Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

50
4.2.3 Udvikling og produktion
Mange af aktiviteterne i denne sammenhæng er de samme som under
efterforskning: Seismiske undersøgelser og boringer. Men hvor der
under efterforskning er tale om forbigående aktiviteter hvor materiel
fjernes igen, er der i denne fase tale om meget mere omfattende programmer
med talrige boringer, lokaliserede og intensive seismiske
undersøgelser, permanente installationer og infrastruktur. Udviklingen
(boringer af nye brønde) af et oliefelt fortsætter efter at produktionen
er indledt, indtil feltet er udbygget. Herefter fortsætter produktionen
og i takt med at de enkelte brønde tømmes afvikles feltet
gradvist. Tidshorisonten for produktion i et grønlandsk oliefelt er
lang, f.eks. 30-60 år.
Miljøpåvirkningerne er i mange tilfælde de samme som ovenfor
nævnt under efterforskning. Men omfanget er større og tidsperioden
meget længere. Nogle af påvirkningerne kan akkumuleres gennem
tiden, sådan at små effekter fra en enkelt aktivitet eller et enkelt borested/brønd
med tiden bliver større og større jo flere brønde der
etableres. Desuden kommer der et æstetisk element ind i udviklingsog
produktionsfasen, idet infrastrukturen kan påvirke landskabelige
værdier mere permanent.
Der skal transporteres udstyr og mandskab frem og tilbage mellem et
produktionssted og nærmeste lufthavn/havn. Afhængigt af stedet
skal dette forgå med helikopter, skib eller på veje i terrænet.
Endelig skal produceret olie transporteres bort. Ved produktion til
havs vil dette foregå med tankskibe. Ved oliefelter nær kysten kan
der etableres rørledning ind til en udskibningsfacilitet på land. Ved
produktion i land skal olien transporters med rørledning til udskibningsfaciliteter
på kysten.
Mulige yderligere (i forhold til efterforskningsboringer, afsnit 4.2.2.3)
natur- og miljøpåvirkninger:
• Ændring af levesteder for dyr og planter,
• påvirkning af landskabelige værdier ved anlæg af infrastruktur i
land,
• forøget risiko for oliespild ved transport, både med skib og gennem
rørledninger,
• risiko for introduktion af nye arter i havmiljøet fra udpumpning af
ballastvand i forbindelse med lastning af tankskibe.
Desuden er der en lang række af mulige akkumulerende påvirkninger:
• Støvgener, sneophobning og oversvømmelser langs veje og rørledninger,
• permafrostskader,
• forøget færdsel i terræn uden for vejene,
• lettere adgang for jægere og turister til ellers uberørte områder,