Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Terræn og vegetation
Forstyrrelser
Forstyrrelser
Dødelig effekt af seismiske
undersøgelser
48
4.2.2 Efterforskning
De væsentligste aktiviteter der foregår under kulbrinteefterforskning
er seismiske undersøgelser og efterforskningsboringer.
4.2.2.1 Seismiske undersøgelser på land
Disse foregår ved at seismisk udstyr flyttes langs mere eller mindre
parallelle linjer i landskabet. Lydkilden er enten dynamit der bringes
til eksplosion eller en kraftig vibrator ’vibroseis’. De reflekterede lydbølger
opfanges af mikrofoner placeret på jordoverfladen (geofoner).
Ved regionale undersøgelser ligger de seismiske linjer langt fra hinanden,
ofte mange kilometer. Alt udstyr, incl. en mandskabslejr, køres
rundt i terrænet. Ved de mere lokaliserede undersøgelser (3Dseismik)
hvor f.eks. et borested skal identificeres, lægges linjerne meget
tættere. De væsentligste natur- og miljøpåvirkninger kan være:
Skader på vegetation og terræn fra eksplosioner/’vibroseis’ materiel
og fra de køretøjer der transporterer det seismiske udstyr og feltlejren
rundt. Transporten foregår som regel med terrængående køretøjer og
kan foregå både om vinteren og om sommeren. Transporten kan også
foregå med helikopter som i Jameson Land i somrene 1982 og -83.
Skader i vegetation og terræn kan være synlige i årtier, og specielt
kan skader i permafrostlaget blive selvforstærkende og medføre
yderligere erosion som i ’værste tilfælde’ medfører uoprettelige og
udstrakte terrænskader (termokarst). ’Vibroseis’ er den mest benyttede
metode i dag, og den er langt mere skånsom overfor vegetation og
terræn end dynamitsprængninger.
Forstyrrelser af dyreliv foregår langs de seismiske linjer (fra sprængninger
og transport) og langs transportkorridorerne mellem de seismiske
linjer og en centrallejr (fra helikopter og snescooter).
4.2.2.2 Seismiske undersøgelser til havs
Disse foretages med særligt indrettede skibe der slæber det seismiske
udstyr efter sig. Ligesom beskrevet ovenfor, foretages der regionale
undersøgelser hvor de seismiske linjer ligger langt fra hinanden, og
mere lokaliserede undersøgelser. Lydkilden er i dag udelukkende
luftkanoner som med trykluft genererer en kraftig eksplosion. Tidligere
brugtes dynamit.
De væsentligste natur- og miljøpåvirkninger i forbindelse med seismiske
undersøgelser er forstyrrelser og bortskræmning af sårbart
dyreliv, især fisk og hvaler.
Den direkte dødelige effekt af luftkanonernes udladninger er begrænset
til en afstand af op til 5 m fra lydkilden og normalt vil voksne
fisk undvige på langt større afstand. Derfor er det mest plankton
og fiskeyngel som vil blive slået ihjel af de seismiske aktiviteter
(Booman et al. 1996, Dalen 1993a, b), og kun ubetydelige andele af
den samlede bestand vil normalt blive påvirket.
4.2.2.3 Efterforskningsboringer
Disse er store og meget omfangsrige aktiviteter der i Grønland typisk
gennemføres i løbet af en sommersæson. F.eks. varede boringen
GRO#3 på Nuussuaq i 1996 næsten fire måneder (9. juli til 23. oktober)
og Qulleq-1 ved Fyllas Banke i 2000 næsten to måneder (10. juli