på pladen, da det kan føre til misfarvning og ødelæggelse af 

overfladen. 

Montering af facadeplader 

For at minimere variationer i den færdige overflade skal der så vidt det er muligt 

anvendes plader fra samme leverance på det enkelte facadefelt. 

Facadeplader monteres med den af leverandøren foreskrevne skrue, med 

kantafstande, skrueafstande og placering af skruer i henhold til leverandørens 

anvisninger. 

Rengøring af facadeplader 

Det indskærpes at pladeleverandørens forskrifter for håndtering af skære- og borestøv 

følges nøje. 

Plader skal rengøres samme dag de er monteret, og der skal udføres en slutrengøring 

af hele pladearealet inden aflevering. 

Plader med støv eller kalkslør på overfladen vil ikke blive accepteret, og vil blive 

forlangt rengjort eller udskiftet. 

9.3.19. Vandnæser og inddækninger omkring vinduer m.v 

Leveres iht. SA afs. 13 blikkenslager, monteres af tømrer. 

Inddækninger udføres i bukket 2mm pulverlakeret aluminium i samme farve som 

facadebeklædningen, der tildannes efter prøver på tilhørende træprofiler. Tømrer 

monterer inddækninger med rustfri syrefaste skruer. 

9.3.20. Gipspladevægge 

Opsætning af gipskarton udføres i henhold til tegningsmaterialet og leverandørens 

anvisninger. Synligt paplag skal være glat, helt og uden oprivninger og skader af nogen 

art. 

Rækkefølge for pladernes opsætning skal ske efter samråd med installationsudførende. 

På alle synlige kanter og hjørner udføres de beskrevne beskyttelsesprofiler.


side 10 


Tolerance for den færdige vægflades planhed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt. 

Tolerance for synlige kantafslutningers rethed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt. 

Samlet tolerance for afvigelser fra lodret er 5 mm udmålt lodret fra væggens bund til 

top. 

Alle vægflader afleveres til maler for ilægning af strimler, spartling og maling. 

Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til 

tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden 

gipspladevæg, betonvæg, betonsøjle eller et gipspladeloft udfører maler acrylfuge max. 

4 mm, og hvor en gipspladevæg støder et snedkerparti udfører snedker synlig fuge. 

Grænsedragning mellem tømrers og malers arbejde vedr. de færdige overflader 

fastlægges til at følge retningslinierne i publikationen "Hvor går grænsen" 2. udgave 

2003, Dansk Byggeri, Malerfagets Oplysningsråd, Gyproc og Danogips. 

De i ovenstående publikation viste retningslinier for affasning af kortkanter mm. skal 

følges. 

9.3.21. Underlag for installationer m.v. 

Tømrer udfører diverse løsholter, underlag og pladeforstærkninger i vægge for 

fastgørelse af døre, vinduer, sanitet, installationer m.v. Arbejdet skal tilrettelægges i 

samarbejde med de relevante fagentreprenører. 

9.3.22. Indvendig væg om spindeltrappe 

Udføres som Danogips eller Gyproc systemvæg med stålskellet og 

gipspladebeklædning.. Montering af plader på buet indvendig side udføres iht 

leverandørens anvisninger for montering af gipsplader på buet underlag. 

9.3.23. Indvendig bærende træskelletvæg, vægtype A 

Udføres på 1. sal mellem bo-enheder og gang og skal overholde lyd- og brandkrav til 

lejlighedsskel . Omfang fremgår af etageplaner og snit. Konstruktion fremgår af tegning 

A 090, A 091 og A 092 

Væggene udføres som dobbeltvæg med forskudte stolper og 2 pladelag på hver side. 

På den ene vægside monteres 12 mm konstruktionskrydsfiner. 

NB! På vægflader mod vådrum anvendes vådrumsplade. 

9.3.24. Installationsskakte og rørkasser 

Udføres i omfang som angivet på etageplaner og i konstruktion som angivet på tegning 

A 090 og A 091 

9.3.25. Terrasser og gangbroer 

Udføres i omfang som angivet på gangbrotegninger a 063- A 065 

Omfatter udlægning af gangplanker inkl. underlag på alle udvendige terrasser og 

gangbroer. 

På opholdsterrasse med underliggende beboelse og vaskeri udføres brandsikring af 

undersiden ved montering af stålsløjfe i samlingen af gangplankerne. 

Endvidere udførelse af håndliste i træ på alle værn. 

Den bærende stålkonstruktion udføres under SA afsnit 14 smedearbejde.


9.3.26. Dæk over bo-enheder 1.sal 

Udføres som isoleret træbjælkelag over bo-enheder på 1. sal. 

side 11 


Ved konstruktionsopbygning skal det sikres at brand og lydkrav til lejlighedsskel kan 

overholdes 

9.3.27. Gangbro i tagrum 

Udlægges i de 3 tagrum på overside bjælkelag som underlag for 

ventilationsinstallationer. Gangbroen udlægges i 2 finerpladers bredde i hele 

tagrummets længde. 

9.3.28. Træbetonlofter 

9.3.29. Akustiklofter 

Udføres i h.t loftplaner samt leverandørens montagevejledning. 

Pladerne opsættes med gennemgående skruemontage i underlaget. 

Ved stød mod bygningsdele skæres kanter med rene og rette snitflader, og åbne fuger 

skal fremstå med ens og max 5 mm afstand til tilstødende bygningsdel. 

Det skal påses, at leverandørens anvisninger vedr. håndtering, opbevaring og 

montering nøje følges, idet forkert behandling kan medføre senere drys fra loftpladerne. 

Tømrer skal udføre hultagning for ventilationsarmaturer og øvrige installationer der ikke 

er forberedt fra leverandør. Hultagningen skal ske i samråd med installationsudførende. 

Ved huller hvori monteres materiel med dækkapper må hullets kant ikke være synlig 

efter montage af materiellet. Ved hultagning til materiel uden dækkapper skal kanter 

fremstå med rene snit og med ens afstand på max 5 mm til materiellet. 

Opsætningen skal følge leverandørs anvisninger, specielt hvad nedstropningers antal 

og fordeling af disse angår. 

Hvor der i lofter udskæres for armaturer, udføres forstærkninger for disses ophæng. Fx 

i form af tilskårne brædder udlagt på loftsystemets bæreskinner. 

9.3.30. Pladegulve til linoleumsbelægning 

Før gulvarbejder indledes skal entreprenøren af egen drift sikre sig at de nødvendige 

forudsætninger er til stede - herunder at bygningen er tør og varm. Opvarmning til over 

30°C må ikke finde sted. 

Der udlægges PE-dug på betondæk, hvor der efterfølgende udlægges pladegulve. 

Strøer udlægges med max. afstand på 400 mm og med understøtning pr. 440 mm. 

Langs vægge til 600 mm fra væg udføres supplerende strøer til max. afstand af 220 

mm. Afstand mellem væg og første strø må ikke overstige 80 mm. 

Strøers understøtninger er med blød brik nederst og der må ikke sømmes i den bløde 

del af brikkerne. Under brikker udlægges asfaltpap til aflastning af dampmembran. Ved 

strøsamlinger skal der udføres ekstra understøtning. 

Ved dørsteder skal strøer føres ubrudt igennem. Hvis strøernes placering ikke tillader, 

at de kan føres ubrudt igennem døråbninger, skal der her udlægges 1 m lange ekstra 

strøer gående ca. 400 mm ind i hvert rum, således at der i hver døråbning er mindst 3 

understøtninger for gulvplade. 

Der udlægges 50 mm mineraluldsisolering mellem strøer. 

Gulvplader udlægges i henhold til leverandørens anvisninger. Alle samlinger skal være 

med fer og not og alle samlinger skal limes. Pladerne udlægges i forbandt på tværs af


side 12 


strøer eller bjælker og skrues til disse med undersænkede skruer. Forsænkning for 

skruer er minimum ½ mm og max 1½ mm. 

Fugtindholdet i strøer og plader må højst være 12-14% ved udlægningen 

Efter limsamlingernes afhærdning skal tømrer slibe alle samlinger for splint og 

overskydende lim. 

Tolerancer for gulvpladernes planhed efter lægning er +/- 2 mm på en 2 meter retholt. 

Tolerancer for gulvpladernes afvigelse fra vandret er 4 mm målt på en vilkårligt udlagt 2 

meter retholt. Forud for lægningen skal tømrer opmåle det betondæk som overtages. 

Hvis der konstateres afvigelser fra vandret som gør det uhensigtsmæssigt at opretholde 

bestemmelse om tolerance til vandret skal tømrer uopholdeligt kontakte bygherrens 

tilsyn for aftale om eventuelle ændringer. 

9.3.31. Brandsikring af gavl og tag på etape 3 

Jf tegning A 014 og A 021 udføres brandsikring af gavl og tag på eteksisterende etape 

3 hvor ny mellembygning bygges sammen med eksisterende bygning. 

Eksisterende bræddebeklædning og tagudhæng nedtages i gavlens fulde bredde 

Der opbygges ny væg i stålskellet udfyldt med temperaturstabil mineraluld og beklædt 

med gipsplader. . 

Uden for mellembygningen føres væggen op til underside eksisterende tagflade og i 

mellembygningen føres væggen op til underside af ny tagkonstruktion. 

Uden for mellembygningen monteres afstandslister og ny brandtryk impregneret 

bræddebeklædning. 

I eksisterende bygnings tagrum udføres brandsikring af hele den tagflade der vender 

mod nybygningen. Sikringen foretages ved montering af temperaturstabil mineraluld på 

underside tagplade samt montering af gipsplader. 

9.3.32. Nedrivninger i forbindelse med ombygningsarbejder i etape 1+2+3 

Jf tegning A 082 – A 086 foretages nedrivning af vægge, hultagning til nye 

dørplaceringer samt optagning af gulvplader for etablering af nye baderumsgulve. 

9.3.33. Nye baderumsgulve i etape 1+2 

Jf tegning A 082 – A 086 udføres underlag for etablering af pudslag til klinkegulve i nye 

baderum. 

9.3.34. Nye indvendige skillevægge i etape 1+2+3 

Jf tegning A 082 – A 086 udføres nye skillevægge og lukning af dørhuller i eksisterende 

vægge 

9.3.35. Nye nedhængte lofter i etape 1+2 

Jf tegning A 082 – A 086 udføres nye nedhængte lofter 

9.3.36. Reparationer på eksisterende vægge, gulve og lofter i etape 1+2+3 

Jf tegning A 082 – A 086 udføres reparation på eksisterende overflader berørt af 

ombygninger. 

9.3.37. Huller, udskæringer m. m. i lette konstruktioner. 

Udføres af den entreprenør for hvis arbejde, der skal udføres huller eller udskæringer.


NB! Tømrer udfører huller for el- og vvs-armaturer i loftplader 


side 13 


Alle efterreparationer i tømrerarbejdet udføres af tømrer, også efter andre 

håndværkere. Bolteforbindelser m.v. skal i bygge- og garantiperioden med mellemrum 

efterses og efterspændes efterhånden som træet tørrer ud.


10. TAGDÆKNINGSARBEJDE 




side 1 

Tagdækningsarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger viste ydelser til 

opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der normalt henhører under 

tagarbejdets fuldstændige færdiggørelse. 

10.1.2. Arbejdet i hovedpunkter 

Tagtrapezplader 

Tagisoleringsarbejder 

2-lags tagpapdækning 

Inddækninger omkring taggennemføringer 

Arbejdet omfatter alle leverancer og arbejdsydelser som er nødvendige for at de i 

denne beskrivelse omtalte og på tegninger viste arbejder kan færdiggøres fuldstændigt 

og korrekt. Alle biydelser, som hører med til arbejdets færdiggørelse er omfattet, uanset 

om de ikke er direkte nævnt eller vist. 


10.2.1. Forskrifter 

Dansk Ingeniørforenings Norm for Tyndpladekonstruktioner DS446, 2. udgave sept. 

1984, incl. seneste normtillæg og DS 1063.1 Tagdækningsmaterialer 

Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, lagring, 

beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse mv. skal overholdes. 

A/S Phønix anvisninger og forskrifter for papdækning i Grønland skal følges. 

10.2.2. Højprofilstålplader 

Over nybygningen anvendes højprofilplader som Muncholm type EM-100R/825 med 

tykkelsen t = 1,13 mm. 

Over mellembygningen anvendes højprofilplader som Muncholm type EM-45/900 med 

tykkelsen t = 1,13 mm. 

For fastgørelse af højprofilstålpladerne anvendes de til underlaget egnet selvskærend 

skruer, dog skal der forbores for skruer med underlag af træ. 

Forslag til skruer er angivet på tegningerne, men leverandøren kan levere de til 

underlaget egnet skruer med forelæggelse inde levering hos rådgiveren. 

Tilsvarende skal der leveres boreskruer som BS 4,8x19 mm som skrues i pladerne pr. 

500 mm ved overlap. 

Ved hultagning/udveksling for f.eks. ventilationsgennemføringer anvendes de fra 

leverandøren angivne standardløsninger for forstærkning samt udvekslinger. Endvidere 

anvendes de af VVS-entreprenøren leverede udvekslinger som angivet på tegningerne 

samt afsnit 21.


side 2 


Leverandøren foretager alle beregninger af fastgørelsesbeslag, deres placeringer, 

afstande, samt anvise lægningsmetode for trapezplader, kantforstærkninger mv. 

Ved beregningen anvendes et karakteristisk vindhastighedstryk på 1,60 kN/m2 . 

10.2.3. Tyndplader i øvrigt 

Galvaniseret 2 mm stålplade, stålkvalitet S355 

Der leveres og monteres indskud og bukkede vinkler ved alle vederlag, grater, 

kantafslutninger og vægtilslutninger: 

10.2.4. Dampspærre 

Mellem isolerings underlag og toplag som: Rockwool Rocktæt dampspærre 

10.2.5. Tagisoleringsmateriale 

På alle tagflader, som Rockwool Hardrock Energy 2- lags løsning med: 

• 180 mm Hardrock Energy - toplag 

• 70 mm Hardrock Stålunderlag Energy - underlag 

10.2.6. Fasthold af tagisolering 

10.2.7. Tagpap 

Til fasthold af såvel hardrock Plus Coatede toplag samt Hardrock Stålunderlag Energy 

underlag anvendes som eksempelvis ISO-TAK PS 4.8 skruer med ISO-TAK Plus 48-3N 

med tre tænder. 

Underpap som Phønix PF 3500 SBS, sort, banebredde 600 mm. 

Overpap som Phønix PF 5000 SBS, sort, banebredde 600 mm. 

10.2.8. Forstærkningspap 

10.2.9. Klæber 

10.2.10. Strimling 

Skal være Phønix PF 2500 

Skal være Phønix varmeklæber. 

Til strimling af samlinger i tagplader anvendes svejseunderpap PF 3500 SBS, tykkelse: 

3 mm og bredde: 140 mm. 

10.2.11. Opbevaring af tagpap 

Skal ske på overdækket lagerplads, så det sikres, at pappen holdes tør. 

Rullerne skal stå på et plant underlag med max. 2 ruller over hinanden med x-finer eller 

lignende som trykfordeling. 

Et døgn inden pappen skal bruges, skal den opbevares i et varmt rum. 

10.2.12. Fugematerialer 

Phønix tagfugemasse.


10.2.13. Kantinddækninger på tagafslutningr 

10.2.14. Garanti 

side 3 


Phønix udførelse til Grønland, 1 mm aluminium med imprægneret klæbeflanger. 

Samlinger stødes over samlestykker. 

Entreprenøren skal yde minimum 10 års garanti for papdækningens tæthed og 

holdbarhed. 

10.3. UDFØRELSE 

10.3.1. Varmttagskonstruktioner generelt 

Leverandørerne af den samlede tagopbygning skal foretage alle beregninger af 

dimensioner på fastgørelsesbeslag i underlaget, placering og afstande, samt anvise 

lægningsmetode for trapez-tagplader, kantforstærkninger, tagisolering og tagpap. 

Leverandørerne skal levere og anvise inddækninger og tætninger således at 

tagkonstruktionen efter udførelse er tæt for indtrængning af enhver form for vand, vind 

og sne. 

10.3.2. Højprofilstålplader 

Montering samt oplægning og lægning af højprofilstålpladerne foretages efter 

leverandørens anvisninger og foreskrifter. 

I montagefasen udgør højprofilet en arbejdspladsform, der skal være så stærk, at 

pladen ikke bukker, når man går på den. 

Der udskæres i trapezpladen for ovenlys. Langs den udskårne kant udføres 

kantforstærkninger. 

10.3.3. Lydisolering over skillevægge 

Over skillevægge, og i en afstand på 0,5 m til begge sider af væggen, udfyldes 

bølgebund og bølgetop med formstykker af Rockwool. Isoleringen fastholdes på 

undersiden med tyndplade popnittet til underside trapezplade. 

10.3.4. Dampspærre på højprofilstålplade 

10.3.5. Tagisolering 

Udlægges mellem det nederste og øverste lag tagisolering, med min 100 mm overlæg 

der tapes. Dampspærren overside er mærket med Klasse 1 dampspærre. Den 

mærkede overside skal ved udlægningen vende opad. 

Samlingerne mellem dampspærrens baner skal udføres lufttætte og i øvrigt iht. TOR’s 

anvisninger samt leverandørens forskrifter. 

Isoleringspladerne udlægges helt tæt sammen og forskydes i forhold til hinanden. 

Forskydningen skal foretages på pladernes korte led. 

På stålunderlag udlægges langsiden på pladerne vinkelret på stålpladernes profilering. 

Ved tag med stålunderlag, udfyldes bølgebunde og bølgetoppe over ydervægge med 

mineraluldsisolering i en bredde på 75 cm målt fra yderside af ydervæg (svarende til en 

pladebredde).


10.3.6. Fastgørelse af tagisolering 

10.3.7. Tagpap 

10.3.8. Strimling 

side 4 


Tagisoleringen fastgøres mekanisk ned i underlaget sammen med tagdækningen. 

Til fasthold anvendes eksempelvis ISO-TAK selvskærende skruer. 

De benyttede befæstigelsessystemer, skal være godkendt til formålet og forelagt 

rådgiver inden udførelse. 

Skiverne, som anvendes, skal være min 40mm i diameter og der skal være 

teleskopskiver med en frigang på min 30mm, -dog max 50 % af isoleringens tykkelse. 

Leverandøren af fastgørelser skal levere beregninger af antal og placering af 

fastgørelser iht. DS 409/410. Fastgørelser skal udføres i henhold til anvisninger fra 

leverandøren og Rockwool samt iht. DS409/410 og TOR. 

Underpappen fastgøres mekanisk og med overlæg iht. Phønix’ forskrifter og 

arbejdsanvisninger i Grønland. 

Der udføres inddækninger ved taghætter, tagfod/stern og øvrige taggennemføringer. 

Overpappen udlægges med min. 80 mm overlæg, vinkelret på tagfod og fuldsvejses til 

underpappen. 

Der må ikke forekomme samlinger i de enkelte tagbaner. 

Der må ikke dannes sorte spor af tjære på tagfladen ved arbejdets udførelse. 

Hele tagpapdækningen udføres nøje i overensstemmelse med Phønix’ forskrifter og 

arbejdsanvisninger i Grønland. 

Skal svejses på underpappen på alle tagflader. 

10.3.9. Forstærkningspap 

Udføres ved inddækninger af afkasthætter og ved spring i tagflader. 

10.3.10. Kanter og inddækninger 

Inden overpap pålægges udføres alle tagprofiler og inddækninger. Profiler skal stødes 

over samlestykker. 

10.3.11. Montage af taggennemføringer og hætter 

10.3.12. Fugning 

10.3.13. Asfaltspild 

Tagdækker udskærer huller i tagisolering og opbygger det fornødne underlag for 

korrekt fastgørelse af taggennemføringer. 

VVS-udførende opsætter taghætter og tagdækker udfører inddækninger , modfaldskiler 

mv. 

Ved samlingsdetaljer udføres tætning med fugemasse. 

På synlige forkanter af tagfod skal afrenses


11. SNEDKERARBEJDE 

11.1. ARBEJDETS OMFANG 


11.1.1. Arbejdet omfatter 

side 1 

Snedkerarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger beskrevne ydelser til 

opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under 

snedkerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse. 

11.1.2. Arbejdet i hovedpunkter: 

Vinduer 

Ovenlysvinduer 

Udvendige døre og glaspartier 

Indvendige døre 

Indvendige glaspartier 

Lemme til krybekælder 

Lemme til tagrum 

Røglem i trapperum 

Indfatninger og tilsætninger 

Vindueshylder og gardinkasser 

Håndlister på gange og gelændere/værn 

Akustikfelter på overvægge 

Fast inventar 


Indvendige døre 

Indfatninger og tilsætninger 

Vindueshylder og gardinkasser 

Fast inventar 

11.2. MATERIALER 

11.2.1. Materialer til snedkerarbejdet 

Til alt snedkerarbejde skal for fyrretræs vedkommende anvendes træ efter DS/R 1030, 

standardklasse II. Træet skal være lufttørret og senere tørret på tørrestue. 

Fyrretræ anvendes, hvor intet andet er nævnt. 

Træet skal være nøjagtigt høvlet og kehlet fuldstændig plant og alle profilerede karme, 

rammer og lignende kontrakehles i samlinger. 

Der anvendes træ i så store længder, at unødvendige og skadelige samlinger undgås. 

Træets fugtindhold ved indbygning må ikke overstige en fugtprocent på 9 +/÷ 3.


side 2 


Meget store og/eller løstsiddende knaster, harpikslommer, synlige revner, oprifter og 

kutterslag må ikke forekomme. 

11.2.2. Transport og opbevaring 

11.2.3. MDF-plader 

11.2.4. Spånplader 

Snedkermaterialer skal snarest efter losning bringes under tag eller presenning, 

omhyggeligt stablet og opklodset. 

Materialer til snedkerarbejde, der skal stå blankt, skal særligt beskyttes mod 

beskadigelse af enhver art. 

Til tilsætninger, vinduesplader og inddækninger mv. skal være MDF (medium Density 

Fiberboard) kvalitet Sylvapan K-plade, anvendelsesklasse 2, kvalitetsklasse EN 622-5. 

HLS i de angivne tykkelser. 

Alle synlige kanter udføres med kantlister. 

Fabrikat: Junkers industrier A/S. 

Spånplader skal være Spåndex med glat overflade, i de angivne typer og tykkelser. Alle 

synlige kanter udføres med kantlister. Spånplader må ikke indeholde formaldehyd. 

Fabrikat: NOVOPAN Træindustri A/S. 

11.2.5. Stopningsmaterialer 

Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart 

uld. 

11.2.6. Fugeunderlag 

Skal være som Sika Bagstop. 

11.2.7. Fugemateriale 

11.2.8. Beslag 

11.2.9. Søm 

Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer. 

Alt snedkerarbejde forsynes med beslag af god kvalitet i gangbare typer og i forsvarlig 

styrke. 

Alle udvendige beslag skal være varmtforzinkede eller parkeriserede. Småbeslag af 

jern skal være blødstøbte. 

Alt forniklet eller forkromet beslag skal være af metal. Beslag fremstillet af legeringer af 

hvidbronze må ikke kunne oxydere. 

Fabriksfremstillede snedkerelementer skal, hvor intet andet er nævnt, være forsynet 

med fabrikkens standardbeslag, idet entreprenøren bærer det fulde ansvar for, at de 

anvendte beslag er egnede til det pågældende formål. 

Hvor intet andet er nævnt, anvendes firkantede stifter eller søm med forsænket, 

karreret hoved og tilsvarende dykker i en til den pågældende anvendelse forsvarlige 

dimension. Stifter i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.


11.2.10. Skruer 

11.2.11. Lim 

side 3 


Skruer til samlinger og til fastgørelse af beslag skal være i dertil afpassede 

dimensioner. Skruer i samlinger i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede. 

Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes skruer af tilsvarende materialer og 

behandlet ligesom det pågældende beslag. 

Til alt "blankt" arbejde, der skal behandles eller lakeres, anvendes ren snedkerlim, der 

ikke må indeholde fedt eller syre. 

Til alt udvendigt arbejde anvendes CASCOFEN 1701. 

Til øvrigt arbejde anvendes kunstharpikslim. 

11.2.12. Generelle krav til vinduer og vinduessfacader 

Vinduesfacader, vinduer og udvendige døre skal som udgangspunkt opfylde kravene 

beskrevet af VinduesIndustrien i ”Tekniske bestemmelser 7. udgave, rev. 1. december 

2008”. 

For lufttæthed klassificeres vinduesfacader i henhold til DS/12207, ved et gennemsnit 

af måling ved over- og undertryk på 1.600 Pa 

For vandtæthed klassificeres vinduesfacaderne i henhold til DS/EN12208, ved et 

overtryk på 1.600Pa 

Tæthedsprøvning skal udføres i henhold til DS/EN 1026 for lufttæthed og DS/EN 1027 

for vandtæthed. 

11.2.13. Beslåning, vinduer 

11.2.14. Glas 

Skal være dimensioneret til svær belastning - institutionsbrug. 

Eventuelt synlige beslagdele skal overfladebehandles som omgivende ramme. 

Greb skal udføres i matslebet aluminium. Fabriksstandard. 

Ruder skal være 3-lags termoruder med argonfyldning og en blød 

lavemissionsbelægning eller tilsvarende til opfyldelse af minimum varmeisolerende 

egenskab: U værdi = 1,0 W/m 2 K. Afstandsprofil/spacer mellem glas skal være med lav 

kuldebro som "warmedge". 

Glas i ruder skal udover dette leve op til de på tegningerne angivne specielle krav for 

personsikkerhed 

Udover de i partierne isatte glas skal der til driftherre afleveres en ekstra rude pr. 

rudeformat/type 

De på facadetegninger markerede partier forsynes med sikkerhedsglas som 

hærdet/lamineret. 

11.2.15. Udvendige vinduer V1-V10 

Som VELFAC type 200i 

Vinduespartier med faste og gående rammer med 90mm karm, Rammedimensioner 

samt formater som angivet på vinduesoversigt tegn. nr. A 050 

Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier samt partiernes 

befæstigelse til underlaget og samling af partier som skal samles på byggeplads.


side 4 


Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk 

vindtryk som angivet i kapitel 1. 

Vinduer udføres med type 3 fals (til 15mm indfatninger), type 50-800 påforing under 

bundkarm og et ekstra tætningsbånd. 

Der benyttes Velfac montagebeslag til fastgørelse af vinduet i sider, top og bund. 

11.2.16. Udvendige dørpartier UD1-UD3 

Leverandør som SCHÜCO system FW50+HI.iht tegning A 051 

Kuldebroisolerede aluminiumprofiler og tilhørende komponenter Evt. 

profilforstærkninger udføres skjult i profilhulkammer. 

Alle tilslutninger udføres med EPDM dug som vind og vandspærre. 

Gående dørrammer udført med specialkarm for indbygning i facadesystemet leveres 

med motoropluk og tryk for åbning. Føringsvej og kabling fra dør til tryk, samt 

tilslutning, udføres af elektriker. 

Leverandøren skal dimensionere de samlede partier samt partiernes befæstigelse til 

underlaget og samling af partier som skal samles på byggeplads. 

Dørpartierne skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk 


Til dørpartileverancen hører alle montagebeslag mv. samt skinner til fastgørelse af 

tilsætninger mv. 

Overfladebehandling 

Pulverlakering min. 80 my med forudgående kromatering. 

Samtlige udvendige døre forsynes med karmoverføringer. 

11.2.17. Ovenlysvinduer OV1-OV4 og UD1-UD3 

Leverandør som SCHÜCO system FW50+HI.iht tegning A 050 

Kuldebroisolerede aluminiumprofiler og tilhørende komponenter Evt. 

profilforstærkninger udføres skjult i profilhulkammer. 

Alle tilslutninger udføres med EPDM dug som vind og vandspærre. 

Gående vinduesrammer udført med specialkarm for indbygning i facadesystemet 

leveres med motoropluk og tryk for åbning. Føringsvej og kabling fra vindue til tryk, 

samt tilslutning, udføres af elektriker. 

Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier samt partiernes 

befæstigelse til underlaget og samling af partier som skal samles på byggeplads. 

Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk 


Til vinduesleverancen hører alle montagebeslag mv. samt skinner til fastgørelse af 

tilsætninger mv. 

Overfladebehandling: Pulverlakering min. 80 my med forudgående kromatering. 

11.2.18. Indvendige glaspartier V13-V15 

Leverandør som Swedoor iht tegning A 050 

Runde vinduespartier med faste rammer, i formater som angivet på vinduesoversigt . 

Karme udføres i træ i dybde svarende til tilstødende vægge (teoretisk mål + 5 mm). 

Vinduer udføres med brandklassifikation som angivet på brandplaner, tegn. A.015.


11.2.19. Indvendige glaspartier V11-V12, V16-V17 


Vinduespartier med faste rammer, i formater, som angivet på vinduesoversigt. 

side 5 



Vinduer udføres med brandklassifikation som angivet på brandplaner, tegn. A.015. 

