Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Habituering
5.1.2.1 Forebyggelse af forstyrrelser fra boring
Det kan være svært at forebygge forstyrrelser fra de egentlige boreoperationer
da de ikke kan flyttes til alternative områder. Men generelt
er forstyrrelserne forbigående ved efterforskningsboringer, og de
kan reduceres ved at arbejde i perioder hvor støjen forstyrrer mindst
muligt. I felter hvor der forventes boringer over mange år, bør der
foretages en undersøgelse over eventuelle hvalbestandes brug af området,
så tiltag der kan forebygge forstyrrelser kan iværksættes i de
følsomme perioder.
5.1.3 Forstyrrelser; sammenfatning
Forundersøgelser og efterforskningsaktiviteter er midlertidige og
selvom mange enkeltindivider kan påvirkes af dem, vil effekterne
generelt være lokale, midlertidige og reversible og bestandene vil
næppe blive påvirket. Men der er undtagelser i Grønland: rensdyr
kan fortrænges fra foretrukne fødesøgningssteder i kritiske perioder
som kælvningstiden. Og i områder hvor fåtallige og sjældne arter
eller arter i tilbagegang forekommer meget lokalt, vil væsentlige dele
af hele bestande kunne påvirkes af selv begrænsede aktiviteter. Her
tænkes f.eks. på den meget fåtallige og lokaliserede ynglebestand af
knortegås, de få ynglekolonier af ismåge og på den lille og særlige
bestand af grønlandsk blisgås. Ved udvinding bliver forstyrrelserne
af mere permanent karakter, men normalt også mere lokaliserede og
punktformede. Store oliefelter kan dog påvirke væsentlige områder
både til havs og i land og potentielt forhindre større bestande af f.eks.
rensdyr, gæs og hvaler adgangen til vigtige fødesøgningsområder.
Planlægning og myndighedsregulering med udgangspunkt i detaljeret
baggrundsviden og EIA skal medvirke til at undgå eller reducere
effekter på sådanne forekomster.
Et vigtigt aspekt ved tilrettelæggelse af aktiviteter i områder hvor der
er risko for at forstyrre dyrelivet, er kanalisering og afvikling af trafik,
sådan at den bliver forudsigelig. Hvis fugle og pattedyr lærer at en
aktivitet ikke er forbundet med fare og efterstræbelse samtidig med
at den foregår på en forudsigelige måde, kan der opstå en tilvænning
(habituering). Hvis dette skal opnås, er det f.eks. nødvendigt at der
ikke drives jagt ved og fra en aktivitets infrastruktur, hvilket heller
ikke er tilladt i følge RD’s feltregler.
5.2 Vegetation- og terrænskader
De mest udbredte skader på vegetation og terræn i forbindelse med
råstofaktiviteter er kørespor som kan variere i omfang fra det ubetydelige
til skader, der er selvforstærkende (Råheim 1992). Et områdes
sårbarhed afhænger meget af undergrundens fugtighed og vegetationsdækkets
omfang. Under uheldige omstændigheder kan relativt
overfladiske skader i vegetationsdækket udvikle sig til egentlige terrænskader,
som omfatter termokarst hvor vanderosion gennem- og
nedbryder permafrostlaget i større områder. I tørre og sandede områder
kan kørespor udvikle sig til større vindbrud i vegetation og
terræn (Forbes et al. 2001).
57