Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Produktionsvand
Kroniske olieudslip
Akutte olieudslip
PAH
Produktionsvand oppumpes i store mængder fra en oliebrønd. I
Norge blev der i 1999 fra alle produktionsstederne samlet oppumpet
108 mill. m 3 . Det kan ud over olierester (se nedenfor) indeholde små
mængder af tungmetaller som arsen, bly, kadmium, kobber, krom,
kviksølv, nikkel og zink. Samlet for et større olieproducerende område
kan mængderne dog blive betragtelige: i Norge i 1999 f.eks. 16 ton
zink som det største bidrag og 16 kg kviksølv som det mindste. Desuden
er der opløst forskellige oliekomponenter i produktionsvandet.
De mere miljøskadelige omfatter: PAH’er, BTX (benzen, toluen, xylen)
og fenoler. Endelig kan der være rester af de kemikalier der findes
i boremudderet.
Produktionsvandet indeholder ofte også radioaktive stoffer, især 226
Ra
og 228 Ra. I Norge er der målt væsentligt højere niveauer af disse stoffer
i produktionsvandet end i havvand. Der er tale om naturligt forekommende
stoffer som findes i vandet i undergrunden.
Andre aktiviteter kan også medføre udledning til havmiljøet. Afløbsvand
fra dæk og installationer samt kølevand fra diverse maskineri
indeholder olierester og forskellige kemikalier. Rørledninger klargøres
og afprøves ved at fylde dem med vand tilsat diverse kemikalier,
og afprøvning af sikkerhedsventilen på havbunden (BOP, ’blow out
preventer’) medfører udslip af hydraulikolie.
Olieudslip forekommer kronisk fra udledning af produktionsvand,
fra afløb fra dæk og eventuelt fra andre processer hvor vand og olie
er i kontakt (f.eks. særlige oplagringstanke). Langt det meste olie udledes
med produktionsvandet. I Norge blev der f.eks. fra alle olieproduktionsfaciliteterne
samlet udledt 2.500 tons olie med produktionsvandet
i 1999.
Akutte olieudslip forekommer i forbindelse med uheld. De fleste er
ganske små, men der er risiko for store udslip i forbindelse med udblæsninger,
brud på rørledninger eller tankskibsforlis (Se kapitel 6).
En del af råolien udgøres af de såkaldte polycykliske aromatisk kulbrinter
(PAH). Det er en familie af kemisk set nærtstående stoffer,
som afhængigt af deres kemiske og fysiske opbygning virker giftige
på flora og fauna. De bioakkumuleres, dvs. de ophobes, især i bløddyr
(muslinger, snegle) og nogle af dem har kræftfremkaldende virkning.
Fisk derimod akkumulerer ikke disse stoffer, da de er i stand til
at nedbryde og udskille dem. PAH’er bruges ofte som mål for et områdes
belastning med kulbrinter.
Andre mere eller mindre miljøskadelige kemikalier (ikke omfattet af
OSPAR’s PLONOR-lister (Link 5)) benyttes i mindre mængder ved
produktion og efterforskning.
Ved aktiviteter i land kan ovennævnte udledninger ikke bortskaffes
til havet, med mindre der anlægges rørledninger derud. Udledninger
må derfor bortskaffes på anden måde, f.eks. ved re-injicering i gamle
brønde eller borehuller, borttransport eller nedgravning (boremudder
og borespåner). Produktionsvand er ofte salt, hvorfor det kan være
skadeligt at udlede i ferskvandssystemer.
65