11.2.20. Indvendige massivdøre D1, D7, D9-D11, D13, D15, D17, D18 



Dørplader er massive trædøre. 

Dørplader og karme leveres færdigmalede fra fabrik i farver i henhold til farveoversigt. 

Dørplader og rammer udføres så de som samlet parti lever op til de på tegningerne 

angivne krav vedr. lyd og brand. 

Alle dørplader udføres med sparkeplade i rustfrit stål. 

Døre for hvilke der stilles brandklassifikationskrav medleveres bundskinne 5x50mm 

rustfrit stål som afleveres til udførende for gulvbelægninger. 

Alle klassificerede døre skal være mærket. 

11.2.21. Indvendige døre og glaspartier D4-D6, D8, D12, D14, D16 

Leverandør som Swedoor iht tegning A 051Karme udføres som produktstandard 


Dørplader er glasrammedøre 

Dørplader, karme og glaslister leveres færdigmalede fra fabrik.. 

Glas, dørplader og rammer udføres så de som samlet parti lever op til de på 

tegningerne angivne krav vedr. lyd, personsikkerhed og brand. 

Døre for hvilke der stilles brandklassifikationskrav medleveres bundskinne 5x50mm 

rustfrit stål som afleveres til udførende for gulvbelægninger. 

Alle klassificerede døre skal være mærket. 

11.2.22. Indvendige skydedøre D2, D3, D19 

11.2.23. Dørpumper 


D19 er udepåliggende skydedør med indfatninger på to sider. D2 + D3 indbygges i 

væg, jf. normalkonstruktion væg type F. 

Dørplader er massive trædøre. 

Dørplader og karme leveres færdigmalede fra fabrik i farver i henhold til farveoversigt. 

Alle dørplader udføres med sparkeplade i rustfrit stål. 

Ved D3 skal loftskinne for loftlift skal føres gennem topkarm, jf. tegninger for 

loftliftsystem. 

Som system Dorma TS93. 

Til enkeltfløjede døre benyttes Dorma TS93 N. 

Til enkeltfløjede døre med ABDL benyttes Dorma TS93 EMF.


Til dobbeltfløjede døre benyttes Dorma TS93 GSR. 

Til dobbeltfløjede døre med ABDL benyttes Dorma TS93 GSR-EMF. 

Omfang: 

11.2.24. Dørstop 

Alle udv. døre og indv. brandklassificerede døre, undtaget døre mærket ”M” på 

brandplan A015. 

side 6 


Under el-entreprisen leveres, monteres og tilsluttes lukketryk, inkl. føring og kabling, til 

ABDL-døre. 

Alle døre udføres med dørstop i rustfrit stål og sort gummi som Carl F 

11.2.25. Reparationsmaling 

I alle dør- og vinduesleverancer skal der medsendes et sæt reparationsmaling i kulør 

som det pågældende dør- eller vindueselement. 

11.2.26. Beslag og befæstigelser mod tilstødende bygningsdele 

Rustfrit stål iht. DS 412. Aluminium iht. DS 419. Varmforzinket stål efter DS/ISO 1459, 

1460 og 1461 

Rustfrie stålskruer A4. 

11.2.27. Røgudluftningslem L1 

Som Lumex RRL, karmindermål 1000 x 1000, karmhøjde 500, med hvælvet PCkanalplastplade. 

Under elentreprisen leveres og monteres udløsningstryk ved brandcentrale (?), samt 

åbnetryk umiddelbart ved røgoplukket, samt føringsveje, kabling og tilslutning for 

samme. 

Ovenlyset skal være godkendt iht. DS/EN 12101-2. 

11.2.28. Inspektionslemme L2-L4 

Skal være i format som angivet på tegn. nr A051. 

Fabrikat : som Daloc 

Type: Pulverlakede uisolerede ståldøre 

Karm: Stålkarm 

Brandklasse.: BD-30 

Overflade: Pulverlakeret stål 

Greb og besætning i rustfrit stål. Lemmene forsynes med selvlukkende hængsler. 

11.2.29. Nøgler og cylindere 

Cylindere og nøgler udføres i låsesystem 

Låsekasser er som RUKO Evolution (til både alm døre og smalprofildøre) 

Cylindere er som RUKO system dp+ 

Elslutblik i omfang som beskrevet i EL-ingeniørprojekt 

Indtil bygningens aflevering monteres midlertidige cylindere i yderdøre.


Snedkeren er ansvarlig for nøgler til dørene. 

side 7 


Nøgler skal opbevares under arbejdets gang, og må ikke udleveres til anden person 

uden tilladelse fra byggeledelsen. 

Før ordring af endelige cylindre vil bygherre udlevere nøgleskema. 

Der leveres 3 nøgler med mærke til hver dør. 

11.2.30. Greb og besætninger 

System CARL. F 2000 type ”Gøteborg” med langskilte 

Dørhanke på udv. og indv. vindfagsdøre er som D-line, højde 600 mm 

11.2.31. Fodlister af træ 

11.2.32. Tilsætninger 

er 15 x 56 mm, fyrretræsprofil til maling. 

Indvendige om vinduer, ovenlys og yderdøre skal være 15 mm Sylvapan MDF. 

11.2.33. Håndlister på indvendige trappeværn 

Ved udvendige og indvendige trapper (med undtagelse af spindeltrappe)– udføres i 

Jatoba eller Iroko 

Udføres iht tegningsmateriale og påskrues nedefra. 

11.2.34. Fast inventar som HTH 

Der leveres og monteres fast inventar i omfang og udførelse som vist på tegn. nr. A076 

Alle faste bordplader leveres med vaske isat og alle armaturer for brugsvand leveres og 

monteres under andre entrepriser. 

Fabrikat skal være som HTH, model XD Concept sort Eg på hvide låger 

Følgende kravspecifikationer skal være opfyldt: 

Korpus: 

Hvid korpus opbygget i 16 mm spånplade belagt med slidstærk, rengørings- og 

miljøvenlig melamin. 

Alle høj- og underskabssider i hyldeskabe skal være forsynet med med 

kombinationshuller med 3.2 cm. afstand, der muliggør individuel placering af hylder og 

inventardele. 

Synlige udvendig korbussider er laminatbelagt . 

Forkanter i slidstærkt kunststofmateriale (ABS) 

Bagbeklædning i 3mm lakeret træfiberplade. 

Alt plademateriale skal overholder skandinaviske og tyske miljønormer. 

Hængsler, greb m.m. 

Hængsler med selvlukkende clip-on hængsel meden åbningsvinkel på 110° og skal 

kunne justeres i tre retninger med ”Soft-luk” funktion. 

Låge og skuffe-bøjlegreb bredde 128 mm, udført i mat stål som HTH shape 

Skuffer: 

Skuffer med enkeltsidede metalsider og 1,6 cm kraftig bund og gennemtestet 

rulleudtræk på metalskinne forsynet med stop. Skufferne skal være godkendt til 25 kg 

Skabslåger:


side 8 


Skabslåger i 1,9 cm højtrykslaminatbelagtplade. Lågen er kantet med en 9,0 mm skrå 

skjult massiv trækantliste. 

Alle trækanterne er overfladebehandlet med slidstærk lak.. 

Aflåselige skabe leveres med Ruko-lås 

Bordplader: 

Rustfri 30mm stålbordplader med isvejst vask med rustfri stålgavle. 

Bordpladekanter udføres med svagt affaset kant. 

11.2.35. Fast inventar som ERFA Inventarfabrik 

Der leveres og monteres fast inventar i omfang og udførelse som vist på tegn. nr. A076 

Garderobe i rum 107 og rum 206 

Enkelt garderobestativ på ben. 

Pulverlakeret stel i farven i RAL 9010 

Bøjlestang, hattehylde og taskerist i galvaniseret stål. 

11.2.36. Personalegarderobe som BLIKA G-41-3055 

Der leveres og monteres fast inventar i farve og type som eksisterende 

personalegarderobeskabe i omfang og udførelse som vist på tegn. nr. A076 

11.2.37. Fast inventar i eksisterende bygning 

Der leveres og monteres fast inventar i omfang og udførelse som vist på tegn. nr. A082, 

A083, A084 og A085 

11.2.38. Gardinkasser 

Der monteres gardinkasser langs alle vinduesfacader. Omfang og placering fremgår af 

etageplaner, og loftplaner. 

Geometri og monteringsbeslag som vist på tegning A 092 

11.2.39. Vinduesplader 

Der monteres vinduesplader langs alle vinduesfacader. Omfang og placering fremgår af 

etageplaner. 


11.2.40. Håndlister på gange 

Der monteres håndliste på væg i den ene side af alle gangarealer. Omfang og 

placering fremgår af etageplaner. 

33x167 mm lamineret planke med afrundet overkant. Håndlisten leveres fra fabrik i 

færdige afpassede stykker og med færdig malet overflade. 


11.2.41. Akustikfelter på overvægge 1.sal 

Som Ecophon Wall Panel A, 40 mm beklædt med glasfibervæv (texona) 

Pladerne leveres i mål 1200x1200mm med tilhørende kant og montageskinner. 

Der leveres 12 stk. til individuel opsætning i hvet af de 3 gangarealer (i alt 36 stk). 

Pladerne leveres i 4 forskellige farver


11.3. UDFØRELSE 

11.3.1. Tegninger og mål 

side 9 


Arbejdet udføres efter detailtegninger. Dimensioner gælder det færdigt bearbejdede 

træ. 

11.3.2. Samlinger og gehringer 

11.3.3. Snedkertræ 

Alle samlinger udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Således skal modsvarende 

flader ved stød, fugninger, pløjninger, tapninger, sinkninger og andre samlinger ligge 

tæt mod hinanden. 

Ved alle gehringer skal de sammenløbende profiler passes nøje mod hinanden. 

Ved arbejdets aflevering skal alle synlige flader og kehlinger være glatte, uden 

ujævnheder, oprifter eller andre beskadigelser. Snedkertræet skal overalt være pudset 

glat med sandpapir - kanter skal være brækket, og fladerne skal fremstå uden 

kutterslag. 

11.3.4. Spånplade, Krydsfinér og MDF 

Efter tildannelse og montage skal pladens synlige overflade være glat. Tydelige porer, 

oprivninger, slagmærker og lign. må ikke forekomme. Søm fra montage skal være 

dykket og skruer være undersænket. Pladerne skal være uden skader i hjørner og 

kanter, og uden oprivninger af kanter efter tilskæring. 

11.3.5. Maskinarbejde 

11.3.6. Beslåning 

Der skal tages hensyn til det større svind end normalt forårsaget af tørt klima i 

Grønland. 

Beslåning udføres omhyggeligt og på fagmæssig måde. 

Nedladning af beslag skal være nøjagtig i plan med træet. 

Montering af beslag i bygningen, såsom påsætning af greb, knager, skilte m.v. skal ske 

efter malerarbejdets udførelse. 

11.3.7. Udvendige vinduer og døre 

Monteres iht leverandørens anvisning og tegningsmaterialet. 

Der opsættes tilsætninger og inddækninger udvendigt og indvendigt som angivet på 

tegninger. 

Karme fastgøres med skruer gennem forborede, undersænkede huller. Huller lukkes 

med plastpropper i karmens farve. 

Leverandøren skal foretage alle beregninger og anvisninger af fastgørelser, samt 

levere og anvise inddækninger og tætninger således at vinduerne efter indbygning er 

tætte for indtrængning af enhver form for vand, vind og sne.


side 10 


Leverandøren skal udarbejde monteringsdetaljer til brug for entreprenørens montage. 

Disse detaljer samt produktionstegninger skal fremsendes til de projekterendes 

gennemsyn inden produktionen igangsættes. 

Karakteristisk vindtryk til beregninger fremgår af SA afsnit 1. 

11.3.8. Stopning og fugning 

Omkring alle udvendige døre og vinduer stoppes fast og tæt fra begge sider. Stopning 

afsluttes med fugeunderlag i passende dimension. Forud for fugning primes underlaget 

i fornødent omfang. Der fuges indvendigt og udvendigt omkring udvendige døre og 

vinduer. Fugen skal slutte helt tæt til membran og karme. Forskrifter fra leverandør skal 

nøje følges, således at fugen bliver glat, regelmæssig og i rette dimension. 

11.3.9. Indvendige døre og glaspartier 

11.3.10. Dørstoppere 

11.3.11. Fodlister 

Monteres i henhold til leverandørens anvisninger og tegningsmaterialet. 

Karmhuller lukkes med plastpropper i karmens farve. 

Bemærk at der stoppes om alle partier og udføres synlige fuger i henhold til 

detaljetegninger. Ved brandklassificerede døre skal stopning udføres til opfyldelse af 

brandkrav. 

Monteres ved alle udvendige og indvendige døre til fastgøring på gulv eller væg. 

Placering aftales med bygherrens tilsyn. 

Fodlister og tilsætninger afleveres til maler for grundbehandling. 

Fodlister opsættes iht. tegninger i alle rum undtaget rum hvor der udføres klinkegulve. 

Monteres med forsænkede skruer til spartling. 

11.3.12. Fast inventar 

Alt vist og beskrevet inventar opsættes iht. tegninger, hvor elementerne er beskrevet 

samt i henhold til fabrikantens anvisninger. 

Skabene samles efter fabrikantens anvisninger. 

Skabe og bordplader er færdigbehandlede fra fabrik, hvorfor der skal tages særligt 

hensyn hertil. Dele med beskadigede overflader skal udskiftes. 

Ved skabe udføres tilsætninger. Tilsætningerne lægges i fugemasse. 

Armaturer for brugsvand leveres og monteres af andre fag. 

11.3.13. Akustikfelter på overvægge 1.sal 

Opsættes på betonovervæg i hver af de 3 gangarealer på 1. sal. 

Pladerne monteres iht leverandørens anvisninger 

11.3.14. Indvendige synlige fuger 

Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til 

tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden 

gipspladevæg eller et gipspladeloft udfører maler acrylfuge max. 4mm, og hvor et 

snedkerparti støder til en omgivende bygningsdel og hvor væg støder til synlige dele af 

limtræskonstruktioner udfører snedker synlig fuge.


11.3.15. Efterreparationer 

11.3.16. Efterpasning 

Der udføres efterreparationer på snedkerarbejdet efter såvel egne som øvrige 

entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang, og om fornødent i flere omgange. 

Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes. 



Efterpasninger ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende udstrækning: 

Svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning end 3 mm, skal afhjælpes ved 

efterkiling af karmen. 

Rammestykker med gennemgående sprækker skal udskiftes. 

Ved svind i gulv/vægkonstruktion, der giver luft under fodlister større end 3 mm, 

opsættes fejelister. 

Alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst, skal fastgøres.


12. GLARMESTERARBEJDE 

Forekommer ikke. 

Glasarbejder ved vinduer og døre er beskrevet under snedkerarbejdet. 

side 1 

Glarmesterarbejde


13. BLIKKENSLAGERARBEJDE 




side 1 

Blikkenslagerarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit og på tegninger viste ydelser til opnåelse af de 

foreskrevne resultater samt alt, hvad der normalt henhører under blikkenslagerarbejdet 

for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse. 



13.2.1. Aluminium 

Inddækninger af vandnæser på facade 

Kraver og inddækninger på tag 

Løskanter og indskud på facader og tag 

Inddækninger – profiler fremgår af detaljetegninger – bukkes i 2,0 mm aluminium. 

Inddækninger pulverlakeres 

Samlemuffer udføres dog i tykkelse 0,5 mm 

13.2.2. Forzinket stålplade 

Skal være stålplade i tykkelse som angivet på tegninger. Pladen skal være bukket før 

den varmtforzinkes til klasse B. 

Anvendes ved skjulte indskud i tag og facader samt ved overgange imellem disse. 

13.2.3. Søm og skruer 

skal være rustfrit stål med skruehoveder indfarvet som det emne der skrues i. 


13.3.1. Inddækninger 

Inddækningsprofiler afleveres til tømreren som tildanner i længde og monterer. 

Udføres iht detaljetegninger; A091 og A092. 

Udføres som inddækning af vandnæser på vinduer og døre, indskud og løskanter i 

overgange mellem tag og facade. Inddækningen fastgøres med rustfri stålskruer. 

Længdesamlinger skal stødes over underlag/samlemuffe.


14. SMEDEARBEJDE 




side 1 

Smedearbejde 

Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende 

tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der 

normalt henhører under smedearbejdets fuldstændige færdiggørelse. 


Indvendig spindeltrappe 

Rækværker på indvendige trapper 

Rækværker på udvendige terrasser, gangbroer og støttemure 

Stålkonstruktion i udvendige terrasser og gangbroer 

Gitterrist i udvendig gangbro 

Måtterammer i vindfang 

Stolper i stål placeret i mellembygningen 

Stålbeslag 



14.2.2. Stål 

Entreprenøren har ansvaret for, at de leverede materialer er i overensstemmelse med 

de specificerede krav. Endvidere, at svejse- og montagearbejdet udføres i henhold til 

de foreliggende planer gældende for arbejdet. 

Ved udsendelse af materialer til montagepladsen i Grønland skal der tages de 

nødvendige forholdsregler for at sikre, at materialerne ikke beskadiges. 

Som konstruktionsmateriale skal anvendes stål i henhold til DS 412, materialegruppe I, 

der opfylder kravene i DS/EN 10025. 

Stålet skal være svejselig med hensyn til den anvendte svejsemetode. 

Alt stål skal leveres med certifikat efter DS/EN 10204 eller andet certifikat der mindst 

modsvarer dette. 

Prøvningsomfanget skal mindst svare til omfanget i DS/EN 10025. 

Stålet skal være fri for overfladefejl. Tæringer som følge af rustangreb må max. udvise 

rustgrad B efter ISO 8503-1. Slaggeindeslutninger, revner, lagdeling, buler mm, der er 

skadelig for konstruktionens fremstilling, anvendelse og styrke må ikke forefindes. 

Stål, der under og efter forarbejdningen viser sig, at være af utilfredsstillende 

beskaffenhed til givne formål, må ikke anvendes. 

Der henvises til DS/EN 10163-1 og DS/EN 10163-2 vedrørende overfladekvalitet, 

fjernelse af eventuelle fejl.


side 2 

Smedearbejde 

Svejsematerialets flydespænding skal mindst være lig med grundmaterialet. 

14.2.3. Stålkvalitet 

Valset stangstål, bjælker, profiler, plader skal være i kvalitetklasse Fe 360 B for 

indvendigt placerede stålkonstruktioner og beslagtyper, og kvalitetsklasse Fe 360 C for 

udvendigt placerede stålkonstruktioner, begge kvalitetsklasser i henhold til DS/EN 

10025. 


14.3.1. Svejsning 

Alle svejsesømme skal udføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i 

henhold til sømklasse B, efter DS 412. 

Svejsesømme udføres i videst muligt omfang kontinuerligt om pladekanter. Radius for 

aflastningshuller er 25 mm. 

Reparationer af svejsefejl skal udføres ved opmejsling eller -fugning af de defekte dele 

efterfulgt af eftersvejsning. 

Uregelmæssigheder i og på pladeoverfladerne hidrørende fra svejsning (svejsestænk, 

slaggerester mv.) skal fjernes. 

Svejsearbejdet skal udføres af folk, som har certifikat i henhold til gældende dansk 

standard. 

14.3.2. Overfladebehandling af stål 

Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DIF´s anvisning for 

"Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner", NP-154-R, udgave, febr. 1982. 

Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes ved varmforzinkning i henhold til 

korrosionsklasse 3. 

14.3.3. Pulverlakering af stål 

14.3.4. Montage 

Stål på indvendige trapper og værn skal udføres med Pulverlakering min. 80 my med 

forudgående kromatering. Kulør RAL 7039 

Stålkonstruktioner skal monteres således, at de på tegningerne angivne hovedmål på 

stålkonstruktionerne overholdes i henhold til tolerancekravene. 

Det må påses, samlingernes anlægsflader er nøjagtig plane, passer nøje sammen og 

er uden urenheder såsom snavs, olie, fedt, mv. Enhver skade, som eventuelt er opstået 

i anlægsfladerne skal omhyggeligt udbedres. Bolte, møtrikker og underlagsskiver skal 

være let olierede samt helt fri for rust og andre urenheder. Der anvendes 

underlagsskiver under møtrik. 

14.3.5. Beskyttelse af stålkonstruktioner 

Entreprenøren skal indtil arbejdet er afleveret, beskytte stålkonstruktioner mod 

deformationer og beskadigelse af overfladebehandlingen. 

Udbedring af skader må kun ske efter aftale med byggeledelsen og de beskadiget dele 

kan forlanges kasseret.


side 3 

Smedearbejde 

Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet ved 

varmforzinkning, foretages, iht NP-154-R, pkt. 3.3.3.8 Montageskader. 

14.3.6. Stål i udvendige gangbroer og rækværker 

Udføres som vist på tegn. A 063, 064 og 065 

Alt stål korrisionsbeskyttes med varmforzinkning for udvendig brug. 

Vanger og værn udføres som sammensvejste elementer i bredde svarende til 2 stk. 

værn. 

14.3.7. Gitterrist i udvendig gangbro 

Udføres I niche ved hovedindgang som vist på tegn. A 063, 064 og 065 

Risten udføres med maskevidde 25x50 mm med tilhørende ramme for nedsænkning i 

niveau med gangplanker. 

14.3.8. Stålsøjler i mellembygning til etape 3 

Til bæring af langsgående limtræsdragere mellem etape 4 og mellembygning. 

Fremgår af tegning A 014 samt I 222-0. 

Søjlerne korrisionsbeskyttes til indvendig brug. 

14.3.9. Udvendige værn ved mellembygning 

Udføres som vist på tegn. nr. A 066 for nedstøbning i beton. 

Stålhåndlister forsynes med skruehuller Ø 7 mm pr 25 cm for montage af træhåndliste. 

14.3.10. Værn på indvendig betontrappe fabr. DALTON 

Værn er beskrevet på tegn. A 061 som DALTON, type X1 – med pulverlakeret 

overflade 

14.3.11. Indvendig spindeltrappe 

Udføres som vist på tegning nr. A 062 

Trinbakker leveres med underkonstruktion for linoleumsbelægning. 

Stål korrisionbeskyttes og pulverlakeres. 


14.3.13. Beslagtyper 

Udføres i omfang som vist på tegning A 040 samt A 091 og A 092 

Vinkelskinner 5 x 25 x 25 mm galvaniseret stål med skruehuller i vandret flange for 

undersænket skruemontage til underliggende armeret pudslag. 

Vinkeljernsramme leveres til mures nedstøbning. 

For samling og montering af limtræs- og trækonstruktioner fremgår af Ingeniørtegning


15. GULVBELÆGNINGSARBEJDE 



Arbejdet omfatter 

side 1 

Gulvbelægningsarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit nævnte, og på tilhørende tegninger viste, 

nødvendige ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der 

normalt henhører under gulvbelægningsarbejdet for arbejdernes fuldstændige 

færdiggørelse. 



Linoleumsbelægninger på pladegulve 

Linoleumsbelægning på trin og repos på indvendige trapper 

Montering af gulvskinner 

Lamelmåtter i vindfang 

Gulvafdækninger på færdiglagte gulve 


Ny linoleumsbelæg i ombyggede arealer 

Montering af gulvskinner 

Gulvafdækninger på færdiglagte gulve 

15.2.1. Linoleum til linoleumsbelagte gulve 

Marmoleum Farve Real 3136, concrete, 2,5 mm 

Marmoleum, Farve Real 3137, slate grey, 2,5 mm 

Leverandør: DLW Armstrong 

Typer og forekomst fremgår af tegn. nr. A040 

Linoleumsbelægninger til etape 1, 2 & 3: som eksisterende i kulør, type og tykkelse 

15.2.2. Lim til belægninger 

15.2.3. Svejsetråd 

skal leveres af GSO-leverandør medlem og være foreneligt med såvel underlag som 

belægning. 

er som DLW smeltetråd i farve som belægningen. 

15.2.4. Spartelmaterialer 

Spartelmasse skal være stærkt bindende til underlaget og brudfast mod almindelig 

færdsel. 

Entreprenøren har det fulde ansvar for, at den anvendte spartelmasse er den til det 

pågældende arbejde bedst egnede.


15.2.5. Gulvskinner 

Gulvbelægningsfabrikantens anvisninger skal nøje følges. 

side 2 


Til udførelse under brandklassificerede døre er 5x50 mm poleret rustfrit stål til montage 

med undersænkede rustfri skruer. Skinnerne leveres af snedker. 

15.2.6. Måtte i vindfang. 

Som KÅBE KOMBI TEKSTIL. Udlægges i stålrammer (lagt af murer). Tykkelse = 22 

mm 

15.2.7. Gulvafdækningsmaterialer 

Gulvafdækningsmaterialer skal være 3,2 mm hård oliehærdet træfiberplade 



Arbejdet skal udføres af faguddannede folk og ledes og kontrolleres af fagkyndig 

arbejdsleder. 

Gulventreprenøren skal godkende gulvunderlagets tilstand, før arbejdets 

påbegyndelse, og skal i den forbindelse foretage nødvendige fugtmålinger i gulvet, 

således at han på grundlag af disse kan påtage sig det fulde ansvar for sin egen 

entreprises konditionsmæssige udførelse. 

Enhver belægning skal efter klæbning nedtromles med en gummibelagt tromle med 

vægt min. 70 kg. 

Gulvbelægningerne skal lægges, før fodlisterne opsættes af snedkeren. 

Iøvrigt gælder, at fabrikantens lægningsanvisninger nøje skal følges for de enkelte 

produkter. 

15.3.2. Spartling af gulve 

Gulvene spartles i fornødent omfang for opnåelse udfaldskrav for belægningen. Inden 

spartling påbegyndes, skal underlaget forstryges med egnet primer, støvbinder eller 

lign. 

Spartling udføres med spartelbrædt således, at den danner en absolut plan flade uden 

ujævnheder. 

Efter udtørring slibes overfladen, så den er fri for grater, overgange o.s.v. 

Såfremt den færdige spartling maskinslibes, skal der primes før klæbning af belægning. 

Øvrige gulve må kun spartles efter aftale med bygherrens tilsyn. Skruehuller må aldrig 

spartles. 

Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper 

15.3.3. Lægning af gulvbelægninger 

Forud for lægning kontrolleres underlagets evne for opnåelse af de stillede udfaldskrav. 

Alle belægninger skal lægges iht. leverandørens lægningsvejledninger. Læggeretninger 

skal aftales med bygherrens tilsyn. 

Belægningerne skal opbevares i opvarmet rum (min. +18 0 ) og skal udrulles i tilpas god 

tid forinden klæbning, så en tilstrækkelig akklimatisering er opnået.


side 3 


Samlinger og hængefolder belastes i fornødent omfang til klæbemidlet er fuldstændig 

afbundet, og spor af klæbemiddel i samlinger o.s.v. fjernes straks efter klæbningen på 

en sådan måde, at den anvendte rensevæske ikke trænger ned og ødelægger 

klæbestoffets bindeevne. 

Inden aflevering af arbejdet renses belægningen for eventuelle pletter på en sådan 

måde, at der ikke efterlades skjolder. 

Udfaldskrav: 

15.3.4. Stålskinner 

15.3.5. Rengøring 

Belægningen skal fremtræde som glat, plan, jævn og sammenhængende overflade 

uden skyggedannende forskydninger. Svejsninger skal ligge fuldstændigt bindig med 

belægningen. 

Tolerance for planhed skal overholde følgende krav: 

+/- 1 mm på en 2 meter retholdt 

+/- 0,3 mm på en 25 cm retholdt 

Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper. 

Monteres under døre uden dørtrin i.h.t. døroversigt. 

Skinnerne skæres ned i gulvbelægningerne og fastgøres med undersænkede rustfri 

stålskruer. Gulvbelægning fritskæres til ca. 4 mm fuge hvori der udføres svejsning med 

smeltetråd. 

Belægninger renses for pletter, limrester, støv og lign. straks efter udlægning på en 

sådan måde, at der ikke efterlades skjolder. 

Affald og overskudsmaterialer fra egne arbejder bortkøres. 

15.3.6. Afsluttende arbejder 

15.3.7. Afdækninger 

Linoleumbelægningen eftergås med følgende behandling: 

Afvaskning med vaskeplejemiddel. 

Overfladebehandling med voks (polish). 

Evt. kanter og flader, der har sluppet underlaget, limes. 

Alle gulve, afdækkes umiddelbart efter lægning med 3,2 mm masonitplader. Alle 

samlinger tapes. 

Afdækning af klinkegulve skal koordineres med murer således at gulve kan afdækkes 

umiddelbart efter færdiggørelse. 

Afdækning skal løbende vedligeholdes frem til slutrengøringen igangsættes af maler 

iht. afs. 16. 

15.3.8. Vedligeholdelse 

Gulventreprenøren skal ved arbejdets aflevering sørge for, at der i alle rengøringsrum 

opsættes rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for gulvbelægningerne. 

Vejledningen skal være på grønlandsk og dansk.


