Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Der er desuden foretaget en lang række analyser af tungmetaller i
sedimenter og levende organismer i den grønlandske natur, bl.a. i
forbindelse med AMAP-programmet (Dietz et al. 1996, Johansen et al.
2000, Riget et al. 2003). Disse undersøgelser har fokuseret på langtransporterede
kontaminanter, men målingerne kan også bruges som
udtryk for bagrundsbelastningen set i en råstofsammenhæng. Dog er
mange af de undersøgte dyr mobile og derfor mindre egnede til undersøgelser
af lokale niveauer.
Endelig skriver Johansen et al. (2004a, b) om baggrundsniveauer for
visse tungmetaller (bly, kadmium og kviksølv) i traditionel grønlandsk
kost.
Generelt er de grønlandske niveauer af minerelaterede kontaminanter
lave (Riget et al. 1997). Men lokalt kan der forekomme naturligt
forhøjede indhold som for eksempel ved Citronen Fjord. Her udvaskes
om foråret store mængder af zink fra den eksponerede mineralisering
til det marine miljø, og forhøjet zink-indhold kan måles i tang i
det meste af fjorden (Glahder & Asmund 1995, Glahder et al. 1996).
Lignende problemstillinger er væsentlige at klarlægge inden nye aktiviteter
sættes i værk, idet et selskab nødig skal gøres ansvarlig for
en naturlig forurening.
Det må konkluderes at selvom der findes en lang række målinger af
minerelaterede kontaminanter i det grønlandske miljø, så er disse
ikke umiddelbart tilstrækkelige til at vurdere det lokale miljø i forbindelse
med råstofaktiviteter. Det er nødvendigt at foretage lokale
og specifikke målinger på omhyggeligt udvalgte steder nær det sted
hvor aktiviteten skal foregå.
10.2 Olieaktiviteter
Råolie og råolieprodukter indeholder en lang række giftige stoffer.
Blandt de bedst undersøgte hører de polycykliske aromatiske kulbrinter
(PAH’er). De som stammer fra råolie og olieprodukter betegnes
’petrogene’ i modsætning til en lang række andre PAH’er med
anden oprindelse. PAH’er udviser tydelig bioakkumulation blandt, i
systematisk forstand, lavere stående dyr, først og fremmest bløddyr
som muslinger og snegle. Fisk derimod er i stand til at nedbryde og
udskille PAH’er (Neff 1979, Varanasi 1989). PAH’s virkninger på det
marine miljø er nærmere beskrevet af AMAP (1998) og Giessing et al.
(2002). Generelt er de akut giftige, flere er kræftfremkaldende og de
kan tillige give afsmag i kød fra fisk og skaldyr. Andre giftige forbindelser
fra råolie og olieprodukter er fenoler. De er akut giftige og
nogle har tillige hormonlignende (østrogen) virkning. Generelt bliver
fenoler hurtigt nedbrudt i miljøet.
Petrogene PAH’er tilføres miljøet fra olieudledning, både fra kroniske
udledninger og fra de større enkeltstående uheld. Dertil forekommer
naturlig tilførsel fra olieudsivninger på havbunden (evt. også i søer
og vandløb).
Kendskabet til kulbrinter i det grønlandske miljø er lille; der foreligger
kun få undersøgelser.
89