Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Udvinding<br />
Kroniske olieudslip<br />
Oliespild<br />
ninger hovedsageligt er lokaliseret til det lokale miljø, <strong>og</strong> hvis påvirkninger<br />
kan sammenlignes med by eller bygd. Et stort oliefelt til<br />
havs kan d<strong>og</strong> påvirke havbunden med udledt boremudder/spåner i<br />
et stort område omkring feltet. Sammenlignet med de områder der<br />
påvirkes af rejefiskeriets bundtrawl, vil det imidlertid være begrænset.<br />
Udledningen af klimagasser fra et stort oliefelt vil kunne blive meget<br />
omfattende set i forhold til <strong>Grønland</strong>s øvrige bidrag af klimagasser.<br />
Ligeledes kan støj fra et stort oliefelt måske påvirke migrerende hvaler<br />
inden for et meget stort område. Ved miner er der, som det sås<br />
ved Maamorilik, risiko for forurening af større fjordområder med<br />
tungmetaller.<br />
Kroniske olieudlip er en alvorlig påvirkning der på lavere breddegrader<br />
er den værste kilde til fugledødelighed (Weise et al. 2004).<br />
Men kilderne her er hovedsageligt skibstrafikken <strong>og</strong> de kroniske udslip<br />
fra olieudvindingen er væsentlig mindre. National Reasearch<br />
Council (2003a) vurderer at der globalt udledes 36.000 tons olie med<br />
produktionsvand mens skibstrafikken bidrager med 270.000 tons <strong>og</strong><br />
udledninger fra land med 140.000 tons. Desuden skal man være opmærksom<br />
på at der findes <strong>natur</strong>lige udsivninger af olie fra havbunden,<br />
vurderet til 600.000 tons per år globalt regnet (National Research<br />
Council 2003a). Lokalt kan disse udsivninger i mængde langt overgå<br />
hvad der udledes fra et oliefelt. Langtidsvirkningerne af kroniske<br />
olieudledninger er ikke kendt <strong>og</strong> i arktis er de måske forstærket på<br />
grund af lave temperaturer,der forsinker den <strong>natur</strong>lige nedbrydning.<br />
Endelig er der <strong>natur</strong>- <strong>og</strong> miljøpåvirkningerne fra et stort oliespild.<br />
Disse kan i sjældne tilfælde opstå som følge af uheld ved efterforskningsboringer<br />
<strong>og</strong> produktion <strong>og</strong> transport af olie. Sandsynligheden<br />
for store oliespild er meget lille <strong>og</strong> virkningerne på <strong>natur</strong> <strong>og</strong> miljø er<br />
meget afhængige af omstændighederne ved spildet. Men sker uheldet,<br />
vil <strong>natur</strong>- <strong>og</strong> miljøpåvirkningerne kunne blive af et helt andet<br />
omfang end påvirkningerne fra n<strong>og</strong>en hidtidig aktivitet i <strong>Grønland</strong>.<br />
D<strong>og</strong> kan den af fuglejagten påførte årlige dødelighed på visse havfuglebestande<br />
(ederfugl <strong>og</strong> polarlomvie) tænkes at være af samme<br />
størrelsesorden (200.000-500.000 fugle) som et stort marint oliespild i<br />
Vestgrønland. Den internationale <strong>og</strong> nationale skibsfart i grønlandske<br />
farvande medfører, ligesom den nuværende transport med olieprodukter<br />
til <strong>Grønland</strong>, <strong>og</strong>så en risiko for oliespild. Størstedelen af den<br />
olie der importeres til <strong>Grønland</strong> (incl. Thule Air Base) er d<strong>og</strong> lette<br />
typer (gasolie, jet-fuel <strong>og</strong> benzin) der hurtigt vil fordampe fra vandoverfladen<br />
(oplyst af Pilersuisoq i 2000).<br />
73
Change language