15.3.9. Overskudsrester 

side 4 


Rester i formater større end 500 mm på mindste led afleveres til driftsherren til brug for 

kommende småreparationer. 

15.3.10. Særligt for gulvarbejder i eksisterende bygninger 

Eksisterende belægning fjernes. 

Før ny linoleumsbelægning udlægges, eftergås undergulv for lunker og limrester der 

skønnes at være af en størrelse der påvirker det færdige gulvs kvalitet. Specielt hvor 

eksisterende væg fjernes og undergulv retableres af tømrer, skal man være 

opmærksom på dette. 

Undergulv skibes og efterspartles i fornødent omfang før udlægning af linoleum.


16. MALERARBEJDE 




16.1.2. Nybygning 

Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende 

tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der 

normalt henhører under malerarbejdets fuldstændige færdiggørelse. 

Arbejdet omfatter i hovedtræk indvendigt malerarbejde af: 

Udvendigt træværk 

Limtræskonstruktioner 

Stålkonstruktioner 

Gipsvægge 

Betonvægge, dragere og søjler 

Beton- og giplofter, friser mv. 

side 1 

Malerarbejde 

Tilsætninger, lister og inddækninger samt andet snedkertræ opsat til maling 

Synlige rør 

Udlægning af acrylfuger 

Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet 

Gulve i teknik og depotrum 

Slutrengøring 

16.1.3. Eksisterende bygninger 1 + 2 + 3 

Arbejdet omfatter i hovedtræk indvendig malerarbejde i områder berørt af ombygning 

og/eller udskiftning af løst inventar: 

Nye og eksisterende vægge 

Nye og eksisterende lofter 

Nye og eksisterende fodlister og andet snedkertræ 

Synlige rør 

Udlægning af acrylfuger 

Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet 

Slutrengøring



16.2.1. Materialer, generelt 

side 2 

Malerarbejde 

Materialerne skal være lys-, vand-, kalk- og olieægte og svarende til normer for 

malervarer, udarbejdet af De Danske Maleres Forsøgsstation og Brancheforeningen for 

Lak- og Farveindustrien. 

Entreprisen skal udføres med fabriksfremstillede materialer og i nøje 

overensstemmelse med leverandørens angivelser. De i beskrivelsen anførte materialer 

af bestemt fabrikat angiver type og kvalitetsniveau. 

Vandbaserede materialer skal under transport og ophold på byggepladsen sikres 

effektivt mod frost. Frostskadede materialer skal straks fjernes fra byggepladsen. 

16.2.2. Kvalitetsprøver 

16.2.3. Farveprøver 

16.2.4. Stillads 

16.2.5. Arbejdslys 

Forud for hver behandlingstype kan bygherrens tilsyn forlange en prøve afsat. Prøvens 

omfang og placering aftales med tilsynet. Når prøven er gennemtør udfører maleren 

tapeprøve og afsmitningskontrol under tilsynets overværelse. Når prøven er godkendt 

daner den norm for behandlingstypens udførelse. 

Farver der ikke er beskrevet i nærværende, vil blive oplyst senere i et særligt 

farveskema. 

I tilbuddet skal være indeholdt anvendelse af 

- 5 forskellige farver til indvendige vægge, 

- 5 forskellige farver til indvendigt træværk 

I tilbuddet skal være indeholdt afsætning af farveprøve for hver farve i omfang ca. 1 m² 

pr. farve samt korrektion af halvdelen af de angivne farver efter udførelse af prøve. 

Bemærk at farveprøver ikke er normgivende for behandlingernes kvalitet. 

Nødvendige stilladser for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet. 

Nødvendigt arbejdslys for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet. 


16.3.1. Almene anvisninger og krav 

Forlangte prøveudførelser og afsætning af passende kulørprøver foretages og indstilles 

til godkendelse. 

De foreskrevne materialer, behandling, udfalds- og godkendte prøveudførelser 

beskriver tilsammen det ønskede resultat. 

Malerentreprenøren skal forebygge stænkpletter af maling m.v. på facader, 

belægninger, elementer og udstyr med færdigbehandlet overflade etc. ved fornøden 

tildækning, således at forurening og beskadigelse under malerentreprisens 

gennemførelse undgås.


side 3 

Malerarbejde 

Malerentreprenøren skal etablere den for arbejdets upåklagelige udførelse fornødne 

kunstige belysning på hvert arbejdssted. 

16.3.2. Behandling, generelt 

Før nogen grunding eller anden påstrygning påbegyndes, skal pågældende overflade 

være ren og tør. Efter hver behandling skal der gives tilstrækkelig tid til tørring. 

Den færdige behandling skal være fast, fri for fede kanter og ensartet uden knopper og 

ujævnheder. Træværk må ikke uden forbehold grundes, hvis fugtighedsindholdet 

overstiger 15%. 

Alt tømrer- og snedkerarbejde, der skal malerbehandles, skal grundes inden 

opsætning. Grundingen skal foretages indendørs i opvarmet rum 

16.3.3. Tildækninger 

Malerarbejde må ikke udføres ved temperaturer lavere end +10 0 C. 

Malerentreprenøren er pligtig til udover, hvad der er fastsat i "Almindelige 

bestemmelser for alle fag", at udføre reparationer efter andre håndværkere samt 

almindeligt forekommende malerreparationer. Reparationer efter kontrol af 

udfaldskravenes overholdelse skal udføres for malers egen regning. Reparationer skal 

udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes. 

16.3.4. Materialeoplag, affald 

Det påhviler malerentreprenøren selv at sørge for passende materialeoplag på 

byggepladsen. Malevarerester og lign. må ikke tømmes i bygningens afløb, men skal 

samles i beholdere og fjernes fra byggepladsen, ligesom malerentreprenøren er 

ansvarlig for skader som følge af spild af malervarer og lign. 

Materialer som spildes på terræn skal ufortrødent fjernes og bortskaffes. 

16.3.5. Slutrengøring 

Malerpletter og stænk fjernes overalt. Maling fjernes fra faller, rigler og lignende 

bevægelige beslagdele. 

Alle plakater og mærkater fjernes undtaget de mærkater på døre og vinduer som 

angiver en sikkerhedsklassifikation eller er en fastmonteret vejledning i anvendelse og 

vedligeholdelse. 

Rengøring foretages umiddelbart inden byggeriets aflevering, og omfatter rengøring af 

alle overflader, herunder rengøring af malede flader, sanitetsudstyr, gulve, skabe, 

bordplader, inventar m.v. samt polering af alle glasflader. 

Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige 

de pågældende bygningsdele eller udstyr. 

16.3.6. Udlægning af acrylfuger 

Alle steder hvor to malerbehandlede bygningsoverflader mødes, og hvor snedker ikke 

udlægger synlig fuge, skal maler udføre acrylfuge op til 4mm bred. 

Fuge udlægges om nødvendigt ad 2 eller flere omgange for opnåelse af fuldstændig 

tæthed i samlingen og nøjagtigt, skarpt stød. 

16.3.7. Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet 

Maler udfører reparationer hvor det er påkrævet efter transport og montage.


side 4 

Malerarbejde 

I tilbuddet skal være indeholdt et samlet omfang svarende til 2 mindre pletreparation på 

hver bygningsdel, hvor fx. et dørsæt incl.karm og dørplade regnes som een 

bygningsdel. 


Udføres såvel efter egne som øvrige entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang og 

eventuelt i flere omgange. 

Reparationer skal udføres, så de ikke kan ses, men heller ikke savnes. 

16.4. MBK BEHANDLINGSFORESKRIFTER 

16.4.1. Limtræskonstruktioner 

Omfatter synlig del af limtræskonstruktion i nybygning 

Nybehandling Træværk, indvendig 

MBK-EDB April 2004 Blad nr. V 4244 

Byggemateriale Limtræ, konstruktion 

Funktionsklasse I Ingen sær. æstetiske og/eller funkt. krav 

Forventet udfald Ensartet, lukket og glat flade 

Slutbehandling Plastlak 

Kodenummer 00-1 

Forudsætninger 

Flader skal være rene og glatte (uden ujævnhed fra overfladeopfugtning, uden skader 

fra maskinbearbejdning og uden meget synlige kutterslag). Svagt bølget flade og netop 

synlige spring imellem de enkelte lameller må forekomme. Barkringsknaster, 

harpikslommer og udbedringer må forekomme i mindre omfang. Rådknaster og 

knasthuller må ikke forekomme. Revner i træ eller limfuge max. bredde 1,0 mm og 

længde 30% af emnet, men lille overskridelse i visse lameller må forekomme. 

Samlinger skal være tætte og i plan. Fugtighed 9-15 vægt%. 

Vejl. prøvemetode: Træfugtighed 

Behandlingsanvisning 

- kitning 

- 2 gange plastlak, transparent: Glans 40 

Mellemslibning og afstøvning er indeholdt 

NB: Behandling på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt:_____ 

Afsmitning: Afsmitning, kl. 8-10 

Egenskaber 

Behandling til tørre sekundære rum eller hvor bygningsdelen er uden særlige 

funktionelle krav. Gennemslag fra knaster kan forekomme. 

Plastlak, pigmenteret giver en transparent/gennemsigtig, halvmat film. Har rimelig 

slidstyrke og rengørlighed ved anvendelse på indendørs træværk. Begrænset 

vandbestandighed. 

Findes i udgave med acryldispersion alene samt i udgave med UV-filter, med voks og 

med pigmentering.


16.4.2. Betonvægge, søjler og dragere 

Omfatter alle synlige betonoverflader på vægge, søjler, dragere og dækforkanter. 

Nybehandling Vægge 


Byggemateriale Beton, pladsstøbt, glat form BPS-BO 34 

Funktionsklasse II Æstetiske og middel funktionelle krav 

Forventet udfald Dækket, lukket, glat og jævn flade 

Slutbehandling Plastvægmaling på filt/væv 


side 5 

Malerarbejde 


Reference: BPS-publikation 24, 1989 - specifikation BO 34. 

Glat til ru pladsstøbt betonflade med udbedringer som ensartet filtset flade, hvor 

tapetopsætning (med tilfredsstillende resultat) kræver spartling eller hvor 

malebehandling uden porer og med ensartet udseende kræver omfattende spartling. 

Toppe og grater er fjernet. Revner, spor, søm-, prop- og clampshuller er udfyldt. Lokal 

planhedsafvigelse ±1 mm. Generelt ±3 mm/1 m. Ved samlinger ±5 mm/1 m jævnt 

stigende/faldende. Porer op til 20 mm i diameter. For porer mellem 10-20 mm dog max 

50 stk. pr. 10 m². Porer er ikke i ansamlinger. Hvidtør overflade. Ingen væsentlig 

afsmitning. Sammenhængsstyrke min. 0,8 MPa. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning og Trækprøve 


- slibning 

- 2 gange pletspartling med sandspartelmasse 

- 2 gange fuldspartling med sandspartelmasse 

- filtsning/slibning 

- grunding med plastgrunder/alkydgrunder, vandig 

- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv): som mikrolit 

- 1 gang plastvævfylder 

- 2 gange plastvægmaling, glans:10 

Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1 


Egenskaber 

Behandling til vægge i tørre rum, fx kontor, korridor og opholdsrum, med middel 

æstetiske og middel funktionelle krav. Planhed bestemmes af specifikationer til 

underlaget. 

Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 5- 

10). Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af 

kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg. Fås i udgave med særlig lav emission. 

Ved kritisk sidelys, valg af effektvirkning eller særlig kulør, kan ekstra behandling være 

nødvendig.


16.4.3. Betonlofter 

side 6 

Malerarbejde 

Omfatter lofter i rum hvor der ikke er foreskrevet nedhængt loft iht tegning A041-A044 

Nybehandling Lofter 

MBK-EDB Februar 1999 Blad nr. V 1132 

Byggemateriale Beton, pladsstøbt, glat form BPS-BO 19 



Slutbehandling Plastvægmaling 



Reference: BPS-publikation 24, 1989 - specifikation BO 19. 

Glat betonflade med udbedringer som ensartet filtset flade uden påfaldende overgange. 

Filtsespor må ikke ses ved tapettest. Toppe og grater er fjernet. Revner, spor, søm-, 

prop- og clampshuller er udfyldt. Lokal planhedsafvigelse på +0,2 til -1 mm. Generelt ±3 

mm/1 m. Ved samlinger ±5 mm/1 m. Porer op til 5 mm i diameter. Porer mellem 2-5 mm 

dog max 200 pr. 10 m². Porer er ikke i ansamlinger. Hvidtør overflade. Ingen væsentlig 

afsmitning. Sammenhængsstyrke min. 0,8 MPa. 

Suppl. krav: Samlinger skal stå med skrå kant og fyldt fuge. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Trækprøve 


- 2 gange pletspartling med sandspartelmasse 

- 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse 

- filtsning/slibning 

- grunding med plastgrunder 


Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-1 


Egenskaber 

Behandling til lofter i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor. 



kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg. 

Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig. 

Fås i udgave med særlig lav emission.


16.4.4. Gipspladevægge 

side 7 

Malerarbejde 

Omfatter alle forekomster af vægge, overvægge og vægpåforinger med overflade af 

gipspladebeklædning. 

Nybehandling Vægge 


Byggemateriale Gipsplade, forsænket kant til spartling 

Funktionsklasse III Æstetiske og høje funktionelle krav 


Slutbehandling Acrylplastvægmaling på filt/væv 



Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret 

kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket, 

men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være 

glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med 

beskyttelsesprofiler. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning 


- spartling af samlinger og ilægning af strimmel samt spartling af profiler og skruehuller, 

udføres efter den pågældende gipspladeleverandørs anvisning 

- slibning af spartlede flader 


- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv):som mikrolit 

- 1 gang plastvævfylder 

- 3 gange acrylplastvægmaling, glans:10 

Behandling af pladevægge i toiletter, rengøringsrum og ved køkkener udføres som for 

øvrige pladevægge, men med afsluttende acrylplastmaling i glans 40. 

Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1 


Egenskaber 

Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og 

trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav. Planhed bestemmes af 

specifikationer til underlaget. 

Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som 

afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af 

kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin. 

Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.


16.4.5. Vægge i eksisterende bygninger 

side 8 

Malerarbejde 

Omfatter alle vægge i rum hvor der er foretaget ombygning eller udskiftning af inventar 

Vedligehold Vægge 

MBK-EDB April 2003 Blad nr. V 2879C 

Byggemateriale Gipsplade 


Nuværende behandling Acrylplastvægmaling på filt/væv 

Tilstand og behov C: Almindeligt vedligehold 


Slutbehandling Acrylplastvægmaling 



Overfladen er: 

stort set intakt (enkelte små huller/revner), 

fastsiddende og bæredygtig, 

uden væsentlig afsmitning, 

uden misfarvning, 

let tilsmudset. 

C-anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve·Krydssnit 


- vask 

- udgipsning 

- reparation af revnet filt/væv 

- 2 gange acrylplastvægmaling, glans: 10 



Egenskaber 

Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og 

trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav. 

Behandling C viser et rettidigt vedligehold med samme kulør. 

Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som 

afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af 

kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin. 

Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.


16.4.6. Gipspladelofter 

side 9 

Malerarbejde 

Omfatter faste gipslofter i rum hvor der ikke er foreskrevet nedhængt akustikloft iht 

tegning A040-A044 

Nybehandling Lofter 

MBK-EDB Februar 1999 Blad nr. V 1228 

Byggemateriale Gipsplade, forsænket kant til spartling 


Forventet udfald Dækket, lukket, udfyldt og struktureret flade 

Slutbehandling Plastvægmaling på kridering 



Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret 

kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket, 

men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være 

glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med 

beskyttelsesprofiler. 


- 1 gang spartling af samlinger og ilægning af strimmel 

- 2 gange spartling af samlinger og 2 gange pletspartling af skruehuller med 

spartelmasse 

- slibning af spartlede flader 


- 1 gang plastkridering i svær konsistens 

- rulning til ensartet struktur 




Egenskaber 

Behandling til lofter og overvægge i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor. 



kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg. 




16.4.7. Lofter i eksisterende bygninger 

Omfatter alle faste gipspladelofter i rum hvor der er foretaget ombygning 

Vedligehold Lofter 

MBK-EDB Februar 1999 Blad nr. V 1229C 

Byggemateriale Gipsplade 


Nuværende behandling Plastvægmaling på kridering 


Forventet udfald Dækket, lukket, udfyldt og struktureret flade 

Slutbehandling Plastvægmaling 




stort set intakt (enkelte små huller/revner), 



uden misfarvning, 

let tilsmudset. 

C-anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve 


- vask 

- udgipsning 




side 10 

Malerarbejde 

Egenskaber 

Behandling til lofter og overvægge i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor. 

Behandling C viser et rettidigt vedligehold med samme kulør. 

Plastvægmaling er diffusionsåben. Overfladen er mat (glans 5-10). Egenskaber som 

afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af kvalitet, kulør og glans. 




16.4.8. Snedkertræ 

Omfatter fodlister, indfatninger og tilsætninger, samt alt øvrigt snedkertræ. 

Nybehandling Træværk, indvendig 


Byggemateriale Træ, fyr, massiv, høvlet, kl. J2 



Slutbehandling Plastemalje 



Malerarbejde 


Trækvalitet: Klasse J2, DS/EN 942 

Flader skal være rene, uden ujævnhed fra overfladeopfugtning og uden misfarvning fra 

biologisk angreb, samt glatte (uden skader fra maskinbearbejdning og skæmmende 

kutterslag). Samlinger og stød skal være tætte og i plan uden skæmmende slibespor. 

Knaster over 2 mm, knasthuller og harpikslommer må ikke forekomme. Propning er 

tilladt. Revner må ikke forekomme. 

Skærpet krav: Fugtighed 6-10 vægt%. 

Vejl. prøvemetode: Træfugtighed 


- grunding med plastalkydgrundmaling 

- 1 gang pletspartling med acrylplastspartelmasse 

- 2 gange fuldspartling med acrylplastspartelmasse 

- 1 gang plastmellemmaling 

- 3 gange plastemalje, glans:40 

Isolering/shellakering, kitning, mellemslibning og afstøvning er indeholdt. 

NB: Grunding på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt: 

- Fodlister Grundes på alle flader og kanter inden opsætning 


Afsmitning: Afsmitning, kl. 10 

Egenskaber 

Behandling til tørre rum med æstetiske og høje funktionelle krav. 

Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. 

Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe 

smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af 

vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk


16.4.9. Snedkertræ i eksisterende bygning 

side 12 

Malerarbejde 

Omfatter fodlister, indfatninger og tilsætninger, samt øvrigt snedkertræ i rum berørt af 

ombygning. 

Vedligehold Træværk, indvendig 

MBK-EDB April 2004 Blad nr. V 4179C 

Byggemateriale Træ, massivt, høvlet 


Nuværende behandling Plastemalje 







stort set intakt (slidt, enkelte små huller/revner), 



uden gennemslag fra knaster, 

tilsmudset. 

Anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve·Knivprøve 


- vask og slibning 

- pletspartling med acrylplastspartelmasse 

- pletning med plastemalje 

- 2 gang plastemalje, glans:40 

Mellemslibning og afstøvning er indeholdt. 



Egenskaber 

Behandling til tørre rum hvor bygningsdelen har høje æstetiske eller funktionelle krav. 

Behandlingen anvendes ved almindeligt rettidigt vedligehold med samme kulør. 

Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. 

Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe 

smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af 

vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk.


16.4.10. Varmtvalsede stålrør 

Omfatter alle synlige vand og varmerør 

Nybehandling Metal 

MBK-EDB Juni 2005 Blad nr. V 7048 

Byggemateriale Stål, varmvalset · rør/profiler 

Funktionsklasse C1 Meget lav korrosiv påvirkning, indvendig 

Forventet udfald Dækket og lukket flade 




Varmvalset stål (sort stål), med glødeskal og/eller rust. 

Overfladen må max. udvise rustgrad B, DS/ISO 8501-1. Der må ikke forekomme 

delamineringer, mærker fra værktøj eller synligt pakmateriale. 


- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af 

grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand 

- rensning for løs glødeskal til St 3, DS/ISO 8501-1 

- rustangreb slibes til rent metal 

- 3 gange plastgrundmaling, rusthindrende 



Tør lagtykkelse: Min. 100µm 

Vedhæftning: Krydssnit-tapeprøve, kl. 3A 


side 13 

Malerarbejde 

Egenskaber 

Behandling til rør og profiler - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx 

boliger, kontorer og institutioner. Hvis det korrosive miljø ved udførelsen er højere, bør 

der vælges anden anvisning. 

Plastemalje har sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. Er 

ikke gulnende. Har ringe smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed. Er 

slidstærk. Enkel genbehandling. 

Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig.


16.4.11. Varmtvalsede stålrør i eksisterende bygning 

Omfatter alle synlige vand- og varmerør samt radiatorer i rum der er berørt af 

ombygning eller udskiftning af inventar 

Vedligehold Metal 

MBK-EDB Juni 2005 Blad nr. V 7049C 

Byggemateriale Stål · rør/profiler 




Forventet udfald Dækket og lukket flade 





stort set intakt (slidt og enkelte ridser), 



uden rust, 

tilsmudset. 


Vejl. prøvemetoder: Klima·Tilstand·Afsmitning·Krydssnit-tapeprøve·Lagtykkelse 



- pletning med plastemalje 



Tør lagtykkelse: Min. 100µm (heraf tidligere beh. = 40µm) 



side 14 

Malerarbejde 

Egenskaber 

Behandling til rør og profiler - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx 

boliger, kontorer og institutioner. 







16.4.12. Rør i kobber / rødgods 

Omfatter alle synlige vand og varmerør 

Nybehandling Metal 

MBK-EDB Juni 2005 Blad nr. V 7002 

Byggemateriale Kobber/rødgods · rør 


Forventet udfald Dækket, lukket og glat flade 



side 15 

Malerarbejde 


Overfladen skal være glat, fri for revner, grater, skæmmende skrammer, mærker fra 

værktøj og synligt pakmateriale. 


- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af 

grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand 

- overfladen slibes til vedhæftning (ensartet ruhed) 

- 2 gange acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende 






Egenskaber 

Behandling til rør - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx boliger, kontorer 

og institutioner. Hvis det korrosive miljø ved udførelsen er højere, bør der vælges anden 

anvisning. 

Acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende for at hindre grønligt gennemslag. 






16.4.13. Rør i kobber / rødgods i eksisterende bygning 

Omfatter alle synlige vand og varmerør i rum der er berørt af ombygning 

Vedligehold Metal 

MBK-EDB Juni 2005 Blad nr. V 7003C 

Byggemateriale Kobber/rødgods · rør 




Forventet udfald Dækket, lukket og glat flade 





stort set intakt (slidt), 



med pletvis ir, 

tilsmudset. 


Vejl. prøvemetoder: Klima·Tilstand·Afsmitning·Krydssnit-tapeprøve·Lagtykkelse 



- rensning for ir 

- 2 gange pletning med acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende 






side 16 

Malerarbejde 

Egenskaber 

Behandling til rør - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx boliger, kontorer 

og institutioner. 







18. INDVENDIGE SPILDEVANDSLEDNINGER 



side 1 

Indvendige spildevandsledninger 

alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder fra installationsgenstande 

til udvendig eksisterende 1 m nedgangsbrønd inkl. tilslutning til brønd samt 

ændringsarbejder i forbindelse med nyindretning af etape I og II. 

Arbejdet omfattende samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af 

det fulde driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder. 

Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende: 

Etape I: 

Demontering samt afpropning af afløbsinstallationer for rengøringsvask i 

forbindelse nedlæggelse af eksisterende pedelværksted. 

Etablering af afløbsinstallationer i forbindelse med indretning af bad/toilet for rum 

142.b. 

Etablering af afløbsinstallationer i forbindelse med indretning af bad/toilet for rum 

440.b. 

Etape II: 

Demontering af afløbsinstallationer samt levering og montering af 

afløbsinstallationer i forbindelse med demontering af samt herunder ekstern 

afløbsledning fra vaskemaskiner samt centrifuger i rum 542. 

Etape IV: 

Etablering af nyt spildevandsanlæg i form af fællessystem for sort og gråt 

spildevand fra nye klosetter, håndvaske, udslagsvaske, gulvafløb og 

køkkenvaske m.m. via faldstammer samt nedført i krybekælder og jord til 

eksisterende 1 m nedgangsbrønd på hovedkloak ved Ringvejen. Afløbssystemet 

udluftes via vacuumventiler. 

18.1.2. Arbejdsgrundlag 

Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder: 

Nærværende SA med til tilhørende tegninger. 

DIF's "Norm for afløbsinstallationer" DS 432, 1.udgave 1974 med tilhørende 

kommentarer. 

DIF´s "Norm for afløbsledninger af stift PVC i bygninger", 1. udgave 1969. 

SBI-anvisning 185, 2. udgave, afløbsinstallationer. 

18.1.3. Hulafsætninger 

Alle hulafsætninger i betonkonstruktioner foretages under betonarbejdet. 

I udsparinger i betonkonstruktioner skal der påregnes overklipning og bøjning af 

gennemgående jern i det omfang, de gennemgående rør m.v. nødvendiggør dette. Af 

hensyn til den senere udstødning klippes jern således, at de kun giver den absolut 

nødvendige plads for anbringelse af de nævnte rør m.v.


side 2 


Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for 

fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVSkomponenter. 

18.1.4. Prøvning 

Entreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge, samt sørge 

for efterreparationer ved disse rørgennemføringer. 

I etage- og tagadskillelse foretages der opmærkning for gennemføringer under dette 

arbejde, medens huller og efterfølgende efterreparationer udføres under 

tømrerarbejdet. 

For at fremme arbejdets gennemførelse, har VVS-entreprenøren pligt til, sammen med 

betonentreprenøren, at gennemgå projektet for eventuelle manglende huller, således at 

disse kan afsættes af VVS-entreprenøren i god tid forinden betonstøbningen udføres, 

med fuldt ansvar for rigtig afsætning. Herefter udføres evt. manglende huller af VVSentreprenøren. 

Spildevandsledninger udføres efter MA-systemet. 

Byggeledelsen/tilsynet kan forlange materialerne og ledningerne prøvet for ydre og 

undre tryk samt for vandtæthed som foreskrevet i normerne. 

18.1.5. Udenfor arbejdet 

Udenfor nærværende fagarbejder er: 

a. Selve gennembrydningerne og lukning af de opmærkede huller. 

b. Efterreparationer efter andre entreprenørens arbejder. 

c. Isoleringsarbejdet. 

d. Malerarbejdet 

e. El-arbejdet. 

f. Afløbsinstallationer under afsnit 19. 


18.2.1. Følgende forkortelser er anvendt 

VVS = Rørforeningens kataloger. 

18.2.2. Støbejernsrør og faconstykker 

frit ophængt i krybekældre samt under betondæk og i etagerne skal være støbejernsrør 

MA-system, VVS nr. 15.0632-15.0853. 

18.2.3. Samling af støbejernsrør MA-system 

Til samling af afløbsrør anvendes jetkoblinger som VVS nr. 15.0681 samt VVS nr. 

15.0685. 

Ved overgang til afløbsrør af plast anvendes endvidere JET støttebøsning VVS nr. 

15.0781 samt VVS nr. 15.0782. 

18.2.4. PP-rør og fittings 

Skal være som VVS nr. 18.6014/18.6017 

T-stykke som VVS nr. 18.6491.110


18.2.5. Bæringer 

18.2.6. Gulvafløb 

Grenrør som VVS nr. 18.6380..075/18.6380.108 

Reduktionsstykke som VVS nr. 18.6500.108 

Bøjninger som VVS nr. 18.6113.110 

side 3 


Ved overgang PVC samt vaskemaskiner samt centrifuge anvendes flexrør. 

Afløbsledninger, der ophænges under etageadskillelser, ophænges generelt i 6 mm 

rundjernsstropper, rørbøjler, jernskrue, ekspansionsbolte eller øjeskruer. (Alt 

galvaniseret). 

Hvor afløbsledninger ligger separat, sker ophængning med ekspansionsbolte og 

øjeskrue. 

Bæringer for PP-rør skal være som Müpro skinnekonsol VVS nr. 01.8372.048. 

Afløbsledninger i krybekælder ophænges under dæk, med rør ophængningssystem 

som fabrikat Flamco type BSA VVS nr. 01 8542.xxx med m 8 mm gevindstænger.Maksimal 

bæringsafstand er 10 x diameter på afløbsledningen. 

Afløbsskål med ramme og overrist for betongulve/flisebelægning VVS nr. 15.3485.113 

Afløbsskål med ramme og overrist for betongulve/flisebelægning med side indløb VVS 

nr. 15.3485.313 

Alle gulvafløb leveres med vandlås VVS nr. 15.3415.526 

18.2.7. Vandlås på afløb fra vaskemaskiner/centrifuge samt gulvrist i køkken 

Skal være VVS nr. 15.0851.100 

18.2.8. Afløbskoblinger 

Anvendes generelt hvor afløb føres ind i væg. 

