Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Box 4. Biologiske beskyttelsesinteresser med relation til råstofaktiviteter i
Grønland
Planter og dyr med nationale eller internationale beskyttelsesbehov
Vigtige plante- og dyrearter i relation til råstofaktiviteter i Grønland omfatter
• Endemiske arter (findes kun i Grønland),
• Arter, som har isolerede bestande i Grønland,
• Arter, som er særligt sårbare overfor forstyrrelser,
• Arter, hvis bestande er i tilbagegang nationalt og eller internationalt,
• Arter eller bestande, der er sjældne,
• Arter hvis udbredelse er begrænset til små områder,
• Visse arter der udnyttes til fangst.
Levesteder (habitater) af begrænset udbredelse og med beskyttelsesbehov (’hot-spots’)
• Levesteder og trækveje for ovennævnte arter/bestande
• Områder med høj biologisk produktion,
• Områder der er biologisk særprægede,
• Områder med stor biodiversitet,
• Områder med høje koncentrationer af arter og/eller individer (især hvis arterne er blandt de
vigtige nævnt ovenfor). F.eks. fældnings-, kælvnings-, og hiområder.
’Spatial modellering’
Forvaltningsredskab
For områder med mangelfuldt kendskab til arters udbredelse kan
vigtige biologiske områder alternativt identificeres ved at modellere
(med computer) dyrearters forekomst i tid og rum ud fra miljøvariabler,
som karakteriserer arternes fordelingsmønstre. Dette kræver
væsentlig viden om arternes levesteder, en viden som endnu kun
foreligger for ganske få grønlandske arter (Tabel 6). Endelig kræver
sådant arbejde afprøvning (validering) af modellernes forudsigelser.
Sammen med viden om de enkelte arters reaktionsmønstre på påvirkninger
fra råstofaktiviteter, kan modelleringen af arternes forekomst
i tid og rum kombineres til et stærkt forvaltningsredskab der
ud fra specifikke kriterier kan udpege særligt sårbare områder med
bufferzoner og information om hvilken tid på året, de er sårbare.
Dette kan igen integreres med afgrænsningen af tilladelsesområder,
placeringen af forstyrrende aktiviteter etc., sådan at overlap i tid og
rum anskueliggøres og natur- og miljøregulering lettes.
DMU er sideløbende med denne udredning ved at sammenfatte den
tilgængelige viden om biodiversitet i Nationalparken (se nedenfor).
Denne viden omfatter hovedsageligt pattedyr og fugle, den bliver
samlet i databaser og skal integreres i et elektronisk geografisk informationssystem
(GIS). Dette system vil være det første skridt på
vejen med det ovenfor skitserede forvaltningsredskab. Det vil lette
identifikation af den foreliggende viden omkring eventuelle fremtidige
tilladelsesområder, ligesom det vil give overblik over manglen-
81