Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

More documents

Recommendations

Info

Tabel 6 Oversigt over grønlandske arter og videnstatus om disse i forhold til identifikation af områder med særlige behov for regulering af råstofaktiviteter. + angiver viden fra undersøgelser udført i Grønland, (+) fra undersøgelser udført i udlandet. Mange andre arter forekommer i Grønland, men disse er mindre sårbare i forhold til råstofaktiviteter. ’Hot-spots’ er vigtige koncentrationsområder. Nye undersøgelser vil kunne identificere yderligere ’hot-spots’. Modellering af dyrs forekomst kræver ud over viden om de aktuelle dyr også viden om omgivelserne, en viden som ikke nødvendigvis er tilgængelig. Landpattedyr Ulv Rensdyr Moskusokse Havpattedyr Klapmyds Spættet sæt Hvalros Hvidhval Narhval Grønlandshval Pukkelhval Land- og ferskvandsfugle Havørn Jagtfalk Vandrefalk Kortnæbbet gås Blisgås Bramgås Knortegås Canadagås Alm. ryle Thorshane NØ Grønland Thorshane V Grønland Sneugle Havfugle Skarv Mallemuk Ederfugl Ederfugl Kongeederfugl Strømand Toppet skallesluger Sabinemåge Ismåge Havterne Polarlomvie Polarlomvie Alk Tejst Tejst Lunde Søkonge 80 Kritiske perioder i forhold til forstyrrelser sommer kælvning kælvning ungefødning unge- og fældetid landgangs- og ungetid vinter vinter/sommer vinter ikke kendt yngletid yngletid yngletid yngle- og fældetid forår, yngle-, fældetid yngle- og fældetid yngle- og fældetid yngle- og fældetid yngletid yngletid yngletid yngletid yngletid, vinter yngletid fælde, vinter yngletid fælde, vinter fælde, vinter fælde yngletid yngletid yngletid sommer vinter sommer sommer vinter sommer sommer * på forstyrrelser i forbindelse med råstofaktiviteter Data til modellering af forekomst nej ja delvis nej nej måske måske ja (vinter) måske nej nej nej muligvis nej ja nej nej nej måske måske nej nej nej nej ja nej ja ja nej nej nej nej nej ja nej nej ja måske nej udpegning af ”hot-spots” delvis ja ja ja ja ja delvis delvis delvis ja delvis nej delvis ja ja ja ja nej nej ja delvis ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja nej ja ja nej ja ja Område i Grønland NØ og N V NØ og N Davis Stræde V V og NØ V NV V V V hele landet V NØ V NØ N V NØ NØ V NØ V V V V og N V V V N og NØ N og NØ hele landet V V V V og NØ V V V og NØ Viden om reaktionsmønster + + (+) + + + (+) + + (+)
Box 4. Biologiske beskyttelsesinteresser med relation til råstofaktiviteter i Grønland Planter og dyr med nationale eller internationale beskyttelsesbehov Vigtige plante- og dyrearter i relation til råstofaktiviteter i Grønland omfatter • Endemiske arter (findes kun i Grønland), • Arter, som har isolerede bestande i Grønland, • Arter, som er særligt sårbare overfor forstyrrelser, • Arter, hvis bestande er i tilbagegang nationalt og eller internationalt, • Arter eller bestande, der er sjældne, • Arter hvis udbredelse er begrænset til små områder, • Visse arter der udnyttes til fangst. Levesteder (habitater) af begrænset udbredelse og med beskyttelsesbehov (’hot-spots’) • Levesteder og trækveje for ovennævnte arter/bestande • Områder med høj biologisk produktion, • Områder der er biologisk særprægede, • Områder med stor biodiversitet, • Områder med høje koncentrationer af arter og/eller individer (især hvis arterne er blandt de vigtige nævnt ovenfor). F.eks. fældnings-, kælvnings-, og hiområder. ’Spatial modellering’ Forvaltningsredskab For områder med mangelfuldt kendskab til arters udbredelse kan vigtige biologiske områder alternativt identificeres ved at modellere (med computer) dyrearters forekomst i tid og rum ud fra miljøvariabler, som karakteriserer arternes fordelingsmønstre. Dette kræver væsentlig viden om arternes levesteder, en viden som endnu kun foreligger for ganske få grønlandske arter (Tabel 6). Endelig kræver sådant