Koblinger som ved overgang fra vandlås under vaske til indføring i væg skal være som 

fabrikat Karfa GV-afløbskobling for gipsvægge VVS nr. 75.0356.050 

18.2.9. Rensestykker 

Skal være VVS nr. 15.0747.--- 

I dimension som tilstødende ledning, hvorpå de er placeret. 

18.2.10. Overgangsstykker 

18.2.11. Propper 

18.2.12. Lugtlås 

Overgange fra ledningssystemet til installationsgenstande eller andre 

enkeltkomponenter i systemet udføres med mengeringssæt svarende til genstanden 

eller PVC-overgangsstykker eller andre VA-godkendte overgangsnipler, manchetter og 

lignende. 

Propper skal være af støbejern. 

Propper til lukning af systemet under byggeriets gennemførelse tillades udført i plast. 

Ved kondensafløb fra ventilationsanlæg samt ved overløb fra sikkerhedsventil ved 

lukket varmefladekreds udføres med fabrikat Wavin type Hepvo VVS nr. 18.6650.032


side 4 


med lige overgang VVS nr. 18.6652.032. 

Ved overgang fra overløb fra sikkerhedsventil påmonteres 10 cm langt PE-rør indføring 

af overløb. 

18.2.13. Kondensafløb fra ventilationsanlæg 

Udføres som angivet i tegningsmaterialet med PE Ø50 plastrør, der tilsluttes lugtlås. 

18.2.14. Taghætte for faldstammeudluftning over tag 

18.2.15. Rørkrave 

udføres af zinkplade, der foroven føres 50 mm ned i faldstammen og forneden forsynes 

med krave til inddækning i tagniveau og med den aktuelle taghældning. Inddækningen 

skal være lakeres sort. 

Ved passager af dæk og lofter, damspærre m.m. anvendes rørkrave som Dafa 

Universal rørkrave type 260 og 345 samt 520 for alle rør. 


18.3.1. Ledningsarbejde generelt 

Det skal sikres, at rørene ikke beskadiges ved transport og håndtering. 

Defekter kan medføre senere utætheder. 

Aflægning skal ske på jævnt underlæg, så røret har størst mulig understøtningsflade. 

Underlaget må ikke indeholde sten, der skal beskadige rør. 

18.3.2. Liggende dele 

18.3.3. Placering 

af hovedsystemet og sidegrene placeres som angivet på tegningerne og med det 

forlangte fald. De angivne koter på rør skal nøje overholdes. 

Det skal påses, at fald på hovedledningen større end 110 mm er min. 15 ‰, og at fald 

på sidegrene er min. 20 ‰. 

Ledningsføringer til sanitetsgenstande, gulvafløb m.v. placeres som angivet på 

tegningerne og med vandrette muffer og skåle. 

Højder på gulvafløb må afsættes ud fra den på bygningstegninger angivne 

gulvkonstruktion, således at fald mod gulvafløb kan opnås. 

18.3.4. Afkortning og samling af afløbsrør 


skal udføres i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisning og de tilhørende VAgodkendelser. 

Det skal bemærkes, at formstykker ikke må afkortes. 

Afløbsledning og sidegrene ophænges med max. 1,5 m mellem bæringerne. Der skal 

ved alle retningsændringer anbringes bæring, dette gælder ved både vandrette og 

lodrette retningsændringer. 

Lodrette faldstammer i installationsskakte fastholdes med max. 1,5 m mellem bæringer, 

og ved etagegennemføringer samt ved retningsændringer.


18.3.6. Udluftning af afløbssystem 

side 5 


Udluftning af afløbssystemet udføres med åben udluftning over tag. Der skal 

medleveres taginddækning. 

18.3.7. Overgang til andre rør m.v. 

Overgang til andre rør udføres omhyggeligt og med reduktioner og overgangsstykker 

specielt beregnet for den enkelte tilslutningsgenstand. Ved overgang/tilslutning til 

installationsgenstande må der om nødvendigt fremstilles specielle overgangstykker. 

18.3.8. Installationsfremføring 

Rensestykker placeres, hvor det under arbejdets udførelse skulle vise sig 

hensigtsmæssigt for let og effektiv rensning af afløbsledningerne. 

18.3.9. Gulvafløb m.m. 

Gulvafløb og vandlås på afløb fra vaskemaskinerne og centrifugerne afsættes i 

samarbejde med tømreren og mureren, således at højden svarer til overkant færdigt 

gulv, når der er taget højde for fald m.v. 

Hvor installationsgenstande tilsluttes gulvafløb skal det ske i sideindløb, og ikke 

anvendte sideindløb afproppes. 

18.3.10. Montering af rørkrave 

Foretages for alle rørgennemføringer i dæk. Lofter/tag samt ydervægge for at tætne 

mod radon og tæthed af dampspærre ivrigt. Hvis der ikke opnås tætned som krævet 

med 1,5 l/s pr. m² skal entreprenøren ved utæthed selv foretage de nødvendige for at 

dette kan opnås. 

18.3.11. Tæthedsprøve 

18.3.12. Renholdelse 

Byggeledelsen/tilsynet kan forlange materialer og ledninger prøvet for ydre og indre 

tryk, samt for vandtæthed som foreskrevet i normerne. 

Når en ledningsstrækning er færdigmonteret, fyldes rørene op med vand til overkant af 

dæk, idet samleledningen afproppes. 

Eventuelle utætheder udbedres, og der foretages fornyet tæthedsprøve. Nævnte cyklus 

fortsættes, til der er opnået fuldstændig tæthed. Det er en forudsætning for prøvens 

godkendelse, at afløbssystemet er fuldt færdigmonteret med alle opstropninger. 

Tæthedsprøvninger overværes af tilsynet. 

Åbne ender af systemet skal holdes midlertidigt lukket under arbejdets gang, og ved 

arbejdets aflevering skal hele systemet udskylles og renses for fremmedlegemer af 

enhver art. 

Under arbejdets gang fjernes alle riste fra gulvafløb, og disse holdes midlertidigt 

lukkede. Ristene skal ved afleveringen være fuldstændig rene. 

Til afpropning skal anvendes plastpropper eller lignende. Isoleringsmateriale må under 

ingen omstændigheder anvendes.


19. KOLDT- OG VARMTVANDSINSTALLATION OG SANITET 



side 1 

Koldt- og varmtvandsinstallation og sanietet 

alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for koldt- og 

varmtvandsinstallationer samt sanitet. 

Arbejdet omfattende samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det 

fulde driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder. 

I det væsentlige omfatter arbejdet: 

Etape I: 

Demontering af vandinstallation samt vask for ændring af nuværende 

pedelværksted til ny bo-enhed, rum 142, 142.a og 142.b samt 440, 440.a og 

440.b. 

Etablering af ny vandinstallationer inkl. sanitet i forbindelse med indretning af 

bad/toilet for rum 142.b og 440.b. 

Etape II: 

Demontering af eksisterende vandinstallation for flytning af vaskemaskiner, 

udslagsvask centrifuger m.m. rum 542. 

Etape IV: 

Levering samt opsætning af ny vandinstallation i ny bygning. 

Levering og opsætning af vandledning mellem fyrrum etape I og bolierrum etape 

IV. 

Levering samt opsætning af nye sanitetsgenstande, spejle, knagerækker m.v. 

Samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det fuldt 

driftsklare og afprøvede anlæg inkl. efterreparationer efter egne arbejder. 

Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det 

fuldt driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder. 


19.1.3. Huller 

Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder : 


DIF´s "Norm for vandinstallationer", DS 439, 2. udgave august 1989. 

SBI-anvisning 165 vandinstallationer. 

Det henhører under et andet fagområde at afsætte og udføre de på betontegningerne 

viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt rørmontage. 

Ved rørgennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og 

udsparinger henhører det under nærværende fagområde at opmærke og bore huller for 

gennemføring af rør.


side 2 



gennemgående jern i det omfang, de gennemgående rør m.v. nødvendiggør dette. Af 

hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut 

nødvendige plads for anbringelse af de nævnte rør m.v. 

Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for 

fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVSkomponenter. 

Alle gennemføringer med pex-rør i hul betondæk der gennembryder brandsektions 

adskillelser skal brandsikres med brandpasta eller tilsvarende på begge sider af dækgennemføringen. 

Ved gennemføring i massivt betondæk med tykkelse over 150 mm kan op til 6 stk. Ø 32 

mm plastrør med individuelle borede huller i betonnem udføres uden brandsikring men 

skal dog fuges så gennemføringen er lufttætte. 

Alle gennemføringer med pex-rør i brandbeskyttende vægge ved stålkonstruktioner 

skal brandsikres med brandpasta eller tilsvarende i gennemføringen. 

Entreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge. 

Efterreparationer ved disse rørgennemføringer udføres under andet fagafsnit. 

19.1.4. Anlæggets opbygning 

Det varme brugsvand er tilsluttet ladeveksler samt varmtvandsbeholder. I nyt boilerrum, 

rum 121 i nybygningen. 

På det varme brugsvand er hovedledninger og stigestrenge udført med cirkulation. 




19.2.2. Nedenstående kvalitetsfordringer 

Til de anvendte materialer gælder overalt. 

19.2.3. Byggeledelsen 

19.2.4. Kobberrør 

Kan forlange materialerne prøvet for ydre og indre tryk og for vandtæthed som foreskrevet 

i normerne. 

anvendes til brugsvandsledninger overalt i vandinstallationen. 

Hårde kobberrør skal være hårde sømløse kobberrør VVS nr. 040102. 

19.1.01 Pex rør i rør system 

Anvendes generelt som koblingsledninger mellem fordelingssystemet og de enkelt 

tapsteder med føring i vægge og gulve. Pex rør i rør system skal være som fabrikat 

Wirsbro med tomrør, Pex-medierør og vinkelkoblinger: 

PEX-rør 15 mm indlagt i tomrør skal være VVS nr. 08.7220.115 

Dobbelt koblingsdåse model II skal være VVS nr. 08.7269.115 

Der skal anvendes tætningsmanchet (gipsvægge) VVS nr. 08.7279.190


side 3 


I gulve anvendes bukkefix for tomrør VVS nr. 08.7251.125 

Bukkefix for pexrør 15 mm VVS nr. 08.7251.115 

Overgang fra koblingsdåse til armatur anvendes 

forkromet tilgangsstykke med afspærring VVS nr. 72.8627.104 

Vægrosetter VVS nr. 72.8906.004 

Overgangsnipler til kobberrør som VVS nr. 04.5160.xxx 

19.2.5. Forsyningsledning i krybekælderen etape I, III og IV 

Koldtvandsforsyning: 

Forsyningsledningen opbygges i sin helhed af præisolerede elfrostsikret rørlængder som 

fabrikat Løgstør Rør og præisolerede fittingsstykker. 

Medierør: 

Udføres i henhold til tegningsmaterialet i ø50 mm PE-rør. Alle rør samles med 

elektrosvejsefittings. 

PE medierør skal være udført til tryktrin 10 og være PE100 med en SDR værdi større end 

eller lig med 17 efter DS 2119, SBC 218. 

Isolering: 

Isolering af rørene foretages med polyuretanskum med en rumvægt på min. 60 kg/m³ og 

en trykstyrke 1-2 kg/cm². Rørene isoleres i hele længden bortset fra de yderste 200 mm i 

hver ende. 

Trækrør: 

2 stk. trækkerør i kobber for elfrostsikring i kabler samt 2 stk. for følerkabler skal være 

runde i PE med en min. indvendig diameter på 2x18x1,0 mm henholdsvis 2x16 mm med 

indlagt trækketråd. Trækkerørerne skal være forsynet med et varmefordelingssystem i 

form af formbukket plade eller alutape som ringtape type RPPI 903. Rør for følerkabler 

skal placeres 180° forskudt for rør for elfrostsikring. 

Hvor ledningen ligger synligt under mellembygningen mellenm etape I og III anvendes 

Spiro-kappe. 

Beskyttelseskappe: 

For præisolerede rør udføres af ø125 mm PE, i henhold til DS 2182 2. udgave september 

1987, tryktrin 2,5 ato. 

Polyuretanskum: 

Mellem rør og PE-kappe skal være af en sådan kvalitet, at den er velegnet i det aktuelle 

anlæg. Endvidere må kvaliteten ikke forringes væsentligt over en længere årrække. 

Struktur: Isoleringsmaterialet skal efter udstøbningen have en ensartet porestruktur, 

skummet må ikke være skørt, og efter udstøbningen må der ikke forefindes luftlommer 

eller massive ansamlinger i det udstøbte materiale. 

Rumvægt: Rumvægten skal være min. 60 kg/m³ og må i rørets længderetning højst 

variere 5-10 %. I tværretningen skal rumvægten være så ensartet som muligt, og det 

tættere lag langs kappe og produktrør skal have en minimal tykkelse. 

19.2.6. Diverse komponenter og faconstykker på forsyningsledningen 

Såsom bøjninger, afgreninger, m.m. skal færdigfremstilles på fabrik inden udsendelse, 

således at der på byggepladsen kun skal udføres samlinger af lige rørlængder og/eller 

faconstykker. Inden udførelsen skal arbejdstegninger, målskitser m.m. fra rørfabrikanten 

forelægges de projekterende eller dennes repræsentant til udtalelse


19.2.7. Tilkobling til eksist. forsyningsledning 

19.2.8. Loddefittings 

19.2.9. Loddemetal 

Foretages med dertil egnede fittings. 

Skal være efter DIN 2857-2863. 

side 4 


skal være sølvholdigt som VVS nr. 043212.000 med tilhørende flusmiddel som VVS nr. 

043219.000. 

19.2.10. Særlige fittings 

19.2.11. Pakgarn 

19.2.12. Paksalve 

af rødgods eller messing med loddemuffe og forskruning eller gevind, de anvendes ved 

overgang fra kobberrør til ventiler m.v., skal være efter DIN 2864-2868. 

Pakgarn til gevindsamlinger skal være jutefri prima heglet hør. 

Paksalve til gevindsamlinger skal være fabr. UNIPAK. 

19.2.13. Bøsninger og rosetter/dækskåle 

19.2.14. Rørbærere 

Hvor rør passerer vægge anvendes "Karfa rosetbøsning som VVS nr. 01.5503 med 

tilhørende dækkappe. 

Hvor rør passerer loftsflader samt skabssider og væg til installationsskakt, benyttes der 

rosetter VVS nr. 01.5233. 

Ved etageadskillelser anvendes KARFA præisoleret-bøsningssæt som 

VVS nr. 01.5484.1xx. 

Omkring bøsninger tætnes der med fugemasse, fabrikat SIKA, type Sikafinish HM. 

Der anvendes fællesbæring med øvrige installationer fabrikat FLAMCO 

rørophængningssystem type BSA til ophængning i hovedføringsveje under dæk i 

krybekælder. 

Montage skinnerne til fastgørelses af rørbærerne fastgøres under betondæk med 

gevindstænger gennem dækket op i betonen. 

Hvor rør føres uisolerede og synlige på vægge samt i skabe anvendes rørbærere af 

rødgods VVS nr. 04.2835. 

Steder hvor rør føres skjult i vægge må der anvendes rørbærere af 

Plast VVS nr. 04.2830. 

For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes 

rørbærere VVS nr. 01.6534 

med forlængerstykker VVS nr. 01.6535 

og plastindlæg af PE VVS nr. 01.6578. 

Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot” 

19.2.15. Indlæg i rørbærer og rørbøjler af jern 

Indlæg i rørbærere som VVS nr. 016578 eller i øvrigt som Ikas type "NO-BELL".


19.2.16. Expandetter 

Skruer til opsætning af rørbærere på lette vægge. 

19.2.17. Ventiler og haner m.m. 

Der anvendes overalt ventiler for tryktrin 10. 

side 5 


Hvor intet andet er anført, skal disse være i dimension som de tilstødende ledninger. 

19.2.18. Sædeventiler med aftap 

Skal være VVS nr. 412434. 

19.2.19. Sædeventiler 

19.2.20. Kuglehaner 

I øvrigt skal være VVS nr. 412204. 

Før alle vaske m.v. benyttes kuglehaner fabr. Ballofix VVS nr. 743520. Ved køkkenvaske 

og håndvaske monteres disse med PIPEFIX omløbere. 

19.2.21. Afspæringsventiler 

Skal være VVS nr. 418013. 

19.2.22. Strengreguleringsventiler 

19.2.23. Bundhaner 

19.2.24. Kontraventil 

19.2.25. Brandposte 

På varmtvandscirkulationsledning skal være fabr. TA type STAD, VVS nr. 406966. Der 

skal medleveres isoleringskapper. 

I lejligheder skal være VVS nr. 407101.002. Der anvendes på begge sider typer med 

slutmuffe i S og kæde VVS nr. 407139. 

Kontraventiler skal være VVS nr. 430331. I forbindelse med kontraventiler skal monteres 

unioner for evt. senere udskiftning 

Type 1: 

skal være fabrikat NOHA type 3A (790 x 790 x 135 mm indbygningsskab i farven hvid) 

med 25 m ¾” slange og automatventil VVS nr. 39.9246.286 

19.2.26. Brandtæpper (opsættes i Te-køkken, rum 135 og i opholdsstuen, rum 205) 

19.2.27. Armaturer 

Brandtæpper af glaslærred skal være som fabr. H. Meisner-Jensen nr. 10.540 med hylster 

for brandtæppe nr. 10.547 eller tilsvarende. 

Blandingsbatterier, aftapningshaner og lignende skal være i forkromet udførelse og have 

forkromningen i et tæt og ensartet lag uden blærer og afskalninger.


19.2.28. Sanitet 

side 6 


Håndvaske, blandingsbatterier etc. er angivet i sanitetsfortegnelsen. Alle 

sanitetsgenstande skal være uden ridser, revner og blærer eller misfarvninger, og de skal 

ved afleveringen være rensede for både snavs og påklistret papir. 

19.2.29. Fortegnelse over sanitetsvarer og armaturer 

Håndvaske, blandingsbatterier etc. er angivet i sanitetsfortegnelsen. Alle 

sanitetsgenstande skal være uden ridser, revner og blærer eller misfarvninger, og de skal 

ved afleveringen være rensede for både snavs og påklistret papir. Alle blandingsbatterier 

skal være med keramiske skiver. 

Bo-enheder: 

Etape I, Etape II og Etape IV: 

Etape I: 

Rum 142.b 

Etape I: 

Rum 440.b 

Vandkloset, IFØ Sign Toilet 6862 1 stk. VVS nr. 60.1030.200 

Klosetsæde, Pressalitt Sign 1 stk. VVS nr. 61.4987.000 

Der anvendes multifix tilslutningsstykker til afløbssystemet 

Koblingsledning 1 stk. VVS nr. 74.4768.125 

Toiletstøtte til fast mont., opklappelig Pressalit 1 sæt VVS nr. 61.5811.500 

Papirholder til toiletstøtte, Pressalit 1 stk. VVS nr. 61.5801.850 

Håndvask IFØ Sign håndvask 7362 1 stk. VVS nr. 63.3012.000 

Støtteflader 

Håndvaskebatteri, Børma Handi med 

1 sæt 

80 mm køllegreb og inkl. bundventil 

Ballofix kuglehaner, 

1 stk VVS nr. 70.1728.114 

forkromet med plasthåndtag 2 stk. VVS nr. 74.3522. 

Pipefix 2 stk. 

Forkromet pungvandlås 1 stk. VVS nr. 75.0001.010 

Forkromet 32 mm vinkelløbende afløbsrør 1 stk. VVS nr. 75.0231.010 

Overgangsstykke 1 stk. VVS nr. 17.0266. 

Forkromet roset 

Overgang til afløbsrør udføres 

1 stk. VVS nr. 75.0335.010 

med reduktionsrør 

Børma Handi bruser batterikrop 

1 stk. VVS nr. 17.0161. 

med 80 mm køllegreb 1 stk. VVS nr. 72.5808.114 

Bruserslange, hvid, længde 1500 mm 1 stk. VVS nr. 73.8082.220 

Perlespray håndbruser, hvid 1 stk. VVS nr. 73.8472.004 

Damixa forkromet glidestang, 900 mm 


1 stk. VVS nr. 73.7642.000 


Tilgangsstykker 2 stk. VVS nr. 72 8431.004 

Spejl indmuret 897 x 897 mm 1 stk. 

Børma A10 krogsæt krom 2 stk. VVS nr. 77.5072.104 

Børma Sæbeholder med magnet, krom 1 stk. VVS nr. 77.4672.104 

Pressalit Håndgreb 60 mm, hvide, RT102000 1 stk. VVS nr. 77.7565.300


side 7 


Børma A10 Reservepapirholder krom 1 stk. VVS nr. 77.6350.104 

IFÖ Keramag by Ifö porcelænshylde 1 stk. VVS nr. 77.2203.100 

Bo-enheder: 

Etape I, Etape II og Etape IV: 

Etape IV: 

Plan stueetagen: 

Rum 126, 128, 130, 132, 137, 139 (6 rum) 

Plan 1. sal: 

Rum 216, 218, 220, 222, 223, 225, 227, 229, 231, 233, 235, 237 (12 rum) 







Håndvask IFØ håndvask 

Bæring, Defa bæringer passende 

1 stk. VVS nr. 63.6803.100 

for 240 og 260 mm 


1 sæt 



1 stk VVS nr. 70.1728.114 

















1 stk. VVS nr. 73.7642.000 


Tilgangsstykker 2 stk. VVS nr. 72 8431.004 




Pressalit Håndgreb 60 mm, hvide, RT102000 1 stk. VVS nr. 77.7565.300 


IFÖ Keramag by Ifö porcelænshylde 1 stk. VVS nr. 77.2203.100


side 8 


Handicaptoiletter: 

Etape IV: 


Rum 108 

Plan 1. sal: 

Rum 242, 243 (2 rum) 







Håndvask IFØ håndvask 


1 stk. VVS nr. 63.6803.100 

for 240 og 260 mm 


1 sæt 












med reduktionsrør 1 stk. VVS nr. 17.0161. 





Tekøkken, ophold: 

Etape IV: 


Rum 135 

Plan 1. sal: 

Rum 210 (2 stk.) 

Køkkenvask leveres og opsættes af snedker. 

Børma Standard Handi, Køkkenarmatur 


1. stk. VVS nr. 70.5608.114 







Forkromet 32 mm vinkelløbende afløbsrør 1 stk. VVS nr. 75.0231.010


side 9 







WC/Bad: 

Etape IV: 


Rum 113, 114, 115, 116 (4 rum) 


IFØ installationssystem 1 stk. VVS nr. 61.6901.100 

IFØ trykknap med dobbeltskyl 1 stk. VVS nr. 61.6907.214 

Håndvask Keramag håndvask 


1 stk. VVS nr. 62.3040.000 

for 240 mm 1 sæt 

Håndvaskebatteri, Ceraplan med bundventil 


1 stk. VVS nr. 70.2063.104 










Brusearmatur, Ceraplan 1 stk. VVS nr. 72.7120.104 





1 stk. VVS nr. 73.7642.000 


Tilgangsstykker 

Bruserforhæng leveres som løst inventar. 

Ophæng for forhæng inkl. kroge, hvid 

2 stk. VVS nr. 72.8431.004 

IKEA deka Stålwire inkl. klemmer, forniklet art. nr. 200.793.42 

Baderum: 

Etape IV: 

Plan 1. sal: 

Rum 207 

Vask og bord se snedkerarbejdet. 

Blandingsbatteri for håndvask, Børma 


1 stk. VVS nr. 70.1722.104 



Afløbsrør som Geberit 1 sæt


side 10 


Overgangsstykke 


1 stk. VVS nr. 17.0266. 









1 stk. VVS nr. 73.7642.000 


Tilgangsstykker 

Bruserforhæng leveres som løst inventar. 

2 stk. VVS nr. 72.8431.004 

IKEA deka Stålwire inkl. klemmer, forniklet art. nr. 200.793.42 

Skyllerum: 

Etape IV: 

Plan 1. sal: 

Rum 212 

Vask og bord se snedkerarbejdet. 

Blandingsbatteri for håndvask, Børma 


1 stk. VVS nr. 70.1722.104 



Afløbsrør som Geberit 1 sæt 

Overgangsstykke 


1 stk. VVS nr. 17.0266. 


Rengøringsrum: 

Etape IV: 

Plan 1. sal: 

Rum 209 

IFÖ Rengøringsvask m. Støtteliste på forkant 1 stk. VVS nr. 69.2734.000 

Børma batterikrop med B-krydsgreb 1 stk. VVS nr. 72.5832.104 

Børma-S-udløbstud, 150 mm 


1 stk. VVS nr. 72.8000.150 


Tilgangsstykker 2 stk. VVS nr. 72.8431.004 

Bundventil 1 stk. VVS nr. 74.7111. 

Vandlås universal, PEH, grå 


1 stk. VVS nr. 18.8852.000 


Afløbskobling, forkromet 1 stk. VVS nr. 75.0349. 

Værksted rum 120: 

Etape IV:




Køkkenvask leveres og opsættes af snedker. 

Børma Standard Handi, Køkkenarmatur 


1. stk. VVS nr. 70.5608.114 














Vaskeri rum 125: 

Etape IV: 

Vask, bord leveres og opsættes af snedker. 

Børma batterikrop med B-krydsgreb 1 stk. VVS nr. 72.5832.104 

Børma-S-udløbstud, 150 mm 


1 stk. VVS nr. 72.8000.150 


Tilgangsstykker 2 stk. VVS nr. 72.8431.004 

Bundventil 1 stk. VVS nr. 74.7111. 

Vandlås universal, PEH, grå 


1 stk. VVS nr. 18.8852.000 


Afløbskobling, forkromet 

Afløbsrør se afsnit 18. 

1 stk. VVS nr. 75.0349. 

Ventiler skal være kontraventiler samt afspærringsventiler for vaskemaskinerne. 




19.3.1. Arbejdets kvalitet 


Alt rør- og sanitetsmontage skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. 

Må ikke bære mærker fra det anvendte værktøj. Ved montering kan krydsning af de tynde 

tilgangsrør være nødvendigt; der skal altid komme varmt vand ved betjening af venstre 

greb.


19.3.3. Rørplacering: 

19.3.4. Rosetter 


19.3.6. Rør i vægge 

19.3.7. Ekspansion 

19.3.8. Bøsninger 

side 12 


Hvor flere rør følger hinanden, skal de lægges parallelt og i nøje overensstemmelse med 

tegningerne. 

Før trækning af rør påbegyndes, kræves at entreprenøren gennem skitser (evt. optegning 

på de relevante vægge/lofter) redegør for, hvorledes han havde tænkt sig at føre rørene, 

og at byggeledelsens accept herfor indhentes. 

Der skal herved tages hensyn til placering af øvrige rør og installationsgenstande. 

Der skal desuden tages hensyn til at rør sikres mulighed for ekspansion ved 

længdeudvidelse der sker ved opvarmning. 

Rosetflangerne fastklæbes på de pågældende anlægsflader. 

Alle kobberrør ophænges med max. afstand 1 m. 

Under ophængningsarbejdet må der drages omsorg for kobberrørenes fri 

ekspansionsmuligheder. 

Rørbærere til rør på vægge skal anbringes på en sådan måde, at de ikke udsættes for tryk 

ved rørenes ekspansion. 

Hvor vand- og varmeledninger følges i krybekælder, skal de ophænges i fællesrørbærere 

efter de angivne koter. 

Hvor der anvendes fællesrørbærere for kobberrør og gevindrør, gælde de for kobberrør 

foreskrevne maksimale afstande. 

For at undgå at rørene slår mod indvendige side af væggene når der tappes, omvikles 

rørene med rockwoolmåtte i ca. 20cm længde pr. 100 cm. 

Den udvendige diameter efter omviklingen med måtten skal være så stor, at rør med 

måtten fastklemmes imellem gipspladerne. Måtten fastgøres til rørene ved omvikling 

med ståltråd. 

I gipsvægge må kun udføres samlinger mellem rør og armatur, dvs. der må ikke 

udføres længdesamlinger, afgreninger m.v. 

Kobberrørs aksiale ekspansion er ca. 1½ gang så stor som ved stålrør, og dette skal der 

tages fornødent hensyn til ved rørenes placering og ophængning. 

Rørene skal i alle rørbærere og bøsninger kunne bevæge sig frit, og dette gælder for såvel 

lodrette som vandrette rørstrenge. 

Alle afgreninger skal anbringes i tilstrækkelig afstand fra faste genstande (vægge o.a.), så 

hovedgrenen ikke kommer i spænd ved den aksiale ekspansion. 

Hvor rørledninger passerer vægge og gulve, anbringes de nævnte bøsninger. 

19.3.9. Isoleringsstrimler 

Der skal i alle bæringer af jern for kobberrør indlægges "NO-BELL" mellem rør og 

rørholder, således at der intet sted er direkte forbindelse mellem jern og kobber.


19.3.10. Gevindsamlinger 

side 13 


Skal udføres omhyggeligt med pakgarn og paksalve efter afgratning og rejfning af 

rørender og skrues helt sammen. 

