Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Udledninger til luft
Affald
Vurdering
66
Udledningerne til luften kommer fra maskineri der driver boring,
produktion, transport (i rørledninger og med skib) samt fra afbrænding
af gas (’flaring’) og lastning af olie.
Udstødningsgasser indeholder først og fremmest CO 2 og mindre
mængder af NO x , flygtige organiske forbindelser (VOC – volatile organic
compounds), SO 2 m.m. Afbrænding af gas ved produktionsfelter
bidrager også væsentligt til CO 2 udledningen (ca. 10 % af oliefelternes
udledninger i Norge). Der arbejdes i stigende grad på at tilbagepumpe
gas og CO 2 i oliebrøndene.
Energiforbruget ved olieproduktion er meget stort, og i Norge udgør
CO 2 emissionen fra hele olieproduktionen 25-30 % af landets samlede
CO 2 emission, der i 2001 var på ca. 42 mill. tons.
CO 2 m.fl. klimagasser (som f.eks. VOC’er) bidrager til drivhuseffekten.
Denne effekt er global.
NO x bidrager til dels forsuring af nedbør dels til en øgning af nitrogen-indholdet
(dvs. næringsindholdet). Begge dele kan påvirke næringsfattige
økosystemer i land. I 2001 udledte de norske olieaktiviteter
knap 53.000 tons NO x , hvilket udgjorde knap 25 % af de samlede
norske udslip.
De store mængder af luftemissioner fra olieproduktionssteder bidrager
desuden til en generel forringelse af luften. I Arktis giver luftforurening
sig særligt til kende ved ’arktisk dis’, som er ophobning af
partikulært materiale i stabile luftlag (ofte sod og sulfatpartikler), og
emissionerne fra store råstofaktiviteter kan bidrage hertil. Arktisk dis
forekommer særligt om vinteren og kan lokalt (især i snævre dale)
være meget fremtrædende.
Flygtige organiske forbindelser (VOC) afgives til luften ved omlastning
af olie og ved mere diffuse udslip. Disse stoffer bidrager til dannelsen
af ozon i de lavere luftlag og til drivhuseffekten. I Norge var
udslippet af VOC’er 185.000 tons (+ 18.000 tons methan) i 1999 ved
lastning af tankskibe på oliefelterne.
Affaldsmængderne fra produktionsfelter er store. De norske oliefelter
bragte ca. 65.000 tons farligt affald og ca. 19.000 tons kildesorteret
affald i land i 2000. Ved afvikling af oliefelter skal der bortskaffes
meget store mængder af affald fra diverse konstruktioner. En enkelt
produktionsenhed kan veje mellem 10.000 og 15.000 tons og andre
enheder meget mere. Et særligt problem er håndteringen af lavradioaktive
aflejringer som renses ud fra indersiden af produktions installationer.
I Norge vurderer man at der produceres ca. 20 tons årligt
ved rensning af rør og installationer.
De væsentligste miljøproblemer fra kulbrinteaktiviteter vil opstå i
forbindelse med store akutte oliespild (se nedenfor i Kapitel 6). De
andre problemer omtalt ovenfor er for en enkelt oliebrønd små og
overskuelige. Men gøres der store fund i Grønland, kan omfanget
blive af en størrelsesorden der kan sammenlignes med de mængder
der er nævnt med udgangspunkt i norske forhold. Men man skal også
være opmærksom på at små udledninger af stoffer i lave koncentrationer
kan påvirke miljøet ved akkumulering gennem mange år