arbejde afprøvning (validering) af modellernes forudsigelser. Sammen med viden om de enkelte arters reaktionsmønstre på påvirkninger fra råstofaktiviteter, kan modelleringen af arternes forekomst i tid og rum kombineres til et stærkt forvaltningsredskab der ud fra specifikke kriterier kan udpege særligt sårbare områder med bufferzoner og information om hvilken tid på året, de er sårbare. Dette kan igen integreres med afgrænsningen af tilladelsesområder, placeringen af forstyrrende aktiviteter etc., sådan at overlap i tid og rum anskueliggøres og natur- og miljøregulering lettes. DMU er sideløbende med denne udredning ved at sammenfatte den tilgængelige viden om biodiversitet i Nationalparken (se nedenfor). Denne viden omfatter hovedsageligt pattedyr og fugle, den bliver samlet i databaser og skal integreres i et elektronisk geografisk informationssystem (GIS). Dette system vil være det første skridt på vejen med det ovenfor skitserede forvaltningsredskab. Det vil lette identifikation af den foreliggende viden omkring eventuelle fremtidige tilladelsesområder, ligesom det vil give overblik over manglen- 81
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 5 and 6:
Indhold 1 Sammenfatning/ Eqikkaaneq
Page 7 and 8:
1 Sammenfatning/ Eqikkaaneq/Summary
Page 9 and 10:
åder (’hot-spots’), som omgive
Page 11 and 12:
pisortat akuersissuteqarnerminni an
Page 13 and 14:
The relevant paragraphs of this act
Page 15 and 16:
2 Indledning Denne rapport er udarb
Page 17 and 18:
Mineaffald Både gråbjerg (materia
Page 19 and 20:
3 Lovgivning og internationale regl
Page 21 and 22:
• anvendelse af køretøjer, entr
Page 23 and 24:
om der har været aktiviteter i omr
Page 25 and 26:
HSE betingede spild af brændstof o
Page 27 and 28:
HSE Påbud Skibstransport Modeltill
Page 29 and 30:
IUCN’s fredningskategorier 3.2.1
Page 31 and 32: Box 1. IUCN’s kategorier af frede
Page 33 and 34: Figur 1 Områder fredet af national
Page 35 and 36: Figur 3 Fredede områder samt områ
Page 37 and 38: Figur 5 Fredede områder i det nord
Page 39 and 40: 3.2.2 Miljøloven Der er i Grønlan
Page 41 and 42: Kerneområder VI er mulige ( se Box
Page 43 and 44: Bestemmelser med relation til råst
Page 45 and 46: anerkendte metoder og niveauer i na
Page 47 and 48: Undtagelser Gennemgående kilder 4
Page 49 and 50: • kemisk forurening fra bearbejdn
Page 51 and 52: Boring på land Boring til havs Oli
Page 53 and 54: • tiltrækning af rovdyr (ravne,
Page 55 and 56: Midlertidige aktiviteter Vedvarende
Page 57 and 58: Forebyggelse af effekter fra vedvar
Page 59 and 60: Habituering 5.1.2.1 Forebyggelse af
Page 61 and 62: Spærring af vandreruter Lokalisere
Page 63 and 64: 3). Kun under særlige uheldige oms
Page 65 and 66: Udledninger 6 Løsning af konflikte
Page 67 and 68: Produktionsvand Kroniske olieudslip
Page 69 and 70: eller i samspil med udledninger fra
Page 71 and 72: 7 Løsning af konflikter mellem oli
Page 73 and 74: 8 Samlet vurdering af konflikter og
Page 75 and 76: Udvinding Kroniske olieudslip Olies
Page 77 and 78: Ramsaromåder Baggrundsviden Livscy
Page 79 and 80: Box 3. Naturbeskyttelse på Svalbar
Page 81: ’Vigtige biologiske områder’ B
Page 85 and 86: udføres i overgangszonerne og til
Page 87 and 88: 0 10 km Danmarkshavn Figur 8. Udsni
Page 89 and 90: Tabel 7 Oversigt over undersøgelse
Page 91 and 92: Der er desuden foretaget en lang r
Page 93 and 94: af PAH’er i det grønlandske milj
Page 95 and 96: Dietz, R., Teilmann, J., Jørgensen
Page 97 and 98: Mosbech, A., Dietz, R., Boertmann,
Page 99 and 100: Weise, F.K., Robertson, G.J., Gasto
Page 101 and 102: 27). DMU’s miljøatlas: http://ww
Page 103 and 104: Godhavn Distrikt Perdlertut i Nordf
Page 105 and 106: Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
show all

Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?