19.3.11. Samling af kobberrør med loddefittings 

Afskæring af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning. 

Efter afskæring skal alle grater såvel udvendig som indvendig fjernes. 

For at opnå den bedst mulige kvalitet af lodningen, skal der foretages kalibrering. Den 

nødv. tolerance er 0,1 - 0,2 mm mellem rørende og fittingsmuffe. Der benyttes 

kalibreringsværktøj VVS nr. 043110. 

Ligeledes skal rørenden være absolut cirkulær. 

Forinden lodning skal rørende og muffe rengøres med ståluld. Der må ikke anvendes 

smergellærred. 

Alle retningsændringer på synlige rør udføres med loddefittings/bøjninger og vinkler. 

Ved tilslutning til faste installationer skal dette ske med pipefix. Dog tilsluttes klosettet med 

tilslutningsslange. 

Med hensyn til isolering af præisoleret rørsamlinger se afsnit 23. 

19.3.12. Alle ventiler, aftapningshaner m.v. 

19.3.13. Toiletskåle 

Skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug heraf og med plads for fuld 

betjeningsmanøvre. 

Monteres med vandret overside ved opklodsning med blyplade og fæstnes til gulv med 

2½" forkromede skruer med linseformede hoveder og blyskiver. Derefter understoppes 

skålens sokkel hele vejen rundt med elastisk fugemasse. 

Klosetskålen monteres vandret med 50 mm mellem færdig væg og cisternens bagside. 

19.3.14. Sanitetsvarer, generelt 

19.3.15. Håndvaske 

Sanitetsvarerne skal opsættes på forsvarlig og håndværksmæssig korrekt måde, idet der 

drages omsorg for, at disse overalt sikres solid ophængning og understøtning. 

Monteres på underlag der monteres af tømreren og muren. 

19.3.16. Sanitetsudstyr 


19.3.18. Skilt 

Omfattende spejle, toiletpapirholder og kroge m.v. opsættes på vægge i højde og afstand 

fra sanitetsgenstande som vist på detailtegninger. 

Må ikke bære mærker af det anvendte værktøj. 

Der opsættes på passende sted i hvert toiletrum et plastskilt som GTO-form 297 (str. Ca. 

110x150 mm). Skiltet fastgøres med 4 skruer.


19.3.19. Vaskemaskiner og opvaskemaskine 

Der tilsluttes koldt og varmt vand som vist på tegningerne. 

side 14 


I centralvaskeri udføres samlerør for vaskemaskiner samt centrifuge som vist på 

tegningerne. Samlerøret tilsluttes afløbsinstallationer, fremført under pkt.18, ved at røret 

føres ned i afløbet, hvor risten tildannes. 

19.3.20. Badeværelsestilbehør 

Toiletpapirholder og kroge m.v. monteres i h.t. arkitekttegninger og tilsynets 

anvisninger. 

19.3.21. Gennemskylning 

19.3.22. Brandskabe 

Rørsystemet udskylles for rust, snavs og andre fremmedlegemer. Endvidere renses 

samtlige tudfiltre på armaturer. 

Brandskabe ophænges som vist på plantegningerne i en højde på 1000 mm fra færdigt 

gulv til underkant brandskab. Skabene ophænges med solide fastgørelsesmidler og om 

nødvendigt må det aftales med tømrer at udføre forstærkning for ophængene. 

19.3.23. Brandtæpper 

19.3.24. Underlag 

2 stk. brandtæpper ophænges i tilberedningskøkken som vist på tegningerne. Endelig 

placering aftales med tilsynet. 

For vægmontering af sanitetsgenstande m.v. leveres og montres af anden entreprenør. 






19.3.26. Rengøring til maling 

Ved uisolerede rør skal alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen af 

rørtænger og andet værktøj fjernes. 

Overflødigt tin og flussmiddel skal fjernes. 

19.3.27. Rengøring i øvrigt 

19.3.28. Prøvning 

Rørsystemet udskylles for rust, snavs og andre fremmedlegemer med min. 60 C varmt 

vand. 

Når vandinstallationerne er færdigmonteret, skal de trykprøves for 10 ato vandtryk, og alle 

utætheder udbedres. 

I frostvejr tæthedsprøves med 1 ato luft, og alle samlinger afsæbes forkonstatering af 

utætheder. Tæthedsprøven skal efterfølges af en trykprøve. 

Utætte ventiler skal efterspændes eller pakkes om.


side 15 


Trykprøvningen må om fornødent foretages etapevis. 

Under trykprøven skal sikkerhedsventiler og cisterne være afspærret, da disse 

komponenter ikke tåler det høje tryk. 

19.3.29. Indregulering 

For at sikre afbalanceret cirkulation af det varme vand skal strengreguleringsventilen 

indstilles, således at temperaturfaldet fra varmtvandsbeholder til indreguleringsventiler på 

alle kredse er ens og max. 8° C. Ved indreguleringen må der ikke tappes fra anlægget. 

Afvigelser på temperaturfaldet må ikke overstige ± 10 %. 

Efter indreguleringen skal der afleveres 1 stk. tegning påført: 

1. Samtlige forindstillinger. 

2. Samtlige temperaturer ved indreguleringsventilerne, målt med 

kontakttermometer. 

Fremløbstemperatur fra varmtvandsbeholder 

Forslag til støtteflade med påsvejste montagebolte M12 til håndvask type Ifø Sign 7362: 

Forslag til støtteflade med påsvejste montagebolte M12 til håndvask type Keramag 4U:


c/c vægbolte 270-290 mm 

side 16 

Koldt- og varmtvandsinstallation og sanietet


20. VARMEINSTALLATION 



side 1 

Varmeinstallation 

alle i nærværende SA og på tilhørende tegninger viste varmeinstallationer, omfattende 

samtlige leverancer og ydelser for opnåelse af det færdige anlæg. 

Arbejdet omfattende samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af 

det fulde driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder. 


Etape I: 

Etablering af varmeinstallation i forbindelse med indretning af bad/toilet for rum 

142.b og 440.b. 

Indregulering af radiator i rum 142, 142.b samt 440 og 440.b. 

Frakobling, demontering og fjernelse af eksisterende kedler, oliefyre samt 

skorstene i fyrrum. 

Levering samt montering og installering af nye kedler, oliefyre samt skorstene i 

fyrrum. 

Tilkobling af de nye kedler til eksisterende olieanlæg. 

Indregulering af kedelanlæg. 

Etape II: 

Intet. 

Etape IV: 

Etablering af nyt centralvandsanlæg i etape IV med tilslutning samt levering og 

montering af nyt blandeanlæg i nyt boilerrum 121 samt fremføring af 

forsyningsledninger fra fyrrum i etape I til etape IV - boilerrum. 

Indregulering af centralvarmeanlægget for etape IV. 


Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder : 


DIF´s "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg”, 2. udgave marts 

1976. 

Grønlands Arbejdstilsyns forskrifter ”Fyrede varmtvandsanlæg” forskrift nr.43, 3. 

udgave 1988 

GE´s projekteringsvejledning af december 1993. 

20.1.3. Hulafsætninger 

Alle hulafsætninger og tilstøbninger i betonkonstruktioner i foretages af 

betonentreprenøren efter hulplan under betonarbejdet. 


gennemgående jern i det omfang, de gennemgående rør m.v. nødvendiggør dette. Af


side 2 


hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut 


20.1.4. Beregning 

Hugning og boring i betonkonstruktioner for fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til 

ophængning af rør og øvrige VVS-komponenter hører under VVS-arbejdet. 

Arbejdet omfatter ligeledes boring og skæring af huller for rør i lette vægge og 

etageadskillelser, samt sørge for efterreparationer ved disse rørgennemføringer. 

For at fremme arbejdets gennemførelse, har VVS-entreprenøren pligt til, sammen med 

betonentreprenøren, at gennemgå projektet for eventuelle manglende huller, således at 

disse kan afsættes af VVS-entreprenøren i god tid forinden betonstøbningen udføres, 

med fuldt ansvar for rigtig afsætning. Herefter udføres evt. manglende huller af VVSentreprenøren. 

Varmeanlægget er dimensioneret ved VF/VR = 80/60°C med udetemperatur på –20°C. 

Ydelsen er følgende for hele alderdomshjemmet: 

- Opvarmning og varmt brugsvand 259 kW 

- Kedeltab 41 kW 

- Ledningstab 13 kW 

I alt 344 kW 

20.1.5. Varmeanlæggets opbygning 

Nybygningen forsynes med varme fra et oliefyret kedelanlæg i placeret i fyrrum i etape 

I. 

Fra kedelanlæg og frem til nyt boilerrum i rum 121, nybygningen fremføres frem- og 

returledning til blandeanlæg der forsyner nybygningen med opspædt kedelvand med 

hovedføring over nedhængte lofter over gange og toiletter. 

Bygningens varmeanlæg er udført som et to-strengsanlæg med vendt retur tildels. 

Brugsvandstemperaturen til radiatorerne reguleres automatisk i afhængighed af 

udetemperaturen. 

Radiatorerne er forsynet med termostatventiler til at kompensere for uens solindfald 

m.v. 

Forsyningsledningerne udføres i præisolerede ledninger med kappe i PE. 




20.2.2. Nedenstående kvalitetsfordringer 

Til de anvendte materialer gælder overalt. 

20.2.3. Byggeledelsen 

Kan forlange materialerne prøvet for tryk og vandtæthed som foreskrevet i normerne. 

20.2.4. Rør til varmeledninger 

Hårde kobberrør skal være VVS nr. 04.0102.


Gevindrør anvendes øvrige steder i installationen. 

side 3 


Forsyningsledninger er præisoleres kobberrør med ø125 mm kapperør i PE TN 4,4. 

20.2.5. PUR-isolerede forsyningsledninger 

20.2.6. PEX-rør 

skal opfylde samtlige krav i DS 2178, 2179, 2180 og 2182. 

Polyurenthanskummet (PUR) skal være med en middelmassefylde i rørtværsnit på 80 

kg/m³, og i øvrigt i henhold til DS 2178 og DS 2180. 

Længderne skal tilpasses projektet, men der tilstræbes anvendt 6 meters rørlængder. 

Medierør skal være højfrekvenssvejste (længdesvejste) stålrør efter DIN 17100/1626.3, 

StE 37.2 eller RF 02 20 23. Dimensioner som angivet i tegningsmaterialet. 

Fittings skal være efter DIN 1629, StE 37.2. 

PE-Kappen skal være PE-HD rør PE100 ø560x8,8 mm. 

Medierørets centrering i kappen skal opfylde fjernvarmenormen DS 2181. 

Hvor rørene ligger frit under mellembygning mellem etape I og III skal kappen være i 

spiro. 

Der medleveres materialer for isolering af samlinger med rørskåle, folie, tape og kappe 

samt manchetter, påsmøring af spændingsudligningslag og samling af PE-muffer. 

Det præisolerede rør udføres som faststøbt rørsystem (fastrørssystem). 

Som fab. Uponor, type Wirsbo-combiPEX Q&E RIR PLUS, i dimensioner som angivet i 

tegningsmateriale. Rørene skal være i PN 10 samt kunne klare temperaturer på min. 95 

°C. Der skal medleveres tomrør til samtlige rør. 

20.2.7. Pex rør i rør system 

Alle ledninger fra fordelere som føres skjult i vægge og gulve udføres med PEX rør i 

trække rør system som fabrikat Wavin Pex-one rør R-I-R VVS nr. 08.7367.712. 

20.2.8. Fordelerrør ved overgang til gulvvarme PEX-rør 

Skal for 2 kredse være som VVS nr. 04.6867.202 

Skal for 4 kredse være som VVS nr. 04.6867.204 

Hver fordelerrør monteres med aftapning og udluftning VVS nr. 04.6268.716 

20.2.9. Radiatoropføringer for PEX-rør 

20.2.10. Fittings 

Skal være som UPONOR radiatoropføringer i sæt med 

hvidt dækrør og 2 rosetter. VVS nr. 08.7255.145 

Der benyttes endvidere UPONOR plastbukkefix som VVS nr. 08.7255.125 

med afstandsklodser VVS nr. 08.7255.105 

Til samling af kobberrør skal anvendes loddefittings som fabr. Banninger. 

20.2.11. Særlige fittings 

Ved overgang fra kobberrør til f.eks. ventiler, studse m.v. skal anvendes særlige fittings 

af rødgods eller messing. Der anvendes fortrinsvis fabr. Banninger.


20.2.12. Pakgarn 

20.2.13. Paksalve 

20.2.14. Loddemetal 

20.2.15. Flussmiddel 

20.2.16. Luftpotter 


side 4 


Til pakning af gevindsamlinger skal benyttes jutefri primaheglet hør som VVS nr. 

27.1301. 

Der anvendes paksalve af fabr. Uni-Pak som VVS nr. 27.1351. 

Loddemetal til varmeinstallationer i bygning skal være som VVS nr. 04.3212.000 

Flussmiddel til varmeinstallationer i bygning skal være som VVS nr. 04.3220.000 

Luftpotter skal overalt udføres som en excentrisk rørudvidelse på min. 1xdn og med en 

længde på min. 2,5xdn. Luftpotter forsynes med luftskrue til nøglebetjening. 

For uisolerede kobberrør på væg skal være som VVS nr. 04.2835 fabrikat Bänninger. 

For ophængning under dæk i etape I, III og IV anvendes de på tegningerne viste 

fællesbæringer. 

Stropper skal være 6 mm rundjern og rørbøjler som VVS nr. 01.6933 samt jernskruer 

som VVS nr. 01.6996. 

Fællesbæringer udføres i hovedføringsvej for brugsvands- og centralvarmeledninger i 

dimensioner som vist på tegningerne. Fællesbæringer udføres med vinkeljern fastgjort i 

spærfod samt gulvbjælker og underside betondæk i I og III etape med franske skruer, 

ekspansionsbolte eller lignende. Rør ophænges med pendulbæringer for spærfod og 

for gulvbjælker som angivet på tegningerne. 

Der anvendes PVC tape som mellemlæg mellem rørbøjle og rør. Enkelte 

pendulbæringer ophænges i øjeskruer. 

I fyrrum anvendes smedede vinkeljernsbæringer på væg. 

20.2.18. Bøsninger og dækskåle 

Ved lette vægge anvendes " Karfa"-rosetbøsninger som VVS nr. 01.5503 

Etagebøsninger skal være "Pak"-bøsninger som VVS nr. 01.5486. 

I dæk over krybekælder anvendes "Karfa"-flexbøsninger som VVS nr. 01.6121. 

20.2.19. Afspærringsventiler 

Skal være VVS nr. 41.8013. 


På varmtvandscirkulationsledning skal være fabr. TA type STAD, VVS nr. 40.6966. Der 

skal medleveres isoleringskapper.


20.2.21. Radiatorer 

20.2.22. Bundhaner 

side 5 


Radiatorer skal være fabr. Thor radiatorer serie C6 i størrelse og dimensioner som vist 

på tegningerne. Radiatorerne skal alle være forsynet fra fabrik med indbygningsventil 

(med/for forindstilling), prop og luftskrue. Ventilsystem som angivet på tegningerne. 

Radiatorerne skal være leveret med montagesæt (vægbærring, skruer og plugs) i 

standardudførelse eller, hvis dette af hensyn til de øvrige forhold er nødvendigt, med 

specialbæringer og i antal svarende til leverandørens anvisninger. 

Radiatorerne leveres malet fra fabrik i farven hvid RAL 9010. 

Varmeanlægget opbygges i princip som to-strengs med omvendt retur med DUOforskuening 

Eura – hvilket vil sige, at der skal medleveres CE-forskueninger samt 

forskueninger Cu/(ALU)-PEX. 

Som termostat anvendes Danfoss Termostat type 013G5025 m/indbygget føler. 

Der skal medleveres Spray/lakstift for udbedring af mindre lakskader i pulverlakeringen. 

På radiatorer og i installationsvægge anvendes VVS nr. 40.5702. 

20.2.23. Radiatorforskruninger 

Skal være VVS nr. 40.5000/01. 

20.2.24. Termostatiske radiatorventiler 

Skal være fabr. DANFOSS som følger: 

Ventil RA-N VVS nr. 40.3202.--- 

Følerelement VVS nr. 40.3222.000 

20.2.25. Luftsskruer på radiatorer 

Skal være VVS nr. 40.5524.003 

20.2.26. Luftskruer på rør, luftpotter 

skal være VVS nr. 40.5501.003 

20.2.27. Cirkulationspumpe 

20.2.28. Termometre 

Anlægscirkulationspumpe for etape III skal være fabr. Grundfos type UPE-25-80-180 

med 1x230 V. 

Termometre skal være fabr. Rüeger type EASZ som VVS nr. 48.0661.030 

Med dykrørslomme 95 mm som VVS nr. 48.0678.034 

20.2.29. Pumpeshunt arrangement 

Cirkulationspumpe P1 skal være fabrikat Grundfos, type Magma 32-120FN 

Motorventil 3-vejs VMV 30-32 Kvs = 10,0 VVS nr. 46.1054.110 

Motortype AMV 100 VVS nr. 46.0947.433 

Vejrkompensator fabrikat Danfoss type ECL 200 VVS nr. 46.0944.200 

med programpakke P30 VVS nr. 46.0944.830


side 6 


Udeføler type ESMT VVS nr. 46.0945.210 

Fremløbsføler dykrørs ESMU VVS nr. 46.0945.482 

Dykrørslomme VVS nr. 46.1110.390 

Varmeledende pasta VVS nr. 47.2128.114 

20.2.30. Sikkerhedsarrangement 

20.2.31. Snavssamler 

Sikkerhedsventil med sluttryk på 2,5 bar med 2 sikkerhedsventil 

som VVS nr. 37.1093.330 

Snavssamler skal være fabr. Spirax som VVS nr. 44.9602.--- 


20.2.33. Kontraventil 

Skal være son fabrikat TA, type STAD VVS nr. 40.6965.00x 

Dimension og forindstilling fremgår af diagramtegninger for 

varmeanlægget. Ventilerne skal leveres med standard 

isoleringsskåle VVS nr. 40.6969.xxx 

Skal være som VVS nr. 43.0331.00x 

20.2.34. Temporatorventil 

Skal være som fabrikat Danfoss type AVTB 20 (30-100 °C) VVS nr. 45.1010.326 

20.2.35. Automatisk luftudlader 

Skal være som VVS nr. 44.7023.003 

20.2.36. Varmtvandsbeholder 

20.2.37. Kedel 

20.2.38. Oliefyr 

20.2.39. Skorsten 

Skal være som Akva Therm LV-ladevekslersystem fra Danfoss-Redan. 

Skal være som Ferolli GN4 N11 på hver 250 kW. Kedlerne skal leveres med 

kedelshunt samt inddækninger og sokler der hæver kedlerne ca. 200 mm over færdig 

gulv. 

Skal være som Riello RL type 28 højtryksoliefyre VVS nr. 36.3613.135 

Skal være fabrikat Grameta sektionsskorsten type NG 61, isoleret stålskorsten med 

indv. diameter 250 mm og en samlet højde på ca. 5,5 meter målt fra center røgrør på 

kedlen til top af skorstenen. 

Skorsten føres isoleret gennem loft og tag med centerlinje ca. 665 mm over gulv i 

fyrrum til center røgrør. 

Skorstenen føres lodret op på indervæg/skillevæg med afstand fra indervæg/skillevæg 

til centerlinje skorsten på 270 mm.


20.2.40. Frostsikring 


Skorsten afsluttes min. 0,80 meter over det højeste punkt på taget. 

side 7 


Nedenstående er angivet elementoversigt der som minimum ønskes anvendt. 

Derudover sammenstykkes skorsten af nødvendige elementer for at opnå den geometri 

for skorsten der fremgår af tegningsmaterialet. 

Isoleret T-stykke 90 0 ved kedel. 

Isoleret vandret og bøjninger på røgrør. 

Skorsten vælges således at skorsten samles af så få lige længder som mulig. 

Renselåge 

Vægkonsol 

I forbindelse med afgang fra kedel etableres trækstabilisator. 

Skorsten forsynes med skorstenshætte mod vindnedslag. 

Skorstensleverandøren skal levere beslag for fastgørelse af skorsten der sikre at 

skorsten er tilstrækkelig understøtte og fastgjort. Forslag skal fremsendes til de 

projekterende for kommentering. Endvidere skal der være hul for at kunne tage 

røggasmåling. 

Skorstensleverandøren skal medlevere taginddækning for tagpap for taghældningen på 

de eksisterende tage, spændebånd, dampspærremembran og loftkrave. 

Entreprenøren skal inden bestilling af taginddækningen selv kontrollere taghældningen. 

Skal være frostvæske for centralvarmeanlæg opblandet til -30° C. 




20.3.1. Rør 

Alt rørarbejde skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. Rørene skal være lige, 

og alle gevind skæres lige op i såvel retning som længde og dybde. 

Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse 

spåner skal fjernes. 

Afskæring af kobberrør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning og 

alle grater og løse spåner skal fjernes. 

20.3.2. Oplægning af rør 

Rørene oplægges i lige flugter, idet der tages hensyn til udluftning og aftapning. Rørene 

lægges sædvanligvis parallelt med vægge, og hvor flere rør ligger ved siden af hinanden 

ved loft, skal disse være parallelle og med centerlinie i samme plan. Hvor der er udført 

detailtegninger følges disse. 

Der skal ved rørenes indbyrdes afstand tages hensyn til fornøden arbejdsplads for 

isolering. 

Ingen rørledning må isoleres, før den er trykprøvet og godkendt af byggeledelsen.



Alle rør skal sikres fri ekspansionsmulighed. 

side 8 


Alle rør ophænges med max. afstand 1,5 m + 20xDN målt i m, f.eks. DN 25 afstand 2 m, 

kobberrør dog max. 1,0 m. 

I øvrigt anbringes bæringer i et sådant omfang, at alle rør er solidt fastholdt og 

understøttet, således at der ikke kan opstå vibrationer i rørene og uacceptabelt store 

spændinger. 

20.3.4. Gevindsamlinger 

Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen. 

Overflødigt pakgarn og grater fra brugen af værktøj fjernes overalt, hvor ledninger ikke 

isoleres eller er synlige. 

20.3.5. Samling af kobberrør med loddefittings 

Afskæring af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning. Efter 

afskæring skal alle grater såvel udvendig som indvendig fjernes. For at opnå den bedst 

mulige kvalitet af lodningen, skal der foretages kalibrering. Den nødvendige tolerance er 

0,1-0,2 mm mellem rørende og fittingsmuffe der benyttes Bänninger kalibreringsværktøj 

nr. 4956, ligeledes skal rørenden være absolut cirkulær. 

Forinden lodning skal rørende og muffe rengøres med ståluld der må ikke anvendes 

smergellærred. 

Alle dimensioner udføres med loddefittings (bøjninger og vinkeller) 

For at undgå unødig beskadigelse af præisolerede rør må samling kun ske ved 

afgreninger. 

20.3.6. Samling af PE-kapperør 

Efter godkendt tryk- og tæthedsprøve foretages der muffesamlinger på PE-rør. 

Forinden opskumning af samlingerne skal der gennemføres en tæthedsprøve af 

samlingerne med luft. Der prøves med 0,5 ato luft, og samlingerne eftergås med 

sæbevand. Ved utæthed kasseres samlingen. Først, når tilsynet har godkendt 

samlingerne, må der skummes med PUR-skum efter fabrikantens anvisninger. 

20.3.7. Ventilers placering 


20.3.9. Radiatorer 

Alle ventiler, aftapninger m.m. skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug 

heraf og med plads for fuld betjeningsmanøvre. Radiatorventiler monteres i henhold til 

fabrikantens forskrifter. 

Rør og armaturer fastgøres forsvarligt med rørbærere. 

Hvor rørledninger passerer vægge, etageadskillelser m.m., anbringes bøsninger, som 

beskrevet. Rosetbøsninger limes til væg. 

Ophænges i standardbæringer som fastholdes til væg med franske skruer i de af tømreren 

monterede løsholter.


side 9 


Ovnene forbindes med metalforskruninger til ledningerne, og de skal hænges vandret og 

med fuld betjeningsfrihed for ovnventiler, luftskruer m.m. 

Forinden malingen skal overflødigt pakgarn ved forskruninger m.m., urenheder samt 

fabrikantens plompe fjernes af VVS-entreprenøren. 

Radiatorer ophænges i højde som angivet på tegningerne over færdigt gulv. 

20.3.10. Trykprøvning 

Når installationerne er færdigmonteret, og der har været varme på, skal der trykprøves 

med 6 bar, utætheder skal passes om. 

Efter prøvningen skal rørsystemet udskylles grundigt for rust, snavs og andre 

fremmedlegemer og atter fyldes til brug. 

Udskylningen skal udføres systematisk på en sådan måde, at hver enkelt radiator 

gennemskylles for sig. 

I frostvejr tæthedsprøves med 1 ato luft, herunder skal alle samlinger afsæbes til 

konstatering af utætheder. 

20.3.11. Forindstilling 

Tæthedsprøven skal senere efterfølges af en trykprøve med vand. 

Entreprenøren foretager de på diagrammet samt de i bilaget foreskrevne forindstillinger af 

radiatortermostatventilerne. 

20.3.12. Indregulering 

Entreprenøren skal foretage indregulering af det færdige varmeanlæg med forindstilling af 

samtlige strengreguleringsventiler og radiatorventiler til de på tegningerne viste værdier, 

der dog er vejledende. 

Entreprenøren skal foretage målinger på samtlige strengreguleringsventiler til de angivne 

vandmængder er opnået. 

Samtlige færdigmålinger skal rapporteres som angivet i SA pkt. 20.3.14. 

Udover ovennævnte forindstillinger skal entreprenøren, når anlægget er færdigt og i 

normal drift, foretage finjustering af termostatventilerne. 

Indregulering af anlægget må ikke udføres, førend samtlige entrepriser i bygningen er helt 

afsluttet, og håndværkerne har forladt denne. 

Med kontakttermometer aflæses frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer. Tallene 

noteres i skema. Efter sammenligning af differenstemperaturerne foretages finjustering, 

idet det anbefales ikke at justere med mere end højst een delstreng ad gangen. 

Efter justeringen ventes et døgn, hvorefter differenstemperaturen atter aflæses og 

yderligere justering foretages. Som endeligt resultat vil kunne godkendes afvigelser på ca. 

+/- 20 % af gennemsnittet. 

Herefter udføres en rumtepmeraturjustering. Termostatdelen påmonteres radiatorventiler 

og indstilles på 3 svarende til 20° C.


Fremløbstemperatur og udetemperatur kontrolleres. 

side 10 


Dernæst ventes et døgn, inden rumtemperaturerne kontrolleres (20° C). Såfremt 

rumtemperaturen er for lav i et enkelt rum, foretages en finjustering på det pågældende 

rums radiatorventil. Såfremt rumtemperaturerne er for lave i en lejlighed, finjusteres på 

reguleringsventil i installationsvæg således, at gennemstrømningen øgens med 0,1 l/min. 

Cyklusen gentages, indtil temperaturniveauet er 20±1° C. 

Alt ovenstående indregulering skal foregå uden trafik af øvrige håndværkere, 

entreprenører m.m. i den enkelte lejlighed. 

20.3.13. Tilslutning og varmepåsætning 

Ved varmepåsætning skal dette udføres således, at temperaturstigningen ikke sker 

hurtigere end 30° C pr. time. 






20.3.15. Rengøring 

Ved isolerede rør skal fjernes alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen af 

rørtænger og andet værktøj. 

20.3.16. Aflevering 

Rapport for indsætning i Drifts- og Vedligeholdelsesinstruks over de udførte målinger på 

radiatoranlæg skal afleveres til byggeledelsen senest ved afholdelse af aflevering af 

opgaven. 

Målerapporten skal indeholde: 

1. Endelig frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer. 

2. Tegninger og diagrammer fra projektet med angivelse af endelige 

forindstillingsværdier på radiatorer og konvektorer samt endelige forinstillingsværdier 

(herunder også tryk over ventilen, vandmængden samt kv-værdier) på samtlige 

strengreguleringsventiler på hele varmenalægget. 

3. Datoangivelse af alle målinger.


21. VENTILATIONSANLÆG 



side 1 

Ventilationsanlæg 

Arbejdet omfatter de i nærværende SA med tilhørende tegninger beskrevne ydelser. 


Etape I: 

Etablering af og ændring af udsugningsanlæg dækkende nye bo-enheder, rum 

142.b og 440.b. 

Etape IV: 

Anlæg 1: Komfortventilation i Nybygning dækkende boenhederne, opholdsrum, 

rum 205, kontor, rum 241, vagt rum 240 samt gange i stue-/1.salsetage. 

Anlæg 2: Komfortventilation i Nybygning dækkende pedel, værksted, depot, 

vaskeri, garderobe, linnedrum, garderobe, handicaptoiletter, bad, skyllerum, 

aktivitetsrum samt træningsrum og gange i underetagen. 

Taghætter og taginddækninger for emhætter. 

