Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

More documents

Recommendations

Info

50 4.2.3 Udvikling og produktion Mange af aktiviteterne i denne sammenhæng er de samme som under efterforskning: Seismiske undersøgelser og boringer. Men hvor der under efterforskning er tale om forbigående aktiviteter hvor materiel fjernes igen, er der i denne fase tale om meget mere omfattende programmer med talrige boringer, lokaliserede og intensive seismiske undersøgelser, permanente installationer og infrastruktur. Udviklingen (boringer af nye brønde) af et oliefelt fortsætter efter at produktionen er indledt, indtil feltet er udbygget. Herefter fortsætter produktionen og i takt med at de enkelte brønde tømmes afvikles feltet gradvist. Tidshorisonten for produktion i et grønlandsk oliefelt er lang, f.eks. 30-60 år. Miljøpåvirkningerne er i mange tilfælde de samme som ovenfor nævnt under efterforskning. Men omfanget er større og tidsperioden meget længere. Nogle af påvirkningerne kan akkumuleres gennem tiden, sådan at små effekter fra en enkelt aktivitet eller et enkelt borested/brønd med tiden bliver større og større jo flere brønde der etableres. Desuden kommer der et æstetisk element ind i udviklingsog produktionsfasen, idet infrastrukturen kan påvirke landskabelige værdier mere permanent. Der skal transporteres udstyr og mandskab frem og tilbage mellem et produktionssted og nærmeste lufthavn/havn. Afhængigt af stedet skal dette forgå med helikopter, skib eller på veje i terrænet. Endelig skal produceret olie transporteres bort. Ved produktion til havs vil dette foregå med tankskibe. Ved oliefelter nær kysten kan der etableres rørledning ind til en udskibningsfacilitet på land. Ved produktion i land skal olien transporters med rørledning til udskibningsfaciliteter på kysten. Mulige yderligere (i forhold til efterforskningsboringer, afsnit 4.2.2.3) natur- og miljøpåvirkninger: • Ændring af levesteder for dyr og planter, • påvirkning af landskabelige værdier ved anlæg af infrastruktur i land, • forøget risiko for oliespild ved transport, både med skib og gennem rørledninger, • risiko for introduktion af nye arter i havmiljøet fra udpumpning af ballastvand i forbindelse med lastning af tankskibe. Desuden er der en lang række af mulige akkumulerende påvirkninger: • Støvgener, sneophobning og oversvømmelser langs veje og rørledninger, • permafrostskader, • forøget færdsel i terræn uden for vejene, • lettere adgang for jægere og turister til ellers uberørte områder,
• tiltrækning af rovdyr (ravne, ræve), som medfører forøget predation på faunaen nær aktivitetsområdet (især fugle der placerer reden på jorden). Endelig kan ændrede socioøkonomiske forhold få betydning for den måde en lokal befolkning udnytter den omgivne natur på, f. eks. i form af et øget jagttryk fra fritidsjægere. 4.2.4 Afvikling Når produktionen fra et oliefelt ophører skal der ryddes op. Produktionsplatforme er store komplicerede konstruktioner som kan indeholde kontaminanter af forskellige typer. Følgende påvirkninger kan komme på tale: • Forurening fra nedrevne faciliteter, • støj fra afviklingsaktiviteterne, • risiko for floraforurening ved retablering af vegetation og terræn i land. 51
Page 1 and 2: Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4: Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 5 and 6: Indhold 1 Sammenfatning/ Eqikkaaneq
Page 7 and 8: 1 Sammenfatning/ Eqikkaaneq/Summary
Page 9 and 10: åder (’hot-spots’), som omgive
Page 11 and 12: pisortat akuersissuteqarnerminni an
Page 13 and 14: The relevant paragraphs of this act
Page 15 and 16: 2 Indledning Denne rapport er udarb
Page 17 and 18: Mineaffald Både gråbjerg (materia
Page 19 and 20: 3 Lovgivning og internationale regl
Page 21 and 22: • anvendelse af køretøjer, entr
Page 23 and 24: om der har været aktiviteter i omr
Page 25 and 26: HSE betingede spild af brændstof o
Page 27 and 28: HSE Påbud Skibstransport Modeltill
Page 29 and 30: IUCN’s fredningskategorier 3.2.1
Page 31 and 32: Box 1. IUCN’s kategorier af frede
Page 33 and 34: Figur 1 Områder fredet af national
Page 35 and 36: Figur 3 Fredede områder samt områ
Page 37 and 38: Figur 5 Fredede områder i det nord
Page 39 and 40: 3.2.2 Miljøloven Der er i Grønlan
Page 41 and 42: Kerneområder VI er mulige ( se Box
Page 43 and 44: Bestemmelser med relation til råst
Page 45 and 46: anerkendte metoder og niveauer i na
Page 47 and 48: Undtagelser Gennemgående kilder 4
Page 49 and 50: • kemisk forurening fra bearbejdn
Page 51: Boring på land Boring til havs Oli
Page 55 and 56: Midlertidige aktiviteter Vedvarende
Page 57 and 58: Forebyggelse af effekter fra vedvar
Page 59 and 60: Habituering 5.1.2.1 Forebyggelse af
Page 61 and 62: Spærring af vandreruter Lokalisere
Page 63 and 64: 3). Kun under særlige uheldige oms
Page 65 and 66: Udledninger 6 Løsning af konflikte
Page 67 and 68: Produktionsvand Kroniske olieudslip
Page 69 and 70: eller i samspil med udledninger fra
Page 71 and 72: 7 Løsning af konflikter mellem oli
Page 73 and 74: 8 Samlet vurdering af konflikter og
Page 75 and 76: Udvinding Kroniske olieudslip Olies
Page 77 and 78: Ramsaromåder Baggrundsviden Livscy
Page 79 and 80: Box 3. Naturbeskyttelse på Svalbar
Page 81 and 82: ’Vigtige biologiske områder’ B
Page 83 and 84: Box 4. Biologiske beskyttelsesinter
Page 85 and 86: udføres i overgangszonerne og til
Page 87 and 88: 0 10 km Danmarkshavn Figur 8. Udsni
Page 89 and 90: Tabel 7 Oversigt over undersøgelse
Page 91 and 92: Der er desuden foretaget en lang r
Page 93 and 94: af PAH’er i det grønlandske milj
Page 95 and 96: Dietz, R., Teilmann, J., Jørgensen
Page 97 and 98: Mosbech, A., Dietz, R., Boertmann,
Page 99 and 100: Weise, F.K., Robertson, G.J., Gasto
Page 101 and 102: 27). DMU’s miljøatlas: http://ww
Page 103 and 104:
Godhavn Distrikt Perdlertut i Nordf
Page 105 and 106:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
show all

Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?