Indregulering af ventilationsanlæg. 

Dokumentation omfattende: 

- Indreguleringsrapport. 

- Oprettede tegninger (as built). 

- Driftsvejledning inkl. leverandøranvisninger og brochurer, 5 stk. i alt. 

- Instruktion af brugerens personale i betjening af anlæggene. 

21.1.2. Huller til kanalgennemføringer 

Det henhører under et andet fagområde at afsætte og udføre de på betontegningerne 

viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt kanalmontage. 

Ved gennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og 

udsparinger henhører det under nærværende fagområde at bore huller for 

gennemføring af kanalerne. Dette er gældende for huller mindre end ø125 mm. 


gennemgående jern i det omfang, de gennemgående kanal m.v. nødvendiggør dette. 

Af hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut 


Det påhviler ventilationsentreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for 

fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af kanaler og øvrige komponenter. 

Ventilationsentreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge, 

samt sørge for efterreparationer ved disse rørgennemføringer. 

21.1.3. Indregulering, igangsætning og instruktion 

Der skal foretages indregulering og igangsætning af samtlige anlæg med 

demonstrations for bygherren eller dennes repræsentant i betjening af anlæggene.


side 2 


Endvidere skal der udarbejdes afleveringsrapport samt drifts- og vedligeholdelsesinstruktion 

for anlægget. 


Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder: 


Dansk Ingeniørforenings "Norm for ventilationsanlæg" DS 447, 2. udg.DIF´s. 

"Almindelige betingelser for udførelse af automatiske reguleringssystemer" DS 

430, 1. udg. 

"Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg" DS 428, udg.2. 

Tæthedskrav: 

Anlægget skal opfylde normens krav om tæthed efter tæthedsklasse B. 

Krav til maks. lydtryksniveau: 

Anlægget skal opfylde normens krav til maksimale lydtryksniveauer, tabel V2.3. 

Se SA-pkt. 21.3.1. 

Tolerancer for volumenstrømme 

Skal være i overensstemmelse med normens vejledning, tabel V2.5. 

21.1.5. Grænseflader 

Elektriske komponenter nævnt i nærværende afsnit leveres og monteres under 

denne entreprise, men tilsluttes af el-entreprenøren. 

Elentreprenør leverer og monterer emhætter med indbygget ventilator. 

Nærværende entreprenør udfører aftrækskanal og taghætte inkl. gennemføringer. 

Taggennemføringer og taghætter monteres af nærværende VVS-entreprenør. 

Sugearme til procesudsugningsanlæg leveres af anden entreprenør (inventar) men 

monteres af nærværende VVS-entreprenør. 

Comfortanlæg forsynes ventilationsvarmeflader med separat varmeveksler og 

frostsikres med glykol. 

Levering og montering af procesudsugningsanlæg inkl. taginddækning samt 

taghætte til fysiklokale. 

21.1.6. Grænseflade mellem automatik, styring og el-installationer 

Aggregater leveres med færdigmonteret automatikkomponenter og tilhørende 

automatiktavler med betjeningspanel på fronten. Automatiktavler monteres i samme 

rum som aggregater. 

Nærværende entreprenør leverer automatiktavler og automatikkomponenter. 

Elentreprenør monterer tavler og eltilslutninger af tavler samt forbinder 

installationerne mellem tavler og aggregater/komponenter inkl. føringsveje. 

Ventilationsentreprenør leverer og monterer regulatorer, tryktransducer, slanger 

m.m. Elentreprenør udfører elektriske installationer. 

Elentreprenør udfører elektriske installationer i tilslutning og styring af 

udsugningsanlæg. 

21.1.7. Udenfor arbejdet 

Udenfor nærværende fagarbejde er:


Emhætter. 

Levering af kemikalieskabe, og stinkskab. 

Elektriske installationer og tilslutninger. 

Malerarbejde. 

21.1.8. Anlægsbeskrivelse 

Anlæg nr. 1, komfortventilation 

side 3 


Anlægget er et avanceret centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding dækkende 

bo-enhederne, opholdsrum 135, rum 205, kontor, rum 241, vagt rum 240 samt gange i 

stue-/1.salsetage til udsugning samt indblæsning. 

Anlægget er behovsstyret, således at udsugning hele tiden tilpasses det aktuelle 

behov. Den filtrerede og opvarmede indblæsningsluft er konstant på grundventilation. 

Herved sikres minimalt energiforbrug samtidig med høj komfort. 

Ventilationsanlægget sikrer optimal komfort og godt indeklima med konstant 

luftfornyelse hele døgnet. Desuden kan systemet manuelt behovsstyres til forceret 

udsugning via emhætten i rum 135. 

Ventilationen foretages med et luftbehandlingsaggregat med varmegenvinding 

monteret i tagrum på 1. sal og tilsluttet sidegrene og lodrette udsugnings- og 

indblæsningskanaler. Indtag og afkast ført over tag. 

Aggregatet er trinløst regulerbart og styres af luftbehandlingsautomatik med 

konstanttrykregulering. 

Automatikken indstilles således at der kan opnås følgende drift: 

Anlægget er i drift hele døgnet. 

Indblæsningstemperaturen er konstant 20 0 C (kan justeres på aggregatet) 

Indblæsnings- og udsugningsventilatorens omdrejningstal reguleres trinløst efter et 

konstant tryk/undertryk i hoved indblæsnings-/udsugningskanalen. 

Temperaturkurve for aggregat indstilles med 100 % ydelse ved udetemperatur > 12 0 C og 

60 % ydelse ved udetemperatur < -15 0 C. 

Ved TOUCH-panel placeret i nærhed af aggregatet i tagrummet vil der være mulighed 

for daglig justering mellem forskellige forudindstillede driftsniveauer. 

Aggregatet er forsynet med lukkespjæld, filtre, krydspladeveksler, varmeflade, 

ventilatorer og lyddæmpere. 

Ventilationsanlæggets automatik er indbygget i aggregatet. 

Anlægget opbygges efter Exhausto’s Boligventialtion EBV 2004 

Indblæsningstemperaturen styres efter en temperatur på 21° C i udsugningskanalen. 

Indblæsningstemperatur begrænses dog til min. 15° C. 

Indblæsningsventilatoren styres efter et konstant tryk i indblæsningskanalen og 

udsugningsventilatoren styres som slave af indblæsningsventilatoren. 

Luftmængder angivet på ventilationsdiagram svare til 100 %. 

Anlæg nr. 2, komfortventilation 

Anlægget er et avanceret centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding dækkende 

pedel, værksted, depot, vaskeri, garderobe, linnedrum, garderobe, handicaptoiletter, 

bad, skyllerum, aktivitetsrum samt træningsrum og gange i underetagen. 

Anlægget er behovsstyret, således at udsugning hele tiden tilpasses det aktuelle 

behov. Den filtrerede og opvarmede indblæsningsluft er konstant på grundventilation. 

Herved sikres minimalt energiforbrug samtidig med høj komfort.


side 4 


Ventilationsanlægget sikrer optimal komfort og godt indeklima med konstant 

luftfornyelse hele døgnet. Desuden kan systemet manuelt behovsstyres til forceret 

udsugning via emhætterne i rum 210 samt zonespjældene for aktivitetsrum samt 

træningsrum styres via en CO2/temperaturføler. 

Ventilationen foretages med et luftbehandlingsaggregat med varmegenvinding 

monteret i boilerrum 121 i stuen og tilsluttet sidegrene og lodrette udsugnings- og 

indblæsningskanaler. Indtag og afkast ført over tag. 

Aggregatet er trinløst regulerbart og styres af luftbehandlingsautomatik med 

konstanttrykregulering. 

Automatikken indstilles således at der kan opnås følgende drift: 

Anlægget er i drift hele døgnet. 

Indblæsningstemperaturen er konstant 200C (kan justeres på aggregatet) 

Indblæsnings- og udsugningsventilatorens omdrejningstal reguleres trinløst efter et 

konstant tryk/undertryk i hoved indblæsnings-/udsugningskanalen. 

Temperaturkurve for aggregat indstilles med 100 % ydelse ved udetemperatur > 12 0 C og 

60 % ydelse ved udetemperatur < -15 0 C. 

Ved TOUCH-panel placeret i nærhed af aggregatet i tagrummet vil der være mulighed 

for daglig justering mellem forskellige forudindstillede driftniveauer. 

Aggregatet er forsynet med lukkespjæld, filtre, krydspladeveksler, varmeflade, 

ventilatorer og lyddæmpere. 

Ventilationsanlæggets automatik er indbygget i aggregatet. 

Anlægget opbygges efter Exhausto’s Boligventialtion EBV 2004 

Indblæsningstemperaturen styres efter en temperatur på 21° C i udsugningskanalen. 

Indblæsningstemperatur begrænses dog til min. 15° C. 

Indblæsningsventilatoren styres efter et konstant tryk i indblæsningskanalen og 

udsugningsventilatoren styres som slave af indblæsningsventilatoren. 

Luftmængder angivet på ventilationsdiagram svare til 100 %. 


21.2.1. Ventilationsaggregater 

Anlæg nr. 1, komfortventilation i nybygning (2.096-2.338 m 3 /h) 

skal være som fabrikat Exhausto type VEX 150HL- FC -2-W. 

Studse placeres som angivet på diagramtegning SAMT: 

2.2A, 1.2B, 2.1B, 1.1A. 

Aggregatet leveres med: 

Kassettefiltre indblæsning F5 

Kassettefiltre udsugning F5 

HCW vandvarmeflade 

MVM modulerende motorventil M6.2 (KVs=4,0) 

Brandtermostat BT 40 


Lukkespjæld med springretur på indtag LSR500x60024 (M1) 

Lukkespjæld med springretur på afkast LSR500x60024 (M2) 

Montagesokkel for VEX 150 

Der medleveres ekstra 2 sæt kassettefiltre for henholdsvis indblæsning og udsugning.


Automatik VEX 100 serie med følgende tilbehør: 

Display-panel EON-DISPLAY-8 

TOUCH-panel EON-TOUCH-6 

Trykføler til konstantrykregulering type PRESSURE 

Tilisningsdetektering via måling af tryktab over krydspladeveksleren. 

Aggregatet leveres med standard temperaturføler i indblæsnings- og 

udsugningsstudse. 

side 5 


Anlæg nr. 2, komfortventilation i Læreværelse og klasseværelser i bygning 7 

(1.854-2.334 m³/h) 

skal være som fabrikat Exhausto type VEX 160HR-FC-1-W. 

2.2A, 1.2A, 2.1A, 1.1A. 

Studse placeres som angivet på diagramtegning. 

Aggregatet leveres med: 

Kassettefiltre indblæsning F5 

Kassettefiltre udsugning F5 

HCW vandvarmeflade 

MVM modulerende motorventil M6.3 (Kvs=2,5) 



(M1)Lukkespjæld med springretur på indtag LS50024 

(M2)Lukkespjæld med springretur på afkast LS50024 

Montagesokkel for VEX 160 

Der medleveres ekstra 2 sæt kassettefiltre for henholdsvis indblæsning og udsugning. 

Automatik VEX 100 serie med følgende tilbehør: 

Display-panel EON-DISPLAY-8 

TOUCH-panel EON-TOUCH-6 

Trykføler til konstantrykregulering type PRESSURE 

Tilisningsdetektering via måling af tryktab over krydspladeveksleren. 

Tilslutning udføres ved el-entreprisen. 

21.2.2. Fleksible forbindeslse 

Ventilationsaggregat forsynes med fleksibel forbindelse på til- og afgang, der er som 

fabrikat Lindab type FLEX50M. 

21.2.3. Kontrolventiler 

Udsugningsarmaturer skal være som LindabComfort kontrolventiler type KSU 100. 

21.2.4. Indblæsningsarmaturer 

Rum 125 

Skal være som fabrikat Lindab type RGS-3-825-160 

Rum 205 

Rund rist som fabrikat Lindab type UASV 200


21.2.5. Udsugningsarmaturer 

Rum 125 

Rund rist som fabrikat Lindab type UASV160 

Rum 205 

21.2.6. Lyddæmpere 

Rund rist som fabrikat Lindab type UASV 200 

side 6 


Skal være som LindabSilencer SLU i foreløbige dimensioner som vist på tegningerne. 

Dimensionering af lyddæmper ved aggregater og lyddæmper ved zonespjæld udføres 

af Lindab således, at de anførte lydkrav som minimum kan overholdes. 

Længder af lyddæmper skal fastlægges ved en beregning. Længder tegnet på 

plantegninger er kun vejledende 

21.2.7. Kanaler og fittings 

skal være af fabrikat Lindab. 

Cirkulære kanaler type SR, med dimensioner som angivet på tegninger. 

Rektangulære kanaler type LKR, med dimension som angivet på tegninger. 

21.2.8. Præisolerede cirkulære kanaler 

Skal være af fabrikat Lindab type LindabIsol , SRI, med indvendige og udvendige 

dimensioner ( Ød / Ø D ) som angivet på ventilationsdiagrammet. 

21.2.9. Samlinger 

Samlinger af cirkulære kanaler skal foretages med nipler af fabrikat Lindabsafe, type 

NPU, og samlinger af formstykker foretages med muffer af fabrikat Lindabsafe, type 

MF. 

På præisolerede kanaler anvendes tilsvarende type NPUI og MFI. 

Rektangulære kanaler samles med samleskinner fabrikat Lindab, type LS. 

21.2.10. Rensedæksler 

21.2.11. Endebunde 

Som LindabSafe KCU (anvendes kun på kanaler type LindabSafe). 

Som LindabSafe ESUI og type EPFH, med dimension som angivet på ventilationsdiagrammet. 

21.2.12. Motorspjælde 

Motorspjæld for afkast på tørretumblere skal være som TROX type TVJ i mål som 

tilstødende kanaler. 

Motorspjæld indblæsning på anlæg 2 i depotrum 124 skal være som TROX type TVR i 

mål som tilstødende kanaler. 


Kanaler ophænges i tagrum i ophængningsbøjler og fastgøres til spær med stropper af 

R6 og skruer.


side 7 


Synlige kanaler fastgøres til nærliggende synlige spær med montagebøjler som Lindab 

type FA. 

skal være som fabrikat Lindab type UV 40 og type FB 40 for cirkulære kanaler. 

For rektangulære kanaler Lindab ophængningssystem Type OS/OJ. 

21.2.14. Trykfordelingsbokse 

Trykudligningsbokse med rist som Lindab type VBA 

I rum 135 VBA 2-500-220 med rist type F20-500-150 

I rum 302 VBA 2-500-220 med rist type F20-0-500-150 

I rum 303 VBA 1-500-220 med rist type F20-0-500-150 

Trykudligningsbokse i boenheder stuen, garderobe rum 110: 

Som Lindab type MBA 1-100-125 med loftarmatur CRL 125 

Trykudligningsbokse i gangene rum 102, 193, 194: 

Som Lindab type MBA 1-125-125 med loftarmatur CRL 125 

WB skal være med indadvendt kobling 

Trykudligningsbokse i boenheder 1.sal: 

Som Lindab type WB 400-150 med vægarmatur PR1 

Installatøren skal sikre sig, at der er overensstemmelse mellem ovennævnte to 

installationsgenstande. 

21.2.15. Ventilationshætter 

Indtagshætter fra indsugning på tag udføres som Lindab type VHL-S (sort) 

rilsanbelægning i størrelse og dimension som angivet på tegningerne. 

Indtag skal udføres som Lindab´s monteringsforskrift 1 for lammelhætte type VHL, 

hvilket betyder at kanaldimensionerne skal øges med en dimension umiddelbart under 

taggennemføringen, dog ikke større en angivet på diagrammet for 

ventilationsanlæggene. 

Afkastshætter fra udsugning på tag udføres som Lindab jethætte type HL-S (sort) 

rilsanbelægning i størrelse og dimension som angivet på tegningerne. 

Afkast skal udføres som Lindab´s monteringsforskrift 1 for lammelhætte type VHL, 

hvilket betyder at kanaldimensionerne skal øges med en dimension umiddelbart under 

taggennemføringen, dog ikke større en angivet på diagrammet for 

ventilationsanlæggene. 

21.2.16. Taggennemføring 

21.2.17. Spærbeslag 

21.2.18. Emhætter 

Spærbeslag for ophæng og fastgørelse af kanaler og taggennemføringer der 

gennembryder tagflader skal være som Lindab SBG beslag som nittes fast på 

undersiden af højprofilpladerne. 

Taggennemføringer skal være som Lindab type GISOL i størrelse og dimension som 

angivet på tegningerne. Installatøren skal sikre sig, at inddækningerne følger de 

aktuelle taghældninger vist og angivet på tegningerne. 

Emhætte er som Exhausto type Contrast ESL 135SE i rustfri udgave.


21.2.19. Slangeklemme 

side 8 


Skal være som Lindab type TKS slangeklemme med fastmonteret lås. Anvendes også 

på fleksible slanger for tørretumblere. 

21.2.20. Lyddæmpere 

21.2.21. Endebund 

Cirkulære lyddæmpere: 

I teknikrum og tagrum skal være som fabrikat Lindab type SLU. 

dimensionering af lyddæmper ved aggregater og lyddæmper ved kontrolventiler m.m. 

udføres af Lindab således, at de anførte lydkrav som minimum kan overholdes. 

Længder af lyddæmper skal fastlægges ved en beregning. Længder tegnet på 

plantegninger er kun vejledende. 

skal være af fabrikat Lindab, type EPFH, med dimension som angivet på 

ventilationsdiagrammet. 

21.2.22. Kondensafløb 


21.2.24. Termometre 

21.2.25. Mærkning 

Fra ventilationsaggregatet tilsluttes lugtlås på afløbsledning som angivet i 

tegningsmaterialet. 

Hvor kanaler passerer vægge, indlægges bøsninger af en dimension sværere plade 

end kanalerne. Bøsningerne fastholdes med pånittede ankre. 

Mellem kanal og bøsning tætnes med Rockwool fugebånd. 

Ved samtlige synlige væggennemføringer fuges med elastisk fugemasse mellem kanal 

og væg. 

Monteres på alle til- og afgange på ventilationsaggregatet og skal være VVS nr. 

480663.074. 

Aggregat skal mærkes tydeligt med skilte som i klar tekst oplyser om komponentnavn, 

luftmængder m.v. og hvilke lokaler aggregatet betjener. 

Mærkningen skal være af et sådant omfang, at en udenforstående let skal kunne 

orienteres om anlæggets funktion. 

Alle komponenter skal mærkes med tydelige skilte som i klar tekst oplyser om 

komponentnavn, anlægsnummer, luftmængder m.v., og hvilke lokaler anlægget 

betjener. 

Mærkningen skal være af en sådan omfatning at en udenforstående let skal kunne 

orienteres om funktionerne i teknikrummet/tagrummene.



21.3.1. Arbejdets skal udførelse 

side 9 


Således, at anlægget med sikkerhed kan præstere de angivne luftmængder m.v. samt 

overholde det i pkt. 21.1.04 lydkriterie. Ventilatorer og kanaler skal forsynes med 

svingningsdæmpere i fornødent omfang. 

Der er følgende krav til de maksimale lydtryksniveauer fra ventilationsanlæg i: 

Toiletrum: 35 dB LpA 

Opholdsrum: 30 dB LpA 

Køkkener: 40 dB LpA 

21.3.2. Samling af spiralfalsede kanaler 

udføres som nævnt under materialer med nippel- eller muffesamling med pålidelige 

dobbelte gummitætninger for cirkulære kanaler samt med samleskinner for 

rektangulære kanaler. Hvor der forekommer samlinger uden gummitætninger, skal der 

tætnes med klæbende elastisk fugemasse og dækkes med selvklæbende, lufttæt tape. 

21.3.3. Lyddæmpende foranstaltninger 

21.3.4. Kanaler m.v. 

På diagrammet er angivet placering af lyddæmpere. Der må for overholdelse af de 

stillede lydkrav om nødvendigt suppleres med lydsluser ved ventilatorer etc. De på 

tegningerne viste lyddæmpere er kun vejledende. 

Dimensioner skal være som angivet på tegningerne. Der kan anvendes andre 

dimensioner, når tværsnitsarealet bibeholdes, såfremt det ikke er til hindring for andre 

installationer. Kanalerne må ikke tilskrues med sekskantskruer grundet reduktion i 

støjniveauet. Tilsynet skal kassere arbejder udført med skruer direkte på kanalerne. 

21.3.5. Ophængning af kanaler 

Kanalerne ophænges i pr. max. 2 meter. Der skal ved ophængningen tages fornødent 

hensyn til øvrige installationer og lette konstruktioner, herunder bæringer m.v. 

kanalerne skal ophænges i lige vandrette og lodrette flugter. 

21.3.6. Afkasthætter 

21.3.7. Ventilatorer 

Taggennemføringer skal fastgøres til profiltagplader med galv-stålbeslag. 

Afkasthætter placeres i henhold til tegningerne. Montering samt inddækning skal iøvrigt 

foretages efter fabrikantens anvisninger. 

Ventilatorer, tagventilatorer anbringes i henhold til tegningerne og monteres i henhold til 

fabrikantens anvisninger. 

21.3.8. Udsugningsarmaturer 

Armaturer for udsugning fra fællesrum (opholdsstue samt kombinationsrum) placeres i 

væg med medleverede fastgørelsesbeslag m.m. 

Armaturer for udsugning fra toiletter placere i nedhængte lofter. Kanalsystemets studse 

afsluttes 30 mm under gipsbekeklædningen under spærene og disse forbindes til


side 10 


bajonetfatning type VG for udsugningsarmaturerne med fleksible slanger fastgjort med 

spændbånd. Udsugningsarmaturerne skrues op i bajonetfatningen. 

21.3.9. Indreguleringsspjæld 

Skal placeres således, at en korrekt indregulering kan foretages svarende til de 

krævede luftmængder. 

21.3.10. Ophængning af emhætter 

Foretages efter leverandørens anvisninger samt forskrifter. Tilslutning samt 

ophængning af armaturer i emhætter foretages af elentreprenøren. 

21.3.11. Indreguleringsspjæld 

21.3.12. Måleblænde 

Der monteres indregulringsspjæld på alle afgreninger. De på tegningerne viste 

lydspjæld er kun vejledende. 

Der monteres måleblænde på hovedafgreningerne for indregulering og måling af 

volumenstrømme. De på tegningerne viste måleblænder er kun vejledende. 

21.3.13. Tæthedsprøve 

Skal udføres så tidligt, at det er muligt at udbedre konstaterede mangler uden at 

demontere bygningsdele. 

Der tæthedsprøves en delstrækning ad gangen. Tæthedsprøven skal finde sted i 

overværelse af tilsynet, der tilkaldes i rimelig tid forinden. 

Tilsynet skal udpege den strækning, som skal tæthedsprøves. 

Alt prøvemateriale skal stilles til rådighed og betjenes af nærværende entreprenør. 

Vedrørende bedømmelse af målinger henvises til Nuna-Tek´s anvisning nr. 4 af 1988. 

21.3.14. Aflevering af ventilationsanlæg 

Samtlige anlæg skal afprøves og indreguleres efter færdiggørelsen, så de forlangte 

luftmængder og lydniveauer ved de betjente rum svarer til de projekterede. 

a) Luftmængder: 

Indregulering af luftmængder skal foretages efter "proportionalmetoden", 

således som denne er beskrevet i Nuna-Tek´s anvisning nr. 4 af 1988. 

Til brug for ovennævnte indregulering er anlæggene forsynet med nødvendige 

måleblænder for henholdsvis relative og absolutte målinger. 

b) Lydmålinger: 

Entreprenøren skal dokumentere krævede lydniveauer overholdt ved måling 

udført efter stikprøvevis udvælgelse. Samtlige målinger skal om fornødent 

foretages om natten for minimering af evt. baggrundsstøjniveauer. 

Der forbeholdes ret til at kræve ændringer i anlæggene på entreprenørens 

regning, såfremt ovennævnte stikprøvemålinger udviser uacceptable 

måleværdier.




c) Automatik: 

Indregulering og afprøvning af automatik udføres i henhold til leverandørens 

beskrivelse. 

d) Afleveringsprotokol og målerapport: 

Skal have følgende indhold: 

1. Et sæt komplette, rettede detailtegninger af anlæggene. 

Fast indstillede reguleringsspjæld skal være angivet. 

2. Et sæt projekttegninger med målte luftmængder, anlæggenes kapacitet 

og lydforhold. 

3. Oversigt over indstillingsværdier på termostater, brandtermostater o.s.v. 

Der udføres kontrol af målerapporten, som angivet i SBI-rapport 63 "Klargøring af 

ventilationsanlæg". 

e) Drifts- og vedligeholdelsesinstruktion: 

med følgende indhold for alle ventilationsanlæg inkl. automatik: 

1. Beskrivelse af anlæg med angivelse af placering og udformning. 

2. Beskrivelse af styring med angivelse af indstillingsparametre. 

3. Beskrivelse af typiske fejlmuligheder og deres afhjælpning. 

4. Tjekliste for systematisk gennemgang af samtlige anlæg med angivelse 

af indgreb i anlæg og komponenter ved 

a. Dagligt eftersyn. 

b. Ugentligt eftersyn. 

c. Månedligt eftersyn. 

d. Årligt eftersyn. 

5. Komponentfortegnelse med brochurer, reservedelslister og angivelse af 

forhandler. 

6. Relevante tegningsbilag. 

Nævnte instruks - på dansk - skal udleveres i 3 eksemplarer ved aflevering af 

anlæggene.


23. ISOLERING AF TEKNISKE INSTALLATIONER 



side 1 

Isolering af tekniske installationer 

udførelse af isolering af de på tegningerne viste og i de følgende beskrevne 

installationer: 

Arbejdet består i isolering af: 

Etape I: 

Isolering af varmtvands- og centralvarmerør over nedhængt lofter 

Isolering af koldtvandsledning over nedhængt lofter. 

Isolering af ventilationsledning fra tagrum til rum 440. 

Etape II: 

Isolering af varmtvands- og centralvarmerør over nedhængt lofter 

Isolering af koldtvandsledning over nedhængt lofter. 

Isolering af ventilationsledning fra tagrum til rum 142 samt berørte 

ventilationsledninger/-kanaler i tagrum 

Etape IV: 

Isolering af varmtvands- og centralvarmerør over nedhængt lofter og skakter 

samt i bolierrum. 

Isolering af koldtvandsledning over nedhængt loft skakter samt i bolierrum. 

Isolering af afløbsrør i krybekælder. 

Synlige berørte og nye rør i fyrrum etape I. 

Samlinger på præisolerede varme- og vandledninger fra fyrrum etape I, 

krybekældere under etape I og III samt mellembygning til indføring i rum 

121. 

Synlige vand- og varmeledninger i de enkelte boenheder, opholdsstue, aktivitetsrum, 

træningsrum m.m. isoleres ikke. 

23.1.2. Isoleringskrav 

Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med: "Termisk isolering af tekniske 

installationer, 2 udgave april 1995", udgivet af Grønlands Hjemmestyre. 

23.1.3. Funktionskrav 

Isolering af tekniske installationer skal sikre kolde rør mod kondens i opvarmede rum, 

mod frost i uopvarmede rum, krybekældre og jord. Isoleringen skal sikre varme rør mod 

unødigt varmetab i opvarmede rum og mod frost i uopvarmede rum. 

Isolering af ventilationskanaler skal dels hindre kondens i uopvarmede rum og mod 

brandspredning via kanalsystemet.



23.2.1. Mineraluldsmåtte 2 

23.2.2. Lamelmåtte 

side 2 


anvendes til isolering af varme-, varmtvandsledninger og varmtvandscirkulationsledninger 

i bygning. 

anvendes til isolering af varme-, varmtvandsledninger og varmtvandscirkulationsledninger 

i bygning. 

23.2.3. Dampspærre 

Uden på isolerede koldtvandsledninger skal være Alu-Iso kraftpapir VVS nr. 49.1214. 

23.2.4. Fleksible rørskåle 

23.2.5. Plastfolie 

Skal være som 24 mm rørskåle VVS. nr. 49.8260. 

skal være lysegrå PVC-isoleringsfolie, tykkelse 0,5 mm som 

VVS nr. 49.0340.050, og lysegrå PVC-tape. 

Der skal anvendes plastnitter VVS nr. 49.0341.000 

23.2.6. Svejsebøjninger 

23.2.7. Tape 

23.2.8. Lim 

23.2.9. Pap 

23.2.10. Lærred 

23.2.11. PVC-kappe 

23.2.12. Klisterpulver 

23.2.13. Bindetråd 

skal være som VVS nr. 49.0370. 

til plastfolie skal være lysegrå PVC-tape som VVS nr. 49.0402.302. 

til plastfolie skal være som VVS nr. 06.1700.001. 

til fleksible rørskåle skal være som VVS nr. 49.8268 

uden på isolerede rør skal være brunt vægpap ca. 350 g/m 2 . 

skal være prima jutefri kløtzellærred af ren hør. 

skal være som ISOGENOPAK i farven grå. Der skal anvendes en til egnet lim. 

er tørklister i pakker af fabrikat "Blanose" VVS nr. 49.0855. 

skal være galvaniseret eller fortinnet, udglødet jern-tråd.


23.2.14. Asfaltpap 

23.2.15. Kobbertråd 

skal have en vægt på ca. 600 gram pr. m 2 . 

skal være blød tråd nr. 25. 

23.2.16. Isoleringskapper 

side 3 


Anvendes på ventiler med indstillinger som strengreguleringsventiler skal være som 

VVS nr. 40.6969. 

23.2.17. Afslutningsbånd 

Messingbånd til rør over 2" med to riller og til rør herunder med 1 rille. 

23.2.18. Rørmærkningstape 

skal som Flowcodes af vinyl selvklæbende farvede efter DS 134/735 som VVS nr. 

49.2238 til 49.2249. 


23.3.1. Isoleringstykkelser 

a. Koldtvandsledning isoleres med 2x25 mm. 

b. Varmtbrugsvand- og brugsvandcirkulationsledninger isoleres med 2x25 mm 

c. Varmerør isoleres med 2x25 mm 

d. Kondensisolering af ventilationskanaler med 40 mm. 

e. Isolering af afløbsledninger med 40 mm. 

f. Ventilationskanaler type Safe samt reparationer isoleres med 25 mm (Anlæg 

1) og 50 mm (Anlæg 2) 

g. Præisolerede rør foretages kun isolering af samlinger i hold til afsnit 6. 

23.3.2. Isoleringens opbygning 

(nævnt indefra). 

Koldtvandsledninger ikke synligt over nedhængte loft 

1. Mineraluldsmåtte 

2. Jerntråd i spiral. 

3. Dampspærre. 

4. Asfaltpap. 

5. Kobbertråd i ringe. 

Koldtvandsledninger i kedelcentral 



3. Dampspærre 

4. Pap. 

5. Lærred.


Varmtvandsledninger og varmerør ikke synligt over nedhængt loft 

1. Lamelmåtte 


3. Asfaltpap. 


Varmtvandsledninger i ventilationsteknikrum: 

1. Lamelmåtte 


3. Pap. 

4. Lærred. 

Ventilationskanaler i ventilationsteknikrum 

side 4 




3. Pap 

4. Lærred. 

5. Isogenopak anvendes hvor ventilationskanalerne krydser gange. 

Varme- og brugsvands samt afløbsledninger i installationsskakt: 

1. Fleksibel rørisolering der limes 

Afløbsledninger i kælder 



3. Asfaltpap. 


23.3.3. Arbejdets påbegyndelse 

Isolering af ledninger må ikke foretages, før de pågældende ledninger er 

trykprøvet/tæthedsprøvet. 

23.3.4. Rørledningernes overflade 

renses, inden isoleringen pålægges. Måtterne tilskæres, så de støder stump mod 

hinanden på langs og på tværs. 

Længdesamlinger lægges på oversiden af røret og parallelt med rørets midterlinje. 

23.3.5. Måtternes pålægges 

i den foreskrevne tykkelse og fastsnøres med bindetråde, hvor der maximum er en 8 - 

10 cm mellem omgangene. 

Hvor der anvendes måtter i 2 lag, må der ikke forekomme gennemgående fuger men 

forskudte samlinger. 

23.3.6. PVC-isoleringsfolie pålægges 

samles med plastnitter efter fabrikantens anvisninger. 

Samtlige samlinger limes og der påføres tape. 

PVC-isoleringsfolien skal ligge glat, fast og tæt til underlaget.


23.3.7. Svejsebøjninger 

side 5 


skal udføres ved samtlige retningsændringer for isolerede ledninger der er påført PVCisoleringsfolie. 

Samlinger limes og tapes. 

23.3.8. Vægpap pålægges 

med rigeligt overlæg både i længde- og tværretning. Pappet skal danne en fast og 

cirkulær overflade. 

23.3.9. Asfaltpap pålægges 

med rigeligt overlæg både i længde- og tværretning og skal danne en fast og cirkulær 

overflade. 

Pappet besnøres særligt omhyggeligt med tråd lagt i ringe med en indbyrdes afstand af 

max. 20 cm. Der må ikke anvendes spiralsnøring. 

23.3.10. Lærredsbevikling 

23.3.11. Isogenopak 

Isoleringen afsluttes med lærredsbevikling pålagt spiralformet med minimum 1,5 cm 

overlæg. Lærredet skal ligge glat, fast og tæt til underlaget. Efter pålægningen 

overstryges lærredet med klister, til det er helt gennemtrukket. 

Pålægning af isogenopak foretages efter leverandørens anvisning for forskrifter. 

23.3.12. Isoleringsafslutning ved vægge m.m. 

Hvor rørisolationen afbrydes ved væggennemføringer m.m., afbrydes denne ca. 10 mm 

herfra. Isoleringen afsluttes her med fastsnøret aluminium manchet. 

Ved bøjninger, afgreninger, studse m.m. udføres isolationen som for lige 

rørstrækninger. Ved rørbærere, termometre, skalaer på ventiler m.m. må der foretages 

særlig tilpasning. 

Det må påses, at pap og lærred ikke kommer i direkte berøring med varme metaldele. 

For afløbsledninger i krybekælder isoleres tæt til underside af dækkonstruktion. 

23.3.13. Samling på præisolerede rør 

Efter samling og trykprøvning isoleres samlingerne med skydemuffe og der påkrympes 

manchetter med jævn varme, indtil der er opnået en jævn kontakt uden luftlommer og 

herefter rysteskum efter fabrikantens anvisninger. 

På krympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet. 

Udstøbningshullet lukkes ved enten popnitning af en dækselsplade eller ved 

påkrympning af en ekstra manchet hen over huller. 

23.3.14. Ventiler, målere m.v. 

isoleres som rør, idet det påses, at isoleringen overlapper rørisoleringen med min. 50 

mm på begge sider. Dog isoleres indstillingsskala, ventilspindel m.v. ikke, således at 

alle installationsgenstande bevarer deres fulde funktion. 

For strengreguleringsventilerne anvendes de til ventilen standardisoleringskapper. For 

øvrige ventiler m.m. anvendes isoleringsskåle som VVS nr. 49 9210-17.



side 6 


også efter andre håndværkere, skal foretages i det omfang, det måtte være nødvendigt. 

Samtlige beholdere for rysteskum samt overskydende materialer, rester, skum tabt i 

krybekælder, påsat på underside isolering af dæk, fundamenter m.m skal fjernes 

forsvarligt. 

23.3.16. Rørmærkning 

Der udføres rørmærkning i fyrrum, efter ledninger er færdig isoleret og evt. malet. 

Rørmærkningen udføres således, at der ved alle til- og afgange fra blandeanlæg, 

beholdere m.v. monteres mærkning. Ved alle væg- og dækgennemføringer monteres 

mærkning på begge sider. Rørmærkaterne skal bære tekst eks. brugsvand koldt, 

brugsvand cirkulation m.v. Pile skal overalt vende i vandstrømmens retning.


26 EL-INSTALLATIONER - INUPLAN 

26.1 ARBEJDETS OMFANG 

26.1.1 Arbejdet omfatter 

side 18 

El-installationer 

Arbejdet omfatter de i nærværende beskrivelse med tilhørende tegninger specificerede 

installationer inkl. alle arbejder og leverancer, kun med udeladelse af sådanne, der 

udtrykkeligt er krævet udført eller leveret af andre. Endvidere afprøvning, udførelse af 

kontrolmålinger, samt demonstration af anlæggets virkemåde for bygherrens 

repræsentanter. 

I hovedtræk omfatter arbejdet følgende: 

Lysinstallation 

Kraftinstallation 

Maskinelt udstyr 

Elevatorinstallation 

Kørestolslift/sengelift 

Loftliftinstallationer 

Svagstrømsinstallation 

Brandalarmanlæg 

Ombygning i eksisterende bygninger 

El-frostsikring af omlagt hovedvandledning 

Tegninger og beskrivelse komplementerer hinanden, således at komponenter, som er 

nævnt i beskrivelsen, men ikke vist på tegninger eller omvendt, er indeholdt i 

entreprisen. 

Under arbejdet hører alle leverancer, arbejdsydelser, hjælpeforanstaltninger, materiel 

og lign., der er nødvendige for at udføre arbejdet fagligt korrekt, selvom det ikke 

udtrykkeligt er nævnt i denne beskrivelse eller vist på tegninger. ER der på tegninger og 

i beskrivelsen vist to forskellige løsninger skal dyreste løsning indregnes. 

El entreprenøren skal i garantiåret udføre fuld service på alle anlæg. Efter arbejdets 

endelige færdiggørelse og godkendelse skal entreprenøren fremsende el tegninger, 

hvor installationsændringer i forhold til det oprindelige projekt er indtegnet. 

Til drift- og vedligeholdelsesvejledning leveres 4 eksemplarer af brochurer og 

diagrammer m.v. 

DET pålægges entreprenøren inden tilbudsgivningen, at gennemgå det samlede 

projektmateriale, for i tide at kunne indhente supplerende oplysninger vedrørende 

arbejdets omfang og leverancer, som er af afgørende betydning for det afgivne tilbud. 

Entreprenøren kan således ikke senere påberåbe sig ukendskab til entreprisens 

omfang. 

26.1.2 Udenfor entreprisen 

Levering af VVS-komponenter, automatikkomponenter og inventar i henhold til øvrige 

afsnit.


26.2 LOVE, NORMER M.V. 

26.2.1 Generelt 

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med tegninger og beskrivelse. 

I tvivlstilfælde skal nærmere instruks indhentes hos byggeledelsen. 

side 18 


Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser, 

herunder skal fremhæves: 

Fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg Grønland(FBSG). 

Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer i Grønland (SBG6). 

Fællesregulativet (FR) samt grønlandsk tillæg til FR. 

Anvisning i udførelse af el-frostsikring af rørledninger i Grønland. 

Grønlands Bygningsreglement. 

DBI vejledninger (ABA-anlæg). 

Basisbeskrivelse for el arbejder, udgivet af FRI og ELFO 

Nærværende arbejdsbeskrivelse. 

Byggeledelsens anvisninger. 

Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette. 

26.3 AUTORISATION 


El-entreprenøren skal være autoriseret af Grønlands El-myndighed, til arbejder i 

Grønland. 

Arbejdet skal udføres af fuldt uddannede elektrikere, evt. med hjælp fra lærlinge. 

Det påhviler installatøren at føre et indgående og sagkyndigt mestertilsyn, ligesom det 

er en betingelse at arbejdet ledes og overvåges af installatøren eller af en fuldt 

kvalificeret overmontør. 

26.4 ANMELDELSER, FÆRDIGMELDINGER M.V. 


Udfærdigelse og fremsendelse af installationstilladelse m.v. samt udførelse af prøver 

der er nødvendige for entreprisens gennemførelse, hører under denne entreprise. 

Forannævnte anmeldelser o.l. udleveres til byggeledelsen i kopi. 

Alle udgifter og gebyrer der ikke direkte er afkrævet af bygherren, er indeholdt i 

entreprisen. 

26.5 KVALITETSSIKRING 


El entreprenøren skal udfærdige dokumentation for udført kvalitetssikringsarbejde, på 

niveau som anbefalet i cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder.


Entreprenøren skal i forbindelse med accept, forelægge oplæg til 

kvalitetssikringsmanual for byggeledelsen. Der gælder følgende: 

side 18 


Kvalitetssikringsmanualen skal løbende under entreprisens udførelse attesteres af 


Kvalitetssikringsmanualen skal medbringes til alle byggemøder samt fremvises til 

byggeledelsen ved forlangende. 

Kvalitetssikringsmanualen afleveres efter arbejdets færdiggørelse i 2 eksemplarer 

til bygherren. 

26.5.2 Ekstrabeskyttelse 

I kvalitetssikringsmanualen skal der som minimum indgå flg. kontrolpunkter: 

Visuel kontrol af installation 

Afprøvning af testknap. 

Afprøvning med HPFI- tester. 

26.6 MATERIALER 


Materialer der ikke i arbejdsgrundlaget er specificeret med norm eller kvalitetsniveau, 

skal være af en kvalitet svarende til god handelsvare, samt af anerkendt fabrikat. 

Alt stærkstrømsmateriel skal være CE mærket, registreret eller typegodkendt af 

DEMKO i henhold til SBG 

Alle materialer og komponenter skal være nye og fejlfrie og passe til de forhold, 

hvorunder de anbringes. 

Specificerede materialer, betegnet ved fabrikat, datablad eller typebetegnelse, skal 

anvendes efter tilbudsdagen. Bygherren kan dog senere tage stilling til entreprenørens 

ændringsforslag, men har ret til, uden nærmere redegørelse, at afvise 

ændringsforslaget. 

Ledningsmateriel og kabler skal, hvis ikke andet er angivet, være som fabrikat NKT 

halogenfri. 

26.7 TEGNINGSMATERIALET 


Hvor der af entreprenøren udføres installationsarbejde, der ikke direkte er angivet i det 

udsendte tegningsmateriale, eller hvis der under arbejdets udførelse aftales 

nødvendige ændringer af projektmaterialet, skal entreprenøren fortløbende fremkomme 

med oplysninger, tegninger, skitser og lignende til brug ved udarbejdelse af endeligt 

tegningsmateriale. Dette skal være gjort før fremsendelse af slutopgørelse. 

De på tegningerne anvendte symboler og betegnelser er anvendt efter gældende 

standard DS/EN 60 617. Symboler specielt oprettet for denne opgave er angivet i 

signaturforklaringen på de enkelte tegninger. 

Plantegningerne visende elinstallationer er principielle, derfor påhviler det 

entreprenøren grundigt at gennemgå det samlede projektmateriale således at fejl 

undgås.


side 18 


Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden således, at en anvisning har gyldighed, 

selv om den kun er angivet et sted. 

Ved placering af afslutningsmateriel skal el tegningerne sammenholdes med 

arkitekttegninger, samt med øvrige ingeniørtegninger for at fastsætte den endelige 

placering. 

En entreprise betragtes ikke som afsluttet, før rettede tegninger er afleveret til 


Det skal nøje iagttages, at eventuelle ændringer i installationernes udførelse bliver 

påført de udsendte tegninger, og straks efter arbejdets afslutning afleveres et sæt 

rettede tegninger til byggeledelsen. 

26.7.2 Bygningsmæssige forhold 

Der henvises til arkitekttegninger og SA. 

26.8 ARBEJDETS UDFØRELSE 

26.8.1 Generelle bemærkninger 

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med tegninger og beskrivelse. Hvor 

tegninger, beskrivelse m.m. ikke yder tilstrækkelig vejledning til enkelte arbejders 

udførelse, eller noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå entreprenøren uklart, 

skal denne i tide indhente instruks hos byggeledelsen. 

Entreprenøren har pligt til at holde sig underrettet om arbejdets gang og skal fremme sit 

arbejde på en sådan måde, at det ikke forsinker andre entreprenører. 

Ved arbejder der inddrager andre fagentrepriser, er det el entreprenøren der selv 

sørger for koordinering med øvrige entreprenører. 

En entreprise betragtes ikke som afsluttet før al dokumentation er afleveret. 

26.8.2 Riller, afsætninger og huller 

El entreprenøren afsætter og udfører selv alle huller og afsætninger. 

Hvor udsparinger eller gennemføringer er særlig vanskelig, f.eks. i sarte overflader, 

bærende konstruktionsdele o.l., skal byggeledelsen rådspørges. 

Entreprenøren bærer det fulde ansvar for, at alle afsætninger og gennemføringer 

udføres og placeres korrekt. 

26.8.3 Lukning og gennemføringer 

Ved arbejdets afslutning skal alle kabelgennemføringer være tætnet med certificeret 

produkt, som FireSafe produkt, i henhold til leverandørens anvisninger. 

Hvor kablerne føres gennem brandvægge samt etageadskillelser skal brandtætnes 

således væggens klassifikation opretholdes. 

Verificering af korrekt udført brandtætning skal dokumenteres med foto og placering i El 

entreprenørens as built dokumentation. 

Hvor der anvendes brandposer til tætning, skal disse gennemføringer yderligere tætnes 

med brandpasta, i henhold til systemleverandørens anvisninger, på hver side af 

gennemføringen.


26.9 MÆRKNING 


Der foretages opmærkning af alle tavler, pumper, afslutningsmateriel m.v., med 

angivelse af tavlenummer og strømvejsnummer i øvrigt skal SBG6 og 

Fællesregulativets krav til opmærkning være overholdt. 

Opmærkning af afslutningsmateriel gælder ikke for lysinstallationer. 

26.10 KABEL- OG LEDNINGSFØRING 

26.10.1 Kabler i terræn 

side 18 


Hvor kabler skal føres i terræn, skal disse fremføres i T-179 halvrør. Bunden af 

halvrøret skal fuldsvejses og overdelen skal fastgøres forsvarligt, f.eks. med ½´ ”band- 

it” bånd. Hvor halvrør føres på fjeld, skal dette fastboltes hertil. 

Hvor der nedgraves kabler i terræn skal dette godkendes af de respektive 

myndigheder/ institutioner. 

26.10.2 Installationer i kabelbakker/kabelstiger samt installationskanaler 

Kabelbakker skal overholde SBG 6 med hensyn til adskillelse mellem svag- 

stærkstrømsinstallationer. 

Kabelbakker/kabelstiger og ophængningsbeslag skal være galvaniserede, og skal 

opsættes så kabler kan ilægges fra min. én side. 

Hvor ovenstående installation etableres, skal installationerne leveres og monteres 

komplet med div. beslag, indsatse, aflastninger, bæringer-/ophængningsbeslag og 

tilsvarende. 

Hvor el-entreprenøren udfører svejsning på føringsveje, skal kvaliteten svare til 

certifikatsvejsning 

El-entreprenør udfører/borer selv huller for gennemføring af kabler og kordinere for 

ønskede udsparinger med beton-entreprenøren. 

26.10.3 Installationer generelt i bygning 

Hvor intet andet er nævnt udføres generelt normaltæt skjult kabel- og rørinstallation, 

dog ikke i loft-, boiler-, tavle- og depotrum. 

Hvor der af konstruktionsmæssige årsager ikke kan udføres skjult installation tillades 

der udført synlig installation med fladkabel eller udført som installation i 

installationskanaler (dog efter nærmere aftale med byggeledelsen). 

El-entreprenøren vurderer selv hvilke muligheder der ønskes benyttet til fremføring af 

kabler i de enkelte installationer. 

Respekt afstand mellem svagstrømskabler og stærkstrømskabler skal være i henhold til 

leverandørens anvisninger. Entreprenøren skal nøje koordinere sin føring af kabler med 

andre entreprenørers installationer, specielt VVS og ventilations føringer. 

Installationer i vægge og lofter skal fremføres på den varme side af dampspærre. 

Hvor ledninger er nødsaget til at passerer dampspærre, skal der anvendes 

dampspærre krave som DAFA universal kabelkrave.


side 18 


Dampspærre må ikke beskadiges. Hvis det alligevel sker, påhviler det El entreprenøren 

at reparere denne. Det skal koordineres med tømrerentreprenøren, hvor installationer 

kan fremføres. 

Hvor der fremføres installationer i murværk skal disse fremføres i rør. 

26.11 AFSLUTNINGSMATERIEL 

26.11.1 Generelt 

Hvor intet andet er nævnt aftales højder med byggeledelsen. 

Det skal indskærpes, at montering af dåser m.v. skal ske med brug af alle de af 

fabrikantens anbefalede beslag o.l. Dette gælder specielt forfradåser. 

Nødvendige trempler for opsætning af dåser armaturer m.m. leveres og opsættes af el 


26.11.2 Afslutningsmateriel ved normaltæt installation 

Hvor intet andet er anført, anvendes følgende materiel: 

Som afbryder og stikkontakter m.v. anvendes fabr. LK FUGA serie 102D, farve hvid 

med 63 mm ramme på tilhørende dåser. 

Som lampeudtag anvendes fabr. LK Fuga serie 102D, 50 x 50 udtag med 63 mm 

ramme i farven hvid på tilhørende dåser. 

Som kraftstikkontakter anvendes CEE stikkontakter med afbryder. 

26.11.3 Afslutningsmateriel ved stænktæt installation 

Hvor intet andet er anført, anvendes der følgende materiel: 

Afbrydere og stikkontakter er fabr. LK type Opus73, på tilhørende dåser. 

Forgreningsdåser og udtag er fabr. LK type universaldåse. 

Alle forgreningsdåser skal være forsynet med indlæg. 

Som kraftstikkontakter anvendes CEE stikkontakter med afbryder. 

26.12 DEMONTERING 


Byggeledelsen anviser depot til demonterede materialer og udstyr. Når demonteringen 

er afsluttet vurderes i hvilket omfang materialer og udstyr skal genanvendes. El 

entreprenøren sørger for bortskaffelse af materialer m.v. der ikke ønskes i depot. 

Hvor bygningsdele nedrives, skal eksisterende elinstallationer fjernes. Installation skal 

fjernes til nærmeste blivende forgreningssted. Vedr. nedrivning se arkitektens planer. 

Ombygning / demontering af elinstallationer er vist på tegningerne eller beskrevet under 

de enkelte områder. 

Hvor elinstallationer ændres i eksisterende. bygningsdele, skal installationer der ikke er 

i brug fjernes. Dette gælder kabler, ledninger i rør og afbrydermateriel. Skjult 

rørinstallation (rør og dåser i f.eks. murværk og beton) fjernes ikke.


side 18 


26.12.2 Flytning/genanvendelse af eksisterende vaskerimaskiner 

Følgende eksisterende vaskerimaskiner fra nedlagt vaskeri skal genanvendes og 

opstilles i det nye vaskeri i nybygningen: 

3 stk. industrivaskemaskine Nyborg Type Elektronic med tilhørende sokkel. 

2 stk. industritørretumbler Nyborg type 270T og Nyborg Type 210T. 

2 stk. Centrifuger Nyborg Type He 39 og Nyborg Type C240. 

26.13 ELFORSYNING 


26.14 TAVLER 


Der etableres ny 125A afgang i eksisterende hovedforsyningstavle T1 depotrum 151 

bygning I etape. Der fremføres et stk. 4x95 mm² NOIK-AL-S fra ny afgang til ny 

forsyningstavle T1.3 i tavlerum 122 i stuen i nybygning IV etape. 

Kablet fremføres, i kabelbakke i krybekælder og mellem bygningerne i 

kabelbeskyttelsesstål type T 179, sammen med VVS installationerne. 

Tavler monteres og leveres med komponenter i komplet tilstand, som anvist i 

respektive tavleskemaer. 

Tavlerne skal være med rækkeklemmer for styrestrømsledninger og sikringer. Tavlerne 

skal opfylde kravene for beskyttelse mod indirekte berøring i henhold til SR. 

Indvendig i tavlen skal hver komponent afmærkes eller tekstes, så tilhørsforholdet klart 

fremgår af afmærkningen. 

Der gælder desuden følgende: 

Tavlerne skal være forsynet med nødvendige kabelfelter. 

Tavlerne skal udføres med udvidelsesmulighed på min. 20 %. 

Tavler skal mærkes med fabrikat og identifikationsdata 

26.14.2 Forsyningstavle i tavlerum 122 

Entreprenøren skal levere og montere forsyningstavle T1.3 i tavlerum 122. Tavlen skal 

være pladekapslet for montering på gulv med dobbeltisoleret tilgangsfelt og skinner 

som type TABULA. 

Bestykning skal være i henhold til Tavleskema E 550-0, og overholde gældende normer 

og krav. 

Tavletegninger sendes til den projekterende for kommentering inden produktion.


26.15 EKSTRABESKYTTELSE 


side 18 


Til sikring mod, at der ved isolationsfejl kan opstå farlige berøringsspændinger på 

brugsgenstandes steldele skal installationerne udføres med ekstrabeskyttelse. 

Denne ekstrabeskyttelse udføres med HPFI-afbryder i henhold til SBG6. 

Efter installationens udførelse skal ekstrabeskyttelsen afprøves i overensstemmelse 

med SBG6. 

Beskyttelsesleder skal fremføres overalt i installationen. 

26.15.2 Beskyttelseselektrode 

Der udføres fundaments elektrode i henhold til gældende vejledning. 

Elektroderne udføres med 1x50mm² blank kobber, der nedlægges i hele 

randfundamentet i nybygningen som en åben ring og med en sløjfe for tilslutning. 

Enderne afsluttes over jord, fastgjort til fundament, og må ikke røre hinanden. Sløjfen 

skal ligeledes afsluttes over jord. Fra sløjfen trækkes 1G35 mm² Cu beskyttelsesleder 

til hovedjordskinnen i forsyningstavle T1.3. 

Opmærksomheden henledes specielt på SBG-6 kap. 54. 

26.16 UDLIGNINGSFORBINDELSE 


På et centralt sted, hvor nye rør kommer ind i bygning, anbringes en bøjle, omkring 

hver enkelt rørledning. Dette gælder også ventilationsrør. 

Som bøjle anvendes der fabr. DanDelektron type RTL. 

Fra udligningsforbindelse fremføres der til tavlens hovedjordskinne 1 stk. 1G10mm². 

Eventuelle isoleringsled i rørsystemerne i bygningen skal overkobles med en 

skinneforbindelse. Hvor de nævnte forbindelser etableres anbringes advarselsskilte 

med dansk og grønlandsk tekst i h.t. Fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg i 

Grønland. 

26.16.2 Supplerende udligningsforbindelser 

I baderum, omklædningsrum og tilstødende bad og toiletter udføres der lokale 

supplerende udligningsforbindelser i henhold til SBG-6 kap. 705.413.1.6. Metalliske 

vand, varme og afløbsrør samt metalindlæg i ikke isolerende gulv, forbindes til den 

supplerende udligningsforbindelse. Der udføres net i gulv som opbygges af 

varmforzinket jerntråd med en diameter på 1.2 mm og en maske størrelse på højst 100 

mm. Nettet skal dække gulvets areal, dog ikke mere end 20 cm. fra væggene. 

Udligningsforbindelser opmærkes i henhold til SBG-6 Kap 54 afsnit 542.4.3. 

26.17 LYSINSTALLATION 


Installation skal udføres i henhold til tegningsmateriale og denne SA. 

Installation fremføres i henhold til punktet KABEL- OG LEDNINGSFØRING.


side 18 


Afbrydere og stikkontakter ved døre placeres hvor intet andet er nævnt 110cm over 

færdigt gulv til overkant af øverste afbryder. 

Afstand fra dørhul til midte af afbryder er hvor intet andet er nævnt 10cm. 

Stikkontakter over køkkenbord placeres 110 cm o. f. gulv til overkant, disse skal dog 

tilpasses flisemønsteret. 

Hvor der ikke er fast monterede belysningsarmaturer skal der overalt anvendes 

lampeudtag. 

26.17.2 Lysstyring af belysningsanlæg 

26.17.3 Loftrum 

Beskrivelse af lysstyring i de forskellige rum fremgår af skema bilag A. 

Der udføres installation for lys og stikkontakter i henhold til tegningsmaterialet. 

Installationen udføres stænktæt. 

26.17.4 Krybekælder 

Der udføres installation for lys og stikkontakter i henhold til tegningsmaterialet. 

Installationen udføres stænktæt. 

26.17.5 Udvendig belysning 

Der udføres lys udvendig på bygningen i henhold til tegningsmateriellet. Lyset styres 

over ur og skumringsrelæ. Uret og skumringsrelæet indbygges i tavle T 1.3 og 

lysføleren placeres uden på bygningen efter nærmere aftale med byggeledelsen. 

26.17.6 Belysningsarmaturer 

26.17.7 Lyskilder 

Der leveres og monteres de på tegninger beskrevet armaturer. 

Entreprenøren leverer alle de af fabrikanten og byggeledelsen anviste beslag, trempler 

m.v., for opsætning af armaturerne. 

Placeringen af armaturer er vist principielt. Endelig placering skal aftales med 


26.17.8 Nødbelysning 

Der etableres flugtvejs- og panikbelysning i henhold til tegningsmaterialet. 

Nødbelysningsarmaturerne skal være konstant lysende og derfor tilsluttes nærmeste 

konstant fase, samt være forsynet med indbygget nødstrømsforsyning der kan 

opretholde den nødvendige belysningsstyrke i 30 minutter. 

Som panikbelysning leveres de i henhold til tegningsmaterielet lysarmaturer angivet 

NØD, med indbygget nødstrømsforsyning der kan opretholde den nødvendige 

belysningsstyrke på min. 1 lux i 30 minutter. 

26.18 KRAFTINSTALLATION 


Installationen skal udføres i henhold til tegningsmateriale og denne SA.


26.18.2 Kabelbakker 

Installationen fremføres i henhold til punktet KABEL- OG LEDNINGSFØRING. 

side 18 


Der leveres og opsættes kabelbakker i henhold til plantegningerne. Kabelbakker over 

nedhængt loft i gangarealerne skal være 50-400, øvrige steder tilpasses størrelsen 

efter behov og føringen efter de bygningsmæssige forhold. Alle kabelbakker skal 

forsynes med skillespor for henholdsvis stærkstrøms- og svagstrømskabler. 

26.18.3 Installationskanal 

Der leveres og opsættes installationskanal i henhold til plantegningerne. 

Installationskanal opsættes på væg og under vinduer. Der skal anvendes formstykker i 

hjørner. 

26.18.4 Varmeanlæg i boilerrum 121 

Der udføres installation for varmeanlæg i boiler rum 121 i henhold til tegningsmaterialet. 

Elektrikeren tilslutter alle elektriske VVS komponenter herunder cirkulationspumper 

med vider leveret og monteret af anden entreprenør og tilsluttes af elektrikeren. 

26.18.5 Ventilationsanlæg i boilerrum 121 

Entreprenøren skal levere og montere et stk. sikkerhedsafbryder, tilslutte alle elektriske 

forbindelser til ventilationsanlæg VEX 160 i boilerrum 121 (anlæg 2), samt montere og 

tilslutte tilhørende EON-DISPLAY. Anlægget leveres og monteres af VVS-/ventilationsentreprenøren. 

For at sikre at alle komponenter tilsluttes og fungere korrekt skal el-entreprenøren nøje 

sætte sig ind i ventilationsprojektet i samarbejde med VVS-/ventilationsentreprenøren 

inden arbejdet påbegyndes. I tvivlstilfælde konsulteres byggeledelsen. 

26.18.6 Ventilationsanlæg i tagrum 


forbindelser til ventilationsanlæg VEX 150 i tagrum (anlæg 1), samt montere og tilslutte 

tilhørende EON-DISPLAY. Anlægget leveres og monteres af VVS-/ventilationsentreprenøren. 

For at sikre at alle komponenter tilsluttes og fungere korrekt skal el-entreprenøren nøje 

sætte sig ind i ventilationsprojektet i samarbejde med VVS-/ventilationsentreprenøren 

inden arbejdet påbegyndes. I tvivlstilfælde konsulteres byggeledelsen. 

26.18.7 Vaskeri maskiner 

Der udføres stænktæt elinstallationer for vaskerimaskiner i vaskeri 125 i henhold til 

tegningsmaterialet. Udstyr der genanvendes eller leveret af anden entreprenør tilsluttes 

af elektrikeren. 

26.18.8 Elfrostsikring af vandledning mellem etape I og IV 

Der udføres elfrostsikring af brugsvandkoldt i krybekælder og terræn mellem 

varmecentralen i bygning etape I til boilerrum i ny bygning etape IV ca. 105m. Der 

anvendes M93 styring der indbygges i forsyningstavle T1.3 i tavlerum 122. 

Pålægning samt tilslutning af varmekablerne udføres i henhold til NUKISSIORFIIT 

”ANVISNING I UDFØRELSE AF ELFROSTSIKRING AF RØRLEDNINGER I 

GRØNLAND”.


26.18.9 Tilslutning af automatiske døråbner 

side 18 


Elektrikeren skal etablere 230V elforsyning og tilslutte inkl. føring og kabling til 

automatiske døråbner der leveres og monteres af tømmer på dobbeltdøre ved 

mellemgang 001 og vindfang 201. Entreprenøren levere tryk for døråbner som OPUS 

74 med graveret tekst ”DØR”. Placering af tryk fremgår af tegningsmaterialet. 

26.18.10 Tilslutning af Brandventilation 

Elektrikeren skal etablere 230V elforsyning og tilslutte inkl. føring og kabling af alle 

elektriske komponenter til brandventilation i gang 202, 203, 204 samt trapperum 214. 

Alle komponenter leveres af tømmer samen med vinduer og røglem. Entreprenøren 

skal levere tryk til brandventilation der placeres i henhold til plantegninger. Montering af 

øvrige komponenter udføres i samarbejde med tømrer. Tilslutning af komponenterne 

skal nøje udføres i henhold til fabrikantens anvisninger. 

26.18.11 Tilslutning af drænpumpe 


forbindelser i forbindelse med etablering af drænpumpe i pumpesump under 

mellemgang 001. Placering af sikkerhedsafbryder aftales under arbejdets udførelse. 

26.19 MASKINELT UDSTYR 


Der leveres og installeres følgende maskilt udstyr: 

1 stk. bækkenvasker Ken BWD 733 

3 stk. industrivaskemaskiner Nortec EC Hydros SW7 med tilhørende sokkel (højde ca. 

20 cm) 

2 stk. industritørretumbler Nortec model T9 

1 stk. glaskeramik kogeplader AEG model HK634030FB 

1 stk. indbygningsovn AEG model BP8314021M 

2 stk. opvaskemaskiner AEG F67032W0P 

3 stk. køleskabe SKD71800F0 

2 stk. fryseskab AEG AGN71800F0 

26.20 ELEVATOR-/LIFTINSTALLATION 


Der leveres, opstilles og idriftsættes den i nærværende beskrivelse specificerede 

sengeelevator samt kørestol-/sengelift fuldt færdig til brug. 

Elevatoren opstilles i den elevatorskakt 213 centralt i bygningskærnen i nybygningen 

etape IV og forsynes med tre stop, et stop i stueetagen et i 1. salsplan og et stop i 2. 

salsplan. 

Elevatoren skal udføres i overensstemmelse med de gældende love og 

bekendtgørelser herunder EFA’s standardbetingelser vedr. betingelser for levering og 

montering af elevatorer. 

Arbejdet skal udføres af en autoriseret montør godkendt af de respektive myndigheder 

herunder Arbejdstilsynet.


side 18 


Før arbejdet påbegyndes skal entreprenøren af byggeledelsen have godkendt 

arbejdstegninger af elevatoranlægget herunder de tilhørende bygningsmæssige 

tilpasninger. 

Entreprenøren skal foretage alle nødvendige anmeldelser til og fremskaffe attest for 

besigtigelse og faldprøver m.m. fra Arbejdstilsynet samt opfylde EFA’s 

standardbetingelser pkt. 6.2 som omfatter lovpligtigt månedlig eftersyn i garantiåret. 

26.20.2 Sengeelevator type Omega MEC2 2610 

Elevatortype: MEC2 2610/3 

Lasteevne: 26 Personer eller 2000 kg. 

Hastighed: 1,00 M/sek. 

Løftehøjde: 6300 mm. 

Antal stop: 3 

Tophøjde: 4000 mm. 

Grubedybde: 1300 mm. 

Kabinemål: 1500x2700x2200 mm. 

Kabine design: Slebet og børstet rustfrit stål paneller. 

Skaktmål: 2350x3100 mm. BxD. 

Døre: 1300x2100 mm. BxH. 

Antal starter: 120/time. 

Spænding: 3x400V. 

Strøm: 28 A. 

Motor effekt: 20 kW. 

Håndliste i en side og fenderlister på 3 sider. 

Udførelse i slebet og børstet rustfrit stål. 

Udføres med brandklassificering krav EI 60 jf. DS/EN 81-58. 

Elektrikeren fremfører og tilslutter elforsyningen fra tavlen T1.3 tavlerum 122 samt 

montere og tilslutter alle elektriske komponenter i samarbejde med montøren. 

26.20.3 Kørestolslift/sengelift 

Lifttype: Kalea Flexa Mille A4. 

Lasteevne: 1000 Kg. 

Hastighed: 0,15 M/sek. 

Løftehøjde: 2275 mm. 

Antal stop: 2 

Tophøjde: 2600 mm. 

Grubedybde: 200 mm. 

Platforms mål: 1405x2480 mm. BxD. 

Døre: Hængslede døre 1300x2100 mm. 

Med automatik. 

Glasfyldninger i dørene.


Udvendig skaktmål: 1850x2600 mm. BxD. 

Styring: Alm. Trykknapstyring på udvendig kald. 

Farve: RAL 9010 

Belysning: LED belysning. 

Spænding: 3x400 V. 

Strøm: 16 A. 

Indvendig trykknap dødmandsbetjening. 

side 18 


Elektrikeren fremfører og tilslutter elforsyningen fra tavlen T1.3 tavlerum 122 samt 

montere og tilslutter alle elektriske komponenter i samarbejde med montøren. 

26.21 LOFTLIFTSYSTEM 

Der leveres og monteres Guldmanns GH3 loftliftsystemer fuld færdig klar til drifts med 

tilhørende dokumentation. 

Loftliftsystemet indeholder følgende: 

18 stk. dobbelte rumdækkende skinnesystemer med kombi-låse mellem 

værelse og bad i de enkelte bo-enheder i nybygningen. Se tegning E 540-0 

Guldmann 01-A. 

1 stk. enkelt rumdækkende skinnesystem med enkelt kombi-lås mellem bad 

rum 207 og toilet rum 243. Se tegning E 540-0 Guldmann 02-A. 

19 stk. loftmonterede personløfter, type GH3 løftemodul inkl. ophængsbøjle. 

Hele Guldmanns sortiment af løftesejl skal kunne anvendes. 

El-entreprenøren skal sikre at der er den nødvendige elforsyning til alle ladestationer, 

skiftespor og kombi-låse. 

Entreprenøren skal i samarbejde med tømreentreprisen sikre sig at der er etableres de 

nødvendige forstærkninger i loft og væge til ophæng af skinnesystemerne i henhold til 

Guldmanns anvisninger. Endvidere skal entreprenøren sikre at alle øvrige 

bygningsmæssige tilpasninger bliver udført så som udskæringer i dørkarme m.v. 

Før aflevering skal hele systemet testet med den maksimale belastning i overværelse 

af bygherrens repræsentant. 

26.22 SVAGSTRØMSINSTALLATIONER 


Installationer skal udføres i henhold til tegningsmateriale og denne SA. Installationen 

skal i henhold til punktet KABEL- OG LEDNINGSFØRING. 

26.22.2 EDB/telefoninstallationer 

Der udføres EDB/telefoninstallationer som PDS kategori 6 installation i h.t. 


Alt materiel vedrørende EDB/telefoninstallation leveres under nærværende entreprise. 

Alle EDB/telefonstik skal monteres på i panelunderlag i bo-enhederne og på 

installationskanaler ved siden af almindelige stikkontakter.


side 18 


Alle PDS kabler monteres i patchpanelerne og i PDS stik, og der udføres målerapport 

for hvert enkelt telefonstik som skal opfylde kategori 6 normer. 

Patchpanelerne skal være i kategori 6 udførelse og skal i antal svare til de i tegning 

afsatte EDB/telefonstik. 

Fra eksisterende telefoncentral og telekrydsfelt i tavlerum 151 etape I, fremføres og 

monteres et 50 PARS telekabel til tavlerum 122 i ny bygning IV i bunden af krydsfelt i 

RJ-45 stik der anvendes som NTP punkt. Kablet tilsluttes stik og paneler i krydsfelt 

skabet. Der skal regnes med et færdigmonteret panel med 24 stik. Tilslutning af kablet i 

tavlerum 151 aftales i forbindelse med arbejdets udførelse. 

Krydsfelt består af 19” rack, som er fælles for EDB og telefon. Placering af krydsfelt 

fremgår af tegningsmaterialet. 

Der leveres og installeres desuden 3 stk. 230V rackpaneler med hver 5 EDB 230V stik i 

krydsfeltet. Al aktiv udstyr er bygherreleverance. 

Krydsfeltskabet er 19” rack med låsbare glaslåger som vægrack. Krydsfeltskabet er 

1000mm i højden og bestykkes med min. 3x24 patchpaneler med tilhørende stik. 

26.22.3 Antenneanlæg 

Eksisterende hovedstation, i tavlerum 151 bygning etape 1, POLYCOMPACT APM- 

1000 udbygges med DVB-T modul til K23 i henhold til tegning E 580-0. 

Eksisterende antenner K8 og K10-12 i loftrum i bygning etape I nedtages og 

bortskaffes. Der leveres og monteres ny antenne til modtagelse af Teles DVB-T signal 

på kanal 23 som tilsluttes hovedstationen. 

Der etableres fordelingsnet i nybygningen etape IV der tilsluttes hovedstationen. Nettet 

skal bestående af et stk. bredbåndsforstærker 45-862 MHz samt fordeler til at 

distribuere signalet til de enkelte antennestik. Antal og placering af stik fremgår af 


Efter arbejdet færdiggørelse udarbejdes en målerapport, som skal godkendes af 

byggeledelsen. Entreprenøren skal sikre sig at signalerne, de målte værdier, overholder 

følgende værdier: 

For TV min. 60 dBuV max. 84 dBuV 

For Radio min. 52 dBuV max. 80 dBuV 

Der etableres to nye afgange i hovedstationen til nye bo-enheder i etape I i henhold til 

tegning E 580-0. 

26.22.4 Patientkaldeanlæg 

Der etableres patientkaldeanlæg i henhold til tegningsmaterialet. Anlægget er et 

trådløst kaldeanlæg fabrikat TeleAlarm. Udover vægapparatet Ncall N46 type TA- 

RM305FI, trækkontakter og rumlampe i henhold til plantegningerne, skal entreprenøren 

levere et hovedapparat type TA-RM0020FI samt to slaveenheder type TA-RM021FI. 

Hovedapparatet placeres i vagt/kontor 1. salsplan, den ene slaveenhed i vagtrum 

stueplan og den anden slaveenhed i linnedrum 1. salsplan. 

Der skal leveres og monteres 230V/24VDC strømforsyning der tilsluttes 

vægapparaterne. Strømforsyning samt antal vægapparater der tilsluttes den enkelte 

strømforsyning udføres efter leverandørens anvisninger. Den nøjagtige placering af 

strømforsyningerne aftales under arbejdets udførelse.


26.22.5 Teleslyngeanlæg 

side 18 


Der forberedes for etablering af teleslyngeanlæg i ophold rum 135 stueplan og ophold 

rum 205 i 1. salsplan. Der udlægges 1x2,5 mm2 kabel (teleslyngen) undergulvet langs 

alle ydervæge i begge rum. Teleslyngen udlægges som en åben ring der hvor enderne 

afsluttes med 0,5 meter lange tampe i en marinedåse mærket ”Teleslynge”. Den 

endelige placering af dåsen aftales under arbejdets udførelse. 

26.23 BRANDMELDEANLÆG 


Der skal etableres et nyt fuldt udbygget ABA-anlæg i henhold til ”forskrifter for 

Automatiske brandalarmanlæg” udarbejdet af Dansk Brandteknisk Institut. Anlægget 

skal leveres fuldstændig færdig klar til drift med tilhørende dokumentation. 

Anlægget skal være fabrikat Siemens Sinteso adresser bare detektorer og tryk. Antal, 

type samt placeringen fremgår af tegningsmaterialet. Anlægget og Centralskabet skal 

leveres fult udbygget tilpasset bygningens størrelse. Centralskabet placeres i 

mellemgang 001 i henhold til plantegning. 

Centralskabet skal levere med batteri back-up for mindst 72 timer og være forsynet 

med skab for gruppekort. Der etableres 230V elforsyning fra selvstændig gruppe i tavle 

T1.3 tavlerum 122 til centralskabet. Ligeledes skal der etableres batteri back-up til 

dørholdemagneterne. 

Der etableres alarmoverførelse fra centralskabet til brandstationen via eksisterende 

brandalarmcentral i bygning etape 1. 

Installationen udføres som skjult rør/kabelinstallation, idet svagstrømssporet i 

kabelbakkesystem benyttes. Yderlige kabeltræk sker i skillevæge og over nedhængte 

lofter. 

Desuden skal brandalarmanlægget varetage funktioner som aktivering af akustiske 

alarmgivere varslingsanlæg og automatisk branddørlukningsanlæg. Varslingsanlæg og 

ADBL-anlægget integreres i brandalarmcentralen og udføres i henhold til forskrift 024 

og 231 udarbejdet af Dansk Brandteknisk Institut. Entreprenøren skal sikre sig at alle 

nødvendige komponenter herunder afbryder og batteri backup for dørholder 

(dørpumpe) er med leveret. 

Anlægget afleveres inkl. gruppekort, som skal være af en udformning, der kan 

godkendes af den stedlige brandmyndighed. 

Antal samt placering af melder på plantegningerne er vejledende, det endelige antal og 

placeringer skal fastlægges af leverandøren. Den endelige gruppeopdeling udføres i 

forbindelse med programmering af centralen og udarbejdelse af gruppekort som skal 

godkendes af projekt rådgiveren inden arbejdet igangsættes. 

Efter installationernes afslutning skal entreprenøren i samråd med byggeledelsen 

foretage afprøvning af anlægget samt foretage funktionskontrol af de i anlægget 

indgående komponenter. 

26.23.2 Tilpasning af anlæg i eksisterende bygninger 

Eksisterende installationer i I, II og III etape tilpasses de nye forhold i forbindelse med 

ombygningen i henhold til tegningsmaterialet. 

Eksisterende gruppekort over I, II og III etape skal rettes til efter de nye forhold.


side 18 


Efter installationernes afslutning skal entreprenøren i samråd med byggeledelsen 

foretage afprøvning af anlægget samt foretage funktionskontrol af de i anlægget 

indgående komponenter. 

26.24 OMBYGNING AF ETAPE 1, 2 OG 3 


Der udføres elinstallationer i forbindelse med ombygningen af I, II og III etape i henhold 

til tegningsmateriale og denne SA, ligeledes skal entreprenøren påregne at 

eksisterende installationer m.v. skal flyttes/omlægges således at de tilpasses de nye 

forhold mest muligt. Se i øvrigt pkt. 26.12 DEMONTERING. 

Entreprenøren skal endvidere påregne elektrikerarbejder som følge af uforudsete 

ændring af eksisterende elinstallationer i forbindelse med ny- og ombygningsarbejder. 

26.24.2 Fryserum i depot 347 bygning III etape 

Der leveres, opstilles og idriftsættes den i nærværende beskrivelse specificerede 

fryserum med fordamper og fryseaggregatet fuldt færdig til brug. Arbejdet skal udføres 

af en autoriseret kølemontør. 

Nyt fryserum opstilles i depot 347 i nybygningen III etape og monteres i henhold til 

plantegninger, leverandørens montagevejledning samt gældende love og normer. 

Fryserummet skal bestå af GRAM Commercial køle-fryseellementer med følgende 

specifikation: 

- Udvendige mål H2100xB2100xD4200 mm. 

- Isoleringstykkelse ISO 100 mm, K 0,25W/m². 

- Rumtemperatur -18° 

- Døråbninger pr. dag 50 

- Indbringning pr. dag (ikke indfrysning) 200kg ved -10° 

- Rummets omgivelsestemperatur 25° 

- Omgivelse ved kompressor mellem -5° og +10° placeret i krybekælder 

- Kølekapacitetsbehov 1580 Watt ved -25° 

Endvidere forsynes fryserummet med fordamper fabrikat Friga-Bohn type MRE 

250C/1791 Watt samt belysning i henhold til fabrikantens anvisning, lovpligtig alarm og 

nødstop. 

Der monteres et Ø 32 mm afløbsrør der føres langs væg gennem gulvet og tilsluttes 

nærmeste afløbsledning i krybekælderen. Afløbsrøret afsluttes 1 m over gulv i 

fryserummet. 

Som fryseaggregatet leveres og tilsluttes et kompressoraggregat med en kuldeydelse 

på1728 Watt ved -25° 

Aggregatet placeres i krybekælderen under køkkendepotet og monteres på en hylde 

der fastgøres forsvarligt 0,5 m over terræn på betonfundament. Den endelig placering 

aftales med byggeledelsen. 

Entreprenøren skal sikre sig at alle tilhørende komponenter der ikke fremgår af 

ovennævnte leveres og monteres så som styretavle, kølerør (max. 15m), termostater, 

sikkerhedsafbryder, slanger m.v.


side 18 


Fryserummet forsynes med standart hylder langs væge i henhold til fabrikantens 

anvisning. 

26.24.3 Omlægning af eksisterende hovedvandledning samt flytning af høj- og 

lavspændingskabler 

Eksisterende hovedvandledning skal omlægges i henhold til terræn og ledningsplan I 

100-0. Eksisterende el-frostanlæg nr. 49 skal derfor opdeles i tre separate anlæg. Et 

anlæg 49-1 på ca. 47m nord for bygningen fra ventilbrønd 38. Et anlæg 49-2 på ca. 

50m øst for bygningen fra ventilbrønd 38 til Hawle ventil og et anlæg 49-3 på ca. 85m 

syd for bygningen fra Hawle ventil. 

Der leveres og opstilles et nyt flexi-Line teknikskab ved det nuværende tavleanlæg 49, 

der demonteres og bortskaffes. Teknikskabet bestykkes med et stk. målerfelt og tre stk. 

el-froststyringer M93 med tilhørende transformatorer. Eksisterende elforsyning 

genanvendes og tilsluttes den nye tavle. 

De eksisterende messing varmekabler på vandledningerne anlæg 49-1 og 49-2 

genanvendes og transformator- og varmekabelkoblingerne tilpasse de nye 

varmekabellængder. Der skal regnes med 8-12W/m. Der monteres og tilsluttes 2 stk. 

nye følere på hvert af anlæggene, endelige placering aftales under arbejdets udførelse. 

Der etableres nyt anlæg 49-2 på det nye stykke vandledning. Der skal pålægges to stk. 

messing varmekabler samt 2 stk. følere på vandledningen der tilsluttes ny styring M89 i 

teknikskab. Transformator- og varmekabelkoblingerne skal regnes til 8-12W/m. 

I forbindelse omlægningen af eksisterende hovedvandledningen mellem ventilbrønd 38 

og ny Hawle ventil, skal entreprenøren sikre alle eksisterende høj- og 

lavspændingskabler samt øvrige elkabler herunder telekabler i terræn som 

fremkommer i samme trace. 

Når kablerne er frilagt skal eksisterende beskyttelsesstål besigtiges af byggeledelsen, 

for at få afklaret hvor meget stål der eventuelt skal udskiftes i forbindelse med flytning 

af kablerne i henhold til tegning I 100. 

NB! Der må ikke foretages gravearbejder langs med højspændingskabler uden aftale 

med Nukissiorfiit.


side 18 


26.24.4 

Stueetage 

LYSSTYRING I DE FORSKELLIG RUM 

Rum Rum Styring Bemærkninger Komponenter stk 

nr. Navn 

119 Pedel 41-351 Dim 0-10V +77-921 Dæmper til 20 % 41351 

1 

On afb- Off sens+afb 

efter 2min. 

Sluk efter 10 min 

77-921 

120 Værkste 41-351 Dim 0-10V + 41-922 Dæmper til 20 % 41351 

1 

d On afb., Off sens+afb. 

efter 2min. 


41-922 

121 Boiler- 41-400 On sens+afb., OFF 

41400 1 

rum sens+afb. 

122 Tavlerum 

41400 1 

123 Depot 41-400 On-Off sens+afb 41400 2 

125 Vas- 41-350 DALI m Dagslysstyring Dæmper til 20 % 41350 1 

keri DIM afb. - ON afb., Off sens+Afb efter 2min. 


110 Garde- 41-800 On-Off sens+afb. 

41-800 1 

robe Microbølge holder tændt 

111 Depot 41-400 On-Off sens+afb 41-400 1 

112 Depot 41-400 On-Off sens+afb 41-400 1 

113 WC/bad 41-400 On-Off sens+afb 41-400 1 




117 Reng. 41-400 On-Off sens+afb 41-400 1 

109 Linned- 41-400 On-Off sens+afb 41-400 1 

rum 

108 HC/WC 41-400 overstyrer fasen til 

kroneafbryder, så lys kun kan 

aktivers ved registrering af 

bevægelse, og automatisk slukkes 

hvis bruger glemmer at slukke lyset 

efter sig. 

41-400 1 

107 Garde- Som 108 41-400 1 

robe 

135 Ophold 41-350 DALI m Dagslysstyring 

DIM afb. - ON afb., Off sens + afb. 

LED Lysstrimmel under 

overskabene tændes på 1 polet 

afbryder. Trafo til LED placeres 

over nedhængt loft 

136 Vagt Switch Dim. som bo enhederne 

41-350 1


side 18 


1. sal 


nr. Navn 

240 Vagt Switch Dim. som bo enhederne 

241 Kontor 41-350 DALI m Dagslysstyring 

DIM afb. - ON afb., Off sens + afb. 

41-350 1 

205 Ophold 41-350 DALI med dagslysstyring Dæmper til 20 % 41-350 3 

DIM afb.- ON afb. Off sens + afb. efter 2min. 


206 Garderobe 

41-400 On-Off sens+afb 41-400 1 

242 HC/WC 41-400 overstyrer fasen til 

kroneafbryder, så lys kun kan 

aktivers ved registrering af 

bevægelse, og automatisk slukkes 

hvis bruger glemmer at slukke lyset 

efter sig. 

41-400 1 

243 HC/WC Som 242 41-400 1 

207 Bad 41-400 On-Off sens+afb 41-400 1 

208 Trappe Armatur med indbygget sensor og 

nødlys 

209 Reng. 41-400 On-Off sens+afb 41-400 1 

210 Te 

Køkken 

41-400 On-Off sens+afb 41-400 1 

211 Linnedrum 

41-400 On-Off sens+afb 41-400 1 

2. sal 


nr. Navn 

302 Aktivi- 41-350 ON-Off sens + afb. 

41-350 1 

tetsrum dagslysafhængig 

303 Træning 41-350 ON-Off sens + afb. 

41-350 1 

rum dagslysafhængig


side 18 


Fælles adgangsveje styring placeres i hovedtavle 

Jævnfør SBG kapitel 804. 

Rum Rum Styring Bemærkninger Komponenter 

nr. Navn 

001 Mel- Dagslysafhængig aktivering af 

78050 (0-10V styring) 1 

lem belysningen via sensor. 

78983 (power pack) 1 

gang Ved utilstrækkelig dagslys, og ingen 

43-197 lyssensor 1 

bevægelse aktiveres lyset på 15%. 

Bevægelse aktiveres lyset til nødvendigt 

belysningsniveau jævnfør DS 

belysningskrav 

41-440 PIR 

1 

105 Vind- 41-350 

41-350 1 

fang Dagslysafhængig aktivering af 

belysningen via sensor i to zoner. 

Ved utilstrækkelig dagslys, og ingen 

bevægelse aktiveres lyset på 15%. 

Bevægelse aktiveres lyset til nødvendigt 


belysningskrav 

201 Vindfang 

Som 105 41-350 1 

102 Gang Aktiveres ved bevægelse til nødvendigt Ur er fælles for 78050 (0-10V styring) 1 


styringerne i 78983 (power pack) 1 

belysningskrav. Bemærk dette skal fælles 

41-272 PIR 

4 

justeres/indreguleres af entreprenør. adgangsveje. 41-440(24V 360° PIR) 2 

Efter 2 min dæmpes lyset til 50 %. I nattetimerne 22- UR 

1 

Efter 5 min dæmpes lyset til 15 % 0630 slukker lyset 43-197 lyssensor 1 

Slukkes i nattetimerne af ur 

helt ned, og 

aktiveres kun på 

sensor 

103 Gang Som 102 78050 (0-10V styring) 

78983 (power pack) 

41-272 (PIR) 

41-440(24V 360° PIR) 

104 Gang Som 102 78050 (0-10V styring) 


41-272 (PIR) 

43-197 lyssensor 

202 Gang Som 102 + dagslysafhængig 78050 (0-10V styring) 



41-272 (PIR) 




41-272 (PIR) 




41-272 (PIR) 

106, 

214 

301 

Trappeløb 

ON-OFF Sensor 

Hovedstrømmen trækkes over relæ for at 

opfylde kravene til fællesadgangsveje 

med to grupper 

(UR) 

(UR) 

(UR) 

(UR) 

(UR) 

36-080 (styring tavle) 

41-272 PIR 

Hovedstrømsrelæ 

1 

1 

3 

1 

1 

1 

3 

1 

1 

1 

1 

4 

1 

1 

1 

4 

1 

1 

1 

4 

1 

5 

1


side 18 


26.24.5 TEKØKKENER 

Alle stikkontakter i køkkener for fastmontering af brugsgenstanden skal være med sidejord Schuko. 

På undersiden af overskabene ind mod vægen opsættes trippel opus stikkontakter i henhold til 

tegningsmaterialet. I mellem stikkontakterne monteres lys under overskabe. For arkitektonisk krav 

udføres lyset ved aluminiumsprofil med låg hvori der monters LED Lysstrip på 15W/m. 

Aluminiumsprofilen tilpasses op imod stikkontakt og monteres fuldt ud under denne entreprise. 

Lysstrip tilslutningen sker via trafo der fastmonteres over nedsænket loft. Der inddækkes mellem 

overskabe og nedhængt loft hvor tilslutningsledningerne kan føres. 

Aluminiumsprofil vælges som fabrikatet ViborgLED profil type 5 med låg varenummer ACC01130 og 

ACC01131. 

LED strip vælges som ViborgLED Venalux-HID 15W/m varenummer: LED710-W. trafo af godkvalitet 

benyttes til forsyning

SA 01 11 12.pdf - TNT Nuuk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?